1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 14. januar 2009 og var til 1. behandling den 22. januar 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministe-ren sendte den 18. november 2008 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del – bilag 69. Den 14.januar 2009 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til ud-valget.SpørgsmålUdvalget har stillet 2 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne harbesvaret.2. Indstillinger og politiske bemærkningerUdvalgetindstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Dansk Folkeparti bliver tit fremstillet som et parti, der er bange for det internationale. Det passerikke. Dansk Folkeparti vil gerne have en nuanceret indgangsvinkel til forskellige internationale pro-cesser i det danske uddannelsessystem.IB er en international uddannelsesretning, der er på offentlige uddannelsessteder. Der går danskestuderende, og IB betales af danske skatteborgere, men samtidig må IB ikke reguleres af danskemyndigheder og danske politikere. Det er et dilemma. Det er efter Dansk Folkepartis opfattelse pro-blematisk.Dansk Folkeparti har deltaget i forhandlingerne med det klare formål, at der skulle være styr påudviklingen. Loven – og den politiske aftale bag loven – sikrer en kontrolleret international proces,fordi der ikke er mulighed for at oprette et ubegrænset antal IB-uddannelser over hele landet. I for-hold til i dag bliver der mulighed for, at der kan oprettes yderligere tre IB-uddannelser, så der i altkan være op til ti internationale IB-uddannelser på gymnasieniveau på offentlige gymnasier. Det har

været væsentligt og altafgørende for Dansk Folkeparti. Den politiske aftale bag loven er efter ønskeaf Dansk Folkeparti optrykt som bilag til betænkningen.Hvis regeringen eller oppositionen ønsker at gå videre ad den vej – og det kan godt være, at manpå et tidspunkt skal have en ellevte – så er det sådan, at hvert enkelt parti i aftalekredsen har mulig-hed for at nedlægge veto, hvis det pågældende parti mener, at udviklingen er uholdbar. Dansk Fol-keparti forbeholder sig retten til, jf. den politiske aftale bag loven, at benytte sig af vetoretten ogindtage en forholdsvis restriktiv holdning.Brugerbetaling på offentlige gymnasier, der udbyder IB, har også været nævnt som en mulighed.Det kunne der sagtens argumenteres for, netop fordi det ikke er en uddannelse, som er reguleret afdanske myndigheder og danske politikere, men Dansk Folkeparti har været skeptisk over for, atman lukker op for brugerbetaling på en uddannelse, som udbydes på et offentligt gymnasium, ogderfor sagde Dansk Folkeparti, at der ikke skal lukkes op for brugerbetaling på offentlige gymnasi-er. Den internationale proces i uddannelsessektoren udgør en trussel mod det danske princip omgratis uddannelse. Selv om brugerbetaling på IB umiddelbart kan virke rimeligt, vil Dansk Folke-parti ikke risikere, at en sådan udvikling vil blive brugt som løftestang til brugerbetaling på andreuddannelsesområder.Dansk Folkeparti mener, at loven og den politiske aftale bag loven er udtryk for en balancegangmellem det nationale, det traditionelle danske uddannelsessystem og den internationale proces. Meddisse bemærkninger kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.Socialistisk Folkeparti støtter lovforslaget og fremhæver ved forslaget, at det fremover bliver mu-ligt at udbyde IB på alle gymnasiale uddannelser, hvor det hidtil kun har været muligt at udbyde IBpå stx. Dermed er lovforslaget med til i højere grad at ligestille de gymnasiale uddannelser. Samti-dig har det været helt afgørende for SF’s støtte, at IB også fremover udbydes uden brugerbetalingpå offentlige gymnasier, og SF er glad for at have været med til at forhindre en sådan uheldig ud-vikling.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 100Bilagsnr.12345Spm.nr.12TitelHøringsnotat og høringsliste, fra undervisningsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkning2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 100TitelSpm. om en uddybende kommentar til høringssvaret fra Rektorfor-eningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en uddybende kommentar til høringssvaret fra Gymnasie-skolernes Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpå

