Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 4:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvilke initiativer vil regeringen tage for at bekæmpe organiseret kriminalitet og nedbringe risikoen for væbnede opgør?

Af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL).

(Anmeldelse 21.10.2008. Fremme 24.10.2008).

Fru Line Barfod får ordet for at begrunde forespørgslen.

Vi giver lige lidt tid. Jeg må sige, at det ikke er noget krav, at man skal forlade salen, men når man gør det, så må man gøre det på så rimelig en måde, at vi er i stand til at fortsætte forhandlingerne, og det gør vi. Det er fru Line Barfod, der har ordet, værsgo.

Vi har i de seneste måneder oplevet en uhyggelig udvikling med et stort antal skudepisoder på åben gade med både dræbte og tilskadekomne til følge. Bag ved den konflikt, vi ser, ligger der en kamp mellem kriminelle bander. Det er en kamp, der drejer sig om mange forskellige ting, men som også drejer sig om fordelingen af fortjenesten fra organiseret kriminalitet: handel med hash og narko, prostitution, menneskehandel, våben, smugleri, spil og meget af det andet, der foregår.

Justitsministeren har udtalt, at vi bare skal vænne os til den situation. Det er jeg dybt uenig i. Og det er ikke kun, fordi jeg selv bor på Nørrebro og meget tæt på oplever, hvordan det er, når ens børn er bange. Det er, når man oplever at blive ringet op fra fritidshjemmet med besked om, at der igen er blevet skudt, og om man ikke kan komme og hente sine børn, fordi de ikke tør at lade dem gå hjem selv, og når man oplever, hvordan det påvirker alle børnene at blive udsat for den slags.

Men det er ikke kun derfor, at jeg ikke vil vænne mig til det. Det er også, fordi jeg er dybt uenig i hele holdningen. Jeg mener, at det er nedbrydende for samfundet, hvis vi lader de kriminelle få lov til at bestemme. Jeg mener, at de problemer, som vi står over for, er så alvorlige, at vi ikke kan nøjes med bare at råbe på højere straffe eller på flere socialpædagoger. Jeg tror, at der skal en bred vifte af tiltag til, og at det er nødvendigt både at inddrage de professionelle og hele civilsamfundet. Jeg mener, at vi klart skal melde ud, at vi ikke vil acceptere, at de kriminelle styrer. Det er den første, og den mest afgørende beslutning, som vi skal tage. Vi vil ikke finde os i det. Den næste afgørende beslutning er, at vi kun kan løse problemerne i fællesskab. Og problemerne er så store, at vi alle sammen er nødt til at hjælpe til.

Når vi først har truffet de to beslutninger, kan vi gå i gang med at se på, hvordan vi kan løse problemerne. Hvad kan vi hver især gøre, og hvad kan vi gøre tilsammen? Det er vi nødt til, for hvis vi bare lader problemerne fortsætte, hvis vi vænner os til dem, som justitsministeren siger, risikerer vi en udvikling, hvor de ressourcestærke forskanser sig med flere og flere alarmer, sikkerhedsvagter, private vagtværn osv., hvor grupper og områder i samfundet bliver opgivet, hvor en del af vores børn og unge kommer ud i alvorlig kriminalitet, og hvor en række ordentlige virksomheder går nedenom og hjem, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen med det kriminelle miljø.

Jeg mener derfor, at vi i dag skal tage beslutningen om, at vi ikke vil finde os i det. Vi skal have en national handlingsplan. Det håber jeg at vi kan få opbakning til i dag.

Tak til fru Line Barfod.

Så er det justitsministeren for besvarelse.

Jeg vil gerne takke for, at vi i dag får lejlighed til at diskutere et vigtigt og aktuelt tema og også får lejlighed til at redegøre for de initiativer, som regeringen har iværksat for at bekæmpe den organiserede kriminalitet og for at sætte en stopper for de meget bekymrende skudepisoder, som vi har været vidne til i den seneste tid.

Indledningsvis i denne forespørgselsdebat vil jeg gerne slå fast, at vi naturligvis skal gøre alt, hvad vi kan for at sætte ind over for den organiserede kriminalitet. Det har været regeringens klare linje siden 2001, og som det vil fremgå af mit indlæg i dag, tager politiet den organiserede kriminalitet meget alvorligt. Det tror jeg også kom klart frem, da jeg for en måneds tid siden havde lejlighed til at besvare et samrådsspørgsmål for Retsudvalget om bandekriminaliteten.

Når vi taler om organiseret kriminalitet, taler vi om en form for kriminalitet, der ofte foregår i hensynsløse netværk og sammenslutninger, som ikke skyer noget middel i deres kriminelle virke. Hvad enten den organiserede kriminalitet udmønter sig i handel med narkotika, menneskehandel, grov vold, røverier eller anden form for grov kriminalitet, er der tale om en meget alvorlig kriminalitet og et problem, som kan være meget besværligt og ressourcekrævende at efterforske for politiet, fordi politiet jo ofte står over for folk med en professionel tilgang til deres kriminelle virke.

Desværre kan vi lige så godt indse, at problemet med organiseret kriminalitet hverken er et forbigående fænomen eller et problem, som bare kan løses nemt og hurtigt. Det kræver et langt og sejt træk med en intensiv politiindsats, hvis vi skal bekæmpe problemet. Det er også grunden til, at det i de senere år har været et af politiets meget højt prioriterede områder, og at det er et område, som det er nødvendigt konstant at have fokus på.

Hvad består politiets indsats på området så nærmere i? Her vil jeg tage udgangspunkt i politiets særlige indsats over for rockerne. Folketinget vedtog som bekendt i 2003 den såkaldte rockerpakke, som bl.a. indeholdt ændringer af straffeloven og retsplejeloven, så politiet kunne benytte bedre efterforskningsmetoder. Der var bl.a. tale om en udvidet adgang til at benytte civile agenter og mulighed for at hemmeligholde identiteten på politifolk, der har fungeret som agenter. Samtidig blev adgangen til aktindsigt for forsvareren for de tiltalte begrænset bl.a. med henblik på at beskytte anonyme meddelere. Der blev også gennemført en udvidet adgang til konfiskation og til telefon- og dataaflytning.

