Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) (L 105), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2009.
Brian Mikkelsen
/
 Jens-Christian Bülow
Spørgsmål nr. 15 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) (L 105):
â€Hvordan vil man sikre, at der i høj grad laves Ã¥bne adoptioner, idet forskning jo netop viser, at især større børn generelt fungerer bedre i Ã¥bne adoptioner, og hvordan vil man sikre, at der fra starten af adoptionsforholdet er klarhed om betingelserne for at kende og se eventuelle søskende, bedsteforældre eller andre slægtninge?â€
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger og den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget, som er sendt til Folketingets Retsudvalg den 30. januar 2009, er lovforslaget udarbejdet på baggrund af Betænkning om retssikkerhed i anbringelsessager (betænkning nr. 1463/2005), hvor det anbefales at udvide adgangen til adoption uden samtykke. Som begrundelse herfor henvises til, at forskning viser, at adoptivbørn klarer sig bedre end anbragte børn, selv om der sammenlignes med børn, der meget tidligt bliver anbragt og gennem opvæksten bor hos samme plejefamilie.
Justitsministeriet har ved udarbejdelsen af lovforslaget særskilt overvejet spørgsmålet om en større grad af åbenhed i adoptioner og foreslår i den forbindelse, at der indføres hjemmel til, at der efter en adoption i helt særlige tilfælde kan fastsættes samvær eller anden kontakt mellem det bortadopterede barn og dets oprindelige slægt. Justitsministeriet har herved på den ene side lagt vægt på hensynet til, at barnet bevarer en vis kontakt til sine rødder, og på den anden side den omstændighed, at en adoption i almindelighed bør indebære et fuldt familieskifte, og at væsentlige hensyn til at sikre barnet ro og stabilitet kan tale imod at opretholde en forbindelse til den biologiske slægt.
Efter en samlet afvejning af disse hensyn vil det efter Justitsministeriets opfattelse være rigtigst at indføre en vis adgang til kontakt, således at der i helt særlige tilfælde skal kunne fastsættes samvær eller anden kontakt mellem barnet og den oprindelige slægt.
Der vil efter lovforslaget kunne fastsættes samvær eller anden form for kontakt med et barn, hvis der forud for adoptionen har været en relation, som det vil være bedst for barnet at bevare. Relationen skal have spillet en positiv rolle for barnet, og det skal også antages at ville gøre det fremover.
Der vil efter lovforslaget ikke kunne fastsættes samvær i de situationer, hvor barnet er bortadopteret uden samtykke, før det er blevet 1 år (den foreslåede § 9, stk. 3). Derimod vil der i visse tilfælde kunne fastsættes samvær eller anden kontakt med et barn, der er bortadopteret efter at have været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år (den foreslåede § 9, stk. 4). Det foreslås desuden, at der også ved frivillige bortadoptioner – herunder stedbarnsadoptioner – er mulighed for at bevare kontakten med barnet efter adoptionen.
Adgangen til at fastsætte samvær eller anden form for kontakt vil hovedsageligt være rettet mod barnets oprindelige forældre, men vil alternativt også kunne omfatte bedsteforældre, forældrenes søskende eller barnets søskende.
Den foreslåede adgang til at fastsætte samvær mv. tager sigte på at bevare et samvær eller en kontakt. Det forudsættes derfor, at ansøgningen om fastsættelse af samvær eller anden form for kontakt indgives inden for kortere tid efter adoptionen eller ophøret af en frivillig aftale om samvær eller anden form for kontakt, således at kontinuiteten i samværet bevares for barnet.
Justitsministeriet finder det rigtigst, at graden af åbenhed i adoptionen samt betingelserne for åbenheden ikke reguleres i selve adoptionsbevillingen, da åbenheden i høj grad vil afhænge af den hidtidige kontakt mellem barnet og den oprindelige slægt, mens den eventuelle fremtidige kontakt bør vurderes efter betingelserne i forældreansvarsloven, herunder navnlig hensynet til barnets bedste. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3.
Det fremgår endvidere af pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der ved udarbejdelsen af lovforslaget er lagt stor vægt på, at alle børn, der bortadopteres ved fremmedadoption, får adoptivforældre, der har været igennem et forløb, der har til formål at forberede dem bedst muligt på at adoptere.
Det foreslås derfor, at der indføres et ensartet godkendelsesforløb for ansøgere til fremmedadoption, således at ansøgere, der ønsker at adoptere et dansk barn, skal gennem det samme godkendelsesforløb, som ansøgere til et udenlandsk barn i dag gennemgår, herunder det adoptionsforberedende kursus. Det er hensigten, at det adoptionsforberedende kursus bl.a. skal udvikles, således at det også kommer til at omfatte forberedelsen til de foreslåede nye former for adoption, herunder adoptioner med en større grad af åbenhed end tidligere.