Spørgsmål nr. 53 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adopti-

on uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn

fra fødslen m.v.) (L 105):

”Der har i forbindelse med lovforslaget om tvangsadoptioner væretmegen debat blandt organisationer, der arbejder med udsatte børnog unge om konsekvenserne af dette lovforslag. Lovforslaget er iden forbindelse blevet beskrevet som en udvej for kommunerne tilat spare penge. Der er samtidig blevet givet udtryk for angst for, atdette lovforslag vil betyde, at kommunerne fremover vil vælgetvangsadoption fremfor eventuelt tvangsfjernelse af barnet. Endeliger der udbredt bekymring for, at forældre ikke vil henvende sig tilkommunen, hvis de oplever, at deres liv er svært håndterbart, og atde derfor ikke – for tiden – kan magte deres barn. De vil derforunddrage sig kontakten med de kommunale myndigheder, fordi defrygter at miste deres barn ved en tvangsadoption.Spørgeren finder det vigtigt, at dette lovforslag ikke undergraverdet arbejde, der gøres i kommunerne for, at sikre at servicelovensregler om udsatte børn og unge overholdes og fortsat udvikles ud-fra et mål om, at disse børn og unge skal have den fornødne og rig-tige støtte og hjælp – enten i form af anbringelse eller anden formfor særlig støtte.I forbindelse med behandlingen af lovforslaget i Retsudvalget erdet stillet en stribe spørgsmål, som på forskellig vis kredser omdette tema.På den baggrund ønskes en sammenfattende og overskuelig rede-gørelse for de centrale elementer i de mange svar, som understre-ger, at det på ingen måde er tanken, at dette lovforslag skal erstattedet sociale arbejde med at hjælpe udsatte familier og børn.”

Svar:

Det kan indledningsvis oplyses, at adoption uden samtykke efter lovfors-laget kun kan ske i de særlige tilfælde, hvor væsentlige hensyn til, hvadder er bedst for barnet, taler for det.Ved adoption uden samtykke af børn under 1 år og ved adoption udensamtykke af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3år, er det desuden en betingelse, at forældrene varigt er uden forældreev-ne. For børn under 1 år er det endvidere en betingelse, at forældrene hel-ler ikke vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindel-se med samvær.

Det er efter lovforslaget herudover en betingelse, at servicelovens be-stemmelser for tvangsfjernelse af børn skal være opfyldt, før en sag ombortadoption uden samtykke efter forslaget til adoptionslovens § 9, stk. 3og 4, kan indledes.Der indføres således alene adgang til adoption uden samtykke, i det om-fang de nævnte strenge betingelser er opfyldt.I den følgende besvarelse gives en sammenfattende redegørelse for enrække af de emner, der er omtalt i besvarelsen af de spørgsmål, som Fol-ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren vedrørende lovforsla-get.

1. Myndighedsstrukturen

Retssikkerhedsudvalget har i betænkning nr. 1463/2005 bl.a. foreslået, atmyndighedsstrukturen og processen omkring behandlingen af sager omadoption uden samtykke bevares også ved den foreslåede udvidelse afadgangen til adoption uden samtykke.Med lovforslaget bevares i overensstemmelse hermed den nuværendemyndighedsstruktur omkring behandlingen af sager om tvangsadoption,herunder adgangen til domstolsprøvelse.Det foreslås dog, at justitsministeren ikke længere skal være klageinstansfor statsforvaltningens afgørelser om adoption uden samtykke. Detteskyldes, at sager, hvor statsforvaltningen beslutter at bevilge adoptionuden samtykke – som omtalt nedenfor – allerede vil have været forelagtfor justitsministeren, inden der træffes afgørelse.Der kan om myndighedsstrukturen på den baggrund oplyses følgende:En kommune kan efter lovforslaget rejse en sag om adoption uden sam-tykke, hvis kommunens børn og unge-udvalg finder, at betingelserne foradoption uden samtykke i de foreslåede bestemmelser i adoptionslovens§ 9, stk. 2, 3 eller 4, er opfyldt.Det bemærkes i den sammenhæng, at børn og unge-udvalget består af 5medlemmer, hvoraf 3 medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen blandtdens medlemmer, byretsdommeren i vedkommende retskreds og en pæ-dagogisk-psykologisk sagkyndig. Møder i børn og unge-udvalget ledes af3