Rockerpakken fra 2003 gav politiet nogle rigtig gode redskaber til at optrævle, efterforske og presse de danske rockerklubber. Det skal i den forbindelse fremhæves, at det ikke er et krav for at anvende disse efterforskningsredskaber, at der er tale om kriminalitet begået som led i rockerkriminaliteten. Redskaberne kan anvendes bredt i sager om alvorlig kriminalitet, herunder i sager om organiseret kriminalitet.

I forhold til indsatsen over for organiseret kriminalitet vil jeg også pege på rigspolitiets handlingsplan fra 2002 om en intensiveret indsats mod rockerkriminaliteten. Handlingsplanen lægger op til en såkaldt proaktiv og efterretningsbaseret politiindsats. Det betyder bl.a., at politiet uden at afvente konkrete anmeldelser målrettet skal følge og efterforske bandemiljøerne. Med handlingsplanen er der også fokus på at få indsamlet detaljerede oplysninger om de konkrete bander og bandemedlemmer. Det giver politiet et overblik over miljøet, der gør det muligt at følge banderne tæt og få optrævlet de enkelte medlemmers kriminalitet og få dem retsforfulgt.

Et af de tiltag i handlingsplanen, som har vist sig at være meget effektivt mod den organiserede kriminalitet, er den såkaldte Al Capone-model, hvor man populært sagt går efter pengene. Modellen udspringer af, at det helt naturligt vækker undren, at folk, der f.eks. modtager overførselsindkomster, samtidig kan køre rundt i store biler, eje dyre huse og i det hele taget optræde som en anden Al Capone, især når man har en stærk mistanke om, at vedkommendes synlige rigdom stammer fra narkotikahandel eller anden kriminel virksomhed.

Politiet har derfor indledt et intensiveret samarbejde med SKAT og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet for bl.a. via skatte- og afgiftslovgivningen at få ram på rockerne og bandemedlemmerne. Dette samarbejde har haft stor effekt, både fordi politiet og anklagemyndighederne har haft succes med at få idømt rockere frihedsstraf for overtrædelse af skattelovgivningen, og fordi SKAT samtidig har fået inddrevet betydelige summer i skatter og moms til statskassen.

Ud over målrettede efterforskningsskridt og retsforfølgning af de organiserede kriminelle rummer indsatsen også et uhyre vigtigt element i form af forebyggelse, så tilgangen af nye medlemmer standses. Denne vigtige del af indsatsen vil jeg vende tilbage til om lidt, men først vil jeg sige noget om den aktuelle konflikt imellem rockere og bandemedlemmer.

For ud over indsatsen over for den organiserede kriminalitet angår forespørgslen som bekendt også specifikt indsatsen over for væbnede opgør. Det har i den forbindelse været fremme, at den seneste tids forskellige skudepisoder er udtryk for et igangværende opgør mellem rockere og bander om bl.a. kontrollen med narkotikahandel. Inden jeg siger noget om politiets intensiverede indsats på området, tror jeg imidlertid, at det kan være nyttigt at få et kort overblik over, hvordan konfliktbilledet mellem de forskellige grupperinger ser ud lige nu.

Som bekendt har politiet i de senere år foretaget en tæt monitorering af både rockerne og banderne. Rigspolitiets statusrapport for indsatsen mod banderne i 2007 viser, at politiet har et endda meget detaljeret overblik over banderne helt ned på individniveau. Det samme gør sig naturligvis gældende i forhold til rockerne, hvor rigspolitiet bl.a. monitorerer de grupperinger, som er involveret i den aktuelle konflikt. Det drejer sig om Hells Angels og AK 81.

Hells Angels har syv afdelinger i Danmark med cirka 140 tilknyttede personer. Hver afdeling, på nær afdelingen i Aalborg, har tilknyttet en såkaldt kampafdeling kaldet AK 81, der er blevet etableret i 2007 som en støttefunktion til HA. AK 81 består for tiden af over 100 unge mænd, for de flestes vedkommende i alderen 18-25 år. De fleste er kendt af politiet for personfarlig kriminalitet og for overtrædelse af våbenlovgivningen. Det er politiets vurdering, at efterårets konflikt har øget rekrutteringen til AK 81, hvilket naturligvis også er en udvikling, som politiet følger meget tæt.

Rigspolitiet monitorerer desuden lige nu ti kriminelle grupper og netværk, som begår alvorligere kriminalitet, de såkaldte niveau 1-bander, som består af omkring 170 tilknyttede personer. Derudover monitorerer politikredsen lokalt 16 mindre rockergrupper og otte såkaldte niveau 2-bander med i alt omkring 270-300 tilknyttede personer.

Det er politiets vurdering, at de skudepisoder, vi har været vidne til her i efteråret, udspringer af de modsætningsforhold, der eksisterer mellem HA og bandemiljøet. Der er navnlig et modsætningsforhold mellem HA og bestemte grupperinger fra bandemiljøet, men også modsætningsforhold indbyrdes mellem forskellige grupperinger fra bandemiljøerne. De eksisterende modsætningsforhold mellem grupperingerne skyldes flere faktorer. Det er rigspolitiets vurdering, at en væsentlig faktor er kampen om narkotikamarkedet, men der er også andre årsager til, at konflikten er eskaleret. Bl.a. er der personlige uoverensstemmelser mellem visse personer fra de forskellige grupperinger, og der er også gamle uoverensstemmelser mellem forskellige parter, som er blusset op på ny og har medført nye konflikter.

Begge disse faktorer bidrager formentlig til en fortsættelse af konflikterne og til nye konfrontationer som følge af de æresbegreber, som er en del af gruppernes selvforståelse og identitet, og som indebærer krav om hævn over for modparten.

