Det næste punkt på dagsordenen er:

13) Forespørgsel nr. F 32:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvilke overvejelser gør ministeren sig om midlertidig eller permanent suspension af Schengenaftalen og en genindførelse af grænsekontrollen for derved at mindske det stigende antal hjemmerøverier og andre former for kriminalitet hidrørende fra Østeuropa?

Af Morten Messerschmidt (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Marlene Harpsøe (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 19.02.2009. Fremme 24.02.2009).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, for begrundelse.

Når man læser i aviser og ser tv-aviser og hører radioudsendelser og meget andet, der beretter om de verserende problemer med skyderier, knivstikkerier, narkohandel osv. ikke bare i Københavns gader, men snart sagt i hele landet, så tror jeg, at de fleste undrer sig over, at man fuldstændig uden at reflektere betragter det som en naturlighed, at man ikke har grænsekontrol. Det er i hvert fald en betragtning, som vi i Dansk Folkeparti ikke deler. For selv om EU har forbudt medlemslandene, altså de lande, der har sagt ja til det, der hedder Schengenaftalen, at bevogte deres grænser, er det efterhånden helt umuligt at se bort fra, at den nedlæggelse af grænsekontrollen, som der er tale om, har været en kæmpe håndsrækning til de kriminelle, og at det er alle de lovlydige, som betaler prisen. Det vil sige alle de folk, som oplever hjemmerøverier, indbrud i deres biler, utryghed i gaderne, oplever, hvordan der på både gymnasier, handelsskoler og også folkeskoler i dag florerer narkohandel, og hvordan det sjældent har været nemmere at få fat i illegale våben, kort sagt hvordan de kriminelle har fået fuldstændig frit spil, fordi man har valgt at nedlægge grænsekontrollen.

I Dansk Folkeparti har vi den klare opfattelse, at vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at bekæmpe de kriminelles muligheder for at udføre deres kriminelle aktiviteter. En af de helt åbenlyse ting er selvfølgelig at genetablere grænsekontrollen. Det er ikke det samme som at sige, at man ikke vil samarbejde på tværs af grænserne. Vi har kunnet samarbejde med politimyndigheder i både Sverige, Tyskland og andre lande i EU, også selv om vi tidligere havde grænsekontrol. Så det er ikke et spørgsmål om enten-eller, det er et spørgsmål om både-og, og i Dansk Folkeparti har vi den opfattelse, at alt, der kan forhindre de kriminelle aktiviteter, skal tages i brug. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren for besvarelse.

Jeg vil indledningsvis understrege, at det naturligvis er fuldstændig uacceptabelt, at der er personer, som rejser ind i Danmark med det formål at gennemføre organiserede tyvetogter, hjemmerøverier, tricktyverier eller andre former for kriminalitet. Det er dybt stødende, det er misbrug af et lands gæstfrihed, og det er stærkt krænkende for de borgere, som det går ud over.

Derfor er jeg også personligt meget optaget af, at der sættes effektivt ind over for den slags utryghedsskabende kriminalitet. Vi taler om professionelle forbrydere, som går systematisk efter at berige sig ved indbrud og røverier, og det er generelt politiets erfaring, at man ofte har at gøre med snu og velorganiserede grupper. Det kræver med andre ord en meget målrettet og intensiv politiindsats og ikke mindst et tæt koordineret internationalt samarbejde at få ram på de her personer.

Derimod vurderer politiet, at en genindførelse af paskontrollen ikke i sig selv ville give nævneværdig yderligere effekt. Det er således politiets vurdering, at det udbytte, der ville være forbundet med systematisk personkontrol ved de indre grænser, ikke ville stå i forhold til de betydelige ressourcer, som skulle anvendes hertil. Rent politifagligt får man mere ud af at anvende ressourcerne til en efterretningsbaseret indsats, der går målrettet efter at optrævle grupperne og fange forbryderne. Derfor vurderer politiet, at genindførelse af grænsekontrollen hverken er et nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab over for problemerne med kriminelle østeuropæere. Det vil jeg vende tilbage til om lidt. Men først må jeg naturligvis kort skitsere Schengenreglerne, herunder hvilke muligheder der er for at genindføre grænsekontrollen.

Danmark har jo som bekendt deltaget i Schengensamarbejdet siden den 25. marts 2001. Schengensamarbejdet har to overordnede formål, som går hånd i hånd: etablering af fri bevægelighed for personer over de indre grænser og styrkelse af indsatsen mod international kriminalitet og illegal indvandring. Den styrkede indsats mod grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring udgør en modvægt til den fri personbevægelighed. Schengenkonventionen indeholder derfor bestemmelser om grænseoverskridende politisamarbejde og om det fælles Schengeninformationssystem, også kaldet SIS. I Schengeninformationssystemet indlægges der bl.a. oplysninger om eftersøgte personer og genstande, og de retshåndhævende myndigheder i Schengenlandene kan derefter konstatere, om antrufne personer eller genstande er registreret i systemet.

Hvad angår Schengensamarbejdets andet formål om fri personbevægelighed over de indre grænser, følger det som bekendt af Schengenreglerne, at de indre grænser skal kunne passeres uden personkontrol. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at EU-borgere, uanset om de kommer fra et Schengenland eller ej, er fritaget for visum og har ret til at indrejse og opholde sig i Danmark. Genindførelse af grænsekontrollen ville således ikke indebære en lukning af grænserne, men alene, at folk skulle fremvise deres pas, ligesom vi jo for øvrigt kendte det fra før 2001.

Schengenreglerne indeholder dog en vis begrænset adgang for medlemslandene til at fravige udgangspunktet om fri bevægelighed over de indre grænser. Hvis der foreligger en alvorlig trussel imod den almindelige offentlige orden eller den indre sikkerhed, åbner Schengenreglerne således mulighed for, at et land kan genindføre national grænsekontrol ved de indre grænser. Dette kan dog kun gøres undtagelsesvis og i en begrænset periode. Samtidig må de foranstaltninger, der iværksættes, ikke være mere omfattende og ikke vare længere, end hvad der er strengt nødvendigt for at imødegå en sådan alvorlig trussel. En medlemsstats beslutning om en genindførelse af den indre grænsekontrol kan som udgangspunkt kun træffes i samråd med de øvrige medlemslande og Kommissionen.

Der er altså tale om, at grænsekontrollen kun i undtagelsestilfælde kan genindføres, hvis særlige forhold gør det strengt nødvendigt for at imødegå en alvorlig trussel, og i givet fald kun i en begrænset periode og i dialog med de øvrige medlemslande.

Fraværet af systematisk paskontrol og personkontrol ved grænserne ændrer naturligvis ikke på politiets beføjelser på dansk territorium. Som bekendt er der allerede en meget stærk polititilstedeværelse i de grænsenære områder i Syd- og Sønderjyllands politikreds og i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds med henblik på at sikre kontrollen på bl.a. udlændingeområdet. Og en skærpet kontrolindsats i grænseområderne indgår i øvrigt som element i den sidste flerårsaftale, vi lavede for politiet.

Selv om den automatiske paskontrol ved grænsen er ophævet, foregår der altså også i dag kontrol i grænseområderne. Det er integrationsministeren, der tager stilling til en eventuel midlertidig grænsekontrol efter indstilling fra rigspolitiet og i samråd med justitsministeren. Selve vurderingen af, om der er behov for og i et begrænset tidsrum at iværksætte grænsekontrol, vil i det enkelte tilfælde bero på en politi- og efterretningsmæssig trusselsvurdering. Rigspolitiet vil i den forbindelse inddrage de relevante politikredse i vurderingen.

Som beskrevet er mulighederne for at genindføre grænsekontrollen meget begrænsede. I Danmark har vi kun i ét tilfælde besluttet at genindføre grænsekontrollen midlertidigt. Det skete i forbindelse med afholdelsen af det Europæiske Råds møde i København i 2002.

Når vi kun har gjort brug af muligheden en gang, skyldes det først og fremmest, at grænsekontrollen kun helt undtagelsesvis vil være et egnet middel til at bekæmpe kriminalitet og trusler mod den offentlige orden. Årsagen hertil er som nævnt, at en genindførsel af personkontrollen ved grænserne ikke vil berøre EU-borgernes ret til at indrejse i Danmark. Har de pågældende ikke fået indrejseforbud, vil de derfor som udgangspunkt kunne indrejse frit. Det kan i den sammenhæng nævnes, at Rigsadvokaten har oplyst, at der blandt de sager, man har kendskab til, hvor østeuropæere er blevet tiltalt for hjemmerøverier, ikke umiddelbart ses at være personer, som er indrejst i strid med et indrejseforbud.

Det illustrerer, at hvis der ikke er grundlag for at hindre folk i at indrejse, så gør paskontrol ved grænserne jo sjældent i sig selv den store forskel. Rigspolitiet har på den baggrund oplyst, at særlige kontrolforanstaltninger på grænsen - ud over dem, som allerede gennemføres - hverken er nødvendige eller hensigtsmæssige i forhold til at tilpasse den politimæssige indsats mod bl.a. hjemmerøverier.

At det så erfaringsmæssigt er begrænset, hvad politiet og SKAT har mulighed for at finde ved gængs grænsekontrol, blev illustreret af en omfattende EU-operation sidste år. Der var tale om en fælles europæisk operation til bekæmpelse af indsmugling af ulovlige skydevåben, som dansk politi og SKAT deltog i igennem et døgn fra den 30. november til den 1. december 2008. Operationen gik ud på at etablere en række kontrolsteder i hele Europa med henblik på at foretage systematisk stikprøvevis kontrol af køretøjer, skibe, containere og personer. Der deltog mere end 80 medarbejdere fra politiet og SKAT i kontrol af køretøjer og personer ved en række grænseovergange, havne og lufthavne.

Ved kontrolaktionen blev der på trods af den betydelige ressourceanvendelse hverken fundet skydevåben eller sprængstoffer på vej ind i Danmark. Ikke noget som helst. Og ifølge de foreløbige oplysninger, som rigspolitiet er i besiddelse af, blev der samlet set i EU kun fundet et lille antal våben, og det til trods for at der deltog mere end 14.000 medarbejdere fra de retshåndhævende myndigheder i de pågældende lande.

Det beskedne udbytte af en så omfattende, systematisk indsats med over 14.000 mand viser med al ønskelig tydelighed, at man typisk får større udbytte af at bruge ressourcerne på målrettede aktioner med afsæt i konkrete efterretninger end ved mekanisk grænsekontrol. Det, der skal til, er altså et målrettet, efterretningsbaseret og tæt koordineret samarbejde mellem politi og SKAT og med andre af landets politi- og toldmyndigheder.

Det siger sig selv, at et tæt internationalt samarbejde er et helt afgørende redskab ved bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Dansk politi deltager jo i en række sammenhænge i et tæt samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse. Ved siden af Schengensamarbejdet foregår det bl.a. inden for rammerne af Europol, Interpol, det nordiske politisamarbejde samt Østersø Task Forcen vedrørende organiseret kriminalitet.

Rigspolitiet har over for mig oplyst, at udvidelsen af EU med de central- og østeuropæiske lande rent faktisk har styrket dansk politis muligheder for at bekæmpe den grænseoverskridende og organiserede kriminalitet i samarbejde med politimyndighederne i de nye medlemslande. Dansk politi har således ved flere lejligheder gennem Europol haft stort udbytte af at samarbejde med andre EU-lande, herunder østeuropæiske lande, i forbindelse med konkrete sager om indbrud og hjemmerøverier.

Det vigtigste element i indsatsen mod hjemmerøverier og andre former for borgervendt kriminalitet, som en del af forespørgslen jo handler om, er og bliver selvfølgelig den målrettede politiindsats inden for vores egne grænser i Danmark. I den forbindelse har vi jo bl.a. indgået en finanslovaftale om 843 mio. kr. ekstra til politiet. Et vigtigt element i den aftale er, at der skal være mere fokus på den borgervendte, utryghedsskabende kriminalitet. Rigspolitiet arbejder i den forbindelse - for øvrigt i tæt samarbejde med politikredsene - på en særlig strategi for en styrket politimæssig indsats mod organiseret kriminalitet begået af kriminelle fra Østeuropa, herunder hjemmerøverier og organiseret indbrudskriminalitet.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at hjemmerøverier hører til blandt den groveste form for kriminalitet, vi har i Danmark. Hvis man ikke kan føle sig tryg i sit eget hjem, hvor kan man så føle sig tryg? Derfor er bekæmpelsen af hjemmerøverier helt oplagt et særligt fokusområde ved den styrkede politiindsats mod borgervendt kriminalitet.

Hjemmerøverier har været et særligt fokusområde for politiet siden 2007. Det betyder, at det nationale efterretningsstøttecenter, NEC, i rigspolitiet modtager underretning om alle røverier mod private hjem. Det sker for at sikre den bedst mulige planlægning og koordinering af den operationelle politimæssige indsats ude i politikredsene.

Den særlige indsats mod hjemmerøverier har heldigvis givet konkrete resultater i flere sager. F.eks. har man varetægtsfængslet flere rumænere i den tragiske sag fra Galten, hvor en mand afgik ved døden i forbindelse med et hjemmerøveri sidste efterår. Tilsvarende har man fået dømt og udvist tre polakker for et hjemmerøveri i 2007 mod en direktør og hans ægtefælle. Takket være samarbejdet med polsk politi blev disse personer i øvrigt anholdt, netop som de var på vej til at begå et væbnet røveri mod en spillehal.

At der er tale om en særdeles grov form for kriminalitet, bliver heldigvis også reflekteret ved domstolene. Jeg har således med stor tilfredshed noteret mig, at Højesteret for godt 3 uger siden udmålte betydelig skærpede straffe i en sag om røveri. Højesteret tilkendegav i præmisserne, at indtrængen i private hjem for at begå røveri i sig selv er en skærpende omstændighed ved udmålingen af straffen.

Ud over den målrettede politiindsats skal det også nævnes, at skatteministeren som bekendt har afsat 50 mand til en særlig styrket indsats mod våbensmugling. SKAT har således iværksat en målrettet og efterretningsbaseret kontrolindsats ved grænserne i tæt samarbejde med politiet. Som det har været omtalt i medierne, gennemfører SKAT og politiet derudover en række målrettede aktioner rundtomkring i Danmark.

Som det gerne skulle være fremgået klart, prioriterer politiet den målrettede indsats mod hjemmerøverier, uanset om de er begået af østeuropæere eller danskere, meget højt, og Rigspolitiet arbejder netop i denne tid på en samlet strategi for en styrket politiindsats mod problemerne med forbryderne fra Østeuropa, som misbruger EU-reglerne til at rejse ind og begå kriminalitet i Danmark.

Som det er fremgået, er det regeringens opfattelse, at udbyttet af mere mekanisk grænsekontrol ikke vil stå mål med de betydelige ressourcer, der ville skulle tages fra andre mere målrettede indsatser mod kriminalitet. I stedet er det afgørende, at der foregår et målrettet internationalt samarbejde, hvilket også er en af grundideerne i Schengensamarbejdet.

Men jeg vil samtidig ikke lægge skjul på, at jeg kun kan være helt enig i intentionerne bag forespørgslen, nemlig at der må og skal dæmmes op for problemerne med indbrud og hjemmerøverier, så borgerne kan føle sig trygge i deres eget hjem. Jeg har stor fortrøstning til, at den styrkede politiindsats mod denne form for kriminalitet, som vi aftalte med finanslovaftalen, vil give håndfaste resultater i den kommende tid. Tak.

Tak til justitsministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Morten Messerschmidt.

Tak formand. Tak for besvarelsen. Jeg har altid undret mig over tanken om, at grænsekontrol skulle være så uvirksomt, og hvordan det så kan være, at man af EU skulle tvinges til at nedlægge grænsekontrollen. Hvis det alligevel overhovedet ikke står mål med det formål, man har med at have en grænsekontrol, hvorfor var det så først, da dekretet kom fra Bruxelles om, at nu måtte vi i øvrigt ikke have den, at man valgte at trække sine folk tilbage? Hvis det var så uvirksomt, ville skiftende regeringer selvfølgelig for længe siden have indset, at det fik man ikke noget ud af, og at det kunne man lige så godt droppe.

