Jeg vil gerne takke Folketingets partier for en god og grundig debat i dag. Vi står over for store udfordringer, dansk økonomi er tydeligt påvirket af den globale finansielle krise og de svage internationale vækstforhold. Der er stor usikkerhed om, både hvor dyb og hvor langvarig den økonomiske krise bliver, og en af de helt centrale faktorer er pengeinstitutternes kreditgivning i de kommende år.
Hvad der måske har manglet lidt i debatten i dag, har været en erkendelse af, at banker og realkreditinstitutter løser en væsentlig opgave ved at sikre finansiering til kreditværdige virksomheder og husholdninger. Det er i hvert fald ikke et synspunkt, som Enhedslisten har givet udtryk for mange gange under debatten, tværtimod. Og det er, som om man ikke har erkendt, at det er nødvendigt at have kreditformidlingsinstitutioner i et samfund for at skabe et grundlag for vækst til gavn for hele samfundet.
Forudsætningen for, at kreditinstitutter kan give kredit, er, at de har et kapitalgrundlag, der er tilstrækkeligt. Det vil sige, at den polstring, der skal være af kapitalen, skal være tyk nok til at modstå de tab, der følger i kølvandet på en vending af konjunkturerne. Det lægger et stort pres på pengeinstitutterne, da de private investorer i den aktuelle situation er meget tilbageholdende med at skyde yderligere kapital ind i bankerne.
Uden adgang til kapital har pengeinstitutterne faktisk en vej frem. De kan nemlig vælge at sige: Så slanker vi balancerne. Det betyder, at man strammer op på lånevilkår for virksomheder og husholdninger for selv at klare sig igennem. At ende i sådan en situation er det, der teknisk betegnes som en kreditklemme, og det betyder, at sunde og veldrevne virksomheder og borgere har svært ved at skaffe finansiering. Det skader væksten, og det skader vores beskæftigelse. De historiske erfaringer er da også, at de samfundsøkonomiske effekter af kapitalmangel i den finansielle sektor kan være betydelige og langvarige.
Med andre ord: Hvis ikke et meget bredt flertal i Folketinget havde udvist så stor ansvarlighed og lavet en aftale i weekenden, kunne det have haft fatale konsekvenser for samfundet på længere sigt. Derfor er vi også meget glade for, at der blev indgået en politisk aftale i søndags, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle partier for både gode og konstruktive forhandlinger og for et rigtig godt forhandlingsresultat.
Lovforslagene, vi behandler her i dag, udmønter den politiske aftale om kreditpakken, og jeg vil gerne slå fast, at det, det handler om, er, at staten tilfører kapital på op til 100 mia. kr. til sektoren, fordelt med 75 mia. kr. til pengeinstitutterne og 25 mia. kr. til realkreditinstitutterne. Det giver den finansielle sektor langt bedre muligheder for at yde lån til kreditværdige virksomheder og husholdninger i de kommende år. Men som vi har påpeget, og som mange ordførere også har påpeget her i dag, må vi også forvente, at en vis andel af den statslige kapital vil medgå til at gøre pengeinstitutterne mere robuste over for fremtidige tab.
Der er ikke tale om, at vi forærer nogle penge væk, eller at vi bruger nogle af statens penge, sådan som Enhedslisten som et alternativ har foreslået. Penge, der bliver brugt, kommer aldrig igen, og penge, man endda vil bruge på at øge driften, er jo noget, der belaster samfundets budgetter ud i fremtiden. Det er det, Enhedslisten har foreslået. Det er ikke den vej, vi har ønsket at gå. Der er tale om, at vi laver en statslig investering, der skal forrentes, og den skal tilbagebetales. Staten vil opnå et afkast, der svarer til den risiko, som staten påføres ved at stille kapital til rådighed. Derfor synes jeg også, at det er væsentligt at få understreget, at det statslige kapitaltilskud ikke forventes at påvirke den finanspolitiske holdbarhed.
Aftalen går ud på, at alle pengeinstitutter, der opfylder lovens solvenskrav, kan søge om et statsligt kapitalindskud inden den 30. juni i år. Og der skal tilføres et så stort ansvarligt lån, at man har en sikkerhed for, at der ude i det enkelte institut er tilstrækkeligt til, at der også bliver luft i udlånspolitikken. Derfor vil udgangspunktet være et krav om, at alle deltagende kreditinstitutter efter kapitalindskud skal have en kernekapitalprocent på mindst 12. Det er altså med til at sikre, at der bliver den luft i udlånspolitikken.
