1. ÆndringsforslagDer er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis ogDet Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Justitsministerenhar stillet ændringsforslag nr. 2.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 28. januar 2009 og var til 1. behandling den 17. marts 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendteden 19. december 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 219. Den 30. januar 2009 sendtejustitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Den 17. februar 2009sendte justitsministeren supplerende høringssvar til udvalget.Skriftlig henvendelseUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk Soci-alrådgiverforening.Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 53 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret. 2 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar på herpå er optrykt som bilag tilbetænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det af justitsministe-ren stillede ændringsforslag.

Venstre og Det Konservative Folkeparti vil gerne rette fokus mod børns opvækst. Alle børn harret til et helt og fuldt liv og til at vokse op i trygge og kærlige rammer. Men for nogle går det des-værre modsat. Vi har alt for mange gange oplevet, hvordan små børn bliver kastebolde i et ulykke-ligt spil, hvor de biologiske forældres rettigheder står langt over barnets tarv. I stedet for en barn-dom med ro og stabilitet bliver det et liv fuld af svingdøre. Ind og ud hos mor og far. Ind og ud afdøgninstitutioner. Ind og ud hos plejefamilier som må stå til rådighed for de biologiske forældresforgodtbefindende med samvær og udeblivelse fra samvær. En omtumlet tilværelse der skaber uroog utryghed i barnelivet, og som trækker lange dybe spor ind i voksenlivetVenstre og Det Konservative Folkeparti sætter med dette lovforslag handling bag ordene om atsikre barnets tarv og trivsel. Venstre og Det Konservative Folkeparti ønsker at øge muligheden forat bortadoptere et barn, hvis de biologiske forældre åbenlyst er ude af stand til at tage sig af det – ogom nødvendigt mod forældrenes vilje og med tvang.Venstre og Det Konservative Folkeparti ønsker, at tvangsbortadoption i højere grad skal skeumiddelbart efter fødslen, så det lille barn i de første vigtige måneder af sit liv får ro og tryghed ogmulighed for at knytte sig til kærlige og ressourcestærke adoptivforældre.Endelig ønsker Venstre og Det Konservative Folkeparti, at det bliver indskærpet over for kommu-nerne, at der skal foretages en hurtigere og mere konsekvent indgriben over for at fjerne et barn heltfra en familie, der ikke fungerer, og åbenlyst ikke kommer til det.Børn der bortadopteres tidligt, klarer sig bedre senere i livet end udsatte børn, der må se sig hen-vist til en belastet opvækst – hvad enten det er hos de biologiske forældre, i en institution eller hosen plejefamilie. Bortadopteres de, før de fylder 1 år, har de samtidig lettere ved at knytte sig tiladoptivforældrene. Desuden øger afbrydelser i anbringelser hos plejefamilier risikoen for kriminali-tet og adfærdsmæssige problemer hos barnet. Med andre ord: Jo tidligere et udsat barn bortadopte-res, desto større er chancen for, at barnet opnår en sund udvikling af selvværd, skolefærdigheder,fysik og psyke.Dansk Folkeparti bemærker følgende:Dansk Folkeparti vil gerne sikre, at børn får en god start på livet. Men hvad er det børn søger? Detlille barn søger kærlighed, ømhed og kontakt. Det er basale ting, der lægger grundlaget og funda-mentet for resten af livet. Vil det sige, at det er muligt for alle uanset økonomi, uddannelse og soci-alstatus at give sit barn et godt fundament? Nogle forældre har desværre ikke overskud til at givederes barn den fornødne kærlighed og omsorg. Derfor er det vigtigt, at vi støtter op, hjælper og fjer-ner barnet, hvis det er det, der skal til for at sikre barnets udvikling. En sådan foranstaltning er ude-lukkende for at hjælpe barnet og familien. Dansk Folkeparti mener, at adoption uden samtykke sik-rer, at alle børn har mulighed for et helt liv lige fra fødslen.Dansk Folkeparti mener, at adoption uden samtykke i højere grad bør ske umiddelbart efter føds-len, da alle undersøgelser viser, at det netop er den første tid, der er utrolig vigtig for barnets op-vækst. Et spædbarn, der bliver udsat for omsorgssvigt, bliver meget hurtigt apatisk, sløvt og uinte-resseret i omverdenen, og det giver problemer resten af livet. Mange omsorgssvigtede børn, hareksempelvis svært ved at føle empati for andre mennesker.Dansk Folkeparti, har været meget opmærksom på retssikkerheden i denne lov.Dansk Folkeparti har fra start ønsket, at fagligheden i behandlingen af sagerne skal vægtes megethøjt.Det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 52, at der i den kommunale sagsbehandling forud for eneventuel indstilling til børn og unge-udvalget i praksis altid vil være inddraget én eller flere andrepersoner med kompetence på området foruden vedkommende kommunale sagsbehandler.