Svaret er selvfølgelig, at det er en pseudoforklaring, en bortforklaring. Man ser da også, hvis man kigger udeomkring i Europa, hvordan andre EU-lande agerer. Storbritannien har valgt helt at stå uden for Schengensamarbejdet af den årsag, at de sagtens kan se problemernes omfang, og at Schengen rent faktisk er med til at forværre i stedet for at bekæmpe antallet og omfanget af problemer. Og i Frankrig, som nok er med i aftalen, er med i traktaten, har man på lange stræk af sin nationale grænse simpelt hen nægtet at trække sin kontrol tilbage.

Det spørgsmål, som jeg og Dansk Folkeparti og - tror jeg - rigtig, rigtig mange danske vælgere og danske borgere sidder tilbage med, er: Hvorfor i alverden skal franskmændene have en bedre beskyttelse end danskerne? Vi er trods alt med i den samme klub, er det så ikke kun rimeligt, at vi får nogenlunde den samme behandling?

Så vil jeg sige, at det her jo ikke handler om, at man vil begrænse unionsborgeres ret til fri bevægelighed. Det er sådan set ikke problemet. Det er jo ikke problemet, at en franskmand som franskmand eller en italiener som italiener kan komme ind i Danmark. Problemet er, at der foregår en omfattende smugling af våben, narkotika, mennesker og andet, og det er de produkter og de mennesker, det, der handles og indsmugles kriminelt, som vi vil holde ude, men jo ikke helt lovlydige borgere, som kommer med et lovligt formål. Problemet er, at man fuldstændig uhindret kan suse ud af landet med ladet fyldt med beslaglagte, stjålne og røvede fladskærme, computere, tv-apparater og en lang række andre ting fra private hjem, fra virksomheder og alle de andre steder, hvor vi oplever at kriminaliteten i øjeblikket florerer. Det er jo det, der er problemet.

Jeg noterer mig altså også, at Europol, som justitsministeren nævner, for ikke ret mange måneder siden bekræftede, at de åbne grænser faktisk har ført til en væsentlig forværrelse af problemerne, at det er med til at hjælpe de kriminelle og gøre det sværere for os, som ønsker at bekæmpe de kriminelle.

Københavns Politi mener, at der, alene når vi snakker om Østeuropa, er mellem 3.000 og 5.000 rumænere i Danmark, som har et kriminelt forsæt. Sidste år formåede man at udvise 173. Alene det størrelsesforhold vidner jo om, hvor katastrofalt det er, at man ikke har grænsekontrollen, for hvis der møder en person ved grænsen, som prøver at komme igennem, men som har narko med sig eller har et våben med sig, som vedkommende ikke har ret til at have, eller som prøver at smugle mennesker ind eller har andre kriminelle forsæt, så er det trods alt lettere at fange vedkommende der, end det er at have et blindt håb til, at der nok sker et eller andet på et senere tidspunkt på en vej, hvor man tilfældigvis har nogle politifolk stående, som så tilfældigvis ser, hvad det er, der er i gang.

Derfor er vi fortsat voldsomt bekymrede over den udvikling, som foregår i øjeblikket, hvor EU i stedet for at bekæmpe de kriminelle giver dem en enorm håndsrækning, og jeg skal derfor på vegne af Dansk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget udtaler sin bekymring over, at det hører til dagligdagens begivenheder, når aviserne beretter om stadig nye tilfælde af tyverier, røverier, vold, mord og tiggerier. Særlig siden EU's udvidelse mod øst har konsekvenserne af de åbne grænser og EU's forbud mod grænsekontrol vist sig fatale.

På baggrund af de seneste års erfaringer med stadige stigninger inden for bandekriminalitet, våbenhandel, narkosmugling og menneskehandel anbefaler Folketinget derfor regeringen at genindføre kontrollen ved den danske grænse. Behovet forstærkes af den verserende bandekrig, hvor de åbne grænser udgør en foruroligende håndsrækning til de kriminelle.

Folketinget ønsker et samarbejde mellem EU's politimyndigheder. Men udveksling af informationer og samarbejde forudsætter ikke en nedlæggelse af grænsekontrollen. Folketinget ønsker at gøre det så vanskeligt for de kriminelle som muligt. Derfor bør regeringen genindføre grænsekontrollen - og samtidig forstærke samarbejdet med vore nabolandes politimyndigheder.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 59).

Jeg skal lige bede ordføreren blive stående. Der er en kort bemærkning. Men jeg skal først lige gøre opmærksom på, at der nu er fremsat følgende forslag til vedtagelse:

»Folketinget udtaler sin bekymring over, at det hører til dagligdagens begivenheder, når aviserne beretter om stadig nye tilfælde af tyverier, røverier, vold, mord og tiggerier. Særlig siden EU’s udvidelse mod øst har konsekvenserne af de åbne grænser og EU’s forbud mod grænsekontrol vist sig fatale.

På baggrund af de seneste års erfaringer med stadige stigninger inden for bandekriminalitet, våbenhandel, narkosmugling og menneskehandel anbefaler Folketinget derfor regeringen at genindføre kontrollen ved den danske grænse. Behovet forstærkes af den verserende bandekrig, hvor de åbne grænser udgør en foruroligende håndsrækning til de kriminelle.

Folketinget ønsker et samarbejde mellem EU’s politimyndigheder. Men udveksling af informationer og samarbejde forudsætter ikke en nedlæggelse af grænsekontrollen. Folketinget ønsker at gøre det så vanskeligt for de kriminelle som muligt. Derfor bør regeringen genindføre grænsekontrollen - og samtidig forstærke samarbejdet med vore nabolandes politimyndigheder.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 59).

Jeg skal lade dette forslag til vedtagelse indgå i de videre drøftelser. Der er en kort bemærkning fra fru Yildiz Akdogan.

Ordføreren nævner flere gange Frankrig som eksempel på et land, der har fastholdt sin grænsekontrol. Jeg vil for det første gerne spørge ordføreren, hvor ordføreren har den information fra, og for det andet, om ordføreren kan fortælle mig, siden han påstår, at der er grænsekontrol i Frankrig, om der så ikke er nogen borgere fra Rumænien og Bulgarien i Frankrig.

Ordføreren.

Det har Justitsministeriet bekræftet i et skriftligt spørgsmål. Hvis fru Yildiz Akdogan sad i Retsudvalget, havde hun fået det oversendt. Jeg kan sørge for, at det bliver sendt over.

Jo, jeg håber da næsten, at der er rumænere og bulgarere i Frankrig. Jeg vil dog sige, at jeg ikke kan stå her og love det, men jeg antager det, og jeg håber det, for ellers ville hele ideen med udvidelsen med de to lande jo kun være negativ så at sige. Hvis der ikke var noget positivt, så ville det da være voldsomt trist.

Det er jo slet ikke problemet, som jeg også sagde i mit svar til justitsministeren. Det er slet ikke problemet, at lovlydige folk rejser på tværs af grænserne. Problemet er, at Europol og en lang række andre kan se, at det, at der ikke er kontrol ved grænserne af de kriminelle, af våben, af menneskehandlere, af narkohandlere, har givet dem frit spil. Jeg synes da sådan set i en tid, hvor vores økonomier har problemer, at det kun er fornuftigt, at lovlydige borgere kan komme og bidrage til arbejdsmarkedet, hvor det er nødvendigt, og hvor der er behov for arbejdskraft udefra. Det er kun gavnligt. Problemet er alle dem, der kommer for at bidrage med noget skadeligt, nemlig de kriminelle, og det er dem, vi vil have siet fra.

Fru Yildiz Akdogan.

Det er da lidt interessant, at hr. Messerschmidt på baggrund af en antagelse tror, at grænsekontrol vil være effektivt.

Det er rigtigt: Jeg sidder ikke i Retsudvalget, så jeg har ikke set hr. Morten Messerschmidts spørgsmål. Men jeg har til gengæld undersøgt hr. Mogens Camres spørgsmål, der blev stillet til Franco Frattini, EU-kommissæren, om næsten det samme. Og svaret på hr. Camres spørgsmål viser faktisk, at der ikke er grænsekontrol i Frankrig p.t. Ifølge det her svar er der blevet indført grænsekontrol to gange, første gang den 13. oktober 2006, anden gang den 16. februar 2007. Efterfølgende er der ifølge det her papir ikke indført grænsekontrol.

Så jeg vil egentlig gerne spørge - for det undrer mig lidt - hvor det er, hr. Morten Messerschmidt har fundet sine informationer, og som det andet: Kan hr. Morten Messerschmidt på baggrund af sine antagelser sige, hvor mange kriminelle der så er i Frankrig, når han påstår, at der er en sammenhæng der?

Ordføreren.

Nej, jeg kender ikke sådan det nærværende antal kriminelle i Frankrig. Det er sjældent, de sådan møder op for at lade sig registrere, kan jeg sige.

Jeg skal sørge for, at det svar, som fru Yildiz Akdogan ikke har læst, bliver oversendt til hende.

Så vil jeg sige, at jeg såvel fra Socialdemokratiet som fra andre partier mangler det helt åbenlyse svar på det lige så åbenlyse spørgsmål: Hvis grænsekontrol var så ineffektivt, så dyrt og uden nogen som helst gavnlig virkning, hvorfor i alverden nedlagde man det så ikke, længe før EU krævede det? Altså, hvis noget er så åbenlyst dumt at have - tilgiv mig det lidt ligefremme sprog - hvorfor har man så ikke for længe siden afskaffet dumheden så at sige?

Sandheden er, at det giver ganske god mening at kontrollere sine grænser. Når vi kan se, at der sendes busser og biler af sted fra Østeuropa med det ene formål at transportere kriminelle til Vesteuropa for der at foretage kriminelle handlinger, kunne det godt være, at de ville tænke sig om en ekstra gang, hvis der måske ikke permanent var tilstedeværelse på grænsen, men at der i hvert fald var en trussel om det.

Tak til ordføreren. Herefter er det Venstres ordfører, hr. Kim Andersen.

Tak for ordet og tak til Dansk Folkeparti for at rejse en forespørgselsdebat om et meget vigtigt spørgsmål i tiden.

Jeg vil gerne begynde med at sige tak til justitsministeren for en meget grundig og fyldig redegørelse om spørgsmålet, en redegørelse, som vi fra Venstres side fuldt ud kan tilslutte os. Vi er, som enhver ved, store tilhængere af det samarbejdende og åbne EU. Vi er store tilhængere af det indre marked, af varernes fri bevægelighed, af kapitalens fri bevægelighed og borgernes fri bevægelighed. Vi er overbeviste om, at det tilfører os som samfund og som borgere i Danmark store frihedsgrader at være med i dette åbne, demokratiske fællesskab i Europa.

For et lille land, som baserer en meget, meget stor del af sin økonomi på udenrigshandel, er det af uvurderlig betydning at have fri, åben og uhindret adgang til de mange lande med den høje købekraft ude i Europa, ligesom det er af stor betydning, at vores borgere kan søge uddannelse og job i Europa uden at være hindret af paskontroller, af bureaukratiske indrejsetilladelser, af visa osv. Det er en tilstand, vi har arbejdet hårdt på at opnå mellem Europas lande igennem mange år, og den tilstand værdsætter vi meget i Venstre. Vi har arbejdet for at udvide dette åbne, demokratiske europæiske fællesskab, for at styrke dets politikker og for at værne om borgernes og virksomhedernes frihedsrettigheder. Det er vi ikke til sinds sådan lige at kaste over bord.

Det er vi ikke, selv om vi også anerkender, at vi står over for andre problemer i tidens Europa og i tidens Danmark. Vi står bl.a. over for tiltagende problemer omkring kriminalitet, bandekriminalitet, grov vold og anden form for ulovlighed, som truer den enkelte borgers sikkerhed og tryghed. Det er et meget, meget reelt problem og en stor opgave, som vi ser på som en opgave af allerstørste vigtighed og også med meget stor bekymring. Vi er glade for, at vi har et dygtigt politi, som gør en stor og fortjenstfuld indsats, og som også har fået styrket sine muligheder senest med finanslovaftalen for 2009.

Vi tror ikke, at vi får meget ud af at lukke grænserne, at træde ud af Schengen eller at suspendere vores medlemskab af Schengen midlertidigt eller i længere perioder. Vi tror, at vi får noget ud af en målrettet efterretningsbaseret og analytisk efterforskning af de kriminelle og en aktiv politimæssig indsats. Vi tror, at vi får noget ud af at være med i internationalt politisamarbejde, bl.a. Europol. Derfor skal jeg på vegne af mig selv, Kim Andersen fra Venstre, hr. Tom Behnke fra De Konservative, fru Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF og hr. Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse:

»Folketinget tager justitsministerens redegørelse om Schengensamarbejdet og grænsekontrollen til efterretning.

Folketinget konstaterer, at det er uacceptabelt, at der er personer, der indrejser i Danmark med det formål at begå hjemmerøverier eller anden kriminalitet.

Folketinget konstaterer endvidere, at udlændinge, der kommer til Danmark for at begå kriminalitet, skal udvises, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Folketinget noterer sig,

- at der i finanslovaftalen for 2009 er afsat 843,3 mio. kr. til en styrkelse af politiet,

- at det i finanslovaftalen er forudsat, at indsatsen mod den borgervendte utryghedsskabende kriminalitet prioriteres højere,

- at politiet har styrket indsatsen over for bl.a. indbrud i private hjem og hjemmerøverier,

- at SKAT aktuelt yderligere har styrket den målrettede indsats mod våbensmugling over grænserne, og

- at det er politiets vurdering, at en målrettet og efterretningsbaseret myndighedsindsats er et mere effektivt middel til bekæmpelse af kriminalitet begået af borgere fra andre EU-lande end genindførelse af grænsekontrollen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 60).

Ja tak. Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse:

»Folketinget tager justitsministerens redegørelse om Schengensamarbejdet og grænsekontrollen til efterretning.

Folketinget konstaterer, at det er uacceptabelt, at der er personer, der indrejser i Danmark med det formål at begå hjemmerøverier eller anden kriminalitet.

Folketinget konstaterer endvidere, at udlændinge, der kommer til Danmark for at begå kriminalitet, skal udvises, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Folketinget noterer sig,

- at der i finanslovaftalen for 2009 er afsat 843,3 mio. kr. til en styrkelse af politiet,

- at det i finanslovaftalen er forudsat, at indsatsen mod den borgervendte utryghedsskabende kriminalitet prioriteres højere,

- at politiet har styrket indsatsen over for bl.a. indbrud i private hjem og hjemmerøverier,

- at SKAT aktuelt yderligere har styrket den målrettede indsats mod våbensmugling over grænserne, og

- at det er politiets vurdering, at en målrettet og efterretningsbaseret myndighedsindsats er et mere effektivt middel til bekæmpelse af kriminalitet begået af borgere fra andre EU-lande end genindførelse af grænsekontrollen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 60).

Også dette forslag til vedtagelse skal jeg lade indgå i de videre forhandlinger.

Så er der en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Morten Messerschmidt.

Tak for besvarelsen. Når nu hr. Kim Andersen gør meget ud af at forklare det gode ved samarbejdet i EU, det gode ved samarbejdet mellem de forskellige politimyndigheder og de positive regler, der findes til bekæmpelse af international kriminalitet, tror jeg i virkeligheden ikke, at vi er så uenige. Men det, jeg godt kunne tænke mig at spørge hr. Kim Andersen om, er: Forudsætter samarbejde mellem politimyndigheder og samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse, at man ikke har grænsekontrol?

Dengang vi havde grænsekontrol, før den der skelsættende dag, den 25. marts 2001, var det så fuldstændig umuligt for de danske politifolk at samarbejde med tyskere og franskmænd og italienere, eller fungerede det fuldstændig lige så gnidingsfrit? For det her handler selvfølgelig om, at man sagtens kan telefonere, sende mails, sende informationer over grænserne, men at vi ikke vil have de kriminelle over grænserne.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Messerschmidt tager som udgangspunkt, at vi ikke er så uenige i dette spørgsmål. Det synes jeg lover godt for debatten og for Dansk Folkepartis fremtidige stillingtagen i denne sag.

