Nu skal jeg ikke gentage debatten fra førstebehandlingen, men siden førstebehandlingen har vi stillet en række spørgsmål i Det Politisk-Økonomiske Udvalg for at få afdækket nogle af de spørgsmål, vi var inde på, nemlig hvorfor man har en bestemmelse i en lov, der bliver vedtaget nu her i 2009, hvori der står, at visse kongelige personer kun kan gifte sig, hvis de først spørger mor, far, Folketinget eller regeringen om tilladelse.
Det har vi spurgt om ud fra den ganske enkle betragtning, at hvis det var alle mulige andre, der skulle gøre det, ville vi kalde det tvangsægteskaber. Men her er det altså noget, der står i loven: at sådan skal det være: at der skal ske en godkendelse her eller i regeringen eller hos mor og far, før vedkommende kan gifte sig, hvilket jeg altså synes er helt utidigt. Man kan sige, at det er en lidt forældet lovgivning, vi har at gøre med i almindelighed, men det er da i hvert fald helt forældet, at vi ved en modernisering af den lovgivning, hvor vi indfører ligestilling mellem mænd og kvinder, så alligevel fastholder det oldnordiske princip, at man skal spørge, før man gifter sig, sådan som det er foreslået i loven.
Det har vi så spurgt til, og så har vi fået at vide, at det skal man, fordi det ikke er godt, hvis kongen gifter sig med en regent fra et andet land. O.k., det kan da godt være, men kunne man så ikke bare have skrevet i loven, at man ikke kan være gift med en konge eller dronning fra et andet land, og at man selv kun kan være konge for ét land? Kunne man ikke have skrevet det, hvis det er det, det drejer sig om? Så var det da til at forstå i stedet for sådan en oldnordisk bestemmelse om, at man skal spørge for at få lov til at kunne gifte sig.
Så spurgte vi også til, hvorfor man opretholder en lovgivning, hvor man opererer med ægte og uægte børn, altså børn, der er født inden for ægteskab, og børn, der er født uden for ægteskab. Jeg mener, det er altså en lovgivning med en indstilling til familierne, som er årtier forældet. Altså, vi er for mange år siden holdt op med i Danmark at tale om ægte og uægte børn, og alligevel vil et stort flertal i Folketinget i dag vedtage, at der i forhold til arverettigheder skal skelnes mellem, om folk er uægte eller ægte født, altså uden for eller inden for ægteskab. Jeg synes ikke rigtig, at der kom noget svar på det, men jeg forstår også fuldt ud statsministeren: at lige præcis det spørgsmål var meget vanskeligt at svare fornuftigt på. Det er så heller ikke sket, men det er altså det, der bliver vedtaget lige om lidt.
Jeg siger bare: Mon ikke der havde været brug for en lidt større renovering af vores måde at have en regent eller et valgt overhoved på her i samfundet end det system, vi her sidder og lapper lidt på?