Dansk Folkeparti opfordrer ministeren til at følge området tæt.Etmindretali udvalget (S, SF og RV) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2. be-handling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.Med lovforslaget lægges der op til en mindre stram mulighed for at bruge tvang over for forældrei forbindelse med adoption end efter gældende regler. Mindretallet lægger i den forbindelse vægtpå, at den potentielle gruppe af børn, der bliver omfattet af denne lovgivning, er børn, hvor det do-kumenteres, at forældrene ingen forældreevne har eller kan antages at få den, samt at reglerne i ser-viceloven om tvangsfjernelse til fulde er opfyldt.Mindretallet har dog ønsket at understrege, at forudsætningen for, at en kommune kan rejse ensag om tvangsadoption er, at der har været tale om en grundig og udelukkende faglig indstilling frade involverede sagsbehandlere. Da der er opstået usikkerhed om, hvorvidt dette vil ske, har mindre-tallet stillet et ændringsforslag herom, som endnu engang understreger, at en kommune kun kanrejse en sag, hvis den baserer sig på faglighed i forhold til det konkrete barn og forældrenes konkre-te forudsætninger for at være forældre over for dette barn, og hvis der foreligger en uvildig indstil-ling fra to fagpersoner, før sagen går til børn- og unge-udvalget.For mindretallet er det af afgørende vigtighed, at denne lov kun vil finde anvendelse, hvis det en-tydigt er til barnets bedste.Såfremt det skønnes at være til gavn for barnet, bør åbne adoptioner, hvor barnet kan fastholdekontakt til de biologiske forældre, fremmes.Mindretallet har derfor lagt vægt på de mange svar fra justitsministeren, som understreger den hø-je grad af retssikkerhed, der omkranser dette lovforslag af hensyn til det barn, der står foran eventu-el tvangsadoption, men også af hensyn til de mange børn, hvis forældre af frygt for at blive omfattetaf loven ikke kontakter kommunen for at få hjælp og støtte.Mindretallet ønsker derfor lovgivningen fulgt op af årlige redegørelser om, hvordan loven finderanvendelse.Ettredje mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Min-dretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.Etfjerde mindretali udvalget (Simon Emil Ammitzbøll (UFG)) vil redegøre for sin indstilling tillovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(S, SF og RV), tiltrådt af etmindretal(EL):Til § 11)I den undernr. 6foreslåede ændring af§ 9,indsættes somstk. 5:

BemærkningerTil nr. 1Efter lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes der i adoptionslovens § 9, stk. 2 – 4, bestemmelser, der in-debærer en vis lempelse i adgangen til at foretage adoptioner uden samtykke i forhold til de gæl-dende regler.Det foreslås med dette ændringsforslag, at der indsættes et nyt stk. 5 i adoptionslovens § 9.Det foreslåede stk. 5 præciserer, at der altid skal være mindst to fagpersoner, der vurderer foræl-drenes forhold i forbindelse med en beslutning om adoption uden samtykke efter det fremsatte for-slag til adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4. Herudover gælder bestemmelsen tillige for adoptioner, dergennemføres efter det fremsatte forslag til adoptionslovens § 9, stk. 2, hvis adoptionen er begrundetmed, at forældrene varigt vil være ude af stand til at tage sig af barnet.Til nr. 2I lovforslagets § 4, nr. 4, er foreslået en ny affattelse af § 14, stk. 2, 2. pkt. i lov om ret til orlov ogdagpenge ved barsel m.v. (barselloven). Det er rettelig en ny affattelse af § 14, stk. 2, 3. pkt., derskal foretages.

