Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og forskellige andre love (udvidelse af udbuddet af International Baccalaureate (IB)) blev sendt i høring den 18. november 2008 med høringsfrist den 3. december 2008.
Der er ved høringsfristens udløb indkommet 14 høringssvar til lovudkastet.
./.                 Høringslisten vedlægges til orientering.
Følgende havde ingen bemærkninger til lovudkastet:
- Handelsskolernes Lærerforening
- Danmarks Vejlederforening
- Professionshøjskolernes Rektorkollegium
- Danmarks Lærerforening
Institutionsstyrelsen har ved høringsfristens udløb ikke hørt fra følgende:
§ Erhvervsskolelederne i Danmark
§ Foreningen af studenterkursusrektorer
§ Lederforeningen for VUC
§ Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening
§ Gymnasiernes Bestyrelsesforening
§ Danske Studerendes Fællesråd
§ Erhvervsskolernes Elevorganisation
§ Landssammenslutningen af Handelsskolelever
§ Finansrådet
§ Danmarks Skolelederforening (DS)
§ Dansk Magisterforening
§ Erhvervsakademirådet
§ Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
§ Danske Regioner
§ KL
§ Rigsrevisionen
./.                 Indholdet af de indkomne høringssvar er uddraget tematisk. For den
                                           fulde ordlyd henvises til de enkelte høringssvar.
Generelt
Generelt bliver lovforslaget modtaget positivt af de centrale aktører.
Â
Private Gymnasier og Studenterkurser, AC, Danske Erhvervsskoler, Dansk Erhverv, Gymnasieskolernes Lærerforening og Gymnasieskolernes Rektorforening finder det positivt, at der er kommet en afklaring på IB’s fremtidige indplacering i det danske uddannelsesbillede, herunder finansieringsform og udbud.
AC henviser til GL’s høringssvar. DA henviser til de af DI og Dansk Erhverv afgivne høringssvar.
Udbudsstyring
Rådet for de Gymnasiale uddannelser og Danske Erhvervsskoler udtrykker forventning om, at de resterende offentlige udbydere ikke udpeges efter hvilke ansøgninger, der forlods måtte findes, men at der efter lovens vedtagelse offentliggøres en ansøgningsdato, hvorefter vurdering efter lovforslagets kriterier, inklusiv geografisk spredning, vil kunne finde sted og de tre resterende offentlige udbydere findes.
Gymnasieskolernes Rektorforening finder, at det må være muligt for ministeriet at afklare hvilke skoler, der har vilje og evne til at kunne påtage sig IB, inden skolen har opnået godkendelse fra IBO. Rektorforeningen finder, at det vil være uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer og vil medføre megen skuffelse, hvis flere skoler udfører det store arbejde, der er forbundet med en sådan godkendelse i IBO, og så efterfølgende får afslag af UVM.
For Dansk Industri (DI) er det afgørende, at IB-placeres, hvor behovet og efterspørgslen vurderes at være størst hos eleverne, aftagere og erhvervslivet. Det er samtidig vigtigt, at det faglige niveau og miljø i forhold til IB-uddannelsen sikres på hver enkelt skole.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
I lovforslagets bemærkninger er det indlagt som en betingelse for at søge Undervisningsministeriet om udbud af IB-uddannelsen, at der foreligger en godkendelse fra IBO.
Ministeriet anerkender, at fordelen ved, at ministeriet giver en forhåndsgodkendelse betinget af efterfølgende godkendelse fra IBO ville være, at færre skoler skulle bruge tid på at søge i IBO. Ulempen er imidlertid, at en forhåndsgodkendelse vil blokere for nye ansøgninger, og i det omfang godkendelse fra IBO ikke opnås, vil den forsinke andre interesserede skoler meget betydeligt. Da der er tale om et yderst begrænset antal mulige godkendelser, og da ansøgningsprocessen i IBO kan strække sig over op til to år, finder ministeriet det ikke hensigtsmæssigt at gøre brug af egentlige forhåndsgodkendelser.
Â
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at udbuddet forventes gradvist øget med de tre nye udbud. En gradvis fordeling og udvidelse af udbuddet vil give mulighed for, at også nye skoler, som ikke på nuværende tidspunkt overvejer IB-udbud, eller måske allerede er i gang med ansøgningsprocessen i IBO, kan nå at komme med i betragtning til et udbud.
De anførte bemærkninger giver derfor ikke anledning til ændringer af lovudkastet.
Tilsyn
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener, at der bør etableres et dobbelt tilsyn, så uddannelsen, foruden tilsyn fra IBO, er underlagt et statsligt tilsyn der bl.a. sikrer lærerkompetencer og klageadgange for eleverne.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Da IB-uddannelsen udelukkende styres af IBO, og Undervisningsministeriet slet ingen indflydelse har på uddannelsen, ville et sådant dobbelt tilsyn ikke give mening.
Den anførte bemærkning giver således ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Økonomiske ressourcer til IB
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) understreger, at gymnasiernes overgang til statsligt selveje skulle være udgiftsneutral. GL finder derfor, at hele ressourcetilførslen til IB før overgangen til selveje skal fastholdes i den nye tilskudsmodel. GL finder derfor også, at det er uacceptabelt, at udvidelsen af udbydere af IB ikke finansieres ved tilførsel af nye ressourcer.
Gymnasieskolernes Rektorforening finder, at det er kritisabelt, at der på en gang sker en aktivitetsforøgelse inden for den givne ramme, og at der således åbnes for, at der kan overføres midler fra STX-området til de erhvervsgymnasiale institutioner.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der er i tilknytning til lovforslaget udarbejdet en ny tilskudsmodel til IB, hvormed den hidtidige økonomiske ramme til IB under de tidligere amter videreføres. Der vil fremover være lige så mange økonomiske ressourcer til IB på offentlige uddannelsesinstitutioner, som der var under amterne.
