L 102 - 2008-09 - Bilag 8: Betænkning afgivet d. 27/1-09

1. UdvalgsarbejdetLovforslagene blev fremsat den 21. januar 2009 og var til 1. behandling den 22. januar 2009. Lov-forslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget anmoderom, at lovforslagene henvises til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.Dispensation fra § 13, stk. 1, i Folketingets forretningsordenUdvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i forretningsordenen om, at 3. be-handling først må finde sted 30 dage efter fremsættelsen.MøderUdvalget har behandlet lovforslagene i 2 møder.HøringUdkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 27. januar 2009 sendteøkonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:EDC-Gruppen A/S,Nielsen & Partnere ogRealMæglerne Holding A/S.Økonomi- og erhvervsministeren er bedt om at kommentere de skriftlige henvendelser over forudvalget inden 2. behandling af lovforslagene.SpørgsmålUdvalget har stillet 29 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse. Mini-steren har besvaret 18 af disse spørgsmål, mens de resterende 11 spørgsmål forventes besvaret in-den 2. behandling.

2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslagene tilvedtagelse.Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at dansk økonomi er i en alvorlig situation.Arbejdsløsheden stiger med rekordfart, og en tsunami af finansiel uro har ramt os. Hver dag misterhundredvis deres arbejde, ordrebøgerne er tomme og væksten styrtdykker.Omfanget af krisen har overrasket alle. Det er derfor en fælles opgave at sikre stabiliteten i danskøkonomi.Danmark står ansigt til ansigt med et globalt økonomisk tilbageslag, der vil trække dybe spor iden danske økonomi i de kommende år. Antallet af konkurser stiger, og stadig flere massefyringerkommer til. Alle økonomiske kurver vender den forkerte vej, og dag for dag nedjusterer økonomer-ne deres vækstskøn.Samtidig er store dele af den finansielle sektor i alvorlige problemer. Bankerne har lidt massivetab på især et stadig mere skrantende boligmarked. Som konsekvens heraf er bankernes egenkapitalskrumpet, samtidig med at deres udlån er steget. Den situation har skabt en voldsom ubalance ibankernes kapitalgrundlag, og det er nu entydigt klart, at en meget stor andel af de danske pengein-stitutter får stadig vanskeligere ved at leve op til kapitalkravene om, at banken skal have 1 kr. iegenkapital pr. 12,5 kr. i udlån.Der er to løsninger på det problem: Enten skal bankernes egenkapital forøges – hvilket p.t. stortset er umuligt pga. den økonomiske situation – eller også skal bankerne reducere deres udlån medop mod 25 pct., hvilket svarer til en reduktion i udlånene på ca. 500 mia. kr.Hvis bankerne reducerer deres udlån i det omfang, vil det få fatale følger for de danske virksom-heder. Virksomhederne vil få særdeles vanskeligt ved at få den nødvendige kredit i bankerne tilfortsat udvikling og investeringer. For Socialdemokraterne er der ingen tvivl om, at denne udviklingvil medføre faldende produktion, flere virksomhedslukninger og stærkt stigende ledighed. Hvis ud-viklingen skal stoppes, skal der indskydes statslig kapital i bankerne hurtigt. Derfor er Bankpakke IIen nødvendighed.Der er fra bankernes side gjort meget for at forklare kreditklemmen som en konsekvens af den in-ternationale finanskrise, og at den i højere grad er en »samfundspakke« end en »bankpakke«.Krisen i bankerne er ikke kommet af sig selv, ej heller kun af udefrakommende årsager. Årsagener i høj grad manglende mådehold og omtanke i bankernes direktionslokaler. For Socialdemokra-terne er det uforståeligt, at bankerne ikke har lært mere af fortidens hændelser.I slutningen af 80’erne og starten af 90’erne blev Danmark, Norge og Sverige ramt af en megetalvorlig bankkrise. Mange banker havde eksponeret sig for kraftigt i forhold til bl.a. bygge- ogejendomssektoren