Hr. Messerschmidt anlægger en forkert præmis. Hr. Messerschmidt antager, at man udmærket kan samarbejde, hvis man har den gammeldags grænsekontrol. Det er jo også rigtigt, og det tror jeg i og for sig man sagtens vil kunne argumentere for og et stykke ad vejen også praktisere, men det bliver grænserne jo ikke åbne af, det har vi jo ikke det indre marked ved, og derved har vi ikke den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer, sådan som vi ønsker det.

Derfor er det altså ikke sort-hvidt. Det er ikke et enten-eller, men det er et både-og. Vi vil både have de åbne grænser med de fordele, det giver for det samarbejdende Europa, og så vil vi have en effektiv kriminalitetsbekæmpelse, også på et internationalt plan, omfattende de europæiske institutioner til det formål.

Hr. Messerschmidt.

Der er et eller andet i kronologien hos hr. Kim Andersen, der ikke hænger sammen, for det indre marked blev indført med Fællesakten i 1986, og grænsekontrollen blev nedlagt 15 år senere. Det vil sige, at i 15 år var man i stand til at have fri bevægelighed for varer, kapital, arbejdstagere og tjenesteydere. Nu har hr. Kim Andersen og hans venner så lige taget det femte med, nemlig fri bevægelighed for alle de kriminelle også. Er det egentlig en fornuftig ændring?

Vi havde et Fællesmarked, som på nogle områder fungerede ganske fornuftigt. Det er jo ikke rigtigt, at der er fuldstændig fri bevægelighed; altså, der er da masser af restriktioner i forhold til kvalitetskrav osv. af varer f.eks. Det er hr. Kim Andersen da mig bekendt ikke modstander af. Hvori består det fornuftige i at sige, at man ikke vil kontrollere sine grænser? Det er fuldstændig fejlagtigt at tro, at det skulle være umuligt at have fri bevægelighed af varer, kapital osv., bare fordi man har grænsekontrol. Men det, der bliver sværere at bevæge over grænserne, hvis man har grænsekontrol, er de kriminelle, det er våben, det er narkotika, det er mennesker, som bliver handlet til prostitution. Hvorfor skal vi give de kriminelle den håndsrækning?

Ordføreren.

Vi skal bestemt ikke give kriminelle nogen form for håndsrækning, hverken i Danmark eller i det europæiske samarbejde. Men jeg vil gerne slå fast, at der jo ikke er nogen som helst tvivl om, at EU's muligheder for at samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse via den fælles retspolitik, de fælles beslutninger, er blevet styrket de senere år, og det er vi glade for, for det tror vi der er brug for. International kriminalitet kender ikke til landegrænser, og de kriminelle opererer jo upåagtet af sprog og nationalstater.

Endelig er grovheden af den kriminalitet, brutaliteten, jo også blevet anderledes de sidste 5, 10, 15 år. Der er jo en voldsomhed og en kynisme bag nogle af de forbrydelser, som vi er vidner til her i landet, men også i udlandet, som ville have været fuldstændig utænkelig og fremmed for os for bare 10 år siden. Og det tilsiger jo også, at der er brug for, at man helt anderledes på basis af efterretninger og analyser internationalt kan bekæmpe den her form for rå, brutal kriminalitet.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Jeg hæftede mig lidt ved, at ordføreren sagde, at den fri bevægelighed, som er skabt, er den, man ønsker - altså, man ønsker virkelig, at der skal være fri bevægelighed i EU. Og så kom jeg til at tænke på, at vi jo i forbindelse med at bekæmpe kriminalitet i København har fået indført noget, der hedder visitationszoner, hvor man faktisk laver en begrænsning i bevægeligheden, fordi man ønsker at bekæmpe en eller anden form for kriminalitet. Men det ønsker man altså ikke - kan ordføreren bekræfte det? - i forhold til vores lands grænser.

Ordføreren.

Som spørgeren jo godt ved, har vi i Venstre og i VK-regeringen været fortalere for at indføre visitationszoner, og vi har jo rent faktisk også gjort det. De viser sig også at have en stor betydning i kriminalitetsbekæmpelsen her i Københavnsområdet.

Vi har jo faktisk også mulighed for at lave en pendant til vores grænse mod syd og vores grænseindfaldsveje, hvad enten det så er lufthavnen, eller det er vandvejene ved havnene, som kan være analog med visitationszonerne. Vi har jo mulighed for at lave særlige stikprøveindsatser fra politiets side i et samarbejde mellem SKAT og politiet, og det er jo rent faktisk det, der er foregået nogle gange på det seneste, ligesom vi jo i henhold til EU-reglerne på det her område og Schengenaftalen har mulighed for at lukke grænsen og indføre paskontrol. Det gjorde vi i forbindelse med Det Europæiske Råds topmøde i København i 2002, og hvem ved - det kan være, man træffer en lignende foranstaltning, når vi her til efteråret også skal have nogle store topmøder i København. Indtil da kan vi lave stikprøver, også sammen med SKAT, og det har vi også gjort.

Fru Pia Adelsteen.

Jeg kan så forstå, at når der er topmøder og der er vigtige folk i byen, er det meget, meget vigtigt at lave en eller anden form for ekstra indsats, sådan at man kan beskytte dem, men når det drejer sig om dagligdagen for alle de mange danskere, som bliver kuppet i deres eget hjem, om man så må sige, så er det ikke noget problem. Det må jo være den holdning, man indtager.

Så kunne jeg godt tænke mig at sige - for det gælder jo flere veje - at hvis vi er så loyale i vores EU-medlemskab og ønsker, at vi skal være samlet om at bekæmpe kriminalitet og sådan noget, så er en grænsekontrol jo også en form for beskyttelse af vores nabolande, i og med at hvis man tager nogen ved vores grænse, kommer de jo altså ikke videre. Kan man ikke bekræfte det? Og kan man ikke forsøge at forstå, at netop den visitationszone, som hr. Kim Andersen synes var så god, og som var effektiv, altså også kunne være effektiv ved vores lands grænser?

Ordføreren.

Der skal slet ikke være tvivl om, at Venstre går ind for en massiv bekæmpelse af forbrydere og andre kriminelle; det er der ikke nogen der kan være i tvivl om. Vi står bag en restriktiv lovgivning på området, og vi støtter helhjertet politiets indsats, vi støtter helhjertet det arbejde, der udføres i Europol og i andre politimæssige og efterretningsmæssige samarbejder i Europa.

Med hensyn til dette med, hvornår der er topmøde, og hvornår det er hverdag for almindelige mennesker, og at vi så ser anderledes på bekæmpelsen af kriminalitet, vil jeg sige - og undskyld, at jeg siger det ligeud, men jeg føler mig kaldet til at svare lidt direkte: Det er for billigt; det er ikke rigtigt. Men der er bare det ved det, at alle undersøgelser viser, at kontrollen ved grænsen ikke giver det samme konkrete resultat, som den efterretnings- og analysebaserede politimæssige forskningsindsats gør, også op i landet og hele året rundt. Det er det, som fanger de kriminelle, det er det, som gør, at man kan opspore deres tyvekoster og være på forkant med deres planer, og det er det, vi skal satse på.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Tak. Det er jo nogle meget, meget store og flotte ord, der her kommer fra hr. Kim Andersens mund, altså det her med, at man er så stor tilhænger af det åbne Europa, fordi det er vigtigt for et lille land som Danmark.

Jeg vil godt spørge Venstres ordfører, om Venstres ordfører rent faktisk prioriterer det her åbne Europa højere end danskernes, vores borgeres, sikkerhed og tryghed. For det, som jeg også hører hr. Kim Andersen sige i sin ordførertale, er, at hr. Kim Andersen udmærket er klar over, at der er kriminalitet, som truer den enkelte borgers tryghed og sikkerhed. Så det, jeg gerne vil høre Venstres ordfører om, er: Er åbenhed i Europa virkelig vigtigere, end at danskerne kan føle sig trygge her i Danmark og ikke bliver udsat for hjemmerøvere og des lignende?

Så er det ordføreren.

Kriminalitet skal bekæmpes. Danskerne skal ikke udsættes for hjemmerøverier, knivoverfald eller andet. Det skal naturligvis bekæmpes ved en præventiv indsats og ved en stærk politimæssig indsats, og det er rent faktisk også det, der sker.

Jeg synes altså, at Dansk Folkeparti fremturer med en forkert antagelse, når de tror, at der kan drages den slutning, at fordi man er i et åbent europæisk samarbejde og prioriterer det højt, for det gør vi i Venstre, er vi ligeglade med danskernes sikkerhed og tryghed i hverdagen herhjemme. Det synes jeg simpelt hen er forkert; det er faktisk for billigt, og det er ikke tilfældet.

Alle undersøgelser og faktuelle forhold viser derimod, at vi gør mere for at skabe sikkerhed i hverdagen for almindelige mennesker ved at have et analytisk efterforskningsbaseret politi, ved at indgå i europæiske politisamarbejder, bl.a. Europol, og ved naturligvis at have et topmoderne, veludstyret dansk politi, som har en moderne lovgivning i ryggen, og som har nogle bevillinger, der gør, at de kan have et effektivt udstyr.

Jeg skal bede alle om at overholde taletiderne. Fru Marlene Harpsøe.

Nu er der ikke nogen tvivl om, at Danmark har nogle pivåbne grænser, og det betyder jo, at man kan tage ind og ud af vores land lige så tosset, man vil. Det er et problem.

Det er et problem i forhold til narkotika. Danmark flyder med meget mere narkotika, end før man åbnede grænserne. Der bliver i stor stil importeret ulovlige våben til vores land. De bruges f.eks. også til den nuværende bandekrig, som vi ser i København. Kvinder handles til Danmark for at drive prostitution. Det er noget af det, som jeg synes er så dybt problematisk.

Vil hr. Kim Andersen fra Venstre ikke godt tage ansvar for at have været med til at bidrage til, at netop mængden af narkotika og ulovlige våben og antal kvinder, der handles til Danmark, er steget, efter vi har fået de åbne grænser? Det må hr. Kim Andersen ikke have det så godt med i maven.

Ordføreren.

Jeg har sådan set stor respekt for, at Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer prøver at stille det samme spørgsmål på mange forskellige måder i håb om at få mig til at sige eller mene noget andet, men jeg kan forsikre for, at det ikke skal lykkes.

Vi havde kriminalitet i Danmark før vores medlemskab af det indre marked. Vi har jo desværre som andre lande måtte gøre den konstatering, at kriminaliteten her som andre steder i de senere år har haft en tendens til at blive mere rå og mere brutal. Det accepterer vi bestemt ikke. Det skal bekæmpes. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, inden for retssamfundets rammer for at skabe den maksimale tryghed for borgerne i hverdagen. Vi skal i enhver henseende bekæmpe kriminaliteten og bagmændene.

Men når fakta viser, at det gør vi bedst på mange andre leder og kanter og faconer end ved at bruge vores ressourcer på en gammeldags paskontrol ved vores grænser, så skulle man da varetage sine opgaver både i forhold til det åbne Europa og de muligheder, det giver, og i forhold til borgernes sikkerhed meget, meget dårligt, hvis man insisterer på at skyde sine ressourcer af ved grænsen frem for der, hvor det giver en virkning i forhold til kriminalitetsbekæmpelse.

Hr. Kim Andersen skal huske på taletiden.

Så er det hr. Henrik Brodersen for en kort bemærkning.

Jeg vil starte med at sige, at det da er beklageligt, at Venstres ordfører er så forstokket og så fast i sin holdning, i særdeleshed når der ligger rigtig mange gode argumenter for at ændre den.

Jeg kan ikke forstå, at Venstres ordfører flere gange påpeger, hvor meget der er blevet gjort af tiltag af både politiet og SKAT, og samtidig ikke kan se, at der måske kunne være en fordel i, at man havde begge dele i en periode, indtil kriminaliteten var bekæmpet, eller man gennemførte grænsekontrol, således at man kunne tage banditterne i opløbet, frem for at man skal rende og lege fangeleg med dem, når de først er kommet ind i landet.

Ordføreren.

Diskussionen og spørgsmålene her minder mig om en udtalelse fra en gammel politiker for mange, mange år siden, oven i købet en Venstrepolitiker. Jeg tror, det er Knud Kristensen, der er tillagt følgende: Hvis det er fakta, så benægter a fakta. Det er ligesom den situation, vi står i her og nu.

Jeg må sige til hr. Henrik Brodersen, at der er al mulig dokumentation for, at de målsætninger, som både Dansk Folkeparti, Venstre og regeringen har om at foretage en effektiv kriminalitetsforebyggende indsats, bedst opfyldes ved en målrettet politiindsats her i landet og ved et samarbejde med politimyndigheder i udlandet og i internationale fora. Det gøres ikke ved en gammeldags paskontrol. Tværtimod vil det være meget ressourcekrævende, og det vil medføre mange andre ulemper for de 99,9 pct. af borgerne, som har et lovligt ærinde ved eller over grænsen og bidrager til landets økonomi med denne trafik.

Hr. Henrik Brodersen.

Jamen det passer jo simpelt hen ikke. Enhver må da kunne se fornuften i det.

Lad os tage et helt konkret problem. Hvert evig eneste døgn bliver der kørt over 1 t khat ind over den danske grænse, og det fylder en stor varevogn helt op. Det må da absolut være nemmere at finde en varevogn på 3,5 t, end at politiet skal rende rundt til samtlige hashklubber og fjerne det, så jeg kan ikke se, hvad argumentet er for ikke at gennemføre en grænsekontrol, når reglerne så kan håndhæves.

Ordføreren.

Vi går altså ikke ind for at træde ud af Schengen, og vi går ikke ind for at gennemføre en gammeldags, permanent grænsekontrol. Vi tror ikke, det er en fornuftig og nutidig anvendelse af vores ressourcer, og vi tror ikke, det er det, der løser vores problemer i forhold til den meget hårde og rå kriminalitet.

Men jeg må sige til hr. Brodersen, at det jo ikke er det samme som at sige, at vi ikke i særlige situationer, når særlige sikkerhedsmæssige forhold taler derfor - f.eks. et særligt trusselbillede - i en periode kan gennemføre grænsekontrol. Det udelukker jo heller ikke, at vi, som vi f.eks. har gjort på det sidste, kan gøre målrettede indsatser ved samarbejde mellem skattemyndighederne og politiet for at se, hvad der kommer ind over grænsen af ulovligheder.

Vi ved, der kommer ulovlige stoffer ind, og vi ved, at der er kommet knive og enkelte andre våben ind, men ikke i det omfang, som man måske går og tror. Men jeg vil ikke afvise, at den kontrol kan have en virkning, fordi den skaber en synlighed og dermed har en forebyggende effekt. Det anerkender jeg også, og derfor er det et spørgsmål om både-og og ikke om enten-eller.

En kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Det er altid interessant, når man har muligheden for at stille spørgsmål til Venstre om Schengen og ikke Schengen, og en ting, som uvilkårligt hører sammen med dette emne, er jo sådan set problemerne, som følger med i kølvandet på, at vi ikke har en synlig og venlig fast grænsekontrol. Det er jo de tilstande, sigøjnere skaber i Danmark, og som vi har oplevet gennem flere år.

Jeg har eksempelvis her en artikel fra Dansk Politi. Den er godt nok nogle dage gammel, men den beskriver klart problematikken ved, at man ikke har mulighed for eksempelvis at udvise udlændinge, som er her i Danmark i en åbenlyst kriminel hensigt som at foretage svindel, tricktyverier og alt muligt andet. Fra politiets side forestiller man sig, at der blev foretaget en omfortolkning af udlændingelovens § 28, således at det kunne sikres, at politiet fik bedre handlemuligheder inden for den gældende lovgivning. Hvad siger Venstre til det?

Ordføreren.

Ordføreren for Venstre siger umiddelbart, at han synes, det spørgsmål falder lidt uden for den rejste forespørgsel. Men det er jo sådan, at vi har retssikkerhed her i landet, og man skal være ikkedansk statsborger, man skal være dømt, eller der skal være en mistanke om, at man vil begå meget alvorlig kriminalitet, for at man kan udvises. Så mener vi til gengæld, at man skal udvises, og at det skal effektueres resolut og konsekvent.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg synes jo egentlig, at det svar, jeg fik fra hr. Kim Andersen, sådan set ganske klart illustrerer den misforståelse, der er i partiet Venstre af det her.

