Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.) (L 106), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).
Brian Mikkelsen
/
 Jens-Christian Bülow
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.) (L 106):
â€Hvordan vil ministeren sikre, at bidragssager afgjort efter de gamle regler ikke kommer i klemme som følge af de ændrede, nye regler om 1 Ã¥rs klagefrist?â€
Svar:
Det foreslås med lovforslaget, at der i bidragssager indføres en klagefrist på et år.
Det fremgår i tilknytning hertil af den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 3, at klagefristen kun finder anvendelse for afgørelser, som træffes efter lovens ikrafttræden. Er en afgørelse truffet før lovens ikrafttræden, vil der således – som hidtil – ikke være nogen klagefrist.
Â