med få og meget store udlån. Da lavkonjunkturen indfandt sig, betød det, at risi-ci, som bankerne havde påtaget sig, i mange tilfælde blev for store. Resultatet kender vi i dag –bankerne oplevede meget alvorlige økonomiske problemer, hvilket førte til bl.a. statslige overtagel-ser af de største banker i Norge og Sverige og Unibanks kollaps i Danmark.For Socialdemokraterne er der ingen tvivl om, at bankerne under højkonjunkturen har gjort alt forlidt for at polstre sig til lavkonjunkturen, og at bankerne derfor selv bærer et væsentligt ansvar forkreditklemmen.Realiteten er, at bankerne igennem de seneste år har ført en alt for lemfældig og risikobetonet ud-lånspolitik. En pointe, som også blev understreget på Finansrådets seneste årsmøde i november2008, hvor formand og direktør i Nordea, Peter Schütze, sagde;

»I det danske finansielle miljø skabte vi et indlånsunderskud på 500 mia. kr. på ganske få år. Dervar så mange spændende udlånsopgaver. Vi fik et alt for afslappet forhold til risiko – ikke mindstkreditrisiko. Og vi overlod alt for meget til matematikken og modellerne samtidig med, at marke-derne blev ved med at stige.«Socialdemokraterne finder det afgørende, at en bred kreds af partier i Folketinget står bag forligetom Bankpakke II. Socialdemokraterne ønsker at fremhæve følgende elementer i den endelige aftaleom Bankpakke II:Bankpakke II forbedrer kapitalgrundlag for pengeinstitutter og realkreditinstitutter markant.De 100 mia. kr. vurderes at ville stabilisere bankerne og øge sandsynligheden for, at pengeinstitut-terne vil løsne op for kreditklemmen.Bankpakke II lægger visse begrænsninger på direktionslønningerne.Direktionsmedlemmerne i pengeinstitutterne har haft særdeles kronede lønforhold i de seneste år.Socialdemokraterne har klart slået fast, at det er et udtryk for uacceptabel mangel på mådehold, oger derfor tilfredse med, at det lykkedes at sikre begrænsninger i de variable løndele af direktions-lønningerne. Med pakken sikres der:– Forbud mod aktieoptionsprogrammer.– Forbud mod, at variable løndele overstiger 20 pct. af den samlede grundløn inkl. pension.– Forbud mod at fratrække mere end halvdelen af direktionens løn i instituttets skatteregnskab.– For alle banker indføres der derudover et generelt forbud mod, at aktieoptioner og andre variab-le løndele kan overstige grundløn inkl. pension med mere end 50 pct.Bankpakke II medfører et forbud mod lånefinansieret salg af bankernes egne aktier og dæmmer opfor aggressiv markedsføring.Året 2008 bød på flere særdeles usmagelige tilfælde af aggressiv rådgivning fra bankernes side.Bl.a. sås tilfælde, hvor banker anbefalede egne kunder at opkøbe bankens aktier via lån i kundensfriværdi. I nogle tilfælde skete markedsføringen, kort før banken kollapsede. Den slags aggressivmarkedsføring sætter Bankpakke II en stopper for. Og forbrugerombudsmanden får nu styrkedemuligheder for at tage konkrete sager om aggressiv markedsføring op.Bankpakke II styrker Finanstilsynet.Finanstilsynets ressourcer styrkes, og der er fokus på, at Finanstilsynets sanktionsmuligheder skalstyrkes.Bankpakke II forbedrer de eksporterende virksomheders finansielle vilkår.Med tilførslen af 20 mia. kr. til Eksport Kredit Fonden er rammerne for eksporterende virksomhe-ders økonomiske vilkår forbedret væsentligt.Bankernes betydning for dansk økonomi, for vores velstand og udvikling er enorm. Og med denneanden bankpakke tager Socialdemokraterne det som givet, at mådehold og omtanke nu sættes overdet alt for afslappede forhold til risiko og gambling med stabiliteten i bankernes holdbarhed, derdesværre har præget bankernes direktionslokaler de seneste år.Bankpakke II er nødvendig. Men det er kun ansvaret over for stabiliteten og holdbarheden i danskøkonomi og hensynet til danske arbejdspladser, der er årsagen til Socialdemokraternes underskriftpå aftalen.

