Ansøgningsprocedure samt frist og kriterier for ansøgning om udbud af IB i Danmark

 

Formålet med dette notat er at informere om ansøgningsfrist, kriterier og grundlaget for at vurdere ansøgninger om udbud af IB-uddannelsen, så det bliver tydeligere for potentielle ansøgere, hvilke forventninger ministeriet har til en ansøgning om udbud af IB.

 

Baggrunden er vedtagelsen af ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og forskellige andre love (Udvidelse af udbuddet af International Baccalaureate (IB)), lov nr. [xx af xx. april 2009].

 

Behovet for den samlede landsdækkende offentlige kapacitet for IB-uddannelsen forventes at kunne dækkes af ti offentlige udbydere. Der er i dag syv offentlige udbydere.

 

Udbuddet forventes gradvist og over en årrække øget med tre nye udbud. De første nye udbud etableres i 2011. Dette sikrer, at også institutioner, som ikke allerede er i gang med en ansøgningsproces i IBO, har en reel chance for også at komme i betragtning til et IB-udbud.  

 

Efter senest fem år skal det vurderes, om der er behov for en yderligere udvidelse af antallet af IB-udbydere i offentligt regi. En eventuel beslutning om godkendelse af flere end ti offentlige udbydere forudsætter tilslutning fra aftaleparterne bag lovændringen.

 

Ansøgningsfrister og -betingelser

Godkendelsen af nye udbud er baseret på en ansøgning til Undervisningsministeriet, samt på at der forinden ansøgning til Undervisningsministeriet er indhentet godkendelse til udbuddet i IBO.

Ansøgningsfristen for at søge om at kunne udbyde IB i Danmark med virkning fra 2011 er den 1. september 2010. Alle ansøgninger, der modtages inden denne ansøgningsfrist, vil blive behandlet samlet i efteråret 2010. Processen forventes gentaget i 2011 og følgende år, indtil der i alt er tildelt tre nye udbudsgodkendelser.

 

Institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af de gymnasiale uddannelser, er ansøgningsberettigede.

 

Kriterier

Vurderingen af, hvilke institutioner der kan godkendes til udbud af IB, er baseret på et samlet skøn.

 

I nedenstående er fastsat en række kriterier og indikatorer for vurderingen af ansøgninger om udbud af IB samt beskrevet, hvilken dokumentation en ansøgning som minimum forventes at skulle indeholde.

 

Geografisk spredning

Det er et kriterium for nye udbud, at det bidrager til yderligere geografisk spredning på landsplan.

 

Da der allerede findes en række eksisterende private og offentlige udbydere, betyder det, at de nye udbud af IB vil skulle placeres i områder, hvor der i forvejen ikke er et udbud. For at sikre arbejdsdelingen i forhold til det øvrige udbud af ungdomsuddannelser vil nye udbud desuden skulle etableres i et samarbejde med nærliggende uddannelsesinstitutioner.

 

Som indikator for, hvor der kan være behov for at etablere et nyt udbud af IB og dermed øge den geografiske spredning, kan opstilles følgende:

 

Som dokumentation for geografisk spredning vil som minimum skulle indgå:

 

Undervisningsministeriet vil bruge nedenstående kort som udgangspunkt for at vurdere den geografiske spredning. Kortet angiver en radius på 40 km. for de eksisterende offentlige udbud og dermed også, hvor i landet der vil være grundlag for at etablere nye offentlige IB-udbud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Behov og søgningsmæssigt grundlag

Nye udbud af IB skal understøtte udbud og efterspørgsel efter fleksibel arbejdskraft i en international og globaliseret verden.

 

Det er derfor et kriterium, at det nye udbud af IB er målrettet mod grupper af elever, der har et særligt behov for en international tilrettelagt uddannelse, herunder børn af arbejdskraft fra udlandet, som midlertidigt arbejder i Danmark, samt elever med dansk skolebaggrund, der allerede inden gymnasiestart forventer, at de skal til udlandet og fortsætte deres uddannelse.

 

Samtidig skal der være et økonomisk og faglig bæredygtigt grundlag for udbud af IB. Det er derfor et kriterium, at et nyt udbud af IB skal have et tilstrækkeligt elevgrundlag, og det skal undgås, at oprettelsen af nye uddannelsessteder bringer den faglige og økonomiske bæredygtighed på de eksisterende uddannelsessteder i fare ved i væsentligt omfang at flytte elever fra eksisterende og velfungerende udbydere af IB til de nye uddannelsessteder. 

 

Som indikator for behov og søgningsmæssigt grundlag kan opstilles følgende:

o       Andelen, der er børn af forældre, som er ansat som udenlandsk arbejdskraft.

o       Andelen, der er elever med dansk skolebaggrund, som forventer at skulle til udlandet og fortsætte deres uddannelse.

 

Undervisningsministeriet vurderer, at der minimum skal optages 40 elever årligt for at sikre den faglige og økonomiske bæredygtighed.

 

Som dokumentation for det søgningsmæssige grundlag vil skulle indgå:

 

Det vil være op til de ansøgende institutioner at dokumentere det søgningsmæssige grundlag. Det vil være vigtigt, at den dokumentation, som institutionerne stiller til rådighed, sikrer grundlaget for at vurdere behov og søgningsmæssigt grundlag. 

 

Undervisningsministeriet vil til at supplere institutionernes dokumentation bruge data fra Danmarks Statistik om antallet af 15-17-årige med udenlandsk statsborgerskab som en del af grundlaget for at vurdere det søgningsmæssige grundlag.

 

Faglig og økonomisk bæredygtighed

For at sikre, at udbuddet sker på et fagligt bæredygtigt grundlag, er det et kriterium, at institutionen varetager det nuværende udbud af gymnasiale uddannelser på et økonomisk og fagligt bæredygtigt grundlag.

 

Som indikator for det økonomisk og fagligt bæredygtige grundlag kan opstilles følgende:

 

Institutionerne vil i ansøgningen kort skulle redegøre for institutionens kvalitet og økonomi samt redegøre for, hvilke betydning etableringen af det nye udbud har for det eksisterende udbud.

Undervisningsministeriet vil supplere dette med de oplysninger, som ministeriet anvender i tilsynet med institutionernes kvalitet og økonomi.