det medlem, der er dommer, og den pågældende skal påse, at der er fore-taget de nødvendige undersøgelser. Dommeren kan i den forbindelse be-slutte, at der skal indhentes flere oplysninger i sagen.Det er hverken efter de nuværende regler om adoption uden samtykkeeller efter lovforslaget kommunen, der træffer den egentlige beslutningom, hvorvidt et barn skal bortadopteres uden samtykke.Hvis børn og unge-udvalget finder, at betingelserne for adoption udensamtykke er opfyldt, sendes sagen til Ankestyrelsen, der skal samtykke ianbefalingen om adoption. Den egentlige adoptionssag behandles derpå igivet fald af statsforvaltningen, som også er den myndighed, der træfferafgørelse i sagen.Statsforvaltningen skal imidlertid forelægge sagen for justitsministeren(Familiestyrelsen), før den endelige afgørelse træffes, hvis statsforvalt-ningen påtænker at give tilladelse til adoption uden samtykke. Familie-styrelsen har derved på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen mulighedfor at sikre, at myndighederne har gjort tilstrækkeligt for at inddrage debiologiske forældre, herunder i forbindelse med forsøg på at indhente etsamtykke til adoption. Desuden er forelæggelsen med til at sikre en ens-artet praksis i hele landet i sager om adoption uden samtykke.Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for retten.Det er Justitsministeriets opfattelse, at myndighedsstrukturen sikrer, atafgørelser om adoption uden samtykke fortsat træffes ud fra en vurderingaf, om adoption vil være den bedste løsning for barnet, og ministeriet harpå baggrund af de hidtidige erfaringer ikke noget grundlag for at antage,at kommunerne uberettiget vil rejse sager om adoption uden samtykke.

2. Forholdet til serviceloven

Kommunen skal iværksætte en såkaldt § 50-undersøgelse i medfør afserviceloven, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til sær-lig støtte, jf. servicelovens § 50, stk. 1. Som led i undersøgelsen skalkommunen i henhold til servicelovens § 50, stk. 4, inddrage de fagfolk,som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold.Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykolo-ger, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade bar-net eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.4

Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der ergrundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvil-ken art disse bør være, jf. servicelovens § 50, stk. 6.Det fremgår af pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at mu-ligheden for at gennemføre en adoption uden samtykke er en meget ind-gribende foranstaltning, der stiller store krav til sagsbehandlingen. Somnævnt ovenfor skal servicelovens betingelser for tvangsfjernelse af børnvære opfyldt, før en sag om bortadoption uden samtykke efter forslagettil adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, kan indledes.Den kommune, som ønsker at indlede en sag om adoption uden samtykkeefter de foreslåede regler i adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, vil alleredehave inddraget resultaterne af en § 50-undersøgelse i oplysningsgrundla-get, når det er vurderet, om betingelserne for tvangsfjernelse af barnet eropfyldt. Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at resultaterne af en §50-undersøgelse altid vil indgå i oplysningsgrundlaget for en sag omadoption uden samtykke efter forslaget til § 9, stk. 3 og 4, da en sådansag først kan indledes, hvis kommunen vurderer, at betingelserne fortvangsfjernelse af barnet er opfyldt.Servicelovens anvendelsesområde for anbringelse uden for hjemmetuden samtykke er væsentligt bredere end det foreslåede anvendelsesom-råde for adoption uden samtykke. F.eks. kan en afgørelse om anbringelseuden for hjemmet træffes på grundlag af et forhold, der på trods af enaktuel alvorlig situation, kan forventes at have en midlertidig karakter, oghvor der er udsigt til, at forholdet ændres, således at barnet kan hjemgi-ves. Herudover omfatter servicelovens bestemmelser også tilfælde, der erbegrundet i forhold hos barnet, f.eks. misbrugsproblemer, kriminel ad-færd eller andre sociale vanskeligheder.Forslaget om adoption uden samtykke omfatter til forskel herfra alene detilfælde, hvor forhold hos forældrene gør, at disse varigt er udenforældreevne. Forhold hos barnet, f.eks. misbrugsproblemer, krimineladfærd eller andre sociale vanskeligheder, vil derimod ikke være til-strækkelige til, at der kan gennemføres en adoption uden samtykke. Enadoption – med eller uden samtykke – vil i disse situationer ofte slet ikkevære til barnets bedste.