Politiet har som bekendt sat massivt ind for at sætte en stopper for de skudepisoder, vi har været vidne til i den seneste tid. Det er i den forbindelse vigtigt for mig at slå fast, at det naturligvis er fuldstændig uacceptabelt, at bevæbnede kriminelle skyder på hinanden på åben gade. Vi skal ikke finde os i, at borgerne går ud på gader og stræder og er utrygge og kan frygte at blive ramt af vildfarne kugler. Det er derfor bestemt en udvikling, som både regeringen og politiet ser med meget stor alvor på.

Som jeg havde lejlighed til at redegøre nærmere for i et samråd i Retsudvalget den 9. oktober, holdt jeg i midten af september et møde med Rigspolitichefen og politidirektørerne for Københavns og Østjyllands Politi. Rigspolitichefen og politidirektørerne tilkendegav i den forbindelse, at man allerede havde de fornødne redskaber. Det handler således i første omgang om at bruge de eksisterende redskaber mest effektivt. På mødet aftalte vi derfor, at politiindsatsen mod banderne skulle intensiveres yderligere for at lægge maksimalt pres på bandemedlemmerne, sådan at politiet hele tiden kunne presse og stresse bandemiljøet og gøre livet svært for det. Det sker mere konkret bl.a. ved massiv polititilstedeværelse i de berørte områder, omfattende visitationer af personer og biler, intensiv og målrettet efterforskning mod ledende bandemedlemmer og systematiske visitationer efter våben og narkotika.

Den intensiverede indsats sker ved, at der sættes massivt ind med mere politi i de berørte områder. Politiet har tilført flere personaleressourcer til området og har oprustet både den fremadrettede og den bagudrettede efterforskning. Samtidig er der i medfør af politiloven etableret visitationszoner med omfattende visitationer af personer og biler. I det meste af København og Odense er der nu for en periode etableret visitationszoner, og alene i København er der gennemført visitationer af 4.412 personer. Derudover er der i København, Odense og Århus indtil videre som et direkte resultat af visitationerne rejst over 150 sigtelser for overtrædelse af våbenloven. Samtidig har politiet intensiveret de målrettede efterforskninger mod de ledende bandemedlemmer, og der er på nuværende tidspunkt varetægtsfængslet mere end 40 personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet.

Der er foretaget systematiske ransagninger efter ulovlige våben og narkotika, og der er i de seneste uger gennemført flere end 70 ransagninger i bande- og rockermiljøet. Det foreløbige resultat heraf er, at politiet den seneste måned har beslaglagt over 200 ulovlige skydevåben. Dertil kommer et stort antal våben, som man for nylig har fundet i en konkret sag. Politiet har fremhævet, at de seneste skærpelser i forhold til at bære ulovlige våben på offentligt tilgængelige steder er et meget effektivt redskab. Som bekendt blev der med lovændringen før sommerferien gennemført en skærpelse af straffen for bl.a. ulovlig besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængelige steder. Straffen for at besidde skydevåben på offentligt sted er herefter som udgangspunkt 6 måneders fængsel.

Ikke mindre vigtigt er det, at det med lovændringen er gjort nemmere at varetægtsfængsle personer, der bliver taget med skydevåben på offentlige steder.

Et emne, der helt naturligt har været oppe i debatten, er spørgsmålet om anvendelse af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, populært kaldet rockerborge. Hertil må jeg sige, at politiet naturligvis løbende vurderer, om der er grundlag for at anvende rockerloven. Indtil videre har det imidlertid været den politifaglige vurdering, at der ikke er grundlag for at tage loven i brug.

Selv om politiet har tilkendegivet, at man ikke lige nu mangler redskaber, er det naturligvis afgørende løbende at sikre, at politiet har de bedste lovgivningsmæssige rammer for efterforskningen af organiseret kriminalitet. Derfor vil regeringen i denne samling fremsætte et lovforslag, der udvider muligheden for, at politiet kan få tilladelse til aflytning på person, så det ikke kun gælder i terrorsager, men også ved anden grov kriminalitet, der typisk er banderelateret eller organiseret i øvrigt. Som det er i dag skal en retskendelse om telefonaflytning - bortset fra i terrorsager - angive de bestemte telefonnumre, som en mistænkt bruger, og som politiet må aflytte. Hvis en mistænkt skifter mobiltelefon, skal der altså indhentes en ny retskendelse på det nye telefonnummer.

Som et led i antiterrorpakken fra 2006 blev der indført adgang til, at politiet i terrorsager ved en retskendelse får tilladelse til at aflytte alle telefoner, som en mistænkt person gør brug af, det såkaldte aflytning på person. Det letter politiets arbejde, fordi der så ikke skal indhentes en ny retskendelse hver gang, den mistænkte skifter telefon, hvilket erfaringsmæssigt kan ske endog meget ofte.

Telefonaflytning kan i mange tilfælde være et effektivt efterforskningsmiddel for politiet i sager om grov organiseret kriminalitet, herunder bandekriminaliteten. Jeg er derfor også meget snart klar med et lovforslag om udvidet mulighed for, at politiet kan få tilladelse til at aflytte på person, også når der er tale om anden grov kriminalitet end terrorisme.

Som jeg nævnte tidligere, rummer indsatsen over for rockere og bander også et uhyre vigtigt element i form af forebyggelse, så tilgangen af nye medlemmer standses. Populært sagt er der tale om en forstærket indsats på to ben: på den ene side en hård del med fokus på hurtige og konsekvente reaktioner over for de mest forhærdede kriminelle og på den ene side en blød del med forebyggende og kriminalpræventive tiltag for at stoppe fødekæden af letpåvirkelige unge til banderne og rockerne.