Det statslige kapitalindskud vil ske i form af det, man kalder hybrid kernekapital - det er et stående ansvarligt obligationslån uden udløbsdato - og der gives mulighed for, at private investorer kan deltage. Forrentningen er, som flere har været inde på, sat til et gennemsnit på 10 pct., men det er vigtigt at få understreget, at prisen fastsættes individuelt fra institut til institut. Prisen bliver lavest for de institutter, hvor statens risiko er lavest. Kapitalindskuddene skal være midlertidige, og der skal være en økonomisk tilskyndelse til at få privat kapital ind i stedet for statskapital.
Vi kører stadig væk med et forbud mod udbyttebetaling frem til den 1. oktober 2010 - det er jo vilkår i den gamle aftale, der er lavet - men efter den 1. oktober 2010 åbnes der igen op for udbetaling af udbytter, og det vil gøre det lettere at tiltrække privat kapital på længere sigt.
Der er nogle vilkår, der kommer til at gælde, så længe der er statslige penge i kreditinstituttet, og der bliver stillet krav til direktionens aflønning. Flere har været inde på det, men jeg kan sige, at institutterne bl.a. kun kan trække halvdelen af direktionsmedlemmernes løn fra i skat. Der vil være et forbud mod at oprette, forlænge og forny aktieoptionsprogrammer og lignende aflønningsordninger, og de variable løndele må ikke overstige mere end 20 pct. af grundlønnen til direktionsmedlemmer i institutter, der låner af staten.
Der vil være aftalt sanktioner, hvis kravene ikke opfyldes. Finanstilsynet kan i så fald udstede en advarsel, afsætte bestyrelsesmedlemmer eller påbyde instituttet at afsætte en direktør. Finanstilsynet vil foretage en konkret vurdering af, om overtrædelsen giver grundlag for en sanktion.
Institutterne skal derudover hvert halve år redegøre for udviklingen i udlånene og for institutternes udlånspolitik over for offentligheden. Det er også noget, der har været rejst her i dag, nemlig hvordan overvågningsmekanismen vil være, når vi investerer statens penge på den måde. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil udarbejde en redegørelse på baggrund af de redegørelser, der kommer fra bankerne, så der både i offentligheden og ikke mindst her i Folketinget vil være et overblik over, hvordan det går med kreditmulighederne for virksomheder og husholdninger.
Ligeledes laver vi nogle ændringer af den aftale, der blev indgået i oktober måned. Vi havde oprindelig aftalt, at statsgarantien skulle løbe i 2 år. Efterfølgende er der bl.a. på baggrund af eurolandenes aftale åbnet op for længere garantier i Europa, og vi ønsker ikke, at den danske kreditinstitutsektor skal stilles dårligere end de europæiske konkurrenter. Derfor indeholder vores lovforslag en 3-årig overgangsordning, der skal sikre en gradvis udfasning af statsgarantien.
Ligeledes laver vi et ekstra redskab til afviklingsselskabet, der skal tage sig af de nødlidende pengeinstitutter, og det går ud på, at der bliver mulighed for, at afviklingsselskabet kan udbetale et kontant beløb til et pengeinstitut, der ønsker at overtage et nødlidende pengeinstitut. Det er med til at sikre, at samfundet får mindst mulige tab, i forbindelse med at et pengeinstitut bliver nødlidende. Så vi betaler for, at der er andre, der overtager den risiko. Udgangspunktet vil være, at afviklingsselskabet vælger den billigste løsning, der sikrer de simple kreditorer.
Jeg synes også, det er vigtigt at få sagt her i dag, at der er blevet sagt og skrevet meget om den finansielle sektor, og at der har været meget bred enighed blandt de partier, der står bag aftalen, om, at en ting er, at vi gør nogle ting her og nu, men vi skal også gøre ting mere fremadrettet, der er med til at sikre, at vi får en sektor, der er mere velkonsolideret, og som fører en mere konservativ udlånspolitik og er lidt mere tilbageholdende med at tage for mange risici. Derfor ser vi bl.a. på, om man kan ændre de kapitaldækningsregler, der gælder i dag i det såkaldte Basel II, så man fører en hensigtsmæssig kreditpolitik ikke kun i nedgangstider, men også i opgangstider. Der er brug for mekanismer, der bremser farten, både når det går op, og når det går ned, og det mangler i dag. Løsningen skal findes i internationale fora, og regeringen har allerede med meget bred tilslutning fra Folketinget afgivet et dansk indspil til EU, der skal skabe åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne.
Derudover ønsker vi, at offentligheden - aktionærer, kunder og alle os andre - skal have større indblik i institutternes finansielle styrke, og derfor vil kreditinstitutterne fremover offentliggøre deres individuelle solvensbehov. Der kan også komme et forbud mod, at banker og sparekasser kan lånefinansiere salg af egne aktier og garantbeviser. Endelig giver vi mulighed for, at Forbrugerombudsmanden skal have styrket mulighederne for at tage konkrete sager op, hvor finansielle virksomheder er for aggressive i markedsføringen over for kunderne. Bl.a. ønsker vi, at Forbrugerombudsmanden skal have mulighed for at føre retssager på vegne af kunder, der har et erstatningskrav mod et pengeinstitut.