Kim Andersen (V) Søren Pind (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF)fmd.Marlene Harpsøe (DF) René Christensen (DF) Tom Behnke (KF) Vivi Kier (KF)Naser Khader (KF) Karen Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Mogens Jensen (S)Morten Østergaard (RV) Anne Baastrup (SF)nfmd.Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)Simon Emil Ammitzbøll (UFG) Line Barfod (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 105Bilagsnr.12345678910TitelHøringssvar og høringsoversigt, fra justitsministerenSupplerende høringssvar, fra justitsministerenHenvendelse af 2/2-09 fra Dansk SocialrådgiverforeningUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningÆndringsforslag, fra justitsministeren2. udkast til betænkning3. udkast til betænkning4. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 105Spm.nr.123TitelSpm. om kommentarer til supplerende høringssvar fra Institut forMenneskerettigheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentarer til henvendelse af 2/2-09 fra Dansk Socialråd-giverforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan man skal fortolke bemærkningen om, at der for-ventes: »en væsentlig stigning i antallet af adoptioner uden samtyk-ke«, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes en kommune kan rejse en sag om tvangsadopti-on, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om grunden til, at Justitsministeriets bemærkninger ikke er ligeså »indsnævrende« som Retssikkerhedsudvalgets, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt ministeren vil overveje at stramme § 9 op, såledesat det bliver klart, at brugen af bestemmelsen er helt ekstraordinær, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt det er forudsætningen for brugen af tvangsadopti-on, at der foreligger en § 50-undersøgelse i henhold til serviceloven,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad den juridiske forskel er på, hvornår man må brugetvangsfjernelsesbestemmelserne i serviceloven, og hvornår der kanvære tale om at bruge den foreslåede § 9, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, at anbringelse af børn kan betyde, at mange forældre vilfrygte, at deres børn vil kunne blive udsat for tvangsadoption, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en oplistning af forhold, der kan bringe tvangsadoption påtale, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at psykisk sygdom eller misbrug ikkealene skal være grund nok til en tvangsadoption, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om fastholdelse af den hidtidige praksis med, at positiv kontaktmellem barn og forældre i et anbringelsesforløb »bryder tidsgræn-sen«, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om præcisering af opsamlingsbestemmelsen i § 9, stk. 2, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en redegørelse for gældende ret om kontakt til familie, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om åbne adoptioner, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorvidt forslaget rummer mulighed for, at en kommunekan foreslå tvangsadoption af større børn, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, hvordan det undgås, at kontinuiteten i barnets liv brydes, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om anbringelse med henblik på adoption, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om definitionen af begrebet »forældreevne«, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor det ikke er normalen, at man har åbne adoptioner,og om det modsatte bygger på evidensbaserede undersøgelser, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der menes, når man i lovforslaget skriver, at man kuni »særlige tilfælde« vil gennemføre åbne adoptioner, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om åbne adoptioner i særlige tilfælde, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt lovforslaget sikrer, at der er fuldstændig ligestil-ling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle par ved adoption, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om fuldstændig ligestilling i forhold til indfødsret for adoptere-de børn i homoseksuelle og heteroseksuelle par, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange fagpersoner der skal vurdere familieevnen, førder skrides ind med tvangsadoption, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der sker en ensartet, fagligvurdering i hele landet, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at der er mulighed for, at de bio-logiske forældre kan få generelle oplysninger om deres barns op-vækst, hvis de ønsker dette, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorledes ministeren vil sikre, at der bliver en meget hurtig

sagsbehandlingstid, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan komme med eksempler på familier, som vilkunne få frataget deres barn fra fødslen, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvorvidt den juridiske bistand, som tildeles et barn i forbin-delse med adoption uden samtykke, kan rejse en sag ved domstolenepå vegne af barnet i tilfælde, hvor der er uenighed, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om grunden til, at ministeren ikke har kommenteret på afsnittet iSocialrådgiverforeningens fremsendte oplæg udarbejdet af seniorfor-sker Tine Egelund, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt det drejer sig om flere tusinde børn, der kan for-ventes at blive omfattet af lovforslaget, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om beregningsgrundlaget for, at lovforslaget samlet forventes atmedføre betydelige besparelser for kommunerne i form af bortfald afudgifter til behandling af sager om tvangsfjernelse og anbringelses-omkostninger, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad grunden er til, at man ikke tydeligt i bemærkningerneeller i selve lovbestemmelserne har præciseret, at det er en klar forud-sætning for brugen af lovforslagets § 9, at