Netop den indenlandske kriminalitet af herværende udlændinge skal jo ses i sammenhæng med de åbne grænser, og derfor er det jo noget, der hænger sammen, uanset om Venstres ordfører vil se det eller ej. Det er jo fakta, at vi her i Danmark oplever stigende problemer med tyverier, røverier, vold og alt muligt andet, bl.a. begået af herværende udlændinge, som kommer meget lettere over de danske grænser, fordi man ikke har mulighed for at kontrollere, hvem det er, der kommer ind i Danmark, til trods for at de kommer fra andre EU-lande.

Jeg synes da, det er beskæmmende, at Venstre åbenbart bruger den retorik, at man vil væk fra den gammeldags paskontrol og i stedet kigge på moderne lovgivning. Jamen hvad nytter alt det moderne, når vi kan se, at det ikke virker i virkeligheden? Jeg synes da, at Venstre burde overveje, om man ikke skulle komme med nogle konkrete ting, som kunne give politiet og domstolene nogle bedre arbejdsredskaber end dem, de har i dag. Vi kan jo bare gå uden for Christiansborg og kigge, så vil vi se, at de ikke virker.

Så er det ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg umiddelbart forstår alt det, hr. Hans Kristian Skibby spørger om på én gang, og i hvert fald tror jeg ikke, at jeg med den tid, jeg har her, er i stand til at prøve at fægte mig frem til et svar på alle de ender, der blev rejst her.

Jeg kan sige helt klart, at vi naturligvis går ind for en effektiv kriminalitetsbekæmpelse. Men der er altså andre end folk fra østeuropæiske lande, der begår alvorlig kriminalitet her i landet, og vi går ikke ind for, at man skal lave nogle visumregler, for det er vel nærmest det, hr. Hans Kristian Skibby taler for. Det ville medføre et voldsomt bureaukrati, medføre, at mange mennesker blev generet i en fri passage og i udøvelsen af deres erhverv, og at borgere fra nogle nationer på forhånd skulle afvises ved de danske grænseovergange ud fra en eller anden antagelse om, at netop i de lande er der særlig mange kriminelle. Det kan være, der kan laves statistik, der peger i den retning, men det ville have meget store omkostninger for os som land, hvis vi på forhånd skulle lukke vores grænser permanent, før folk har begået en kriminel handling, endsige har været mistænkt for det.

Så er det fru Liselott Blixt for en kort bemærkning.

Mængden af beslaglagt stof viser med SKATs egne tal, at mængden af kokain, cannabis, amfetamin og dopingstoffer er faldet siden 2005, og samtidig er vi jo alle sammen klar over, at vi aldrig nogen sinde har haft så mange stoffer på markedet, som vi har i dag. Mener Venstres ordfører, at flere betjente og et par stikprøver mere vil kunne knække den her kurve?

Ordføreren.

Som jeg har forsøgt at sige flere gange, tror jeg ikke, at svaret er enkelt. Det er ikke sort eller hvidt, ja eller nej. Der er mange ting, der viser, at vi får mest ud af at bekæmpe hård kriminalitet ved at have et analyse- og efterforskningsbaseret politi, der samarbejder internationalt, og naturligvis et nationalt politi, som er moderne udstyret, og som kan rykke ud hurtigt og operere effektivt og koordineret. Det er det, vi er ved at bygge op med implementeringen af den nye politireform.

Jeg vil ikke afvise, at der indimellem kan være ikke mindst en synlighedsmæssig effekt i at lave nogle stikprøveindsatser fra politiets side, eventuelt i samarbejde med SKAT, ved vores grænseovergange, og at det kan give et resultat. Men jeg tror, at det vil være mere præget af tilfældighed end af en målrettet analyse- og efterforskningsmæssig indsats, hvor man går efter kilderne, efter bagmændene, efter dem, der virkelig sidder og trækker i trådene og skaber så forfærdelig meget ondt for mange mennesker, for de skal nemlig ned med nakken.

Fru Liselott Blixt.

I Dansk Folkeparti er vi da helt enige i, at vi skal have fat i bagmændene, men vi mener også, at vi skal have fat i det her, inden det kommer ind i landet. Vi har 105 toldere ved vores grænser, og hvis man går ind på SKATs hjemmeside, kan man se, at hvis de får nys om en, der står i lufthavnen, tager det altså et kvarter at komme fra den ene ende til den anden. Det ville være bedre, at der stod nogle alle steder.

Hvis vi kigger på landene omkring os, kan vi se, at Sverige har 760 toldere ved deres grænser, og Norge har også omkring de 700, hvor vi har 105. Vi kan se af deres tal, at det, de tager, er stigende, mens vores er faldende. Mener ordføreren ikke, at det er et problem?

Ordføreren.

Nu kan man jo slet, slet ikke sammenligne de norske og svenske grænser med de danske og heller ikke sammenligne de lande og de trafikruter, som de pågældende lande har, med de trafikindgange og de grænsearealer, vi har her. Det er simpelt hen ikke sammenligneligt.

Jeg tror, at Dansk Folkeparti ser for snævert på det her problem, som jeg erkender det er. Der er jo ikke nogen af os, der vil holde hånden over kriminelle. Der er ikke nogen af os, der ønsker, at der skal komme illegale våben ind i landet eller illegalt alt muligt andet, f.eks. narkotika. Men jeg tror, at hvis man kunne forestille sig, at vi lavede et eller andet regnestykke om, hvad man har fundet af illegale våben og narkotika ved de målrettede indsatser, der er gjort af politi og SKAT i de sidste uger ved grænserne, og gangede det op på årsbasis i forhold til, hvad den konventionelle, målrettede, efterforskningsbaserede politimæssige indsats giver, ville Dansk Folkeparti i virkelighedens verden blive skuffet.

Så siger vi tak til ordføreren. Og herefter er det Socialdemokraternes ordfører, fru Yildiz Akdogan.

I Socialdemokratiet finder vi ikke behov for at suspendere Schengenaftalen midlertidigt eller permanent. Schengenaftalen er et succesfuldt eksempel på, hvordan man kan skabe resultater, når politik går på to ben. Det ene ben i Schengenaftalen sikrer EU-borgernes frie bevægelighed inden for EU’s grænser, og det andet ben har til formål at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring samt misbrug.

Der skal ikke herske tvivl om, at hverken vi i Socialdemokratiet eller andre partier i salen ønsker misbrug af Schengenaftalen, ligesom vi alle her i salen ønsker at finde løsninger for at mindske kriminaliteten, hvad enten det er i form af våbensmugling, narkotikahandel eller menneskehandel. Spørgsmålet er bare, hvilke midler vi skal bruge for at arbejde mod dette fælles mål. Dansk Folkeparti ønsker og tror, at dette sker ved at suspendere Schengenaftalen helt eller delvis. Vi mener ikke, at der kan sættes lighedstegn mellem suspension af Schengenaftalen og en øget grænsekontrol. Spørgsmålet er så: Hvad kan der gøres?

Længe før lanceringen af bandepakken udtrykte Socialdemokratiet bekymring over den øgede våbensmugling, ligesom vi har givet udtryk for, at indsatsen ved grænserne skal styrkes. Men en skærpet grænsekontrol skal ikke forstås som en traditionel grænse med en bom som før. Nej, det skal være en mere moderne grænsekontrol med en målrettet indsats mod den grænseoverskridende kriminalitet, igen i et tæt samarbejde med vores nabolande. Derudover ønsker vi at indføre flere toldere til at føre smuglerkontrol i de mest sårbare områder i landet, ligesom man har gjort det i Sverige. Og her giver Schengeninformationssystemet, der registrerer oplysninger om kriminel aktivitet, de bedste vilkår for at stoppe tilstrømning af våben eller andet til Danmark.

Men når det er sagt, er det også relevant at fremhæve to ting. For det første er det vigtigt at understrege, at Schengensamarbejdet trods ordførernes kritik fungerer godt og efter hensigten. Flere kilder ved det danske politi fastslår bl.a., at den øgede dialog og det øgede samarbejde gør det nemmere at gå efter de store bagmænd.

For det andet er det misvisende og manipulerende, når ordførerne laver en direkte kobling mellem EU’s østudvidelse og den øgede kriminalitet i Danmark. Billedet er meget mere nuanceret end som så. Eksempelvis udtaler rigspolitiet til Jyllands-Posten den 28. januar 2009, at det langt overvejende er danske bander, der begår de groveste hjemmerøverier, og dette strider imod den hidtidige vurdering, nemlig at det er østeuropæiske bander, der står bag det øgede antal røverier i de danske hjem.

Hvis Danmark skal suspendere Schengenaftalen ud fra hensigten om at forhindre al våbenhandel, vil vi blive nødt til at indføre nordkoreanske tilstande og lave vores eget jerntæppe ved den dansk-tyske grænse, men det er næppe en frugtbar løsning, hverken for danskerne eller for europæerne. Danmark kan ikke klare udfordringer som grænseoverskridende kriminalitet og våbenhandel alene. Dette er et fælles problem i Europa, og det kræver en fælles løsning på tværs af grænserne og i et tæt samarbejde.

Vi kan ikke støtte op om forslaget, men støtter derimod det af Venstres ordfører fremsatte forslag til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Jeg ved ikke helt, om fru Yildiz Akdogan egentlig er med på, hvad det er, vi diskuterer. For vi taler ikke om, at det skal være forbudt for dansk politi at tale med andre landes politimyndigheder. Vi taler ikke om, at vi skal bygge en jernmur i Sønderjylland. Det, vi taler om, er, at vi på den ene side gerne vil have et godt og konstruktivt samarbejde mellem politimyndigheder, og at vi på den anden side også vil have grænsekontrol.

Det er derfor meget mærkeligt, når Socialdemokratiet taler om, at det er et enten-eller. Enten samarbejder politiet, eller også har man grænsekontrol, for de to ting kan sandelig ikke følges ad. Jo, det kan de faktisk godt. Det er der faktisk rigtig mange gode eksempler på. Lige frem til 2001, hvor Danmark fik befaling fra EU om, at vi skulle nedlægge vores grænsekontrol, havde vi faktisk begge dele.

Lige siden er det gået den helt gale vej. Som vi har hørt det tidligere, meddeler selv SKAT, at man i dag beslaglægger stadig mindre cannabis, kokain og andre narkotiske stoffer, i takt med at vi ved, at der er mere og mere, som flyder rundt helt ude i folkeskolerne og i undervisningssektoren generelt. Det har aldrig været lettere at få adgang til de her varer. Kan fru Yildiz Akdogan ikke godt se, at der er et problem?

Ordføreren.

Tak for det. Kan hr. Morten Messerschmidt virkelig ikke forstå, at det er meget mærkeligt at sige: O.k., vi har udvidet EU, vi har fået to nye medlemslande, Bulgarien og Rumænien, og så er der pludselig sket det helt fantastiske, at kriminaliteten er øget i Danmark, og det må skyldes udvidelsen med Bulgarien og Rumænien. Det er da en mærkelig logik, synes jeg. Helt ærligt, hvor ligger ræsonnementet i det, det kan jeg heller ikke forstå.

Men jeg kunne godt tænke mig at understrege, at det er fint, at hr. Morten Messerschmidt går ind for et konstruktivt politisamarbejde. Det gør vi også, og det fremhævede jeg også i min tale her. Vi går heller ikke ind for et enten-eller. Det der sort-hvide billede eksisterer ikke i Socialdemokratiet. Vi vil gerne se på alternativer. Vi vil også gerne have en nuanceret tilgang til tingene. Det her er et spørgsmål om både-og. Vi vil gerne have, at borgerne har mulighed for frit at kunne rejse rundt i Europa, og vi vil også gerne have, at der er den tryghed, at der er en skærpet indsats over for organiseret kriminalitet på tværs af grænserne via et politisamarbejde på tværs af grænserne.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg ved simpelt hen ikke, om man skal le eller græde, når Socialdemokraterne siger, at østudvidelsen sammenkoblet med forbuddet mod grænsekontrol overhovedet ikke har noget med hinanden at gøre. Jeg ved ikke, om fru Yildiz Akdogan er opmærksom på, at Københavns Politi anfører, at der i øjeblikket i Danmark befinder sig mellem 3.000-5.000 rumænere med det fortsæt at begå kriminalitet. Rumænien er som bekendt et af de lande, som er kommet med i EU. De er ikke engang med i Schengen endnu, og alligevel har vi de her enormt store problemer.

Jeg ved ikke, om fru Yildiz Akdogan er bekendt med, at FN påpeger, at Bulgarien er storleverandør - det er det ord, man bruger - af slaver til trafficking, sexhandlede kvinder og mænd, at der i øjeblikket befinder sig mellem 18.000-21.000 bulgarske prostituerede i EU. Altså, det grænser jo til det enfoldige så at påstå, at østudvidelsen ikke har været en enorm håndsrækning til de kriminelle sammenholdt med forbuddet mod grænsekontrol.

Ordføreren.

Ærlig talt synes jeg, at hr. Messerschmidt misbruger sin taletid til at lave den her forkerte kobling. Jeg har i min tale understreget meget tydeligt, at vi går ind for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, trafficking og bl.a. også indførsel af narko over grænserne. Så det er et område, der ikke bliver ignoreret af Socialdemokraterne.

Men det, der overrasker mig lidt, er, at hr. Morten Messerschmidt tror, at alting bliver fryd og gammen, og at tingene bliver løst ved at genindføre grænsekontrol. Det bliver de ikke, vil jeg sige til hr. Morten Messerschmidt. Fagfolk, politifolk, siger, at de får meget mere ud af samarbejdet på tværs af grænserne, bl.a. via det her Schengensamarbejde, end hvis det ikke var der. Det er ikke noget, jeg siger her. Det er som sagt noget, fagfolk siger. Det burde man da også lige forholde sig til.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg synes, det var meget interessant at høre den socialdemokratiske ordfører fortælle, hvad Socialdemokraterne mener om det her, for jeg har ligesom andre i Folketinget bemærket, at Socialdemokraterne måske er sådan lidt i bevægelse omkring grænsekontrol. Derfor synes jeg, at det var lidt tågesnak, må jeg sige, da det blev sagt, at vi jo er medlem af Schengen, og at det var det, for det stiller os jo i det kæmpe dilemma - det tror jeg også at ordføreren må være enig med mig i - at vi nu står i den situation, at man måske ikke fra socialdemokratiske politikeres side helt havde forudset, hvad det betød, da vi tilsluttede os Schengen. Vi tilsluttede os, at man har de her åbne grænser, hvor det altså er muligt uden kontrol at bevæge sig ind i landene.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at få præciseret, hvad Socialdemokraterne egentlig vil gøre ved, at vi nu har en bandekrig, hvortil der kommer våben ind i landet, og at der i øvrigt også kommer narkotika ind i landet, som banderne bruger i deres kamp om markederne. Hvad vil man præcis gøre for at bekæmpe det her uden grænsekontrol?

Ordføreren.

Svaret er egentlig ganske enkelt: Vi vil gerne bekæmpe bandekriminaliteten, vi vil også gerne minimere kriminaliteten. Vi ved alle sammen her, at vi ikke fra den ene dag til den anden fuldstændig kan afskaffe kriminaliteten, men vi kan gøre noget ved den gennem et tæt samarbejde på tværs af grænserne. Vi kan også godt gøre det ved at styrke det indenrigspolitiske i forhold til vores politi herhjemme. Det har jeg understreget i min ordførertale.