Selv om der ofte er mere fokus på den hårde del over for de mest forråede, er det også vigtigt for mig at understrege, at den bløde indsats er mindst lige så vigtig. Hvis vi for alvor skal dæmme op for den organiserede kriminalitet, handler det jo om at få forhindret, at unge mennesker overhovedet kommer så langt ud, at de kun kan finde en identitet ved at gå ind i en rockergruppe eller en bande. Det kræver selvfølgelig en bred, ihærdig kriminalpræventiv og social indsats. Her må det naturligvis være udgangspunktet, at de unge mennesker, som er i risikogruppen for at ende i rocker- eller bandekriminalitet, selvfølgelig ikke er født til at blive kriminelle og derfor også med den rette støtte vil kunne bringes væk fra en uheldig udvikling.

Den forebyggende indsats over for utilpassede unge bygger på tre hovedelementer: identifikation af de utilpassede unge, hurtig iværksættelse af SSP-indsats m.v. og konsekvente reaktioner. En grundlæggende forudsætning for at kunne iværksætte en forebyggende indsats i tide er naturligvis at få identificeret de børn og unge, der har problemer - og det vel at mærke så tidligt som overhovedet muligt og helst allerede, når de første tegn på asocial opførsel viser sig. Her er sammenspillet mellem politi, socialforvaltning, skole, daginstitutioner og ikke mindst forældrene i sagens natur helt afgørende. SSP-samarbejdet er et naturligt omdrejningspunkt for den kriminalpræventive indsats, og den skal vi fortsætte med.

Jeg vil gerne slutte af med at slå fast, at der ikke skal herske tvivl om, at indsatsen over for den organiserede kriminalitet generelt og mere specifikt over for rocker- og bandekriminaliteten er et af vores allerhøjest prioriterede områder - også for politiet. Det er et område, som regeringen følger nøje, herunder med henblik på hele tiden at sikre, at vi har tidssvarende lovgivningsmæssige rammer til at forebygge og bekæmpe den organiserede kriminalitet. Lad mig i den forbindelse også nævne, at rigspolitiet i begyndelsen af 2009 vil udarbejde en statusrapport for indsatsen mod bande- og rockerkriminaliteten i 2008. Så snart statusrapporten foreligger, vil jeg naturligvis sende den til Folketingets Retsudvalg. Tak.

Tak til justitsministeren.

Vi går hermed over til forhandlingen, og den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, fru Line Barfod.

Jeg vil gerne sige til justitsministeren, at denne forespørgsel ikke er rejst som en kritik af de enkelte politifolk. Jeg er også glad for at høre, at ministeren er klar over, at der også er en kriminalpræventiv indsats, der er vigtig. Men jeg har stadig den opfattelse, at justitsministeren og regeringen ikke tager det her problem alvorligt nok. Jeg tror, det er nødvendigt at se det her i en større sammenhæng.

I dag har vi i Danmark et samfund, som er stærkt; vi har et ret stærkt demokrati, vi har en ret lav kriminalitet, når man sammenligner med de fleste andre lande, og vi har meget lidt korruption. Men det billede er ved at ændre sig, og det kan ændre sig meget hurtigt, hvis ikke vi gør noget. Det er derfor, jeg mener, vi i fællesskab er nødt til at gå ud at sige, at vi træffer den beslutning, at vi ikke vil lade de kriminelle styre. Det kræver altså en bred indsats. Det er ikke nok at sige, at politiet skal gøre mere af det samme, det er ikke nok at sige, at vi laver nogle flere af de her forskellige, kortvarige sociale projekter, som så kommer på banen. Hver gang der sker noget, sætter man nogle nye projekter i gang, og lige så snart skyderier eller andre problemer hører op, så lukker man de sociale projekter ned igen. Det er simpelt hen bare ikke nok!

I forbudstiden i USA lod man mafiaen vokse sig stor, og man har kæmpet med problemet siden. I Danmark er problemerne herhjemme i høj grad eskaleret, efter at man på trods af politiets advarsel, på trods af Justitsministeriets advarsel ryddede Pusher Street uden at gøre noget andet. Politiet og Justitsministeriet havde advaret om, hvad det ville få af følger, og vi ser følgerne i dag. Det er et kæmpe marked, man har sluppet løs, og som der bliver kæmpet om. Vi ser organiseret kriminalitet på en række andre områder, også som følge af de åbne grænser. Jeg har ikke noget ønske om eller nogen tro på, at vi skal lukke Danmark, eller at det ville kunne løse problemerne, men vi bliver nødt til så at håndtere de problemer, der er.

Det, folk fortæller de oplever i gaderne, er altså, at der kommer kriminelle hertil fra andre lande med en helt anden hensynsløshed, end hvad vi er vant til i Danmark. Selvfølgelig skal vi sætte ind og bruge mange kræfter på at gøre en social indsats i forhold til vores egne unge, dem, der er opvokset i Danmark, dem, der bor her, så de ikke kommer ud i kriminalitet. Det er rigtig, rigtig vigtigt, for de udgør stadig væk størstedelen af dem. Men vi er altså nødt til også at diskutere, hvad vi gør i forhold til dem, der kommer hertil fra andre lande i kortere eller længere perioder, og som står for en del af den organiserede kriminalitet. Vi er nødt til ikke kun at diskutere politiindsatsen og den sociale indsats, men også, hvad vi gør i forhold til efterspørgslen.

Når der er organiseret kriminalitet, er det, fordi der er store markeder. I forhold til hashhandelen regner man med, at det er mellem en halv og en hel milliard. Hvis vi ser på en række af de andre områder, prostitution, menneskehandel, spil, illegal arbejdskraft osv., vil vi se, at også de er nogle meget store markeder med enorme indtjeningsmuligheder. Vi bliver nødt til at tage område for område og diskutere, hvad vi kan gøre i forhold til efterspørgslen, hvad vi kan gøre for at støtte dem, der ikke vil være med til at begå kriminalitet. Det var også fuldstændig fraværende i ministerens svar. Hvad gør vi over for en kioskejer, der siger: Jeg vil ikke være med til at sælge hash, jeg vil ikke have ulovlige spil i min kiosk? Hvordan giver vi ham støtte og hjælp? Hvad gør vi for dem, der siger, de ikke vil være med i organiseret kriminalitet længere, hvis de har været det, hvad gør vi for at støtte og hjælpe dem? Det var der intet om i ministerens svar.