betingelserne for tvangs-fjernelse klart er opfyldt, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om sikring af, at kommunerne ikke rejser sager om tvangsadop-tion, som er ubegrundede, men som alene på grund af, at de rejses,efterlader forældrene i en konstant paniksituation af frygt for at mistederes barn for altid, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt det at tvangsadoptere børn ikke er en helt ekstra-ordinære situation, jf. spm. 6, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorvidt forældre, der vil undgå brugen af § 9, stk. 4, skalrejse sag om hjemtagelse af barnet en gang om året, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan det vil harmonere med bestræbelserne på at give etanbragt barn kontinuitet i anbringelsen samt give forældrene oplevel-sen af, at de godt kan sikre deres barn en god barndom, hvis de undla-der konstant at skabe usikkerhed om barnets opvækst ved at rejse sagom hjemtagelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om formulering af en tekst, der eliminerer den påstand, der erindeholdt i det omhandlede afsnit, jf. svar på spm. 10, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om man, selv om forældrene under en anbringelse har spillet enpositiv rolle for barnet og må antages også at ville gøre det fremover,kan skride til tvangsadoption, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om eksempler på situationer, hvor stk. 4 kan finde anvendelse,

til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om eksempler på tilfælde, hvor stk. 2 kan anvendes, og hvorbarnet ikke er anbragt uden for eget hjem, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvordan svar på spm. 13 harmonerer med besvarelsen afspm. 8, hvoraf det fremgår, at servicelovens bestemmelser om tvangs-fjernelse af børn skal være opfyldt, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om eksempler på situationer, hvor de kommunale myndighederkan anvende adoptionslovens bestemmelser om tvangsadoption, udenat barnet allerede er anbragt uden for eget hjem, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om forhindring af, at muligheden for at tvangsadoptere et barntil en anden familie konstant vil blive rejst af de kommunale myndig-heder, når man betænker de store besparelser, der ligger her for kom-munen i situationer, hvor forældrene ikke kan forventes at få evnen tilat være fuldtidsforældre, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvilke rettigheder forældrene har i en situation, hvor denkommende adoptionsfamilie vil forhindre de biologiske forældre i atopnå kontakt med deres barn for at forhindre tvangsadoptionen, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange adoptivforældre der forventes at være egnedeog som ønsker at adoptere disse børn, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om det kan bekræftes, at målgruppen for eventuelle børn, derstår til tvangsadoption, ikke omfatter børn af forældre med handicap,som har behov for f.eks. praktisk hjælp til at varetage deres forældre-skab, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der menes med, at et kriterium i vurderingen afforældreevnen er, hvorvidt forældrene har kunnet »samarbejde ombehandlingen«, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren forholder sig til den forskning, der vi-ser, at åbne adoptioner generelt fungerer bedre end lukkede adoptio-ner, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, kommentarer til, at der især for større børn skal læggesvægt på, at de skal kunne bevare kontakten til deres slægt, bl.a. bed-steforældre og eventuelle søskende, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om sammenfattende redegørelse, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpå

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 52 og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.Spørgsmål 53 og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, SF og RV.Spørgsmål 52:Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der har den virkning, at der altid skalvære mindst to fagpersoner, der er involveret i vurderingen af forældres forhold i forbindelse medbeslutning om adoption uden samtykke.Ændringen skal ses i lyset af svaret på spørgsmål 25, hvoraf det fremgår, at der ikke lægges op til,at forældreevnen altid skal vurderes af flere fagpersoner. Det fremgår af svaret, at forældrenes for-hold vurderes individuelt, hvorfor der ikke kan siges noget klart om, hvor mange fagpersoner derskal inddrages i vurderingen.Ændringsforslaget skal sikre, at der altid er mindst to fagpersoner involveret i vurderingen af for-ældrenes forhold, hvilket vil højne kvaliteten i afgørelsen.Svar:Et ændringsforslag af den i spørgsmålet beskrevne karakter vil f.eks. kunne formuleres således:”ÆndringsforslagAf…, tiltrådt af …:Til § 1x) I den undernr. 6foreslåede affattelse af§ 9, stk. 2-4,indsættes somstk. 5:”Stk.5.Til brug for en vurdering af, om forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage om-sorgen for et barn, skal der indhentes erklæring fra mindst to fagpersoner.«[Vurdering af forældrenes forhold.]BemærkningerTil nr. xEfter lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes der i adoptionslovens § 9, stk. 2 – 4, bestemmelser, der in-debærer en vis lempelse i adgangen til at foretage adoptioner uden samtykke i forhold til de gæl-dende regler.Det foreslås med dette ændringsforslag, at der indsættes et nyt stk. 5 i adoptionslovens § 9.Det foreslåede stk. 5 præciserer, at der altid skal være mindst to fagpersoner, der vurderer foræl-drenes forhold i forbindelse med en beslutning om adoption uden samtykke efter det fremsatte for-slag til adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4. Herudover gælder bestemmelsen tillige for adoptioner, dergennemføres efter det fremsatte forslag til adoptionslovens § 9, stk. 2, hvis adoptionen er begrundetmed, at forældrene varigt vil være ude af stand til at tage sig af barnet.”