Alt dette er for at fortælle, at der er nogle ting, vi skal løse her og nu af hensyn til samfundet, men vi synes, man skal lære af historien. Jeg synes, man skal lære af, hvad det er, der gik galt, og så må vi stramme op de steder, hvor der er behov for at ændre reguleringen og gøre den endnu mere målrettet.
De finansielle virksomheder spiller en særlig rolle i samfundsøkonomien, og derfor er det selvfølgelig også afgørende, at der ikke er en uhensigtsmæssig aflønningsstruktur i sektoren, og det er også væsentligt, at der er stor gennemsigtighed om aflønningen. Derfor er der også enighed i forligskredsen om, at vi som en del af den politiske aftale siger, at selv på det tidspunkt, hvor staten er ude, og hvor det alene er privatkapital, der er til rådighed, må de variable løndele, altså de løndele, hvor direktøren selv kan påvirke, hvor meget vedkommende skal have i løn, kun udgøre 50 pct. af grundlønnen. Det vil være med til at sikre, at direktøren har fokus på at sikre pengeinstituttets eller kreditinstituttets interesser og samfundets interesser og ikke egne privatøkonomiske interesser.
Så vil der være et krav om, at alle selskaber - og ikke kun de børsnoterede selskaber - på deres generalforsamling eller i deres repræsentantskab skal forholde sig til direktionens aflønning. Det vil være et lovkrav i alle finansielle virksomheder og vil være med til at skabe åbenhed i forhold til aktionærerne.
Derudover styrkes Finanstilsynet. Der har været meget bred enighed blandt partierne om, at når vi går ind og stiller øgede krav, skal der selvfølgelig også være en øget kontrol, og derfor er der afsat yderligere 15 mio. kr. årligt til at styrke det tilsyn, som Finanstilsynet skal føre med institutterne.
Endelig er der jo en aftale i regi af Eksport Kredit Fonden om at oprette en 3-årig eksportlåneordning med en samlet ramme på 20 mia. kr., der skal være med til at sikre danske virksomheders eksportforretninger. Og desuden vil jeg på et senere tidspunkt fremsætte forslag om en permanent forhøjelse af loftet i indskydergarantien, der er med til at sikre alle kunder.
Jeg synes, det er vigtigt at få understreget, at der har ligget et meget stort arbejde bag den her aftale. Jeg sætter meget stor pris på, at der har været mulighed for at få førstebehandlet lovforslaget allerede i dag, og der er jo lagt op til en ret hurtig udvalgsbehandling, men selvfølgelig en udvalgsbehandling, hvor der skal være plads til at besvare de spørgsmål, der måtte være. Den nødvendige lovgivning skulle gerne være på plads i starten af februar, sådan at vi, når årsregnskaberne for 2008 foreligger, kan tage fat på ansøgningerne. Jeg vil sige, at lovforslaget nu er sendt i en slags lynhøring eksternt, og vi vil bestræbe os på, at svarene kan indgå i udvalgets arbejde
Endelig vil jeg også gerne gøre opmærksom på, at denne lovgivning skal notificeres i EU, og jeg håber på godkendelse af ordningen, stort set samtidig med at Folketinget vedtager lovforslagene. Jeg har allerede haft lejlighed til at drøfte lovforslagene med den ansvarlige kommissær, herunder også at forklare, hvad det er for elementer, der indgår.
Til hr. Høgni Hoydals spørgsmål vil jeg sige, at lovforslaget er udformet således, at både Grønland og Færøerne er omfattet, og lige nu er lovforslaget til drøftelse både i det færøske og det grønlandske landsstyre, og det er klart, at hvis man ønsker at være med, så er det med i lovforslaget, og såfremt man ikke ønsker at være det, vil regeringen naturligvis stille et ændringsforslag om det til Folketinget. Men lige nu er der en drøftelse i gang, og jeg kan fuldt ud tilslutte mig de besvarelser, som statsministeren i går gav til hr. Høgni Hoydal om, at der naturligvis også allerede på nuværende tidspunkt er en vis fleksibilitet i lovforslaget, og derfor vil der blive lyttet til, hvad der måtte være af synspunkter. Men jeg kan i hvert fald berolige hr. Høgni Hoydal med, at i forhold til de politikere, der er ansvarlige fra henholdsvis Grønland og Færøerne, er der en drøftelse i gang med beslutningstagerne dér.