Der er ingen tvivl om, at bankpakke II havde set anderledes ud, hvis Socialdemokraterne havdesiddet for bordenden. Resultatet ville have været:Yderligere begrænsninger på direktionslønningerne i de banker, der skulle modtage statslig kapital.Konkret ville alle aktieoptioner og øvrige variable løndele som bonus og engangsvederlag haveværet forbudt i perioder med statslige kapitalindskud. Det er kun rimeligt, at når skatteborgernespenge bruges på at redde banker, skal bankernes direktioner vise udstrakt mådehold.Et højere afkast af skatteborgernes indskud.Den indskudsmodel, som Bankpakke II indeholder, sikrer staten en rimelig renteindtægt, menburde have været styrket med en større statslig fortjeneste ved bankernes indfrielse af lånene.Etablering af en selvstændig statslig udlånsinstitution parallelt med de kommerciellepengeinstitutter.Den statslige udlånsfunktion ville kunne træde til med lån og kredit i de situationer, hvor sunde ogkreditværdige virksomheder ikke ville kunne opnå lån i de kommercielle banker.En bedre beskyttelse af aktionærerne.Aktionærerne og i særdeleshed de små aktionærer er for ringe beskyttet af de nuværende regler.Det ville derfor have været på sin plads, at lovforslagene havde fjernet stemmeretsbegrænsninger påaktier, skabt større åbenhed om aktionærerne – f.eks. gennem åbne registre om aktionærer – oghavde sikret forbud mod bestyrelsers indsamling af fuldmagter. Sådanne ændringer ville have stilletde små aktionærer stærkere i forhold til indflydelse på bankernes drift og dispositioner.Socialdemokraterne støtter lovforslagene, da kapitalindskud i de danske banker er en nødvendig-hed. Bankpakke II er ikke nødvendigvis nok i forhold til at sikre kreditværdige virksomheder til-strækkelig kredit- og lånemulighed og dermed danske arbejdspladser. Derfor skal Bankpakke IIfølges op af en ambitiøs vækstplan.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslagene tilforkastelseved 3. behandling.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 102/L 103Spm.nr.1TitelSpm., om de milliarder, som bankerne med bankpakken får lov at låneaf staten, er fradragsberettigede, og hvad nettoudgifterne vil være forbankerne, til økonomi- og erhvervsministerenSpm., om ministeren kan bekræfte, at den såkaldte begrænsning afbankdirektørernes løn kan neutraliseres, hvis banken accepterer, atlønudgiften bliver 12,5 pct., til økonomi- og erhvervsministeren, ogministerens svar herpåSpm., om en begrænsning af bankdirektørers løn kan kompenseresved en bedre pensionsordning, uden at det koster banken ekstra i for-hold til den aktuelle lønudgift til bankdirektøren, til økonomi- og er-hvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om statens garanti for indlån i bankerne fortsat udgør de skøn-nede 3.000 mia. kr., eller om skønnet har ændret sig, til økonomi- ogerhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stort et beløb der i dag er trukket af Afviklingsselska-bet til sikring af finansiel stabilitet, til økonomi- og erhvervsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor realkreditvirksomhederne har fået brug for et kapi-talindskud, herunder om det har forbindelse til de nye SDO-lån, tiløkonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lånene til bankerne på 100 mia. kr. ikke er afdragsfri, uop-sigelige og uden udløbsdato, til økonomi- og erhvervsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvornår renten på lånene til bankerne forfalder til betaling,til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor det er nødvendigt at yde 20 mia. kr. til EksportKredit Fonden, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerenssvar herpå