Jeg tror altså, at regeringen er nødt til at indse, at globaliseringen har mange fordele, men at den altså også har nogle bagdele, at den stærkt stigende organiserede kriminalitet er en del af det, og at vi bliver nødt til at tage det alvorligt. Jeg synes, det er rigtig godt, at politiet og andre gode kræfter i øjeblikket ser ud til at begynde at få nedbragt antallet af skudepisoder og få noget mægling i gang. Det skal vi have meget mere af. Men det løser kun problemet her og nu, det hele blusser jo op igen, hvis ikke vi på en helt anden måde tager det alvorligt og begynder at få afklaret, hvad det er, vi kan gøre for at forhindre, at en del af samfundet bliver styret af kriminelle, for at forhindre, at vi får en større og større opdeling i samfundet. For de meldinger, jeg i hvert fald får, fra mange steder, bl.a. forskellige bydele i København, er, at de ressourcestærke flytter. De kan ikke længere holde til det, der foregår på gaden, og de tør ikke længere sige noget til dem, der står på gaden. De har godt før kunnet sige noget, når der stod nogle og handlede et eller andet, men de tør ikke længere, det, der foregår, er blevet for hensynsløst. Vi risikerer, at de flytter ud af byen, vi risikerer, der kommer private vagtværn osv., og det bliver vi altså nødt til at tage alvorligt. Vi bliver også nødt til at sikre, at politiet har de fornødne ressourcer og får lov til at bruge deres tid på at bekæmpe kriminalitet, der er alvorlig, i stedet for at de skal bruge tid på at tage ud og rydde ulovlige udestuer, eller at de skal gå rundt og tjekke, om folk har en lille klump hash i lommen til eget forbrug, eller blive sat ind på andre opgaver, som de har svært ved at se har noget med den alvorlige kriminalitet at gøre.

Derfor mener jeg, vi skal have en handlingsplan, og jeg vil gerne på vegne af SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer til, at den intensive politiindsats mod organiseret kriminalitet og væbnede opgør opretholdes, så længe det er nødvendigt. Omfanget af den politimæssige indsats defineres løbende af politiet, og Folketinget forventer, at behov for yderligere redskaber i politiindsatsen rejses af politiet. Folketinget konstaterer behovet for en national handlingsplan mod organiseret kriminalitet og væbnede opgør og pålægger derfor regeringen at indkalde bidrag fra politi, sociale myndigheder, Det Kriminalpræventive Råd, KL og civilsamfundet og fremsætte forslag for Folketinget senest i februar 2009.

Forslaget til handlingsplan skal indeholde en bred vifte af tiltag med henblik på både at sikre de nødvendige politiressourcer, forebygge, at unge kommer ud i kriminalitet, mindske markederne for organiseret kriminalitet, mindske mængden af våben, støtte vidner og andre tiltag, der kan styrke trygheden i berørte områder. Folketinget opfordrer til, at der på finansloven for 2009 afsættes midler til forskning i, hvordan rekruttering af unge til organiseret kriminalitet kan bremses.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 3).

Ja tak. Der er en kort bemærkning efterfølgende.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse:

»Folketinget opfordrer til, at den intensive politiindsats mod organiseret kriminalitet og væbnede opgør opretholdes, så længe det er nødvendigt. Omfanget af den politimæssige indsats defineres løbende af politiet, og Folketinget forventer, at behov for yderligere redskaber i politiindsatsen rejses af politiet. Folketinget konstaterer behovet for en national handlingsplan mod organiseret kriminalitet og væbnede opgør og pålægger derfor regeringen at indkalde bidrag fra politi, sociale myndigheder, Det Kriminalpræventive Råd, KL og civilsamfundet og fremsætte forslag for Folketinget senest i februar 2009.

Forslaget til handlingsplan skal indeholde en bred vifte af tiltag med henblik på både at sikre de nødvendige politiressourcer, forebygge, at unge kommer ud i kriminalitet, mindske markederne for organiseret kriminalitet, mindske mængden af våben, støtte vidner og andre tiltag, der kan styrke trygheden i berørte områder. Folketinget opfordrer til, at der på finansloven for 2009 afsættes midler til forskning i, hvordan rekruttering af unge til organiseret kriminalitet kan bremses.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 3).

Dette forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Ønsket om en kort bemærkning er fra hr. Tom Behnke.

Tak for det. Jeg bemærkede, at fru Line Barfod tordnede imod den organiserede kriminalitet, og jeg sad sådan og blev helt varm om hjertet og fik lyst til at sige velkommen i klubben. Det var jo da nye toner fra Enhedslisten.

Så synes jeg, at vi ligesom også måske skal lave en lille lakmusprøve på, om Enhedslisten nu også mener det. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilke forslag Enhedslisten har til indsatsen mod den organiserede narkohandel på Christiania. Der er jo også omfattende organiseret kriminalitet. Hvad vil Enhedslisten gøre ved det?

Ordføreren.

Enhedslisten har i rigtig, rigtig mange år på baggrund af den megen forskning, der er på området, de undersøgelser, der er lavet i udlandet, de forsøg, der er lavet andre steder i verden, og de erfaringer, vi har draget i Danmark, foreslået, at vi får adskilt salget af hash fra salget af andre stoffer, at vi får sikret, at der er statskontrol med det, i stedet for at vi lader den organiserede kriminalitet sidde på det. Det, vi har set, er, at det, at man har ladet de kriminelle stå for hashhandelen, har betydet, at vi har fået den organiserede kriminalitet udbredt over hele landet i et omfang, som jeg bestemt ikke tror at vi ellers havde set, nøjagtig ligesom man med alkoholforbuddet i USA fik udbredt mafiaen.