Jeg nævnte også, at vi går ind for, at vi skal have flere toldere, som netop kan gå ind og kontrollere og tjekke. Så jeg ved ikke rigtig, hvad det er, der gør, at det er uforståeligt eller utydeligt.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes bare, at fru Yildiz Akdogan bekræfter det indtryk, man har haft af socialdemokratiske regeringer og politikere i det hele taget. De har haft den her naive tro på, at vi kunne afskaffe de indre grænser, altså den indre grænsekontrol mellem landene. Kan fru Yildiz Akdogan ikke godt se, at det jo er meget romantisk og godt, hvis det kunne lade sig gøre - det ville være fint, hvis det kunne lade sig gøre at bevæge sig rundt uden grænsekontrol - men at realiteterne, ikke mindst med østudvidelsen, hvor en række lande østpå kom ind i EU, er, at vi ikke i praksis kan kontrollere tingene? Selv med vældig mange flere toldere, hvilket Dansk Folkeparti jo har talt for mange gange og er fuldstændig enige i at vi skal have, kan det ikke lade sig gøre hundrede procent at kontrollere de her ting, hvis vi ikke kontrollerer på grænsen, som er det naturlige sted at holde øje med, hvad der kommer ind i vores land.

Så jeg kunne godt tænke mig, at Socialdemokraterne erkendte og kom skridtet videre i stedet for bare at tale for lidt flere folk.

Ordføreren.

Tak for det. Det kan godt være, at vi er naive, fordi vi tror på, at man via et samarbejde faktisk kan undgå krig - det er det, der er sket i Europa. Det Europæiske Fællesskab er bygget på baggrund af det. Jeg ved ikke, om det er naivt, men det er i hvert fald meget rart, at vi har et velfungerende Europa.

Så vil jeg så sige med hensyn til det romantiske, at jeg ikke ved, om det er mig, der er romantisk, eller om det er Dansk Folkeparti, der har en tendens til at holde lidt for meget fast i fortiden og tro, at en genindførelse af grænsekontrollen ville give alle former for løsninger, ved at vi netop på den måde kunne bekæmpe enhver form for kriminalitet. Det er da en ret naiv og også romantisk tanke, synes jeg.

Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er lidt absurd, hvad man her hører fra fru Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne, at netop Dansk Folkeparti skulle holde fast i fortiden, og at det er den eneste begrundelse for, at vi i Dansk Folkeparti kæmper for at nedlægge de her åbne grænser. Det synes jeg er direkte absurd, for når det nu er, at det rent faktisk er fornuftigt at holde fast i fortiden og have lukkede grænser, så er det vel en god idé netop at holde fast i fortiden og ikke kun fokusere på fremtiden.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om fru Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne rent faktisk ønsker en fremtid for danskerne, hvor de kan føle tryghed i deres eget land og leve uden risiko for at blive angrebet, blive overfaldet af østeuropæiske bander og lignende, som vil true deres tryghed.

Ordføreren.

Jeg og mit parti går selvfølgelig ind for at skabe tryghed for danskerne. Det skal der slet ikke herske tvivl om.

Med hensyn til Europas fremtid så ønsker vi, at Danmark fortsat skal være medlem af Schengensamarbejdet, og vi tror på, at et samarbejde på tværs af grænserne er det mest udbytterige.

Jeg vil egentlig gerne citere fra en person, der ved, hvad han taler om, i stedet for bare at appellere til den laveste fællesnævnerfølelse, i forbindelse med at alle de her bander nu kommer ind udefraudefra, fordi vi har åbnet grænserne, og det er Palle Linné, som er fra politiet, som bliver spurgt, om Schengenaftalen har styrket eller svækket samarbejdet. Han siger følgende:

Det betyder, at vi tidligere får bedre adgang til vigtig information om kriminalitet på vej mod Danmark og lettere adgang til at få tyvekoster tilbage, som er stjålet i Danmark, som bliver fundet i Polen; det er svært at se ulemperne ved et samarbejde.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg synes, at det taler for sig selv, når fru Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne siger, at Dansk Folkeparti taler til den laveste fællesnævner. Den laveste fællesnævner, som Socialdemokraternes ordfører hentyder til, er ganske almindelige borgere her i det danske samfund. Det er den laveste fællesnævner, fru Yildiz Akdogan henviser til. Jeg synes, det er urimeligt, at det er den måde, Socialdemokraterne ser på ganske almindelige borgeres bekymringer på i det danske samfund.

Så er der også det, at Europol rent faktisk har sagt, at nedlæggelsen af grænserne i Europa er en væsentlig faktor for den kriminelle succes. Det siger jo også noget om, hvad det egentlig er, vi har at gøre med. Påstanden kommer rent faktisk fra Europol. Betyder det ikke noget for fru Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne, hvad Europol siger i den her sag?

Ordføreren.

Jeg vil lige understrege, at jeg ligesom fru Marlene Harpsøe betragter mig som en ganske almindelig borger i det her land.

Jo, Europols kommentarer bekymrer mig da, men jeg lytter også til, hvad fagfolk siger. Når man spørger de mennesker, bl.a. dem fra rigspolitiet, kan de altså godt se en fordel ved samarbejdet. De kan se, at de bedre kan få ram på bagmændene, og de kan se, at det kan betale sig at have det her samarbejde, for det gør, at de kan få et større udbytte af indsatsen. Jeg tror ikke på, at en generel traditionel grænsekontrol kan mindske kriminaliteten, og det er igen med udgangspunkt i Rigspolitiets Nationale Efterretningscenters medarbejder, Kim Kliver, som udtaler sig om det her, og han må da vide, hvad han snakker om.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Den 15. marts i år var der en artikel i JydskeVestkysten, hvori de beskriver, at de har taget en litauisk bil og fyldt den op med fladskærme og bærbare computere, noget som egentlig burde virke åbenlyst mistænkeligt, hvis man havde en god kontrol. Man ville så prøve at køre den over grænsen mellem Tyskland og Danmark for at tjekke, om man ville blive kontrolleret. Det blev man så selvfølgelig ikke, fordi der ikke er nogen grænsekontrol. Man prøvede så efterfølgende 12 gange mere at køre over grænsen forskellige steder, igen uden at blive stoppet.

Jeg vil spørge, om ordføreren ikke med sådan et eksempel kan se, at det er åbenlyst, at der er brug for en grænsekontrol. Når en bil, der så tydeligt er mistænkelig, kan køre over grænsen 12 gange, viser det jo netop, at grænsen er hullet som en si. Det burde egentlig også kunne vække fru Yildiz Akdogans interesse for, at vi får oprettet en grænsekontrol.

Ordføreren.

Det er et eksempel, som selvfølgelig er bekymrende, det vil jeg da slet ikke afvise. Men igen vil jeg sige, at jeg også prøver at lytte til, hvad fagfolk siger, og de kan altså se et bedre resultat ved et samarbejde. Og jeg vil igen referere til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, der netop siger, at de er trygge ved det, fordi den gammeldags kontrol bliver erstattet af en række muligheder for samarbejde mellem politi i de tidligere østlande og os andre. De siger videre, at den fysiske kontrol bliver erstattet af efterretninger, så de kan agere tidligere, og at kriminaliteten i forvejen er grænseoverskridende. Nu får de mulighed for at øge kvaliteten af politisamarbejdet i de lande, hvorfra en del af kriminaliteten kommer.

Det må da tale for sig selv.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Vil ordføreren så ikke fortælle, hvor hun tror, at det er nemmest at kontrollere bl.a. smuglere? Er det på stregen, altså på grænsen, eller er det ved tilfældig kontrol, som man gør det i dag, et eller andet sted i landet? Det må jo åbenlyst være ved grænsen, det er nemmest at fange folk, ligesom man ser med det eksempel, jeg nævnte før. Havde man haft en grænsekontrol, kunne man have fanget de her smuglere, og så ville det jo være med til at nedbringe kriminaliteten.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om man bare alene ved grænsekontrol ville fange alle de her folk, der bliver nævnt, som kommer vadende ind over grænsen. Men ifølge fagfolk er det altså det andet, der gør sig gældende.

Jeg vil så også sige, at vi har de her 69 km. grønne grænser, og derudover har vi 7.300 km. kystlinje. Det kunne måske også godt være, at vi skulle indhegne os langs hele kyststrækningen. Hvem ved, det kan være, at det hjælper?

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Jeg noterede mig, at der i fru Yildiz Akdogans ordførertale blev nævnt, at Schengenaftalen er en succes. Der er også nævnt noget om, at man fra Socialdemokraternes side roste det, der hedder den nye, moderne grænsekontrol. Så vil jeg gerne spørge ordføreren - nu har vi været lidt inde på det tidligere - hvor succesen ligger rent dokumentationsmæssigt.

Nu har vi givet eksemplerne med, at man prøver at køre varebiler læsset med tyvekoster og så en journalist over grænsen 12 gange. Det var ikke noget, der var nogen, der bed på. Så har vi også kunnet se i SKAT's tilbagemeldinger om de forskellige ting, man finder, heroin og khat og alle mulige andre ting, som kommer over grænserne, hvor det er faldende mængder, man beslaglægger, og det, man oplever ude i samfundet på skoler og alle mulige andre steder, er stigende mængder, og politiet siger også: Hvad gør vi ved det her?

Jeg vil gerne spørge Socialdemokraternes ordfører: Hvorhenne ligger succesen dog i det?

Ordføreren.

Jeg vil gerne understrege, at Schengensamarbejdet har to formål. Det ene er at give borgerne mulighed for frit at kunne rejse rundt i Europa, så de f.eks. ikke skal stå i lange køer, når de skal på ferie nede sydpå. Det andet er, at man netop kan lave et velfungerende samarbejde på tværs af grænserne og prøve at gå efter organiseret kriminalitet. Det er da et meget fint formål, vil jeg sige.

Jeg vil også gerne understrege, at vi i Socialdemokratiet selvfølgelig ønsker at bekæmpe og minimere og begrænse narkosmugling og generel kriminalitet. Men spørgsmålet er, hvordan vi skal gøre det. Er det bare ved at genindføre grænsekontrol og så tro, at de hele løser sig selv? Nej. Måske skulle man prøve at satse på at få flere toldere. I øvrigt støttede Dansk Folkeparti mig bekendt den pakke, der gjorde, at man netop skulle skære ned i antallet af beskæftigede ved SKAT med 1.500 mennesker frem til 2013. Så måske skulle Dansk Folkeparti prøve at tage et ansvar i stedet for at sige, de gerne vil have toldere, men samtidig stemmer for, at der skal ske en nedskæring.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg synes jo egentlig, at det er ganske, jeg vil ikke sige morsomt, for det er sådan en ganske alvorlig baggrund, vi diskuterer på i dag, men at det i hvert fald har en lidt højere underholdningsværdi, at vi nu tilsyneladende fra Socialdemokraternes ordfører skal høre, at succesen bl.a. kan måles i, at køerne er faldende, når folk skal ud at rejse på charterferie. En ting var jo så, om det dog bare var tilfældet, at folk skulle stå mindre i kø, når de skulle igennem kontrollen for at komme til Kreta, men det er jo ikke tilfældet. Faktisk oplever vi rundtomkring, at der er lige så lange køer, som der tidligere har været, og i øvrigt er det en opgave, som ligger hos lufthavnsmyndighederne i de enkelte lufthavne.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren endnu en gang: Hvis man nu fra Socialdemokraternes side synes så utrolig godt om det her Schengensamarbejde, var det så ikke en idé, at man prøvede på rent politisk at fremsætte nogle helt konkrete forslag med nogle målbare tiltag og sagde, at man gerne ville have vurderet succeskriteriet og -graden på de og de områder for derefter rent sagligt at kigge på, om der overhovedet har været en målbar effekt til den positive side? For det, der er vores påstand, er sådan set, at det har det ikke.

Ja tak. Ordføreren.

Jamen jeg kan kun henvise til fagfolk - politifolk, toldere - der måske ved, hvad de har med at gøre. Det er jo nogle mennesker, der arbejder med det her område, og når de fortæller, at det har haft en positiv effekt at kunne samarbejde på tværs af grænserne, må jeg som almindelig borger og politiker forholde mig til, hvad eksperter, fagfolk siger til mig. Jeg kan så gå rundt og have en tese om, at nu stiger kriminaliteten, og jeg kan have en antagelse om, at det nok skyldes nogle østeuropæere, ja. Men man er også nødt til at forholde sig til de faktuelle kendsgerninger, og de faktuelle kendsgerninger er, at fagfolk siger, at der er kommet noget godt ud af Schengensamarbejdet.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Nu har jeg ved hvert svar hørt på, at vi skal lytte til, hvad fagfolkene siger, og så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Når de samme fagfolk siger, at der er mellem 3.000 og 5.000 kriminelle rumænere i Danmark, skal vi så også lytte til det, og hvad skal vi så gøre ved det? Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at høre, hvad Socialdemokraterne gerne vil gøre ved det.

Der bliver også hele tiden sagt, at det, fagfolkene siger, er, at vi skal samarbejde, men det gjorde vi altså også inden 2001. Man samarbejdede jo - politiet, efterretningstjenesterne, alle samarbejdede jo om at bekæmpe international kriminalitet. Det gode ved grænserne var bare, at vi også havde en mulighed for at stoppe nogle ting, der både kom ind i landet og kom ud af landet. Så jeg kunne godt lige tænke mig at høre, om det kun er nogle af fagfolkene, vi skal lytte til, eller om det er dem alle sammen.

Ordføreren.

Nu er Socialdemokratiet et parti, der ikke tager tingene ud af deres kontekst eller prøver at lave et sort/hvidt billede. Vi prøver at forholde os til helheden, og helheden er, at der er bekymringer. Det benægter vi ikke, og det har jeg heller ikke benægtet i min ordførertale. Spørgsmålet er bare, hvordan vi skal løse problemerne, og der siger fagfolk, at vi skal gøre det via samarbejde, fordi det er det mest effektive.

Så siger ordføreren, at der er 3.000-5.000 rumænere i Danmark, og spørger, hvad vi skal gøre ved det. Jamen fra oppositionens side har vi lavet en handlingsplan, hvor et af punkterne netop er en national handlingsplan, der skal se på det her område, og hvor et af underpunkterne er en styrkelse af grænsekontrollen i forhold til våbensmugling, bare for at nævne et af punkterne.

Fru Pia Adelsteen.

Jeg synes da, det er fint, at Socialdemokraterne gør, som de plejer - var jeg lige ved at sige - og laver en handlingsplan, når der er et problem, i stedet for at prøve på at håndtere det. Det minder mig lidt om 1970’ernes rundbordssamtaler et eller andet sted. Men jeg kan forstå, at det er Dansk Folkeparti, der er de romantiske.

En af de ting, som ordføreren også sagde, var, at man skulle have en øget dialog, at man skulle have et øget samarbejde, som skulle gøre det nemmere at gå efter bagmændene. Det tror jeg egentlig godt af at vi kan blive enige om, men det er jo ikke nødvendigvis samtidig en forudsætning, at man gør grænserne vidt åbne, så alt kan komme ind. Og det, som bekymrer mig, er, at man ligesom erstatter en kontrol, hvor man kunne fange noget, med en efterretning, dvs. efter at skaden er sket. Efter at folk er blevet røvet i deres hjem, gør vi noget. Vi prøver ikke at gøre noget, før det sker.

Fru Yildiz Akdogan.

Jamen det er jo ikke korrekt. Jeg vil gerne understrege over for ordføreren, at Socialdemokratiet i den grad også tænker i præventive handlinger i stedet for bare at prøve at stemple nogle mennesker for, at det hele er sket på grund af dem.

Jeg vil så sige, at et eller anden sted virker det lidt hyklerisk, at Dansk Folkeparti på den ene side gerne vil have, at der skal være øget kontrol, men at Dansk Folkeparti på den anden side har støttet - og det vil jeg gerne lige understrege - at der sker en reduktion af personalet i SKAT fra 8.500 til 7.000, det er målet op til 2013. 1.500 mennesker færre i SKAT, det er noget, Dansk Folkeparti har støttet. Og så vil Dansk Folkeparti samtidig anklage os for, at vi ikke gør nok. Det virker noget selvmodsigende på mig, at man på den ene side gerne vil have mere kontrol, flere toldere, men at man samtidig støtter et forslag, der netop gør, at personalet i SKAT reduceres med 1.500 mennesker.

Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører.

SF er meget fokuseret på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, narkokriminalitet, det store problem med østeuropæiske bander og våbensmugling. Det er alt sammen dybt foruroligende trusler mod vores nationale sikkerhed og velfærd, men det er mig uforståeligt, hvorfor vi nu igen skal stå her og diskutere et forslag om genindførelse af grænsekontrol.