Spm., om indskydergarantien på 750.000 kr. vil blive finansieret påsamme måde som i dag, til økonomi- og erhvervsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at de årlige redegørelser for ud-viklingen i bankernes udlån er uden konsekvenser, til økonomi- ogerhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om Eksport Kredit Fonden skal garantere 90-95 pct. af de ga-rantier, bankerne kommer med, eller om der skal ske en selvstændigkreditvurdering i Eksport Kredit Fonden, til økonomi- og erhvervsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan de skattemæssige vilkår er, hvis Afviklingsselska-bet yder et kontant beløb til en bank, der overtager en anden bank, tiløkonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om bankpakke II betyder, at pengeinstitutternes bidrag tilbankpakke I i realiteten bortfalder, til økonomi- og erhvervsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der menes med at give bankerne økonomiske incita-menter til at begynde at betale lånene tilbage i Bankpakke II, til øko-nomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at statens lån til bankerne går tabti det omfang, det går banker, som det gik Roskilde Bank, eller de fu-sioneres, og den fortsættende bank giver mindre for aktierne endsummen af den ansvarlige kapital i den bank, der overtages, til øko-nomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil bekræfte, at staten både kan miste et ydet lånsamt yde et kontant tilskud, hvis en bank overtager en anden bank, tiløkonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil bekræfte, at der ikke er nogen som helst ga-ranti imod, at banker, der modtager lån fra staten, uden videre kanlåne disse penge til spekulation i udlandet, til udenlandske virksom-heder eller til danske spekulanter, til økonomi- og erhvervsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt der er sikkerhed for, at kreditpakken lever op tilikke blot EU’s nuværende – men også det kommende – kapitalkravs-direktiv, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om kommentar til henvendelse af 22/1-09 fra EDC-GruppenA/S, til økonomi- og erhvervsministerenSpm. om kommentar til henvendelse af 23/1-09 fra RealMæglerneHolding A/S, til økonomi- og erhvervsministerenSpm., om ministeren kan bekræfte, at den reelle forrentning på detstatslige kapitalindskud er langt mindre end de ofte fremhævede 10pct., fordi denne rentebetaling er fradragsberettiget, og staten selv skallåne for at kunne låne ud til bankerne, til økonomi- og erhvervsmini-sterenSpm., om ministeren kan bekræfte, at den reelle rente på indskud, der

nominelt er sat til 9 pct., kun er 3,75 pct., når der modregnes for vær-dien af skattefradraget og statens renteudgift (3 pct.), og at den gen-nemsnitlige rente på 10 pct. reelt kun er 4,25 pct. værd for staten, tiløkonomi- og erhvervsministerenSpm., om ministeren kan bekræfte, at en gennemsnitlig forrentning på4,25 pct. kan blive meget mindre på grund af risikoen for tab på kapi-talindskud, til økonomi- og erhvervsministerenSpm. om, hvilken rentefordel det skønnes, at bankerne får som følgeaf statens garanti for indskud, til økonomi- og erhvervsministerenSpm., om ministeren kan bekræfte, at der ikke er nogen økonomiskesanktioner over for banker, selv om de i de krævede halvårlige rede-gørelser for bankens udlånspolitik ikke lever op til det ønskede formålmed statens kapitalindskud, til økonomi- og erhvervsministerenSpm. om en beskrivelse af kapitalbevægelserne bag det indlånsunder-skud, som danske banker har, til økonomi- og erhvervsministerenSpm., om ministeren vil redegøre nærmere for det fremlagte skønover, at loven ikke får økonomiske konsekvenser for det offentlige, tiløkonomi- og erhvervsministerenSpm. om kommentar til henvendelse af 22/1-09 fra Nielsen & Partne-re, til økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 1