3. Vurderingen af forældreevnen

Ud over at servicelovens betingelser for tvangsfjernelse af børn skal væreopfyldt, før en sag om bortadoption uden samtykke efter forslaget tiladoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, kan indledes, er det desuden et krav, atdet også skal kunne dokumenteres, at forældrene varigt er udenforældreevne.Det fremgår af pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, atdet ved vurderingen af forældreevnen er nødvendigt at inddrage foræl-drenes livsforløb for at kunne opstille en prognose for, om det er sand-synligt, at forældreevnen kan genvindes. En prognosevurdering skal somhovedregel indeholde oplysninger om forældrenes psykiske tilstand, her-under deres eventuelle psykiske forstyrrelser (f.eks. kroniske psykiskelidelser og/eller svære personlighedsforstyrrelser), deres intellektuellefunktionsniveau, omfanget og varigheden af eventuelle misbrug, eventu-elle fysiske sygdomme samt tidligere iværksat behandling. Prognosevur-deringen skal også indeholde oplysninger om forældrenes eventuelle an-dre børn og deres trivsel og kontakt til forældrene. Den manglendeforældreevne skal vise sig som et gentaget mønster, dvs. på tværs af situ-ationer, tid, fysisk og psykisk tilstand. Til brug for prognosevurderingenvil der skulle iværksættes en eller flere specialundersøgelser fra eksem-pelvis en psykiater, psykolog eller anden relevant fagperson med henblikpå at afklare forældreevnen. Herudover er det nødvendigt at vurdere, omforældrene har været tilbudt relevant behandling, om de har kunnet sam-arbejde om behandlingen og den eventuelle effekt af behandling.Relevant behandling vil eksempelvis kunne være samtaler med en psyko-log eller medicinsk behandling for misbrugsproblemer. Det er væsentligtat få belyst, om forældrene har vilje og evne til at kunne ændre de for-hold, der gør, at de vurderes at være uden forældreevne. Ved denne vur-dering vil det være relevant, om forældrene har kunnet samarbejde ombehandlingen, f.eks. ved at være indstillet på at tage ordineret medicineller ved at overholde aftaler, som er indgået under behandlingsforløbet.Endvidere ligger det efter Justitsministeriets opfattelse i betingelsen om,at forældrene skal være varigt ude af stand til at varetage omsorgen forbarnet, at myndighederne har vurderet, at forældrene absolut ingenforældreevne har. Det er således ikke med lovforslaget hensigten, at vur-deringen af forældreevnen skal være anderledes end den, som retssikker-hedsudvalget har foreslået.

Det forhold, at forældrene i en kort periode har været (absolut) udenforældreevne, er ikke ensbetydende med, at det derved kan lægges tilgrund, at forældrene er varigt uden forældreevne.Forældrenes situation og forældreevnen skal således altid vurderes indi-viduelt ud fra den konkrete situation. Forhold som psykisk sygdom ellermisbrug udelukker ikke i sig selv, at forældreevnen kan være til stedeeller vil kunne genvindes. Hvis det skønnes, at forældreevnen er til stedeeller eventuelt vil kunne genvindes, vil betingelserne for at gennemføreen adoption uden samtykke ikke være til stede.Det forhold, at forældre er handicappede og har behov for f.eks. praktiskhjælp til at varetage deres forældreskab, er endvidere ikke i sig selv etudtryk for, at forældrene er uden forældreevne.

4. Hensynet til barnet

Det fremgår af pkt. 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at ho-vedformålet med lovforslaget er at sikre anbragte børn mulighed for kon-tinuitet og stabilitet under deres opvækst i de tilfælde, hvor det vurderes,at forældrene aldrig vil kunne tage sig af dem og give dem en stabil fami-lierelation.Ved alle adoptioner skal der tages udgangspunkt i, om adoption vil væretil gavn for barnet. Det skal i den forbindelse understreges, at en grundigbeskrivelse af barnets forhold er nødvendig i forhold til at vurdere, ombarnet er egnet til adoption, og for i givet fald at kunne placere barnet hosden bedst egnede adoptivfamilie.Det er Justitsministeriets opfattelse, at forældre til handicappede børnnormalt vil kunne give deres børn en stabil familierelation, selv om bar-net er anbragt uden for hjemmet på grund af barnets handicap.I de tilfælde, hvor barnet skal fjernes fra sine sædvanlige omgivelser, erdet væsentligt, at der tilrettelægges et udslusningsforløb, som tager ud-gangspunkt i det enkelte barn, herunder blandt andet barnets alder, detsrelationer og eventuelle særlige behov. Ligeledes er det vigtigt, at myn-dighederne i de tilfælde, hvor det vurderes, at et barn vil have gavn af atblive flyttet fra en plejefamilie til en adoptivfamilie, tilrettelægger forlø-bet med inddragelse af alle involverede parter med henblik på, at over-gangen bliver så skånsom for barnet som muligt.7