Politiet mener ikke, at det vil have den store effekt, og de er egentlig meget godt tilfredse med Schengensamarbejdet, som giver dem muligheder for at samarbejde med udenlandske myndigheder og i langt større grad kunne nå frem til bagmændene for den organiserede kriminalitet. Selvfølgelig ville det være rart at kunne stoppe alle østeuropæiske bander ved vores grænser, og det er ganske rigtigt et problem, at mange udviste kommer tilbage til landet, men jeg tror, at vores ressourcer ville være bedre brugt på at udbygge Schengensamarbejdet, så de bander kan blive optrævlet i deres hjemlande. I de Schengenlande, som har en delvis grænsekontrol, er der - som det også blev fremført, da vi behandlede beslutningsforslaget sidste år - altså ikke noget, der indikerer, at de har mindre problemer med hverken narkotika, menneskehandel, bandekriminalitet eller våbensmugling. Der er altså ikke nogen indikation for, at grænsekontrollen vil virke. I stedet for kan man måske have bange anelser om, at det kunne have den modsatte effekt og forhindre, at man rent faktisk får fat i nogle af bagmændene for den organiserede kriminalitet, fordi man får stoppet nogle ved grænsen og så ikke får dem forfulgt videre.

Der skal - synes jeg - ses på, hvordan vi bedre forhindrer, at indsmugling kan ske i vores land. Især de store problemer, som vi også har med våbensmugling, skal vi sørge for bliver forhindret i fremtiden. Men grænsekontrol er altså ikke løsningen. At man løser problemet ved at genindføre grænsekontrol og kigge i folks poser, når de krydser grænsen til Danmark, tror jeg simpelt hen ikke på. Problemet skal derimod løses gennem en tættere koordinering mellem de relevante myndigheder og EU-myndighederne på området i bekæmpelsen af alle former for grænseoverskridende kriminalitet.

SF mener, at vi bedst og på den smarteste måde bekæmper de former for kriminalitet ved at samarbejde. Det samme gælder f.eks. for bekæmpelsen af kvindehandel, en sag, som SF er rigtig optaget af, og her er der faktisk god grund til at kritisere regeringens slappe indsats. Men igen: Problemet løses ikke gennem en genindførelse af grænsekontrollen i Danmark. Problemet med bander fra de østeuropæiske lande er et problem, som bedst løses i fællesskab, i det her tilfælde i EU.

Hr. Morten Messerschmidts idé om en effektiv grænsekontrol som et helt centralt værn mod de her udfordringer forekommer mig at være noget ude af trit med den virkelighed, som vi er en del af. Vi har brug for en forstærket politiindsats både herhjemme, i andre lande og især i de lande, hvor kriminaliteten rent faktisk opstår. Problemet løses ikke ved at sætte en bom op ved grænsen til Danmark, men derimod ved at den danske regering presser på, for at EU indtager en mere offensiv rolle i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet i Europa.

Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Nu taler fru Karina Lorentzen Denhhardt om virkeligheden. Jeg er stor tilhænger af virkeligheden, så lad os endelig holde fast i den. Jeg tror, at en stor del af den virkelighed, som mange borgere her i landet oplever, er, at vi har en bandekrig, hvor de kriminelle har uhindret adgang til de våben, de gerne vil have. De oplever en verden, hvor det på alle institutioner lige fra gymnasier til folkeskoler, på gaden og alle mulige steder er let at få adgang til narkotika, og det er lige fra hash til hårdere stoffer.

Det er den virkelighed, de fleste mennesker lever i, og den har selvfølgelig en direkte sammenhæng med, at man, så snart man er inde i et EU-land, har fri adgang til Danmark. Hvis man så at sige finder det svageste led i Østeuropa, er der fri passage til Århus, København, Odense, Aalborg og til alle de andre større byer. Og det er danskerne, der betaler prisen. Hvad er SF's svar til de danskere, hvis børn får tilbudt narkotika, hvis venner og bekendte bliver skudt med de illegale våben og bliver ofre for bandekriminaliteten, andet end det helt forfladigede, at en bom ikke virker? Jeg synes ærlig talt, at niveauet er lavt.

Ordføreren.

Jeg er født i grænselandet, jeg har været over grænsen hundredvis af gange, mens vi stadig havde grænsekontrol, og jeg kan forsikre hr. Morten Messerschmidt om, at den grænsekontrol var hullet som en schweizerost. Hvis man ville tage ting med ind i landet, kunne det i stor stil lade sig gøre.

Politiet siger jo selv, at den her måde at bekæmpe kriminalitet på ganske enkelt ikke er den mest effektive. Den mest effektive måde at bekæmpe den her form for kriminalitet på er via et samarbejde. Hvis man stopper nogle i en stikprøvekontrol ved grænsen, mister man måske muligheden for at forfølge det her stof eller de her våben helt frem til bagmændene og få fat i dem, og det er jo dem, der sidder og trækker i trådene. Det er jo ikke den kurer, som kører over grænsen med 1 kg hash eller heroin. Der er jo en efterspørgsel og et marked, og der er jo nogle personer i Danmark, der tjener penge på de her ting. Det vil være meget mere effektivt, hvis vi får lavet et godt samarbejde, som stopper de her kriminelle.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg synes, det er så spændende at høre fru Karina Lorentzen Dehnhardts udredninger. Nu forstår jeg, at det simpelt hen er til skade for optrævlingen af netværkene, hvis vi fanger dem, der kommer med narkotikaen. Hvis vi fanger dem, der bringer de illegale våben over grænsen, så forhindrer det faktisk politiet i at finde de onde bagmænd. Det er godt nok et synspunkt, som SF og socialisterne generelt må stå ganske alene med.

Hvis det virkelig var sådan, at grænsekontrol var fuldstændig ineffektiv og overhovedet ikke havde nogen gavnlig effekt og i øvrigt aldrig nogen sinde ville kunne bibringe noget som helst positivt, hvorfor har skiftende danske regeringer så fastholdt grænsekontrollen lige indtil den dag, hvor EU befalede, at den skulle nedlægges? Hvorfor skulle vi tvinges til at droppe grænsekontrollen, hvis grænsekontrollen var så tåbelig?

Ordføreren.

Jeg må bedrøve hr. Morten Messerschmidt med, at SF faktisk ikke står alene med det synspunkt, at man kan miste en mulighed for at bekæmpe den organiserede kriminalitet, hvis folk bliver stoppet ved grænsen. Det var faktisk den nuværende økonomi- og erhvervsminister, vores tidligere justitsminister, der bragte det tema på banen, da vi behandlede hr. Morten Messerschmidts sidste beslutningsforslag om det her. Så det er skam ikke grebet ud af den blå luft.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor Socialistisk Folkeparti er så forhippet på at afskaffe den gode kontrol, vi havde i sin tid, og stadig væk mener, at den kontrol ikke kunne bruges til ret meget. Når jeg læser, hvad det er, fremtrædende folk inden for SKAT siger i forskellige medier, så synes jeg, det er sådan, at de samstemmende siger, at det nu havde været bedre, hvis vi havde den gode gamle grænsekontrol, som vi havde, før Danmark gik ind i Schengensamarbejdet.

Jeg ved ikke, om fru Karina Lorentzen læser aviser, men i 24timer her den 30. marts udtalte Carl Andersen, der er funktionschef i SKAT og har med det her at gøre - og jeg citerer: Tidligere, da vi fik oplysninger fra grænsepolitiet og tjekkede folks pas, var det meget nemmere at vurdere, hvem vi skulle tjekke for eksempelvis våben. Så det vil være en fordel for os at genindføre den. Citat slut.

Så vi har altså et klart budskab her fra en fremtrædende mand inden for SKAT, der siger noget, der er fuldstændig modstridende med, hvad fru Karina Lorentzen sagde lige før.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, hr. Peter Skaarup lever i en eller anden drømmeverden som i en Morten Korch-film, hvor vi bare kan lukke grænserne, og så vil det løse alle problemer. Sådan er virkeligheden jo ikke. SF er også optaget af, at der skal være en form for grænsekontrol, men med det mener vi, at det skal være en baglandskontrol. Vi skal have mulighed for at forfølge de her forbrydere ved kontroller overalt i Danmark, hvis det er det, der skal til.

Nu må jeg bare påpege, at hr. Peter Skaarup jo er med i et støtteparti til regeringen, som rent faktisk har skåret ned på ressourcerne til SKAT. Måske er det i virkeligheden her, problemerne ligger.

Jeg kunne i Nordjyske læse en artikel her mellem jul og nytår, som fortalte om, at vi er gået fra at have 800 toldere til at have 105. Det er en ganske stor nedskæring, og der kunne måske være en sammenhæng mellem det og al den narko og alle de våben, som flyder ind i Danmark. Vi er da parate til at kigge på ressourcerne til SKAT, vi vil gerne være med til at løse det her problem.

Hr. Peter Skaarup.

Fru Karina Lorentzen kan være helt sikker på, at vi meget gerne ser flere toldere, og det arbejder vi også på. Fru Karina Lorentzen siger, at Dansk Folkeparti lever i et Morten Korch-samfund, fordi vi ønsker grænsekontrol. Der kan jeg altså bare lige oplyse fru Karina Lorentzen om, at det gør hele Tyskland så også, for Tyskland har jo netop benyttet sig af muligheden for at genindføre grænsekontrollen med pastjek for at stoppe mulige demonstranter på vej til NATO-topmødet i Strasbourg. Tyskland har benyttet den mulighed midlertidigt at lukke grænsen i forbindelse med et fodboldmesterskab, der blev afholdt for ikke lang tid siden i Tyskland.

Så det, fru Karina Lorentzen taler for her, er altså, at vi skal opfatte Tyskland som et Morten Korch-samfund. Nej, det skal vi ikke, de gør det med god grund. Hvorfor gør Danmark det ikke, hvorfor vil SF ikke være med til det?

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Peter Skaarup, at nu snakker vi om to forskellige ting. Nu snakker vi om at lukke grænserne ved særlige lejligheder og så foretage en meget, meget massiv kontrol af hver eneste, der kommer ind. Det er jo ikke den form for kontrol, som vi kan gennemføre, for vi er jo en del af Schengensamarbejdet. Danmark har også benyttet sig af muligheden for at lave en massiv kontrol ved grænsen ved en enkelt lejlighed, og det kan man selvfølgelig gøre, når der er et eller anden helt specielt på færde. Men det vil altså være en meget, meget dårlig måde at bruge ressourcerne på, hvis vi kaster dem ud på at lave sådan en grænsekontrol til hverdag, det vil simpelt hen ikke være effektivt i forbindelse med den her form for kriminalitetsbekæmpelse. Hovedparten af kriminaliteten bliver altså stadig væk begået af danskere her i Danmark, og det er et langt, langt større problem.

Det er ikke for at sige, at det her er et lille problem, det er bare for at sige, at vi skal være meget opmærksomme på, hvor vi sætter ind med vores ressourcer, og hvor vi bruger pengene, når vi skal bekæmpe kriminalitet.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Vi har talt lidt om at lukke grænserne ved særlige lejligheder, og som ordføreren nævnte, er det faktisk også sket her i Danmark.

Så vidt jeg husker - nu vil jeg ikke lægge hovedet på blokken - havde man senest en massiv kontrol, hvor man bl.a. tog en masse lastbiler for ikke at betale vejafgift for at køre i Danmark. Så ikke nok med, at man måske kunne tage en masse våben nede ved grænsen, man kunne måske også tage en masse af de tunge lastbiler, som slider gevaldigt på vejene, for at snyde og dermed få lidt flere penge i statskassen, så vi kunne vedligeholde vejnettet, sådan som vi så gerne vil. Det er en ting.

En anden ting er faktisk de stakkels kvinder, der bliver handlet med. Er de først kommet ind i EU, kan de komme rundt i og blive solgt i hele EU, uden at nogen opdager det, og mener ordføreren ikke, det er et problem?

Ordføreren.

Jo, naturligvis er det et problem, og det er også noget, vi meget gerne vil have løst i SF. Vi er meget, meget opmærksomme på, at der skal gøres noget ved menneskehandel, for det er ganske uacceptabelt.

Men den måde, Dansk Folkeparti foreslår at gøre det på ved at genindføre grænsekontrol, er jo fuldstændig ude af proportioner med, hvordan vi bruger ressourcerne mest fornuftigt; det siger politiet selv. Vi skal have mulighed for at have en baglandskontrol, og vi skal have mulighed for at stoppe de udenlandske lastbiler, som Dansk Folkeparti snakker om, i vores ganske almindelige kontroller rundtomkring i landet. Dem har vi i forvejen ikke ret mange af, så det ville være meget bedre, at vi fik postet ressourcerne derhen, og politiet er altså de bedste til at finde ud af, hvor ressourcerne bruges bedst.

Fru Pia Adelsteen.

Ja, så er jeg i hvert fald uenig, hvis det er det, politiet mener. Jeg vil faktisk mene, at et kamera nede ved grænsen ville tage ret mange lastbiler. Det er det, man gør i Tyskland. Man fotograferer bare lastbilerne, så finder man ud af, om de har betalt eller ej, og har de ikke det, får de en ekstra regning. Det kunne vi jo f.eks. også gøre i Danmark, og det ville i hvert fald løse et af problemerne, selv om det ikke løser problemerne med våbnene og kvinderne.

Jeg undrer mig over, at ordføreren har sagt, at man ikke nødvendigvis skal tage en, der smugler hash, eller hvad det nu måtte være, ved grænsen. Dem skal man ikke nødvendigvis tage ved grænsen, for det har vist sig, at det er bedre, at man følger dem hele vejen, for så kan man også få fat i bagmændene.

Jeg skal bare spørge: Siden grænsekontrollen ophørte i 2001, er antallet af bagmænd, der er fængslet, da steget, og har man optrævlet flere af de her bandeorganisationer? Ved ordføreren det?

Ordføreren.

Jeg kan faktisk ikke stå her og gøre rede for hele det samlede kriminalitetsbillede i Danmark. Jeg kan bare henholde mig til, hvad den tidligere justitsminister sagde, nemlig at det rent faktisk var en mulighed, som politiet gerne ville have, hvis det skulle kunne følge sagerne fuldstændig til dørs og få fat i de bagmænd, som rent faktisk sidder som et net i Danmark og distribuerer narko og våben.

Det er altså vigtigt, at man kan gå efter bagmændene. Efterspørgslen er der jo i en eller anden udstrækning, og hvis man ikke får fat i bagmændene, nytter det jo ikke noget. Der er jo masser af små, skaldede kurerer, som gerne vil udføre de loppetjanser, og det er altså ikke dem, det er sjovest at få fat i. Det er bagmændene.

Fru Liselott Blixt for en kort bemærkning.

Jeg forstår heller ikke helt den retorik, som ordføreren har.

Tilbage i december måned sagde selv samme ordfører, at vi ikke kunne slippe grebet om narkobekæmpelse, at narko var årsag til så megen ulykke, og at vi heller ikke kunne være bekendt over for vore nabolande, at Danmark blev et fristed eller transitland for narko. Narko udgør den største sundheds- og kriminalitetsrisiko for vores børn og unge, og derfor smerter det mig at høre endnu en gang inden for en uge, hvordan narkobekæmpelsen halter, fordi vi ikke får fat i det, sagde ordføreren også.

Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Det er faktisk fuldstændig ordret citeret, og det mener jeg stadig væk.

Jeg tror bare, at forskellen ligger i, hvordan SF og Dansk Folkeparti rent faktisk vil nå det mål og mindske narkomængden og våbenmængden i Danmark. En af de måder, man kan gøre det på, er ved at tilføre SKAT nogle ressourcer, så de kan lægge kontrollerne og indsatsen der, hvor de finder det rigtigst, og ved at give politiet ressourcer, så de kan lægge indsatsen og kontrollen rigtigst.

Det er først og fremmest et spørgsmål om ressourcer til politiet og SKAT, som så planlægger, hvordan det her skal gøres. Det er altså ikke politikernes opgave at finde ud af, hvor indsatsen udelukkende skal gøres, for vi har altså ikke en så massiv indsigt, at vi ved, hvor det er bedst at gøre det.

