29. januar 2009 område 1 - finansielle team Eksp.nr. 614239 /tbf-dep

 

Supplerende høringsnotat til punkt D.9 lovforslagets § 8, stk. 2 nr. 10 om prissætning af statslige kapitalindskud

 

Finansraadet lægger til grund at minimumsforrentningen på 10 pct., der nævnes i bemærkningerne, er et eksempel, som udtrykker en individuelt fastsat rente og ikke er udtryk for en rente, som alle pengeinstitutter skal acceptere uanset individuelle forhold.

 

Kommentar

Forrentningen skal i overens­stemmelse med EUs retningslinjer fastsættes individuelt for de enkelte penge- og realkreditinstitutter ud fra deres kvalitet målt ved f.eks. kapitaloverdækning og risikoprofil. Ifølge EUs retningslinjer skal der, for de institutter, hvor dette er relevant, lægges stor vægt på bureauernes rating, og indplaceringen vil følge nedenstående skema:

 

Kategori I:    Institutter med højere rating: Standard&Poors and Fitch: AA- eller højere / Moody’s: Aa3 eller højere.

Kategori II:   Institutter med middel rating: S&P and Fitch: fra A- op til A+ / Moody’s: fra A3 op til A1.

Kategori III:  Institutter med lavere rating: S&P and Fitch: BBB+ eller lavere/ Moody’s: Baa1 eller lavere.

 

Ikke-ratede institutter vil, på grundlag af en række parametre som kernekapital, gearing, indlånsunderskud, likviditetsrisiko, indtjening og kreditkvalitet blive indplaceret i en af de tre kategorier ved sammenligning med allerede ratede institutter af de nævnte faktorer.

 

Den faste rente fastsættes på tidspunktet for aftaleindgåelsen ud fra den fem-årige statsobligationsrente, som for øjeblikket er ca. 3 pct., tillagt et risikotillæg på i gennemsnit 6 pct.enheder og en margin på 1 pct.enhed, hvilket giver en samlet, gennemsnitlig forrentning på ca.10 pct. Ifølge L 102 prissættes kapitalindskuddet for kreditinstitutterne i de tre priskategorier i et interval fra ca. 9 pct. og op til ca. 11,25 pct. i årlig rente. Konkret er det risikotillæggets størrelse, der varierer imellem kategorierne.

 

Det fremgår af forslag til lov om statsligt kapitalindskud, at økonomi- og erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for fastsættelsen og beregningen af den garantiprovision, som skal betales til staten.

 

Blandt andet i lyset af de indkomne høringssvar kan det oplyses, at det er hensigten at tilstræbe en yderligere prisdifferentiering indenfor den midterste kategori med henblik på at afspejle den relativt store spredning i kapitaldækning, risikoprofil samt andre parametre blandt institutterne i den pågældende kategori. Dette vil sikre en mere afbalanceret og fair prisfastsættelse mellem institutterne.

 

Det er derfor hensigten, med forbehold for EU-kommissionens godkendelse i henhold til statsstøttereglerne, at prissætningsmodellen, der er beskrevet i bemærkningerne til L 102, justeres med henblik på at sikre en yderligere differentiering af prisen på statslige kapitalindskud.

 

Kreditinstitutterne vil fortsat skulle indplaceres i en af tre kategorier I, II og III.

 

I kategori II vil der skulle ske en yderligere opdeling af kreditinstitutterne i tre underkategorier. Risikotillægget vil variere, underkategorierne imellem, og således afspejle spredningen i kvalitet og risiko mellem institutterne i kategori II.

 

Med det nuværende renteniveau vil den forventede, faste kuponrente i kategori I udgøre 9 pct.

 

I kategori II vil den forventede, faste kuponrente udgøre henholdsvis 9,55 pct., 10,1 pct. og 10,65 pct. i de tre underkategorier.

 

I kategori III vil den forventede, faste kuponrente som hidtil udgøre 11,25 pct.

 

Det vil fortsat gælde, at den gennemsnitlige statslige forrentning af kapitalindskuddene forventes at udgøre ca. 10. pct.