Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 16 vedrørende forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) (L 105), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Jens-Christian Bülow

 

Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) (L 105):

 

”Er det korrekt forstået, at lovforslaget rummer mulighed for, at en kommune kan foreslå tvangsadoption af større børn, og at det kan ske til en anden familie end et barns hidtidige plejefamilie, hvis plejefamilien ikke har mulighed for adoptere barnet, og at der som følge heraf opstår et markant brud i det pågældende barns liv?”

 

Svar:

 

Ved alle adoptioner skal der tages udgangspunkt i, om adoption vil være til gavn for barnet. Det skal i den forbindelse særligt fremhæves, at en grundig beskrivelse af barnets forhold er nødvendig i forhold til at vurdere, om barnet er egnet til adoption, og for i givet fald at kunne placere barnet hos den bedst egnede adoptivfamilie.

 

Retssikkerhedsudvalget har i betænkning nr. 1463/2005 (retssikkerhedsbetænkningen) givet udtryk for, at det som langt overvejende hovedregel må forventes, at de plejeforældre, som et barn har været anbragt hos, og som barnet er blevet stærkt knyttet til, vil ansøge om adoption af barnet.

 

Muligheden for at gennemføre en adoption uden samtykke af børn, som har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år, bør dog ifølge udvalget ikke være betinget af, at det kan ske til den plejefamilie, hvor barnet aktuelt er anbragt. Der vil være børn, som er anbragt på et opholdssted eller en institution, og enkelte børn vil være anbragt hos en plejefamilie, der ikke er interesseret i at adoptere barnet, eller hvor det ikke vil være til gavn for barnet, at plejeforældrene adopterer. Sådanne børn vil efter udvalgets forslag kunne adopteres af personer, der er godkendt efter de almindelige regler om godkendelse som adoptanter.

 

Det fremgår af pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets vurdering. Det er således Justitsministeriets opfattelse, at der kan være situationer, hvor en adoption vil være den bedste løsning for barnet, selv om dette vil medføre, at barnet vil skulle flyttes til en anden familie. Det må dog understreges, at sådanne beslutninger kræver, at myndighederne foretager nøje undersøgelser af barnets forhold, navnlig fordi det må tilstræbes, at barnet oplever så få brud i dets relationer som muligt. Det vil derfor også altid skulle vurderes, om konsekvenserne af en flytning både på kort og lang sigt er så skadelige for barnet, at adoption ikke vil være til barnets bedste.