Fru Liselott Blixt.

Når man som ordfører siger fra talerstolen, at det er bedre at lægge kontrollen inde i landet end ved grænsen, må man vel også have en vis idé om, hvor den skal ligge. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor den skulle ligge inde i landet, for når vi ved, hvor vores grænser er, hvor skulle vi så ellers lægge den, så vi kunne få fat i dem, der kommer ind?

Ordføreren.

Noget af det, man gør i dag, er f.eks. at lave razziaer på rastepladser langs med motorvejsnettet, og det er jo en af de metoder, man kan benytte. Men politiet og SKAT finder jo ud af i samarbejde, hvor det er væsentligst at udføre en kontrol. Nogle gange har man jo en god fornemmelse af, hvad det er for nogle personer, der gør det her, og hvorfra de kommer. Man har jo indsigt i forvejen og ved også, hvor kontrollerne skal ligge, og det er jo ikke noget, jeg kan stå og bestemme her på talerstolen, selv om det ville være meget fint, hvis jeg kunne sige, at man skulle gøre det i Viborg. Men det er jo politiet og SKAT, der ved det.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt var jo inde på i sin ordførertale, at man fra SF's side undrede sig over, hvorfor vi overhovedet skulle have den her debat i Folketinget. Og fru Karina Lorentzen Dehnhardt var så også inde på, at man ikke rigtig kunne se problemet, set i forhold til at andre lande, eksempelvis østlandene Rumænien og Bulgarien, havde tilsvarende problemer, og at de i øvrigt ikke havde flere problemer end os. Det var sådan ordene faldt.

Jeg vil så gerne spørge ordføreren: Var det ikke rimeligt, hvis man skulle lave en sådan vurdering, at man så gjorde det ud fra, hvilket niveau man var på, før man begyndte på eksempelvis Schengen? Her tænker jeg på, at Danmark jo er et fasttømret, gammelt land med et gennemreguleret samfund osv., og det har man ikke ligefrem haft samme tendens til i Rumænien, Bulgarien og andre steder. Derfor skal man jo måle på forskellige niveauer, om det er gået op eller ned med kriminaliteten. Og derfor er det måske rigtigt, som ordføreren siger, at det er gået den rigtige vej i Rumænien og Bulgarien, men det nytter jo ikke noget, hvis vi i Danmark oplever, at det går den forkerte vej. Vil ordføreren ikke prøve at reflektere lidt over det?

Ordføreren.

Nu sagde jeg faktisk ikke andet om Bulgarien og Rumænien, end at man selvfølgelig skulle prøve at bekæmpe kriminaliteten der, og det skulle bl.a. være via et samarbejde.

Nej, det, jeg rent faktisk sagde, var, at i Frankrig, hvor man en gang imellem har haft den her delvise grænsekontrol, er der faktisk ikke noget, der indikerer, at menneskesmugling, handel med narko eller våben skulle foregå i mindre omfang end i Danmark. Faktisk tror jeg, at forbruget af narkotika, når det angår hash - efter hvad jeg i hvert fald for nylig har læst mig til - er langt, langt højere i Frankrig end i Danmark.

Så der er ikke noget, der indikerer, at det her vil være effektfuldt. Det, der er effektfuld, er, at vi kan samarbejde med politiet i de andre EU-lande, og at vi har mulighed for at udnytte de informationer til at bekæmpe organiseret kriminalitet i Danmark og i de andre lande. Det er det, vi skal gå efter.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det synes man så fra SF's side at man gør bedst ved at lade Danmark være et åbent transitland, hvor man uden store besværligheder kan lade heroin og alle mulige andre former for varer passere, uden at man har en god og fast kontrol.

Men jeg vil gerne stille SF's ordfører et spørgsmål om et helt andet problem med hensyn til det her med Schengen. Når udlændinge eksempelvis fra et andet EU-land kommer til Danmark, får de ikke, ved at der netop ikke er paskontrol, et stempel i deres pas, der viser, at de er indrejst i Danmark på en given dato. Et af de problemer, som bl.a. politiet har konkretiseret i fjernsynet flere gange, er, at når de fanger nogen ude på gaden i forbindelse med en eller anden politiopgave, kan de ikke se, hvor længe vedkommende har været i Danmark. Da der ikke er noget tidsstempel i passet, hvor politiet kan se, hvor længe vedkommende har været her, kan politiet ikke sige, at vedkommende nu har været for længe i landet i forhold til det tidsbestemte turistvisum, vedkommende har, og at vedkommende derfor kan udvises af Danmark. Det ville jo derfor være bedre, hvis vi fik Schengen, så vi fik mulighed for at stemple folks pas, når de kom fra andre østeuropæiske lande og ind i Danmark. Så kunne vi sikre os, at vi vidste, hvor længe de havde været her.

Ordføreren.

Det vil jo kræve, at vi systematisk stempler hvert eneste pas hos hver eneste udlænding, der kommer til Danmark - og jeg skal bare oplyse, at det gjorde man heller ikke tidligere. Som jeg fortalte, var grænsen tidligere som en hullet schweizerost; det var meget tilfældigt, hvor man lagde stikprøvekontroller, og det var meget tilfældigt, hvilke pas man kontrollerede.

Spørgsmålet er, om det bedste er at kanalisere en masse ressourcer over i en grænsekontrol, der gør os hermetisk lukket a la Sovjetunionen - et samfund, som jo i øvrigt heller ikke kunne holde narko og alt muligt ude. Er det der, vi skal bruge pengene? Det tror jeg altså bare ikke.

Jeg synes, at vi må lytte til politiet i den her situation. De siger, at de har rigtig stor glæde af Schengensamarbejdet; det giver dem nogle muligheder, som de ikke havde tidligere. Det synes jeg vi skal værdsætte, og så skal vi overlade til politiet at lægge den rigtige indsats. Det kan vi altså ikke gøre her fra Folketinget.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg synes også, at vi skal komme ind på en anden problemstilling, som jeg godt vil høre Socialistisk Folkepartis bud på. Det er jo sådan, når f.eks. østeuropæiske bander kommer til Danmark og begår ugerninger - begår hjemmerøverier, tricktyverier osv. - at der rent faktisk er nogle mennesker i den anden ende, nemlig dem, der bliver ofre for de her forfærdelige ugerninger, som de kriminelle begår.

Jeg vil gerne høre Socialistisk Folkeparti, om de rent faktisk bekymrer sig om, at der er en masse danskere, der nu bliver ofre, og som i en lang årrække er blevet ofre for hjemmerøverier og andet skidt, netop fordi man har åbne grænser. Jeg er godt klar over, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt nu vil sige: Jamen det var også dengang en hullet schweizerost. Men det var det ikke ifølge Europol; ifølge Europol er den nedlagte grænsekontrol rent faktisk årsagen til de kriminelles store succes i dag.

Ordføreren.

Jeg kan forsikre fru Marlene Harpsøe om, at vi i SF er oprigtigt optaget af ofrene, og dem synes vi vi skal gøre alt for at hjælpe. Vi har jo netop et beslutningsforslag til behandling i Folketinget her i dag, så det bliver meget, meget spændende at se, hvor meget Dansk Folkeparti rent faktisk tænker på ofrene, og om Dansk Folkeparti er villige til at stemme for SF's beslutningsforslag. Så kan vi jo se, hvem der kommer til at tale om ofrene. Så det glæder jeg mig rigtig meget til. Vi er nemlig optaget af at sikre, at der er ordentlige forhold, når man bliver udsat for kriminalitet. Vi er også oprigtigt optaget af at bekæmpe, at kriminalitet overhovedet finder sted. Men det kræver en helt anden tankegang end den, Dansk Folkeparti lægger for dagen.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg kan oplyse, at Dansk Folkeparti rent faktisk gang på gang har været med til at sikre netop flere penge via finansloven til bl.a. »Hjælp Voldsofre« i Danmark. Så synes jeg også, det var rart lige at få meddelt - også til seerne derhjemme - at der rent faktisk sidder nogle her i Folketinget, der er økonomisk ansvarlige, også med hensyn til ofre her i Danmark.

Men lad os nu komme til sagens kerne. Mener man fra Socialistisk Folkepartis side, at stikprøvekontroller, som vi har i dag, ved grænserne og andre steder i landet er nok til at beskytte danskere mod at blive ofre for østeuropæiske bander og lignende, der begår ugerninger her i Danmark?

Ordføreren.

Stikprøvekontroller kan være ét godt redskab - en gang imellem. Men jeg tror bare ikke, at det altid er der, vi får den mest effektive bekæmpelse af våbensmugling, smugling af narkotika og bekæmpelse af hjemmerøverier. Hvordan vil fru Marlene Harpsøe rent faktisk kunne se på en udlænding ved grænsen, at han er en potentiel hjemmerøver? Hvordan vil fru Marlene Harpsøe rent faktisk forhindre, at den person kommer ind i Danmark og begår et hjemmerøveri? Det vil jeg rent faktisk godt vide, for så har fru Marlene Harpsøe nok nogle evner, som jeg ikke har.

Jeg tror, at det er bedst, at vi overlader det her til politiet. Så vidt jeg er informeret, laver man allerede nu i nogle politikredse særlige strategier over for østeuropæere, som kommer her og begår kriminalitet. Jeg er overbevist om, at vi i løbet af noget tid vil se effekterne af det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Hvorfor var der i sin tid et meget, meget stort flertal i Folketinget, der syntes, det var en god idé at gå med i Schengensamarbejdet? Det var der altså ud fra den betragtning, at man havde en mulighed for med Schengensamarbejdet langt bedre at samarbejde om at bekæmpe den grænseoverskridende organiserede kriminalitet. Man gjorde det også, for at det skulle være lettere for borgere i de pågældende i Schengenlande at bevæge sig på tværs af landegrænserne, uden at de skulle holde i kø for at vise pas.

Så der var sådan set to overordnede formål med, at man lavede Schengensamarbejdet, to formål, som jeg synes var rigtig gode. Men selv om man nu har lavet en aftale, Schengenaftalen, er det jo ikke sådan, at vi ikke kan genindføre grænsekontrollen midlertidigt. Det kan vi jo rent faktisk gøre, hvis det er sådan, at det skønnes nødvendigt.

Myndighederne vurderer i øjeblikket, at det ikke er nødvendigt at lave en egentlig grænsekontrol, og den vurdering bakker vi op om. Hvis situationen ændrer sig og nødvendiggør, at der midlertidigt genindføres grænsekontrol, så vil vi også bakke op om den beslutning. Det skal ikke være en politisk, populistisk beslutning, at der genindføres grænsekontrol for en kortere eller længere periode. Det skal derimod være en beslutning, der er funderet på et fagligt og sagligt grundlag, en faglig og saglig vurdering. Det er det, der skal til, hvis grænsekontrollen skal genindføres midlertidigt, og det kan jo bestemt ikke udelukkes, at der kan opstå en sådan situation, hvor myndighederne siger: Nu vil det være hensigtsmæssigt at gøre det. Og i det øjeblik, hvor myndighederne siger det, bakker vi op fra konservativ side.

Det, vi skal spørge os selv om, er jo: Hvordan bruger vi bedst politiets kræfter i indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet? Hvordan bekæmper vi bedst den grænseoverskridende kriminalitet? Det er jo det spørgsmål, vi er nødt til at stille sig selv. Er det, ved at de danske betjente står skulder ved skulder langs grænserne? Og det handler jo så ikke kun om grænsen mellem Danmark og Tyskland i Sønderjylland, det handler også om, at det skal være langs kyststrækningen - Danmark har en kyststrækning på omkring 7.000 kilometer, og der er kun 10.000 politifolk, så de skal løbe noget frem og tilbage for at kunne lave den her effektive grænsekontrol - for ikke at tale om luftrummet, for kriminelle kan jo også simpelt hen bare via fly sørge for at få ting ind og ud af Danmark. Så det ville blive en meget, meget vanskelig opgave for politiet at stå dér skulder ved skulder og sikre, at grænsekontrollen er effektiv.

Man må i forlængelse af dette også spørge sig selv, om vi skal jagte de kriminelle, eller om vi skal genere millioner af lovlydige borgere, som har et ærinde i et andet EU-land. Det er jo det, man også må spørge sig selv om i den her forbindelse. Og der er det bare vores opfattelse, at det er langt bedre, at vi har et analyserende politi, et intelligent politi, som bruger kræfterne på at optrævle de her netværk, og som bekæmper den grænseoverskridende kriminalitet på en intelligent måde i stedet for at stå skulder ved skulder med hænderne i lommen og se på, hvad der så i øvrigt skulle komme forbi.

Politiet gør jo allerede det i dag - og SKAT i øvrigt også – at de sætter ind og laver stikprøvekontroller i det, der hedder baglandet. Altså, baglandspatruljerne i grænselandet foretager rent faktisk kontroller; man foretager kontroller af den trafik, der er. Man gør det ikke lige på selve den geografiske linje, der er mellem f.eks. Danmark og Tyskland, men man gør det altså i baglandet. Der kører man rundt og vurderer og kigger på de køretøjer og personer, der bevæger sig rundt, og indimellem stiller man sig også op og standser alle de køretøjer, der kommer, for at prøve at lave noget stikprøvekontrol.

Det er altså måden, man gør det på i dag. Det er jo ikke sådan, at man ingenting foretager sig. Det er ikke sådan, at det bare er nemt at gøre. Men det må være således, at vi stiller os selv det nødvendige spørgsmål, hvordan vi bedst og mest effektivt bekæmper den grænseoverskridende kriminalitet, og der er det jo altså myndighedernes vurdering, at det gøres bedre ved at være analyserende og intelligent i sit arbejde end ved at stille nogle betjente op på grænsen, som skal stå der med hænderne i lommen og vurdere de køretøjer, der kommer forbi.

Så vi har fra konservativ side den opfattelse, at det forslag til vedtagelse, der ligger, er et rigtig godt forslag, hvor vi konstaterer, at der rent faktisk bliver gjort en meget, meget effektiv indsats, at man rent faktisk gør noget ved de her problemer, som vi jo er enige i skal løses. Den grænseoverskridende kriminalitet skal naturligvis bekæmpes, og det skal den, uanset om den er grænseoverskridende i forhold til den dansk-tyske grænse, eller om det handler om grænsen mellem Jylland og Fyn og Sjælland. Hvor end den kriminalitet nu florerer og bevæger sig hen, så skal den bekæmpes.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Hr. Tom Behnke er afvisende over for at genindføre grænsekontrollen, og det synes jeg er meget uforståeligt, specielt i den situation, vi står i lige nu, der jo er en særlig situation. Vi har en bandekrig, der kører, og vi har brug for et strategisk godt sted at kontrollere, hvad der kommer ind i Danmark af skydevåben. Og det er selvfølgelig ved grænsen; det er det allermest naturlige sted at kontrollere, hvad der kommer ind i vores land.

Når det så er sagt, siger hr. Tom Behnke, at det skal politikerne i øvrigt ikke tage stilling til. Det er noget, vi har nogle eksperter til at vurdere. De arbejder med det her i det daglige, så der er ikke behov for, at vi tager stilling til det herinde, selv om Dansk Folkeparti altså foreslår genindførelse af grænsekontrollen. Der må jeg så bare lige sige, at nogle af de såkaldte eksperter, der vel må formodes at vide helt præcis, om der er brug for det her eller ej, kommer fra SKAT, som står for arbejdet med at kontrollere smugleri i det daglige. Der kan jeg konstatere - jeg ved ikke, om hr. Tom Behnke har set det - at funktionschefen inden for SKAT, der sidder med det her i det daglige, lige netop siger, at der er brug for grænsekontrol. Så de, der er eksperter på det her område, anbefaler det.

Betyder det, at hr. Tom Behnke er parat til at genindføre grænsekontrollen, når de, der er eksperter, siger, at der er brug for det?

Ordføreren.

