Dato:

6. november 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2008/4009-83

Sagsbeh.:

HBS

Fil-navn:

L 10 – spm 4

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 4 ad L 10 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 31. oktober 2008.

 

Spørgsmål:

”Vil ministeren være indstillet på at se nærmere på, om landegruppeinddelingen, som danner grundlag for, om en visumansøger kan meddeles turistvisum, fungerer hensigtsmæssigt?”

 

Svar:

Der er allerede iværksat en proces, hvor Integrationsministeriet – bl.a. sammen med Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Danmarks Rejsebureau Forening – er i færd med at undersøge, om den eksisterende landegruppeinddeling bør opretholdes, eller om man med fordel kan erstatte landegruppeinddelingen med en anden systematik, hvorved visumpraksis – særligt for så vidt angår turister – gøres mindre restriktiv, uden at det samtidig betyder en øget risiko for illegal immigration.