1.Justitsministeriet kan ikke støtte et ændringsforslag af den beskrevne karakter, som vil indebæ-re en særlig lovregulering af det ulovbestemte og grundlæggende forvaltningsretlige undersøgelses-princip, der gælder helt generelt for forvaltningsmyndigheder i bl.a. alle sager, hvor der træffes af-gørelser af betydning for enkeltpersoners forhold.Hertil kommer, at spørgsmålet synes at hvile på den opfattelse, at afgørelser om gennemførelse afadoption uden samtykke efter de foreslåede regler i lovforslaget træffes af enkeltpersoner i denkommunale forvaltning. Dette er imidlertid ikke tilfældet.Den procedure, som vil skulle følges, for at der kan træffes en afgørelse om adoption uden sam-tykke, betyder således, at sagkyndige personer og sagsbehandlere i flere forskellige myndigheder vilskulle foretage vurderinger af sagen. Dette skyldes bl.a., at den gældende myndighedsstruktur påområdet opretholdes i næsten uændret form.2.Myndighedsstrukturen indebærer bl.a., at en sag om adoption uden samtykke kan rejses af enkommune, hvis kommunens børn og unge-udvalg finder, at betingelserne for adoption uden sam-tykke i de foreslåede bestemmelser i adoptionslovens § 9, stk. 2, 3 eller 4, er opfyldt.Forud for at børn og unge-udvalget kan beslutte, at der skal rejses en sag om adoption uden sam-tykke efter forslaget til § 9, stk. 3 og 4, skal resultatet af den faglige vurdering (§ 50-undersøgelse),som skal foretages i bl.a. tvangsfjernelsessager, foreligge. Dette hænger som nævnt i bl.a. pkt. 2.5 ilovforslagets almindelige bemærkninger sammen med, at servicelovens betingelser for tvangsfjer-nelse af børn vil skulle være opfyldt, før en sag om bortadoption uden samtykke efter forslaget tiladoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, kan indledes.Det kan i den forbindelse oplyses, at lov om social service bl.a. indeholder følgende bestemmelserom undersøgelser:»§ 49.For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte skal kommunalbestyrelsen opret-te en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i til-strækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sag-kundskab.Stk. 2.Et af gruppens medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for detenkelte barn og den enkelte unge.§ 50.Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund afnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller denunges forhold. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og § 51.Stk. 2.Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, derskal omfatte barnets eller den unges1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,5) fritidsforhold og venskaber og6) andre relevante forhold.

Stk. 3.I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet,familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold,der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. § 52 og § 76.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede harviden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsple-jersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre, jf. § 49. Hvis det er nødvendigt, skal kommunenlade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.Stk. 5.Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt gen-nemføres så skånsomt, som forholdene tillader.Stk. 6.Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for ativærksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Der skal være op-lysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foran-staltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klarevanskelighederne.Stk. 7.Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver op-mærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagel-sesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurde-ring og snarest herefter afslutte undersøgelsen.Stk. 8.I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretagesen undersøgelse af eventuelle andre børn i familien.Stk. 9.Hvis forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke giver sam-tykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved at indhente de nødvendige ek-sisterende oplysninger, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-le område.Stk. 10.Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart ef-ter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Afgørelse heromtræffes med samtykke fra forældrene. Stk. 3-9 finder anvendelse ved afgørelsen.«Som det fremgår af § 49 i lov om social service, skal der i kommunen være en tværfaglig gruppe,der skal sikre, at støtte til børn og unge med behov for særlig støtte ydes tidligt og sammenhængen-de, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologiskog anden sagkundskab. Formålet med bestemmelsen er at styrke sammenhæng og helhed i tilbud-dene til de svagest stillede børn og unge. Bestemmelsen er medtaget i den sociale lovgivning for atunderstrege betydningen af, at kommunerne tilrettelægger arbejdet i sager om særlig støtte til børnog unge således, at den tværfaglige sagkundskab kan inddrages i sagsbehandlingen.Endvidere fremgår det af § 50, stk. 4, i lov om social service, at kommunalbestyrelsen som led ien undersøgelse i henhold til lovens § 50 vil skulle inddrage de fagfolk, som allerede har viden ombarnets eller den unges og familiens forhold. Dette vil kunne ske ved at inddrage sundhedsplejer-sker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre, og hvis det er nødvendigt, skal kommunen ladebarnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.I sager, hvor den kommunale forvaltning indstiller til børn og unge-udvalget, at der skal rejses ensag om adoption uden samtykke, vil sagen endvidere i praksis – ud over at være behandlet af ensagsbehandler – også have været forelagt for et visitationsudvalg eller vedkommende sagsbehand-lers nærmeste chef.