Det, vi har set med Christiania, er, at det gik nøjagtig, som politiet og Justitsministeriet havde advaret om det ville gå, nemlig at når man har ryddet Pusher Street uden at sætte ind med nogle andre tiltag, så bliver hashsalget blandet med de hårde stoffer, det bliver blandet med våben, og derfor mener jeg, at vi skal sætte ind på en helt anden måde, end vi gør i dag.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Det var jo også blandet sammen på Christiania før den massive politimæssige indsats, så det gør sådan set ikke nogen forskel.

Men det, jeg bare lige skal forstå her, er: Vil det sige, at Enhedslistens forslag til, hvordan man bekæmper organiseret kriminalitet, er, at man lovliggør det kriminelle? Var det sådan, jeg skulle forstå det? Man vil lovliggøre den organiserede kriminalitet, og vupti, så har vi ikke nogen organiseret kriminalitet. Det var sådan, jeg hørte det. Vi skal løse de massive problemer med narkohandel, ved at vi lovliggør handel med narko. Var det sådan, det skulle opfattes?

Ordføreren.

Nej. Jeg har fremsat en lang række forslag til, hvad vi skal gøre mod organiseret kriminalitet. Vi skal gå ind og sikre, at vi får befolkningen til at gå imod det. Det tror jeg er noget af det vigtigste: at vi får bremset efterspørgslen. Så må vi gå ind område for område og se, hvordan vi bedst bremser efterspørgslen. Hvordan får vi politiet til bedre at kunne bekæmpe det, hvordan får vi flere til at stå frem og hjælpe politiet, og hvordan giver vi dem den fornødne støtte, hvis de står frem?

Det er derfor, jeg siger, at vi bl.a. skal se på, hvad vi gør i forhold til kioskejere, som siger, at de hverken vil være med til at stå for ulovligt hashsalg eller for ulovlige spil eller andet. Hvordan sikrer vi, at de ikke står helt alene? Det mener jeg er et område, hvor vi i den grad svigter i dag.

I forhold til hash så ved vi, at det er blevet utrolig udbredt i Danmark, fordi man har ført en forkert politik. Det mener jeg at vi skal gå ind og kigge på: Hvordan kan vi få statskontrol med det, ligesom vi har statskontrol med salg af alkohol? Der er meget lidt organiseret kriminalitet i forbindelse med handel med alkohol i dag. Det får ikke lov at brede sig på samme måde, som man så det i USA i forbudstiden. Det mener jeg at vi skal lære af.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kim Andersen. Vi skal lige have lyd på mikrofonen, et øjeblik.

Jeg synes virkelig, at Enhedslistens ordfører her afslører, at der tales med to tunger, og at det, som Enhedslisten præsterer på det her område, i det hele taget er gennemført hult.

Vi ved, at narkosalget trives som ingen sinde på Christiania, vi ved, at der er penge og kriminalitet i kølvandet af narkosalg; alligevel er Enhedslistens store forsvar her nærmest én stor lovprisning af Christiania og de aktiviteter, der er på dette område derude.

Hvad vil man så gøre? Ja, man vil legalisere hashsalget. Det vil sige, at man altså vil gøre det til en statslig opgave at sørge for, at der distribueres hash, selv om det er forbudt; man vil foretage en lovliggørelse. Jeg synes virkelig, at det er en fattig form for plan i forhold til at ville bekæmpe bander og organiseret kriminalitet, som vi jo ved i vid udstrækning er finansieret af salg af ulovlige stoffer, men det afslører jo kun, at Enhedslisten taler med to tunger og i virkeligheden er ude i et helt andet ærinde.

Ordføreren.

Jeg synes, at det, som de borgerlige politikere vil gøre den her debat til, som er dybt alvorligt ment, klinger hult. Jeg mener virkelig, vi står med et kæmpeproblem, når man oplever, der bliver skudt i gaderne, når man oplever, at børn bliver utrolig bange og utrygge, bliver nervøse for noget så simpelt som at gå i skole, på fritidshjem og i børnehave, når mennesker oplever, at der bliver skudt ind gennem deres vinduer og deres biler osv. Jeg synes, det er helt absurd, hvis vi skal bruge det til at diskutere de holdninger, vi har for og imod hash, hvorvidt det nu er på linje med alkohol eller andre hårde stoffer. Det kan vi tage en særskilt debat om, for det er ikke det, der er lagt op til her. Det, der er lagt op til her, er faktisk, at vi går ind og diskuterer: Hvad gør vi i forhold til den organiserede kriminalitet?

Jeg har sagt, at jeg mener, at en af de ting, vi skal se på, er efterspørgslen, og jeg mener, at vi skal gå det igennem område for område. Et af de store markeder er hashsalget, og det mener jeg vi skal gå ind og diskutere. Med hensyn til andre områder inden for de hårde stoffer vil jeg sige: Lad os gå ind og diskutere, hvad vi gør der. Hvad gør vi i forhold til menneskehandel, hvad gør vi i forhold til prostitution, hvad gør vi i forhold til ulovlige spil osv.? Der foregår masser af ulovligheder med organiseret kriminalitet. Lad os sætte os ned og gennemgå tingene, men vi bliver nødt til at have en samlet handlingsplan, og vi bliver nødt til at beslutte, at det her er noget, vi i fællesskab vil gøre noget ved, frem for at vi tager sådan en almindelig pingpong, hvor vi står og slår på hinanden.

Hr. Kim Andersen for en kort bemærkning.