Vi er ikke afvisende over for at lave en midlertidig genindførelse af grænsekontrollen. Det er vi ikke. Men det, vi siger, er, at det ikke er sådan, at vi skal sidde herinde i Folketingssalen og handle om, hvornår vi synes det skal være, hvor længe vi synes det skal være, og hvordan vi synes det skal være. Det må være myndighederne, der fra dag til dag foretager en konkret vurdering af, om det er nødvendigt. Myndighederne vurderer samlet set i dag, at det ikke er nødvendigt. Den beslutning bakker vi op om. Hvis de i morgen eller i aften kl. 23.00 siger, at de altså mener, at det er nødvendigt nu, så bakker vi den beslutning op. Men vi mener ikke, at det skal være en politisk - og slet ikke en partipolitisk - beslutning, hvorvidt man skal gøre det.

Hr. Peter Skaarup siger, at det ville være effektivt at sætte ind i forhold til de våben, som kommer ind landet i øjeblikket - nu aner vi jo ikke, hvornår de våben er kommet ind i Danmark - og som bliver brugt i en bandekrig, og hvis man virkelig skulle følge den tanke til dørs, skulle man jo lave grænsekontrol til Nørrebro. Det er dér, vi har set de fleste skyderier. Skal vi så genindføre voldene og byportene og sætte vagtposter op langs Nørrebros grænser, eller hvad havde man forestillet sig? Det gør man selvfølgelig ikke. Så det med, hvor grænsen egentlig er henne, er jo svævende i dag.

Ja tak. Hr. Peter Skaarup.

Jeg må sige til hr. Tom Behnke, at det jo faktisk er det, man gør. Vi har jo netop i Folketinget taget stilling til, at politiet har haft behov for, og vi har også givet dem lov til, at lave visitationszoner, der sikrer, at man ikke får våben ind i bestemte områder, netop for at bekæmpe bandekrigen. Så det er jo præcis det, man gør. Men det havde dog været mere tilgængeligt og nemt for os alle sammen, hvis den grænsekontrol, vi havde tidligere, fungerede, og der var tilstrækkeligt mandskab til at tage sig af den. Det er det, vi argumenterer for.

Så er det så, jeg ikke forstår, at når hr. Tom Behnke skyder ansvaret over på nogle ikkefolkevalgte, der skal tage stilling til det her, og hr. Tom Behnke gerne vil lytte til dem, og jeg så svarer, at der faktisk er nogle af dem, der sidder med hænderne lige direkte nede i det her, som siger, at der er behov for det, så vil hr. Tom Behnke, som jeg forstår det, stadig ikke sige, at man gerne vil honorere det behov. Et eller andet sted synes jeg, at kæden hopper af, og jeg tror, at man er nødt til langsigtet at kigge på grænsekontrol og erkende, at vi lever i en globaliseret verden, og der kan vi ikke have, at vores grænser er åbne for indsmugling af narko og skydevåben.

Ordføreren.

Medarbejdere i forskellige myndigheder har jo ytringsfrihed. Det har enhver medarbejder, og jeg tror, at man kan finde alle synspunkter, hvis man spørger alle medarbejdere, hvad de synes om det ene eller det andet.

Det, vi kan konstatere, og det, som regeringen fortæller os her i dag, og som jo også står i forslaget til vedtagelse, er, at det er myndighedernes vurdering, at det ikke er nødvendigt lige nu. Vi må lægge til grund, at det er rigtigt. Det er altså den samlede myndigheds vurdering og ikke en enkelt medarbejder, der har den holdning.

Med hensyn til visitationszoner vil jeg sige, at det jo er rigtigt, at der er visitationszoner på Nørrebro. På samme måde er der også zoner i baglandet. I grænselandet ved den dansk-tyske grænse er der jo netop også et område, hvor vi har en baglandspatrulje, der bliver sat ind. Visitationszonerne betyder jo ikke, at man står i hver eneste gade på Nørrebro, og standser alt, hvad der er på vej ind og ud af Nørrebro. Nej, det betyder, at man på Nørrebro foretager visitationer. Og det gør man jo også i grænselandet. Det er præcis det, man gør. Man bruger grænselandet som en visitationszone og kan kontrollere køretøjer og personer for, hvad deres ærinde er i Danmark, om de har noget ulovligt med sig osv., og det gør man jo rent faktisk i dag. Men det behøver ikke at betyde, at man skal lukke grænsen.

Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge hr. Tom Behnke fra De Konservative om det her med visitationszoner. Efter hvad jeg kan forstå, er man jo i Det Konservative Folkeparti glade for, at der nogle gange fra politiets side kan oprettes de her visitationszoner i Danmark, således at kriminelle eller andre, som måtte synes, det var morsomt at gå rundt med et skydevåben eller en ulovlig kniv på åben gade, kan blive visiteret, og så kan de blive frataget deres våben. Jeg ser jo inderst inde en grænsekontrol som samme princip. Kan hr. Tom Behnke fra De Konservative ikke også se en pointe i, at en grænsekontrol – altså, at vi ikke har pivåbne grænser, og at man ikke bare kan fragte alt muligt skidt ind over den danske grænse - rent faktisk kan have samme virkning som en visitationszone?

Ordføreren.

Jamen så er det, fordi fru Marlene Harpsøe ikke ved, hvad en visitationszone er. En visitationszone er jo ikke et checkpoint ved hver eneste gade ind og ud af et visitationområde, hvor man har 1.000 betjente til at slå ring om den pågældende visitationszone og visitere alt, hvad der kommer ind og ud af zonen. Sådan foregår det ikke. Det ville være den måde, man skulle gøre det på, hvis fru Marlene Harpsøe havde ret i sin sammenligning, men den er jo forkert. Visitationszonerne fungerer på samme måde, som baglandspatruljerne opererer i grænselandet den dag i dag. Det er fuldstændig ens.

Det var også det, jeg svarede hr. Peter Skaarup lige før. Så hvis det er sådan, at man ønsker at spørge mig om noget af det her, som jeg ved en hel masse om, så stil nye spørgsmål, for det er lidt trivielt at svare det samme hele tiden.

Fru Marlene Harpsøe.

Tidligere svarede hr. Tom Behnke også på noget, som hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti spurgte om vedrørende politiet. Der vil jeg gerne have lov til at sige, at det i dag er sådan - det er jo en kendt sag, det ved vi, der beskæftiger os med netop retspolitikken - at politiet ikke beder om noget, som de ved de ikke kan få. Det er rent faktisk sådan, at først når vi herinde fra Folketingets side siger god for noget, jubler politiet. Sådan plejer det i hvert fald at være.

Men noget, jeg gerne vil spørge hr. Tom Behnke om yderligere, er: Ifølge Københavns Politi befinder der sig mellem 3.000 til 5.000 kriminelle rumænere i Danmark, men sidste år blev der kun udvist 173 af Danmark - hvad mener hr. Tom Behnke om det? I mange

Ordføreren.

Det er vores klare opfattelse, at hvis udlændinge er i Danmark med det formål at begå kriminalitet, bør de anholdes, sigtes, tiltales, straffes og udvises af landet inden for de spilleregler, vi har i dag.

Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Jeg tror, jeg kan gøre det kort. Det Radikale Venstre er tilhænger af, at Danmark deltager i Schengensamarbejdet sammen med jo næsten hele EU plus Norge, Island og Schweiz. Jeg synes, at man skal lægge mærke til, at også lande uden for EU har tilsluttet sig Schengen, simpelt hen fordi det er praktisk, og fordi det giver dem fordele.

Vi mener ikke, at grænsekontrol er en effektiv, nutidig ordning. Vi mener ikke, at man skal bruge mange ressourcer på at kontrollere den helt overvejende part af rejsende, som er lovlydige borgere enten på ferietur eller på forretningsrejse. Man skal bruge ressourcerne på at jagte forbrydere i et samarbejde med myndighederne i andre lande.

Jeg har fulgt debatten i dag nøje, og især har jeg noteret, at kontrol med våben er noget meget centralt i, hvad Dansk Folkeparti mener i denne sag. Hvis nu man skulle forestille sig, at man skulle gøre noget effektivt ved grænserne med hensyn til våbenkontrol, ja, så må jeg vel nærmest forstå Dansk Folkeparti sådan, at vi skulle stille sådan nogle metaldetektorer op, som vi kender fra lufthavnene, f.eks. ved den dansk-tyske grænse og i alle vore havne, således at f.eks. indehavere af lystbåde, motorbåde, der kom til de østjyske havne, skulle igennem metaldetektorer og paskontrol. Det er da helt ude af takt med den moderne virkelighed.

For Det Radikale Venstres vedkommende er vi meget glade for, at vi er med i Schengen, og vi mener, at det samarbejde, der udvikles mellem politimyndighederne, kan give langt bedre resultater. Den fysiske kontrol bliver erstattet af efterretninger, så vi nu kan agere tidligere. Kriminaliteten er i forvejen grænseoverskridende, nu får vi mulighed for at øge kvaliteten i politiarbejdet. Det sidste her er udtalt af Kim Kliver, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter. Altså også vores politimyndigheder har den opfattelse, at frem for at bruge ressourcerne på at kontrollere lovlydige borgeres passage over vore grænser og havne skal man bruge dem på en bedre organisering af politisamarbejdet.

Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Ifølge danske toldere er det i dag alt for let at få narkotika ind i Danmark. Det er Dansk Told & Skatteforbund, som har været ude og sige det. De står med et konkret problem, nemlig at de rent faktisk ikke kan udføre deres arbejde ordentligt. Har hr. Niels Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre ikke en forståelse for, at Dansk Told & Skatteforbund er fortvivlet over, at der slipper så meget igennem deres fingre, fordi de kun må foretage stikprøvekontroller?

Ordføreren.

Jo, men jeg har faktisk forstået, at politiet netop i narkojagten gør det, at de, hvis de f.eks. ved den dansk-tyske grænse opdager, at der er biler med narko, så ikke skrider ind med det samme - så får man jo kun budbringerne, så får man buddene, om jeg så må sige, men ikke bagmændene - så tjekker man de pågældende biler, og så prøver man ad den vej at få fat i nogle af bagmændene, nogle af dem, der står for videresalget.

Så allerede i dag er det faktisk sådan, at man ikke bare uden videre beslaglægger biler med narko, men at man venter, til man kan se, om man kan få fat i nogle af bagmændene. Så det er ikke en grænsekontrol, og det ville heller ikke være effektivt.

Fru Marlene Harpsøe.

Europol påpegede i februar måned her i 2009, at nedlæggelsen af grænserne er en væsentlig faktor for de kriminelles succes. Jeg må sige, at jeg synes, at det, som Europol her bringer på banen, er meget, meget vigtigt og interessant, for som ganske almindelig dansk borger er det jo også det, man oplever, nemlig at det skaber stor utryghed, at man ikke har en vedholdende og vedvarende grænsekontrol, men at østeuropæiske bander bliver sluppet fri ind over vores grænser, så helt almindelige danskere er udsat for hjemmerøverier, tricktyve osv. osv. Har man i Det Radikale Venstre ikke nogen forståelse for det?

Ordføreren.

Jeg har den opfattelse, at den type kriminalitet, som her bliver nævnt, skal bekæmpes med alle egnede midler. Jeg anser ikke grænsekontrol for at være et af de egnede midler til at bekæmpe det - men selvfølgelig skal det da bekæmpes. Uenigheden mellem os består ikke i, om man skal bekæmpe kriminalitet eller ej, uenigheden består i valget af midler, og jeg mener ikke, at en grænsekontrol ville føre til, at man pludselig så, at den type af forbrydelse faldt bort. Hvis bare det var så nemt!

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører.

Det er Enhedslistens grundlæggende opfattelse, at når man snakker om åbne grænser i EU og andre steder, handler det grundlæggende om at sikre erhvervslivets mulighed for indtjening. Det er det, der er vores udgangspunkt for at gå ind i diskussionen om de åbne grænser.

Vores opfattelse er, at der på en række områder er brug for langt mere kontrol. Det handler f.eks. om kapitalbevægelser, som vi efter vores opfattelse bør have langt mere indsigt i og langt mere kontrol med for at forhindre, at man lægger indtægter og overskud steder, hvor det er fordelagtigt for at undgå at betale skat. Det foregår naturligvis i dag inden for EU-landene, men det foregår jo også globalt mellem en lang række andre lande i kraft af den liberalisering af regler om kapitalbevægelser, der er sket.

Enhedslisten ønsker en veterinærkontrol, så andre lande kan få mulighed for at afvise dansk svinekød, som er fyldt med salmonella, men på den anden side ønsker vi også, at Danmark har mulighed for at afvise kyllinger fyldt med salmonella fra andre lande, eller at vi f.eks. har ret til at pålægge eksportører af fødevarer til Danmark at betale det, det koster at gennemføre en nødvendig kontrol.

Vi ønsker stærkere grænsekontrol i forbindelse med våben og andre smuglervarer. Til gengæld er vi imod baglandspatruljer, hvor myndighederne har ret til at stoppe enhver langt fra grænsen uden nogen konkret mistanke. Reelt er det jo visitationszoner i hele grænseområdet. I virkeligheden er det forunderlige ved det, at efter man har fjernet grænsekontrollen, har man på en lang række områder øget kontrollen med de mennesker, som opholder sig i grænseområderne, og måske indimellem udsat befolkningen for betydelig større chikane, end en målrettet og effektiv grænsekontrol ville have gjort.

Vi mener, at der påhviler Danmark et stort ansvar, når nu et flertal har besluttet, at mennesker skal flyttes rundt i Europa, alt efter hvor de bedst kan udnyttes. Vi skal sikre lige vilkår på arbejdsmarkedet, så mennesker fra andre lande ikke udnyttes til social dumping, og vi skal gøre en langt større indsats over for de mange, der bliver udsat for menneskehandel og handles til Danmark. Vi skal reelt hjælpe ofrene i stedet for bare at smide dem ud hurtigst muligt, så de bliver handlet igen. Nogle handles til prostitution, andre til tvangsarbejde, nogle til tiggeri og tyveri. Der handles oven i købet med børn som moderne Oliver Twist-børn. Der er stærkt brug for en koordineret indsats med fokus på at hjælpe ofrene.

Og så skal vi sikre en basal hjælp til hjemløse fra andre lande. Det er en skandale af rang, at velfærdsministerens reaktion på, at to mennesker fra Polen døde af kulde i København sidste år, var at forbyde hjælpeorganisationer at yde hjælp til borgere fra andre EU-lande. En række hjælpeorganisationer har heldigvis valgt at trodse ministre og fortsætter med at give husly og mad, så der ikke er flere, der skal dø.

I forhold til de væbnede opgør, vi har set de seneste måneder, vil jeg sige, at Enhedslisten allerede for et halvt år siden rejste sagen og krævede en national handlingsplan, som bl.a. indbefattede, at vi skulle have en mere effektiv grænsekontrol i forbindelse med våben. Dengang så vi ikke noget til Dansk Folkeparti, de var helt afvisende. Vi har stillet et beslutningsforslag sammen med resten af oppositionen med en lang række tiltag, der rent faktisk kan forebygge fremtidige opgør.

Så Enhedslistens udgangspunkt er, at vi i en lang række sammenhænge har stillet konkrete forslag til beslutninger, som ville kunne sikre, at vi får en effektiv kontrol med kriminelle handlinger, som går på kryds og tværs af grænserne, og på den baggrund ser vi ikke nogen grund til at støtte nogen af de to forslag til vedtagelse, der er fremsat her i dag.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil finde sted tirsdag efter påske, den 14. april 2009.

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 32 [afstemning]:

Forespørgsel til justitsministeren om genindførelse af grænsekontrol.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Anmeldelse 19.02.2009. Fremme 24.02.2009. Første del af forespørgslen (forhandlingen) 02.04.2009. Forslag til vedtagelse nr. V 59 af Morten Messerschmidt (DF). Forslag til vedtagelse nr. V 60 af Kim Andersen (V), Yildiz Akdogan (S), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Tom Behnke (KF) og Morten Østergaard (RV)).

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse, og der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 60 af Kim Andersen (V), Yildiz Akdogan (S), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Tom Behnke (KF) og Morten Østergaard (RV), og der kan stemmes.

For stemte: 96 (V, S, SF, KF, RV, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 19 (DF og EL), hverken for eller imod stemte: 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 60 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 59 af Morten Messerschmidt (DF) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.