Det følger af det anførte, at der i den kommunale sagsbehandling forud for en eventuel indstillingtil børn og unge-udvalget i praksis altid foruden vedkommende kommunale sagsbehandler vil væreinddraget én eller flere andre personer med kompetence på området.3.Kommunens børn og unge-udvalg består af 5 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer vælges afkommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, byretsdommeren i vedkommende retskreds og enpædagogisk-psykologisk sagkyndig. Den pædagogisk-psykologisk sagkyndige kan ikke deltage ibehandling af andre sager vedrørende samme person eller samme familie inden for den offentligeforvaltning, herunder behandlingen af sager i statsforvaltningen og klagesager.Det skal fremhæves, at møder i børn- og unge-udvalget ledes af det medlem, der er dommer, ogden pågældende skal bl.a. påse, at der i overensstemmelse med det grundlæggende forvaltningsret-lige undersøgelsesprincip er foretaget de nødvendige undersøgelser i sager om bortadoption udensamtykke. Dommeren kan i den forbindelse beslutte, at der skal indhentes flere oplysninger i sagen.Dommeren vil bl.a. kunne beslutte, at der – som supplement til det materiale, der ligger til grund forden kommunale indstilling i sagen – er behov for yderligere erklæringer om de lægefaglige ellerpsykologiske forhold, der har betydning for en afklaring af forældreevnen i den enkelte sag. I denforbindelse vil der skulle tages særligt hensyn til, at bortadoption uden samtykke er en særdelesindgribende og vidtrækkende beslutning for såvel de biologiske forældre som barnet.4.Hvis børn og unge-udvalget finder, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt,herunder at adoption må antages at være bedst for barnet, sendes sagen til Ankestyrelsen, der skalsamtykke i anbefalingen om adoption. Den egentlige adoptionssag behandles derpå af statsforvalt-ningen, som også er den myndighed, der træffer afgørelse i sagen. Statsforvaltningen skal forelæggesagen for justitsministeren (Familiestyrelsen), før den endelige afgørelse træffes, hvis statsforvalt-ningen påtænker at give tilladelse til adoption uden samtykke. Afgørelsen kan herefter indbringesfor domstolene.5.Det er samlet set Justitsministeriets opfattelse, at den beskrevne myndighedsstruktur sikrer, atsager om gennemførelse af adoption uden samtykke også efter en vedtagelse af lovforslaget i detsnuværende udformning altid vil gennemgå en meget grundig sagsbehandling under inddragelse afsagkyndige personer og sagsbehandlere i flere forskellige myndigheder.Spørgsmål 53:Der har i forbindelse med lovforslaget om tvangsadoptioner været megen debat blandt organisati-oner, der arbejder med udsatte børn og unge om konsekvenserne af dette lovforslag. Lovforslaget eri den forbindelse blevet beskrevet som en udvej for kommunerne til at spare penge. Der er samtidigblevet givet udtryk for angst for, at dette lovforslag vil betyde, at kommunerne fremover vil vælgetvangsadoption fremfor eventuelt tvangsfjernelse af barnet. Endelig er der udbredt bekymring for, atforældre ikke vil henvende sig til kommunen, hvis de oplever, at deres liv er svært håndterbart, ogat de derfor ikke – for tiden – kan magte deres barn. De vil derfor unddrage sig kontakten med dekommunale myndigheder, fordi de frygter at miste deres barn ved en tvangsadoption.Spørgeren finder det vigtigt, at dette lovforslag ikke undergraver det arbejde, der gøres i kommu-nerne for, at sikre at servicelovens regler om udsatte børn og unge overholdes og fortsat udviklesudfra et mål om, at disse børn og unge skal have den fornødne og rigtige støtte og hjælp – enten iform af anbringelse eller anden form for særlig støtte.I forbindelse med behandlingen af lovforslaget i Retsudvalget er det stillet en stribe spørgsmål,som på forskellig vis kredser om dette tema.

På den baggrund ønskes en sammenfattende og overskuelig redegørelse for de centrale elementeri de mange svar, som understreger, at det på ingen måde er tanken, at dette lovforslag skal erstattedet sociale arbejde med at hjælpe udsatte familier og børn.Svar:Det kan indledningsvis oplyses, at adoption uden samtykke efter lovforslaget kun kan ske i desærlige tilfælde, hvor væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.Ved adoption uden samtykke af børn under 1 år og ved adoption uden samtykke af et barn, der harværet anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, er det desuden en betingelse, at forældrene varigt eruden forældreevne. For børn under 1 år er det endvidere en betingelse, at forældrene heller ikke vilvære i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.Det er efter lovforslaget herudover en betingelse, at servicelovens bestemmelser for tvangsfjernel-se af børn skal være opfyldt, før en sag om bortadoption uden samtykke efter forslaget til adoptions-lovens § 9, stk. 3 og 4, kan indledes.Der indføres således alene adgang til adoption uden samtykke, i det omfang de nævnte strenge be-tingelser er opfyldt.I den følgende besvarelse gives en sammenfattende redegørelse for en række af de emner, der eromtalt i besvarelsen af de spørgsmål, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministerenvedrørende lovforslaget.1. MyndighedsstrukturenRetssikkerhedsudvalget har i betænkning