Der skal slet ikke være tvivl om, at vi i Venstre betragter det spørgsmål om bandekrig og optøjer i gaderne, som vi har til behandling i dag, som noget uhyre alvorligt og som noget, vi tager afstand fra. Men nu er det jo Enhedslistens ordfører, der har ordet, og vi ved, at mange af de her ting i et eller andet omfang er finansieret af organiseret kriminalitet omkring distribution af og handel med hash. Der spørger jeg så bare en gang til: Vil Enhedslisten være med til virkelig, i fællesskab - også med os - at gennemføre en målrettet indsats med alt, hvad det indebærer, ikke bare af forebyggelse, men også i forhold til en politimæssig indsats og håndhævelse af loven, for at forhindre, at vi har det omfang af distribution af hash, som er tilfældet, og som gør, at man kan finansiere så mange andre ulovligheder?

Vil Enhedslisten reelt være med til at bekæmpe hashhandelen med alle de midler, som det kræver? For jeg er enig med fru Line Barfod i, at det kræver en flerstrenget indsats.

Ordføreren.

Først vil jeg gerne sige til hr. Kim Andersen, at det, som ligger bag den her forespørgsel, og det, der er lagt op til med forslaget om en national handlingsplan, ikke kun handler om bandekrig og optøjer i gaderne. Det er der, vi ser det meste, og det er skyderierne, der påvirker os alle sammen mest. Men jeg er også dybt bekymret over den udvikling, der er i øvrigt, hvor man lader organiseret kriminalitet brede sig i den grad, som vi ser. Og det er ikke kun hashhandel, bliver jeg altså nødt til at sige, både til hr. Kim Andersen og til hr. Tom Behnke. Det er mange andre former for organiseret kriminalitet, og vi bliver nødt til at gå ind og sige, at vi ikke vil acceptere det, hvis vi skal kunne gøre noget ved det.

I forhold til hashhandel har jeg i årevis forsøgt at sige, at vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får mindsket hashhandelen. Jeg mener, at vi bliver nødt til at sætte os og kigge på, hvad det er, der foregår, og hvordan vi gør det bedst. Man har forsøgt i 40 år efterhånden med den strategi, hr. Kim Andersen taler for, og vi har bare set problemerne vokse og vokse. Derfor mener jeg, at vi skal prøve at se, om vi kan finde en anden vej.

Så er der et ønske om en kort bemærkning fra fru Karen Hækkerup.

Jeg er meget, meget overbevist om, at Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod, af hele sit hjerte mener, at den her problemstilling med skyderier i gaderne er uacceptabel, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få trygheden tilbage på Nørrebro og alle de andre steder, hvor der bliver skudt, og at vi skal få løst det her problem. Men jeg bliver meget bekymret, når jeg hører, at det, der bliver lagt op til, er, at man skal mindske markederne for den organiserede kriminalitet, og at det så skal være lig med, at man skal frigive hashen, fordi der dermed ikke længere vil være det at spille om blandt de kriminelle grupperinger, som ligger og bekriger hinanden.

Jeg kunne godt være bekymret for, at de her kriminelle grupperinger, som altså er helt, fuldstændig hensynsløse, præcis som fru Line Barfod selv sagde, da bare vil tjene penge på noget andet, netop hårde stoffer, spil, kvindehandel. Selv hvis man gik ind og rørte ved hashen, ville de da bare finde andre måder, for det, de vil, er at tjene penge, og de vil være hensynsløse, for de har kun ét mål. Derfor forstår jeg ikke rigtig, hvorfor den her hashdebat skal bringes ind i lige præcis det her.

Ordføreren.

Det er, fordi det i høj grad har været det, der har været medvirkende til, at den organiserede kriminalitet har kunnet vokse frem; det er, fordi det i høj grad er det, der gør, at der er mange almindelige mennesker i civilsamfundet, som vi ikke kan få med på holdet til at kæmpe imod, fordi der er omkring 400.000 danskere, der er kunder. Det er der endnu ikke på de andre områder, og det håber jeg heller ikke at der kommer. Men det er der, i og med at man i 40 år har givet det lov til at brede sig, så der bliver solgt via organiseret kriminalitet i hver eneste flække i Danmark, og der dermed har været et netværk, der kunne bruges til også at tage fat i de andre kriminelle aktiviteter, nøjagtig ligesom mafiaen fik lov til at brede sig. Og da man så legaliserede alkohol, stod man med hele problemet med at skulle i gang med at bekæmpe mafiaen.

Jeg mener, at vi i Danmark har en mulighed for at stoppe det, inden det kommer så vidt, og det er det, som jeg prøver at tale for at vi skal have lagt en handlingsplan for.

Fru Karen Hækkerup.

Jeg er meget enig i fru Line Barfods intentioner om, at der skal være en handlingsplan om, at man skal sprede det ud til også at omfatte andet end hash. Men nu har fru Line Barfod fremsat et forslag til vedtagelse, som handler om at mindske markedet for den organiserede kriminalitet, og i debatten er vi nået frem til, at det bl.a. drejer sig om at frigive hashen, fordi man så får fjernet det marked, og der vil jeg bare spørge: Er det en holdning, som deles af de partier, som står bag forslaget til vedtagelse, altså at det, der skal sættes ind med, især handler om hashsalget?

For jeg kan godt være meget bekymret for, at det lige præcis at få stoppet skyderierne på Nørrebro ikke kun handler om at give hashen fri. Jeg synes, at hash er et farligt stof, og jeg synes, at de meldinger, der kommer om, at rigtig mange, som bruger hash, har den oplevelse, at det er et produkt, der er blevet stærkere og mere og mere vanedannende, fortæller, at det er et rigtig farligt stof, og at det på ingen måde er noget, som vi skal sende signaler om er ufarligt at bruge. Hash skal bekæmpes, det er min holdning til det, og den organiserede kriminalitet ligeså.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal bekæmpe misbrug af hash, og det er sådan set det, jeg prøver at tale for. Jeg har foreslået en national handlingsplan sammen med SF og De Radikale, og vi har ikke i det forslag til vedtagelse taget stilling til, hvad der præcis skal laves af tiltag i den handlingsplan. Det er der forskellige holdninger til, og det er derfor, der netop er foreslået, at der skal være et bredt arbejde.

