Besvarelse af spørgsmål 30 ad L 102 og L 103 stillet af Erhvervs-

udvalget den 29. januar 2009.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. januar 2009 fraRealkreditrådet, jf. L 102/L 103 - bilag 12.

Svar:

Realkreditrådet finder det uforholdsmæssigt belastende og uhensigtsmæs-sigt for realkreditinstitutter at skulle opfylde kravet om en kernekapital-procent på mindst 12 og foreslår på den baggrund en dispensationsadgangfor realkreditinstitutter. Som begrundelse herfor anfører Realkreditrådetblandt andet, at der ved det nævnte krav kan blive tale om en betydeligoverdækning i forhold til det faktiske risikobillede for instituttet. Kravetkan således medvirke til unødigt at belaste indtjening og i sidste ende gø-re realkreditbelåning dyrere for kunderne.Realkreditrådet anfører i forlængelse heraf, at realkreditinstitutter pågrund af balanceprincippet ikke på samme måde som pengeinstitutter kananvende overdækning i forbindelse med den løbende udlånsvirksomhed.Realkreditrådet bemærker endvidere, at realkreditvirksomhed er en meresikker virksomhed generelt end pengeinstitutvirksomhed, væsentligst somfølge af lovgivningens krav om pantsikring af udlånet og henviser i denforbindelse til, at realkreditinstitutter i et historisk perspektiv har haft fær-re tab end pengeinstitutter.Det fremgår af lovforslagets § 3, at alle kreditinstitutter, der modtager ka-pitalindskud, efter kapitalindskuddet skal have en kernekapitalprocent påmindst 12.Kravet om en kernekapitalprocent på 12 er fastsat i den politiske aftale oggælder for både penge- og realkreditinstitutter med henblik på at sikre enfair og ens behandling. Kravet skal gøre både penge- og realkreditinstitut-terne så velkonsoliderede, at de får luft til at justere udlånspolitikken.Endvidere afspejler kravet også et ønske om at afdække den statsfinan-sielle risiko.Ses der på de enkelte realkreditinstitutters faktiske kapitalforhold, er derikke belæg for at antage, at det generelt skulle være særligt belastende og

uhensigtsmæssigt for realkreditinstitutter at opfylde kravet om en kerne-kapitalprocent på 12. Realkreditten har i dag kernekapitalprocenter mel-lem 6 og 63,0 med en gennemsnitlig kernekapital på ca. 18 pct.Realkreditinstitutter har i tidligere kriser været presset på solvensen, ogdet må således vurderes også at være relevant for realkreditinstitutter atstille de foreslåede krav. Det skal også ses i lyset af den aktuelle udvik-ling på markedet for ejerboliger og erhvervsejendomme.Alle kreditinstitutter, der er omfattet af forslag til lov om statsligt kapital-indskud i kreditinstitutter, er således omfattet af de samme regler for stør-relsen på indskuddet af den hybride kernekapital.At realkreditinstitutter ikke på samme måde som pengeinstitutter kan an-vende overdækning i forbindelse med den løbende udlånsvirksomhed erpå sin vis korrekt. Det skyldes dog ikke som anført balanceprincippet,men snarere at realkreditvirksomhedsområdet er defineret som udlåns-virksomhed mod pant i fast ejendom, hvor finansieringen optages ved ob-ligationsudstedelse. Yderligere kapitalgrundlag giver imidlertid også forrealkreditvirksomheder mulighed for at skabe luft i instituttets udlånspoli-tik.For kreditinstitutter med en kernekapital på under 6 pct. kan der forhand-les individuelle løsninger, der giver sådanne kreditinstitutter en robust-hed, som svarer til det, som virksomheder med en kernekapital på over 6pct. opnår. Det kunne eksempelvis være i form af en særlig kapitalstruk-tur eller andre forhold.Det vurderes ikke hensigtsmæssigt med yderligere undtagelsesmulighe-der i loven, idet det vil skabe en ubalance og en forskelsbehandling mel-lem penge- og realkreditinstitutterne. Der kan være pengeinstitutter, derhar tilsvarende ønsker om et lavere kapitalindskud, og såfremt der gene-relt ydes lavere kapitalindskud, bliver det vanskeligt at sikre, at kapital-indskuddet virker efter hensigten og skaber den fornødne finansielle ro-busthed.På den baggrund finder jeg således ikke grundlag for at ændre kravet omen kernekapital på mindst 12 pct. i lovforslaget om lov om statsligtkapitalindskud i kreditinstitutter.