nr. 1463/2005 bl.a. foreslået, at myndighedsstrukturenog processen omkring behandlingen af sager om adoption uden samtykke bevares også ved denforeslåede udvidelse af adgangen til adoption uden samtykke.Med lovforslaget bevares i overensstemmelse hermed den nuværende myndighedsstruktur om-kring behandlingen af sager om tvangsadoption, herunder adgangen til domstolsprøvelse.Det foreslås dog, at justitsministeren ikke længere skal være klageinstans for statsforvaltningensafgørelser om adoption uden samtykke. Dette skyldes, at sager, hvor statsforvaltningen beslutter atbevilge adoption uden samtykke – som omtalt nedenfor – allerede vil have været forelagt for ju-stitsministeren, inden der træffes afgørelse.Der kan om myndighedsstrukturen på den baggrund oplyses følgende:En kommune kan efter lovforslaget rejse en sag om adoption uden samtykke, hvis kommunensbørn og unge-udvalg finder, at betingelserne for adoption uden samtykke i de foreslåede bestem-melser i adoptionslovens § 9, stk. 2, 3 eller 4, er opfyldt.Det bemærkes i den sammenhæng, at børn og unge-udvalget består af 5 medlemmer, hvoraf 3medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, byretsdommeren i vedkom-mende retskreds og en pædagogisk-psykologisk sagkyndig. Møder i børn og unge-udvalget ledes afdet medlem, der er dommer, og den pågældende skal påse, at der er foretaget de nødvendige under-søgelser. Dommeren kan i den forbindelse beslutte, at der skal indhentes flere oplysninger i sagen.Det er hverken efter de nuværende regler om adoption uden samtykke eller efter lovforslagetkommunen, der træffer den egentlige beslutning om, hvorvidt et barn skal bortadopteres uden sam-tykke.Hvis børn og unge-udvalget finder, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, sendessagen til Ankestyrelsen, der skal samtykke i anbefalingen om adoption. Den egentlige adoptionssag

behandles derpå i givet fald af statsforvaltningen, som også er den myndighed, der træffer afgørelsei sagen.Statsforvaltningen skal imidlertid forelægge sagen for justitsministeren (Familiestyrelsen), før denendelige afgørelse træffes, hvis statsforvaltningen påtænker at give tilladelse til adoption uden sam-tykke. Familiestyrelsen har derved på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen mulighed for at sikre,at myndighederne har gjort tilstrækkeligt for at inddrage de biologiske forældre, herunder i forbin-delse med forsøg på at indhente et samtykke til adoption. Desuden er forelæggelsen med til at sikreen ensartet praksis i hele landet i sager om adoption uden samtykke.Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for retten.Det er Justitsministeriets opfattelse, at myndighedsstrukturen sikrer, at afgørelser om adoptionuden samtykke fortsat træffes ud fra en vurdering af, om adoption vil være den bedste løsning forbarnet, og ministeriet har på baggrund af de hidtidige erfaringer ikke noget grundlag for at antage,at kommunerne uberettiget vil rejse sager om adoption uden samtykke.2. Forholdet til servicelovenKommunen skal iværksætte en såkaldt § 50-undersøgelse i medfør af serviceloven, hvis det måantages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, jf. servicelovens § 50, stk. 1. Som led i un-dersøgelsen skal kommunen i henhold til servicelovens § 50, stk. 4, inddrage de fagfolk, som alle-rede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sund-hedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunenlade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Undersøgelsen skalresultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og ibekræftende fald af hvilken art disse bør være, jf. servicelovens § 50, stk. 6.Det fremgår af pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at muligheden for at gennemfø-re en adoption uden samtykke er en meget indgribende foranstaltning, der stiller store krav til sags-behandlingen. Som nævnt ovenfor skal servicelovens betingelser for tvangsfjernelse af børn væreopfyldt, før en sag om bortadoption uden samtykke efter forslaget til adoptionslovens § 9, stk. 3 og4, kan indledes.Den kommune, som ønsker at indlede en sag om adoption uden samtykke efter de foreslåede reg-ler i adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, vil allerede have inddraget resultaterne af en § 50-undersøgelse i oplysningsgrundlaget, når det er vurderet, om betingelserne for tvangsfjernelse afbarnet er opfyldt. Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at resultaterne af en § 50-undersøgelsealtid vil indgå i oplysningsgrundlaget for en sag om adoption uden samtykke efter forslaget til § 9,stk. 3 og 4, da en sådan sag først kan indledes, hvis kommunen vurderer, at betingelserne fortvangsfjernelse af barnet er opfyldt.Servicelovens anvendelsesområde for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er væsentligtbredere end det foreslåede anvendelsesområde for adoption uden samtykke. F.eks. kan en afgørelseom anbringelse uden for hjemmet træffes på grundlag af et forhold, der på trods af en aktuel alvor-lig situation, kan forventes at have en midlertidig karakter, og hvor der er udsigt til, at forholdetændres, således at barnet kan hjemgives. Herudover omfatter servicelovens bestemmelser også til-fælde, der er begrundet i forhold hos barnet, f.eks. misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andresociale vanskeligheder.Forslaget om adoption uden samtykke omfatter til forskel herfra alene de tilfælde, hvor forholdhos forældrene gør, at disse varigt er uden forældreevne. Forhold hos barnet, f.eks. misbrugspro-blemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder, vil derimod ikke være tilstrækkelige til,

