Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2 vedrørende forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) (L 105), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. februar 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Jens-Christian Bülow

 

Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) (L 105):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2/2-09 fra Dansk Socialrådgiverforening, jf. L 105 - bilag 3.”

 

Svar:

 

1. Henvendelsen fra Dansk Socialrådgiverforening vedrører to oplæg, der blev holdt på en konference den 30. januar 2009 arrangeret af Dansk Socialrådgiverforening om ”Barnets Reform”.

 

Oplæggene blev holdt af Dansk Socialrådgiverforenings formand Bettina Post og Tine Egelund, der er seniorforsker ved SFI og adjungeret professor ved Stockholm Universitet. I oplægget fra Betina Post anføres det bl.a., at lovforslaget om tvangsadoption ikke indeholder en beskrivelse af, hvordan børn, der er bortadopteret uden samtykke, skal sikres en kontakt til deres eventuelle biologiske søskende.

 

Oplægget fra Tine Egelund omhandler de vigtigste faktorer i en god børnesag. Tine Egelund fremhæver bl.a., at både udenlandsk og national forskning viser, at de færreste anbragte børn bevarer kontakten med anbringelsesmiljøet ret lang tid efter anbringelsens ophør.

 

Tine Egelund bemærker, at der er forskning, der dokumenterer, at adoptivbørn har bedre udviklingschancer end anbragte børn, men hun anfører samtidig, at hun som forsker vil anbefale, at den udvidede adgang til adoption uden samtykke sættes i bero, indtil der er flere store, nye og velgennemførte undersøgelser fra vort nærområde, der viser, at adopterede børn har bedre udviklingschancer end anbragte børn.

 

Tine Egelund anfører endelig, at lovforslaget ikke omtaler det forhold, at der kan ske sammenbrud i adoptivfamilien både før og efter adoptionen er gennemført, og at dette er et kendt fænomen i forbindelse med adoption uden samtykke.

 

2. Justitsministeriet kan oplyse, at efter de gældende regler om adoption sker der ved en adoption et fuldt familieskifte, hvorved retsforholdet mellem barnet og dets oprindelige slægt bortfalder, jf. adoptionslovens § 16, stk. 1. Der er således efter gældende ret ingen juridiske bånd, der knytter barnet til dets oprindelige familie og ingen lovbestemt ret for barnet eller den oprindelige familie til at have en kontakt med hinanden.

 

Med lovforslaget forslås det at skabe mulighed for en vis adgang til åbenhed i adoptioner, således at en kontakt mellem barnet og den oprindelige slægt kan søges bevaret i det omfang, kontakten vurderes at ville være til gavn for barnet. Adgangen til åbenhed, herunder omfanget af en eventuel kontakt imellem adoptivbarnet og den biologiske slægt, foreslås reguleret i forældreansvarsloven, som også indeholder mulighed for at fastsatte anden form for kontakt, eksempelvis i form af telefonsamtaler, brevveksling m.v. Den foreslåede adgang til åbenhed vil hovedsageligt være rettet mod barnets oprindelige forældre, men vil alternativt også kunne omfatte bedsteforældre, forældrenes søskende og barnets egne søskende. 

 

Det er en grundlæggende betingelse for kontakt mellem et bortadopteret barn og den oprindelige familie, at kontakten vurderes at spille en positiv rolle for barnet.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3.

 

3. I forhold til behovet for at undersøge adoptivbørns forhold er Justitsministeriet enig i, at der er et stort behov for at få undersøgt, hvordan adoptivbørn i Danmark trives. Der er derfor med lovforslaget afsat penge til gennemførelsen af en undersøgelse af, hvordan adoptivbørn i Danmark trives, jf. herved pkt. 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

4. Endelig bemærkes vedrørende spørgsmålet om sammenbrud i adoptivfamilier, at en gruppe af de adoptioner uden samtykke, der vil kunne gennemføres efter lovforslaget, vil være adoptioner, hvor barnet og adoptanterne i forvejen er knyttet til hinanden, da adoptanterne gennem en årrække har fungeret som plejefamilie for barnet. Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at der ved disse adoptioner må kunne forventes en meget lav sammenbrudsfrekvens.

 

Hvis adoptanterne ikke i forvejen har kendskab til barnet, og adoptionen skal gennemføres som en fremmedadoption, skal adoptanterne godkendes til at adoptere, jf. adoptionslovens § 4 a.

 

Justitsministeriet lægger stor vægt på, at alle børn, der bortadopteres ved fremmedadoption, får adoptivforældre, der har været igennem et forløb, der har til formål at forberede dem bedst muligt på en adoption. Det foreslås på den baggrund med lovforslaget, at der indføres et ensartet godkendelsesforløb for ansøgere til fremmedadoption, således at ansøgere, der ønsker at adoptere et dansk barn, skal gennem det samme godkendelsesforløb, som ansøgere til et udenlandsk barn i dag gennemgår, herunder det adoptionsforberedende kursus. Det er hensigten, at det adoptionsforberedende kursus skal udvikles, således at det også kan omfatte forberedelse til de foreslåede nye adoptionstyper, herunder adoptioner med en større grad af åbenhed end tidligere.

 

Det foreslåede godkendelsesforløb vil efter Justitsministeriets opfattelse kunne medvirke til at begrænse de problemer, som vil kunne opstå i en adoptivfamilie.

 

Der henvises nærmere til pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.