Det her er jo i grunden et interessant forslag, for når vi diskuterer dyrevelfærd her i Folketingssalen, plejer synspunkterne fra Venstres og Konservatives side og fra regeringens side at være, at dyrevelfærdsinitiativer skal baseres på viden. Det vil sige, at der skal gennemføres regler for at forbedre dyrenes velfærd, når man har en viden om, at der eksisterer et reelt problem, og at dette problem kan løses ved at gennemføre nogle bestemte tiltag.
Det er sådan, at når der kommer forslag fra vores side eller fra andres side om forbedringer i forhold til dyrevelfærden, ja, så vil vi næsten altid blive mødt fra justitsministerens side med det synspunkt, at det kan være meget sympatisk, men at det kræver en egentlig undersøgelse af det videnmæssige grundlag. Og hvis det er en rigtig god dag, siger ministeren, at efter at et ekspertudvalg har arbejdet et år eller to med sagen, kan der muligvis ske noget. Det er jo en del af baggrunden for, at et enigt Folketing vedtog at give ministeren og regeringen endog meget lang tid til at komme med en plan for, hvordan man kan afvikle den fiksering af søer, som i dag sker i de danske svinestalde, og som man ved er et meget alvorligt dyrevelfærdsmæssigt problem.
Her kan man konstatere, at for et par år siden var der i Folketinget et flertal, der sagde, at der jo ikke forelå noget som helst videnskabeligt belæg eller nogen videnmæssigt baseret formodning for, at kravet om, at svin skulle have adgang til vand hele natten, var et dyrevelfærdsmæssigt problem, som krævede et indgreb. Så sagde vi, at det ville vi gerne, inden vi reviderede den her paragraf, have mulighed for at få en videnskabelig undersøgelse af. Det, vi nu får at vide, er, at der ikke er gennemført nogen undersøgelser. Danmarks JordbrugsForskning ved præcis lige så lidt, som de vidste for 2 år siden, nemlig ingenting, og man har heller ikke gjort sig nogen anstrengelser for at finde ud af det. Et eller andet sted kan jeg godt forstå det, for hvis man skal prioritere sine kræfter, findes der vel andre væsentlige dyrevelfærdsmæssige spørgsmål, man kan bruge tid på, end den her fiktive konstruktion.
Så kan man sige: Jamen hvorfor bekymre sig over, at regeringen, hjulpet af EU, gennemfører en helt unødvendig forbedring af dyrevelfærdsreglerne - det er da altid rart, at vi tager det hele med? Ja, når der er grund til at være bekymret i forhold til det her, er det jo, fordi det handler om, at det dyrevelfærdsmæssigt vil være en stor gevinst, hvis så mange svin som muligt får mulighed for at opholde sig på friland i modsætning til den generelle, konventionelle svineproduktion, der foregår. Derfor er det jo af afgørende betydning, at vi ikke lægger unødige bureaukratiske hindringer ned over muligheden for at drive økologisk svineproduktion eller bare produktion af fritgående svin. Og det er derfor, at vi har haft det synspunkt, at vi i den her sag altså gerne ville have anden dokumentation for, at der var et reelt problem, end den, at EU har vedtaget et direktiv på området.
Vi har lige kunnet konstatere, at der i Holstebro nedlægges en arbejdsplads, fordi der i endnu større udstrækning end hidtil transporteres svin til udlandet for at få dem slagtet, og jeg må ærlig talt sige, at hvis nu man i EU prioriterede væsentlige, vigtige dyrevelfærdsproblemstillinger som f.eks. spørgsmålet om transport af dyr, og hvis det var sådan nogle vigtige spørgsmål, der blev løst og blev løst på en tilfredsstillende måde fra EU’s side, kunne det måske være i orden, at man kastede sig over det her, som i realiteternes verden formentlig snarere vil få en negativ effekt på den samlede dyrevelfærd end en positiv effekt. Men set i lyset af at man overhovedet ikke er i nærheden af at løse de store dyrevelfærdsmæssige problemer i EU, synes vi altså, at det er dybt bekymrende, at man kaster sig over det her.
Til gengæld kan vi så konstatere, og det er vi selvfølgelig glade for, at der stadig væk er et flertal i Folketinget for, at vi, inden vi færdiggør den her sag, gerne vil have fremlagt en eller anden form for dokumentation for, at der er tale om et reelt problem, eller have fundet en løsning på, hvordan vi tilpasser os EU’s i dette tilfælde unødige bureaukratiske regler på en sådan måde, at det ikke generer mulighederne for at øge produktionen af fritgående svin.