at der kan gennemføres en adoption uden samtykke. En adoption – med eller uden samtykke – vil idisse situationer ofte slet ikke være til barnets bedste.3. Vurderingen af forældreevnenUd over at servicelovens betingelser for tvangsfjernelse af børn skal være opfyldt, før en sag ombortadoption uden samtykke efter forslaget til adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, kan indledes, er detdesuden et krav, at det også skal kunne dokumenteres, at forældrene varigt er uden forældreevne.Det fremgår af pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det ved vurderingen afforældreevnen er nødvendigt at inddrage forældrenes livsforløb for at kunne opstille en prognosefor, om det er sandsynligt, at forældreevnen kan genvindes. En prognosevurdering skal som hoved-regel indeholde oplysninger om forældrenes psykiske tilstand, herunder deres eventuelle psykiskeforstyrrelser (f.eks. kroniske psykiske lidelser og/eller svære personlighedsforstyrrelser), deres intel-lektuelle funktionsniveau, omfanget og varigheden af eventuelle misbrug, eventuelle fysiske syg-domme samt tidligere iværksat behandling. Prognosevurderingen skal også indeholde oplysningerom forældrenes eventuelle andre børn og deres trivsel og kontakt til forældrene. Den manglendeforældreevne skal vise sig som et gentaget mønster, dvs. på tværs af situationer, tid, fysisk og psy-kisk tilstand. Til brug for prognosevurderingen vil der skulle iværksættes en eller flere specialun-dersøgelser fra eksempelvis en psykiater, psykolog eller anden relevant fagperson med henblik på atafklare forældreevnen. Herudover er det nødvendigt at vurdere, om forældrene har været tilbudtrelevant behandling, om de har kunnet samarbejde om behandlingen og den eventuelle effekt afbehandling.Relevant behandling vil eksempelvis kunne være samtaler med en psykolog eller medicinsk be-handling for misbrugsproblemer. Det er væsentligt at få belyst, om forældrene har vilje og evne tilat kunne ændre de forhold, der gør, at de vurderes at være uden forældreevne. Ved denne vurderingvil det være relevant, om forældrene har kunnet samarbejde om behandlingen, f.eks. ved at væreindstillet på at tage ordineret medicin eller ved at overholde aftaler, som er indgået under behand-lingsforløbet.Endvidere ligger det efter Justitsministeriets opfattelse i betingelsen om, at forældrene skal værevarigt ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, at myndighederne har vurderet, at forældreneabsolut ingen forældreevne har. Det er således ikke med lovforslaget hensigten, at vurderingen afforældreevnen skal være anderledes end den, som retssikkerhedsudvalget har foreslået.Det forhold, at forældrene i en kort periode har været (absolut) uden forældreevne, er ikke ensbe-tydende med, at det derved kan lægges til grund, at forældrene er varigt uden forældreevne.Forældrenes situation og forældreevnen skal således altid vurderes individuelt ud fra den konkretesituation. Forhold som psykisk sygdom eller misbrug udelukker ikke i sig selv, at forældreevnenkan være til stede eller vil kunne genvindes. Hvis det skønnes, at forældreevnen er til stede ellereventuelt vil kunne genvindes, vil betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke ikkevære til stede.Det forhold, at forældre er handicappede og har behov for f.eks. praktisk hjælp til at varetage de-res forældreskab, er endvidere ikke i sig selv et udtryk for, at forældrene er uden forældreevne.4. Hensynet til barnetDet fremgår af pkt. 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at hovedformålet med lovfors-laget er at sikre anbragte børn mulighed for kontinuitet og stabilitet under deres opvækst i de tilfæl-de, hvor det vurderes, at forældrene aldrig vil kunne tage sig af dem og give dem en stabil familiere-lation.

Ved alle adoptioner skal der tages udgangspunkt i, om adoption vil være til gavn for barnet. Detskal i den forbindelse understreges, at en grundig beskrivelse af barnets forhold er nødvendig i for-hold til at vurdere, om barnet er egnet til adoption, og for i givet fald at kunne placere barnet hosden bedst egnede adoptivfamilie.Det er Justitsministeriets opfattelse, at forældre til handicappede børn normalt vil kunne give de-res børn en stabil familierelation, selv om barnet er anbragt uden for hjemmet på grund af barnetshandicap.I de tilfælde, hvor barnet skal fjernes fra sine sædvanlige omgivelser, er det væsentligt, at der til-rettelægges et udslusningsforløb, som tager udgangspunkt i det enkelte barn, herunder blandt andetbarnets alder, dets relationer og eventuelle særlige behov. Ligeledes er det vigtigt, at myndigheder-ne i de tilfælde, hvor det vurderes, at et barn vil have gavn af at blive flyttet fra en plejefamilie til enadoptivfamilie, tilrettelægger forløbet med inddragelse af alle involverede parter med henblik på, atovergangen bliver så skånsom for barnet som muligt.