Den nye tilskudsmodel, der er indarbejdet på ændringsforslag til finansloven for 2009, giver et solidt økonomisk grundlag for at udbyde IB uden deltagerbetaling på offentlige uddannelsesinstitutioner samtidig med, at den tilvejebringer mulighed for at udvide antallet af offentlige udbydere med tre.
En væsentlig del af tilskuddet til IB vil fremover være taxametertilskud. En aktivitetsforøgelse, dvs. flere IB-elever, vil derfor automatisk udløse højere taxametertilskud til de uddannelsesinstitutioner, der udbyder IB. Aktivitetsforøgelsen finansieres således ikke inden for en given ramme, da der ikke er et loft for, hvor mange midler man kan modtage i taxametertilskud.
Det er et hovedprincip i taxametermodellen, at staten giver tilskud til uddannelser – uafhængigt af, om uddannelsen udbydes på f.eks. et alment gymnasium, et VUC eller en erhvervsskole. Det gælder på samme måde med disse økonomiske ressourcer, at de er afsat til IB-uddannelsen og ikke til en bestemt institutionstype.
De anførte bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer i lovudkastet.
Færdiggørelsestaxameter
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) formoder, at der er fundet en hensigtsmæssig løsning for, hvorledes ressourcerne fra færdiggørelsestaxameteret skal udløses, såfremt IB-eleven kun deltager i uddannelsens første år.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der findes på flere uddannelsesområder under Undervisningsministeriet et færdiggørelsestaxameter, der udløses, når eleven afslutter uddannelsen med et fuldt eksamensbevis.
Såfremt en elev på IB-uddannelsen forlader landet og dermed uddannelsesinstitutionen før eksamen, vil færdiggørelsestaxameteret ikke blive udløst. Dette svarer til de gældende regler for udbetaling af dette tilskud. Da den 1-årige pre-IB ikke medfører et fuldt eksamensbevis, vil pre-IB således ikke udløse færdiggørelsestaxameter.
Den anførte bemærkning giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Adgangskrav
Dansk Industri (DI) og Danske Universiteter gør opmærksom på, at IB kun i mindre grad matcher de pågældende adgangskrav til universiteterne og anbefaler derfor en grundig og dækkende vejledning forud for valget af IB som gymnasial uddannelse, således at unge mennesker ikke kommer til at stå med et uventet og forsinkende suppleringsbehov, inden de kan optages på en dansk bacheloruddannelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet er enig i, at der er et vejledningsbehov. Det er ministeriets forventning, at denne opgave vil blive løftet af Ungdommens Uddannelsesvejledning og af de pågældende IB-skoler.
Den anførte bemærkning giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Behovsvurdering
Dansk Industri (DI) opfordrer til, at behovsvurderingen foretages løbende.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der senest om fem år skal finde en opfølgende behovsvurdering sted. Hele processen omkring udbudsstyringen af IB-uddannelsen nødvendiggør imidlertid, at der løbende foretages vurdering af behovet for uddannelsen.
Den anførte bemærkning giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Pre-IB
Private Gymnasier og Studenterkurser forstår lovforslagets formulering om, at forudsætningen for at kunne udbyde og få tilskud til pre-IB ligger i en konkret vurdering, således at der ikke skal finde en konkret vurdering sted hvert år, men at der derimod er tale om en vurdering, der foretages én gang for alle.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der er i lovforslaget indlagt en forudsætning om, at kun institutioner, der er godkendt til udbud af IB-uddannelsen kan tilrettelægge og optage elever til pre-IB. Der vil derfor ikke skulle finde en vurdering sted hvert år. Så længe skolen er godkendt af IBO til udbud af IB, vil skolen kunne udbyde pre-IB.
Den anførte bemærkning giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Private IB-udbydere
Private Gymnasier og Studenterkurser understreger, at det er væsentligt for dem, at der ved hÃ¥ndhævelsen af bemærkningen om, at der â€ved kommende godkendelser af IB-uddannelsen bl.a. vil blive lagt vægt pÃ¥, at det kan sandsynliggøres, at udbuddet ikke fjerner grundlaget for andre nærliggende IB-udbydere, samt at IB-udbud spredes pÃ¥ geografisk landsplanâ€, ogsÃ¥ bliver taget hensyn til eksisterende private IB-udbud.
Private Gymnasier og Studenterkurser konstatere endvidere med tilfredshed, at der ikke er sat grænser for deltagerbetalingens størrelse hverken opad eller nedad, og at det således er op til den enkelte skole at fastsætte den konkrete deltagerbetaling.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgÃ¥r implicit af bemærkningerne til lovforslaget, at â€nærliggende IB-udbydere†ogsÃ¥ omfatter private gymnasier.
Når Private Gymnasier og Studenterkurser anfører, at der ikke er sat grænser for deltagerbetalingens størrelse hverken opad eller nedad, så er dette ikke korrekt.
Af det nuværende tilskudsgrundlag (§ 17, stk. 1, nr. 4 i lov nr. 574 af 9. juni 2006 og § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1300 af 10. december 2006) fremgår, at skolen eller kurset skal have andre indtægter end statstilskuddene, og at mindstegrænsen for egendækningen udgør 1/8 af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev.
Med forslag til lov om ændring af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (lovforslag L8, som fremsat den 8. oktober 2008, § 1, nr. 9) ændres dette således, at der fremover på de årlige finanslove fastsættes en minimumsgrænse for egendækningen. På FFL09 er det anført, at mindstegrænsen for egendækning udgør 9.000 kr. pr. årselev på heltidsuddannelserne og 300 kr. pr. enkeltfag.
De anførte bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.