Tak for ordet. Jeg vil godt her ved tredjebehandlingen redegøre for Dansk Folkepartis indstilling til det her lovforslag. Vi ender jo som sagt med at stemme hverken for eller imod.
Der er et element i lovforslaget, som vi synes er ganske positivt, og det er adgangen til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn. Det synes vi er med til at understrege ægteskabets betydning for den enkelte borger, og det vil vi selvfølgelig gerne bakke op om.
Men der er også andre elementer i forslaget, som vi synes trækker i den forkerte retning. Vi synes bl.a., at det, at forslaget indebærer en udvidelse af adgangen til at undtage fra kravet om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn, er et skridt i den gale retning. Vi synes nu engang, at udgangspunktet må være, at det navn, man har fået af sine forældre, og det navn, som betegner det køn, man nu engang har, også bør være det, der alt andet lige er de rammer, som er i en navnelov, så der trækker det også i den gale retning.
Dansk Folkeparti stemte som det eneste parti i Folketinget imod den oprindelige navnelov, som der så er nogle småjusteringer af her i dag. Der var en stor kritik af det, og der var også uenighed i regeringens egne rækker, og der var en masse polemik om det i pressen. En del af debatten ved den oprindelige navnelov udmøntede sig så i, at man lavede en revision af navneloven. Man indførte en revision, og regeringen sagde, at nu indfører vi den her revision, og når vi så kommer til, at der er gået 2 år, tager vi en grundlæggende debat om navneloven og de principper, der ligger bag navneloven, og de konsekvenser, der har været af navneloven. Det har regeringen valgt ikke at gøre.
Vi synes, det er ærgerligt, at regeringen har forpasset en oplagt mulighed for at diskutere noget, som egentlig burde ligge regeringen meget på sinde. Fra Dansk Folkepartis side synes vi, at de principper, der ligger bag navneloven, bør være, at familien er et grundlæggende princip, at ægteskabet er et grundlæggende princip, og at det navn, man har, nu engang er noget, man har fået af sine forældre, og det bør være det, der er udgangspunktet. Det bør man vælge at forholde sig til.
Man kan ikke liberalisere alt, man kan ikke sige, at alt er frit, man kan ikke sige, at der er frit valg på alle hylder. I nogle tilfælde må det også accepteres, at man er bundet af den historie, som der nu engang er bag, og man er bundet af den familie, som man nu engang kommer af. At en regering med et konservativt parti og med en konservativ minister i spidsen ikke er i stand til at forstå det, undrer os i Dansk Folkeparti rigtig meget.
Vi havde, da navneloven oprindelig kom frem, en række betænkeligheder og en række kritikpunkter, som vi fremførte, bl.a. at man nu gav mulighed for at ligestille kærester med ægtefolk. Det synes vi er et skråplan, for vi mener, at navneloven og lovgivningen skal understrege den forpligtelse, der ligger i et ægteskab. Der var også borgerlige politikere, der var enige med Dansk Folkeparti i det. Men alligevel endte Det Konservative Folkeparti med at stemme for.
Så kritiserede vi også det faktum, at man har mulighed for at gå ind og tage en kærestes efternavn. Så kan man finde en ny kæreste, og så kan man give den tidligere kærestes efternavn videre til den nye kæreste uden at spørge den oprindelige bærer af navnet om lov. Den kritik blev fejet af banen, for vi fik at vide af regeringen, at det var der jo ikke nogen, der kunne finde på.
Nu viser tallene jo rent faktisk, at der er ca. 2.000 mennesker, der har benyttet sig af det her. Der er sågar også folk, der har ringet ind til Familiestyrelsen og spurgt, om det virkelig kunne være rigtigt, at folk bare kunne give ens navn videre, uden at man selv havde sagt god for det. Familiestyrelsens besked er så, at det godt kan være rigtigt, for det har Folketinget vedtaget, så man skal sådan set bare finde sig i det.
Det synes jeg er ærgerligt, og jeg synes bestemt, at det er ærgerligt, at en regering, som sagde, at det ikke kunne komme til at ske, nu kan se, at det er sket, og alligevel ophæver man bare den revision, som var en oplagt mulighed for at gøre noget ved det. Så Dansk Folkeparti stemmer hverken for eller imod af disse grunde. Der er elementer i det, som er ganske udmærkede, og så er der også elementer i det, som er ganske forfærdelige, og derfor stemmer Dansk Folkeparti imod, og vi opfordrer selvfølgelig de konservative medlemmer af regeringen til at være lidt konservative.