Bilag 2

Politisk aftale om indplacering af International Baccalaureate (IB) i det danskeuddannelsessystemAftalen er optrykt efter ønske fra DF.Politisk aftale om indplacering af International Baccalaureate (IB) i det danske uddannelsessystemRegeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, So-cialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er enige om følgende principper for indplaceringen afInternational Baccalaureate (IB) i det danske uddannelsesbillede.Udbud– IB-uddannelsen kan efter godkendelse af Undervisningsministeriet udbydes på alle institutio-ner, der er godkendt til at udbyde en gymnasial ungdomsuddannelse (stx, hf, hhx og htx).– Stx-, hf- og htx-uddannelsernes første år kan tilrettelægges som et forberedende år (pre-IB) tilIB-uddannelsen. Denne mulighed eksisterer aktuelt allerede for stx og hf. En tilsvarende mulig-hed etableres ikke for hhx-uddannelsen, da hhx-uddannelsen ikke har et naturvidenskabeligtindhold. En pre-IB kan derfor ikke give merit for første år af hhx. Pre-IB kan kun udbydes påinstitutioner, der også udbyder IB.– Der er aktuelt syv udbydere af IB på offentlige almene gymnasier, men der vil muligvis blivebehov for flere offentlige udbydere.– Private gymnasier vil fortsat frit kunne etablere udbud af IB under hensyntagen til de gældenderegler herom.– En eventuel beslutning om godkendelse af flere end 10 offentlige udbydere forudsætter tilslut-ning fra aftalepartierne.– Efter senest fem år skal det vurderes, om der fortsat er behov for en yderligere udvidelse af an-tallet af IB-udbydere i offentligt regi. Som grundlag for denne vurdering skal det bl.a. undersø-ges, i hvilket omfang IB-holdene består af elever, der har forudsætningerne for at tage en danskungdomsuddannelse, og om det er hensigtsmæssigt, at der via IB er etableret en uddannelses-retning, der ikke er reguleret af danske myndigheder og danske politikere.Deltagerbetaling– IB-uddannelsen udbydes uden deltagerbetaling på offentlige uddannelsesinstitutioner.– På private gymnasier med IB-udbud vil der fortsat være krav om egendækning, hvilket typiskindebærer deltagerbetaling.Tilskud– Der ydes tilskud til uddannelses- og fællesudgifter efter taxameterprincippet – tilskud pr. års-elev. Takster pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.– Der ydes skyggeelevtilskud til IB-udbydere med et lavt elevvolumen. Tilskuddet ydes som for-skellen mellem et fastlagt antal årselever og det faktiske antal årselever – kaldet skyggeelever –gange et tilskud pr. årselev. Der lægges loft over, hvor stort et antal skyggelever, der kan ydestilskud til. Størrelserne fastlægges på de årlige finanslove.– Der ydes et udbudstilskud pr. skole til dækning af faste udgifter som følge af uddannelsens in-ternationale dimension m.v.

Der ydes i en overgangsperiode et tilpasningstilskud til eksisterende offentlige IB-udbyderemed henblik på tilpasning af IB-økonomien til den gennemsnitlige standard for de almengym-nasiale uddannelser. Tilskuddet aftrappes fra 2009 til 2010.De faktiske udgifter til IB skal indgå i grundlaget for vurderingen af behovet for en yderligereudvidelse af antallet af offentlige udbydere.For private udbydere fastsættes tilskuddet som en procentandel af taxametertilskuddet til deoffentlige udbydere på de årlige finanslove. De private udbydere vil få et udbudstilskud svaren-de til de udgifter, der hidtil har været afholdt af ministeriet, mens de ikke vil være omfattet afskyggeelevtilskud og tilpasningstilskud. Derimod har de private udbydere mulighed for at op-kræve deltagerbetaling.Der gives hjemmel til at yde tilskud til specialpædagogisk bistand til elever på IB-uddannelsen.