Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Socialdemokraterne er rigtig godt tilfredse med, at vi har sikret, at den internationale gymnasieuddannelse kan fortsætte. Den har jo været på syv offentlige gymnasier og to private gymnasier, og da amterne forsvandt, var der et udestående, vedrørende hvordan de skulle kunne finansieres.
For os har det været helt afgørende, at der dels er muligheden for, at man fortsat kan vælge den internationale gymnasielinje, dels at der ikke skal være brugerbetaling på den. Vi synes, det er et utrolig vigtigt princip, vi har i det danske uddannelsessystem, at alle uanset økonomisk formåen, eller hvor rige eller fattige forældre man har, har en mulighed for at få en gymnasial uddannelse, og det skal selvfølgelig også gælde den internationale gymnasiale uddannelse, der hedder IB.
Vi ved, at der var en vis lydhørhed blandt de borgerlige partier i starten for, at man kunne fortsætte den her uddannelse, men med brugerbetaling, men vi vil godt takke for den åbenhed, der har været, for at finde en løsning, sådan at vi kan fortsætte med, at alle uden at betale for det kan vælge denne vej. Det gælder ikke alene på de syv offentlige gymnasier, der i dag udbyder IB, men også det, at der åbnes op for, at i første omgang op til tre gymnasier yderligere også kan udbyde det ved at søge om det.
Vi er også i Socialdemokratiet glade for, at der har været et meget klart internationalt flertal i kredsen, og vi deler slet ikke Dansk Folkepartis bekymring for, at der er nogle internationale linjer på gymnasiet. Vi synes tværtimod, det er en stor fordel, at der er forskellige muligheder for at få en gymnasial uddannelse, og vi føler os helt trygge ved, at EU har tilsynet med IB-uddannelserne. Det er jo noget, vi har undersøgt meget i forbindelse med udvalgsarbejdet, og der er ikke nogen, der har sået tvivl om, at EU har ført et meget systematisk og grundigt tilsyn med kvaliteten af disse internationale IB-uddannelser.
Vi havde gerne set, at man havde været mere åben over for, at flere gymnasier end tre yderligere kunne udbyde IB-linjerne. Det var Dansk Folkeparti stærk modstander af, men vi har dog fået med, at vi kan kigge på situationen; hvad det er for et arbejdsmarked, vi har, hvad det er for nogle typer kompetencer, vi har brug for i Danmark. Og Danmark har brug for, at vi har internationale linjer. Når udlændinge kommer til Danmark og har deres familier med, skal de kunne vælge en international gymnasial uddannelse. Det gælder også danske familier og unge, som har lyst til at vælge den her internationale linje.
Vi håber derfor også, at den behovsvurdering, der kommer om 5 år, gør det tydeligt, at det er en god idé, at vi udvider muligheden yderligere, for der er meget brug for, at vi tænker internationalisering vedrørende de gymnasiale uddannelser, og vi ser frem til, at alle partier, bortset fra Dansk Folkeparti, vil have en meget åben holdning til, at det skal være en del af det danske uddannelsesbillede.
Så vi kan selvfølgelig støtte det forslag, som ligger her.