Det, jeg har lagt op til, er at sige: Vi bliver nødt til at sætte os sammen med folk fra mange forskellige dele af samfundet og diskutere. Jeg har personligt den holdning, at vi bedre bekæmper hash, ved at det er staten, der kontrollerer salget, ved at vi tager markedet fra de kriminelle, frem for at vi nu har foræret dem et kæmpe marked imod politiets og Justitsministeriets anbefaling. Men det må vi jo så diskutere videre derfra.

Jeg mener heller ikke, at vi skal forbyde sodavand, selv om jeg mener, at salget af de ulovlige sodavand er en væsentlig del af problemerne. Og jeg mener stadig ikke, at det her er noget, vi løser bare ved én ting. Der skal mange tiltag til af forskellig slags.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren, som jeg på mange måder kan være rigtig enig med, uden at jeg også skal gå ind i hashdebatten. Jeg vil dog sige, at alle de forslag, der er blevet stillet, også dem i forslaget til vedtagelse, er jeg sådan set positiv over for. Men mener ordføreren ikke, at der også er nogle af de her bander, der vel efterhånden er så langt uden for pædagogisk rækkevidde så at sige, at vi også er nødt til at se på den mere hårde side også i forhold til at sørge for, at de simpelt hen ikke er ude i gaderne? Og hvad har man tænkt sig i den forbindelse?

Ordføreren.

Jeg mener bestemt, at vi skal ind at se på at straffe dem, der skyder og begår anden kriminalitet. Det er derfor, en del af forslaget til vedtagelse også handler om politiindsatsen. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for en stærk politiindsats i det her, og det er også det, som politiet er i gang med. Det gælder over for dem, der skyder, det gælder over for menneskehandel, det gælder over for organiseret prostitution og mange af de andre ting, som jeg har været inde på er problemet i forhold til organiseret kriminalitet. Jeg mener, at der på en række af de her områder, hvor der ligger kolde økonomiske overvejelser bag, er brug for også at se på, om vi skal ind og se på nogle hårdere straffe end dem, der er i dag i forbindelse med illegal arbejdskraft og andet, hvor det i dag er alt for billigt for arbejdsgiverne.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Der er jo ingen tvivl om, at det her er nogle alvorlige problemer, og jeg synes faktisk - det er egentlig en ros - at man har taget hensyn til både den store forebyggende indsats og en øget politiindsats. Det er to rigtig væsentlige dele. Men hvad så, når politiet fanger dem? Jeg synes, at der er nogle tilfælde, hvor man må undre sig over, hvor hurtigt folk er kommet ud igen efter at være blevet dømt for rigtig mange tilfælde. Kunne man også gå ind og se på, hvor lang tid nogle af de her bandemedlemmer kunne tilbageholdes - altså fængsles?

Ordføreren.

Nu har vi jo regler, der siger, at man skal være dømt, før man kan tilbageholdes, så det går jeg ud fra at hr. Simon Emil Ammitzbøll er enig i. Vi har en kommission, der sidder og kigger på hele spørgsmålet om ungdomskriminalitet, og hvad vi kan gøre, fordi ungdomssanktionen i den grad er slået fejl.

Det mener jeg bestemt også er væsentligt at se på. Men jeg tror, det store problem i forhold til unge opstår i forbindelse med at sætte ind meget tidligere. Derfor har jeg jo også flere gange i Folketinget foreslået, at man sætter ind meget tidligere, første gang de unge begynder at begå kriminalitet, i form af det, som jeg kalder konsekvens med virkning, fordi jeg tror, at det er der, det for alvor kan give en effekt. Jeg tror, at det er svært, når først de er ude i meget alvorlig kriminalitet. Så skal der virkelig en massiv indsats til. Men hvis vi tog fat i de unge, når de kom i gang med at begå kriminalitet, og dér sørgede for, at der med det samme var en konsekvens - jeg har foreslået inden for 1 uge - og en konsekvens, som de kunne mærke, og som gav dem en mulighed for at komme i gang med et andet liv i stedet for at blive i kriminalitet, så tror jeg, det kunne gøre noget i forhold til rekrutteringen.

Tak til fru Line Barfod. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kim Andersen.

I Venstre er vi i og for sig glade for, at denne forespørgsel er blevet rejst. Det giver os anledning til at slå fast, at det, vi har været vidne til rundt i forskellige byer i de senere måneder, er fuldstændig uacceptabelt, og at vi fra Venstres side ikke vil og ikke kan acceptere det. Vi er indstillet på, at den form for bandeopgør og kriminalitet, som gør, at almindelige mennesker ikke kan bo og leve et almindeligt familieliv med deres børn og passe deres arbejde på Nørrebro og andre steder, er fuldstændig uacceptabel. Det er noget, som vi ikke kan og ikke vil se på sker her i vores land.

Vi synes i Venstre, at VK-regeringen har gjort en massiv og vedholdende indsats, siden den trådte til i 2001, for at stramme op om de ting, vi har været vidne til i vores samfund i retning af tiltagende kriminalitet og råhed. Der har af den tidligere justitsminister været gennemført en lang række initiativer, som har været med til at give politiet bedre redskaber i hænde, og som har været med til at give domstolene muligheder for i langt højere grad end tidligere virkelig at sanktionere den slags kriminalitet med fængselsstraf.

Rockerpakken er et vigtigt instrument, som vi allerede nu kan konstatere har givet resultater. Politiets handlingsplan til en forstærket indsats mod rockerkriminalitet, ligesom Al Capone-modellen, hvor man følger pengene, hvor Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet er involveret, hvor skattemyndighederne er involveret, er med til, at man kan slå ned dér, hvor kriminalitetens arnested er, dér, hvor pengene bliver skabt, at man kan slå ned og fratage de elementer, som vil andre det ondt, og som kun vil leve højt og flot og i luksus af kriminalitet på andres bekostning, deres levebrød. Vi er glade for den indsats, der er gjort her. Vi er parat til at give yderligere beføjelser til disse myndigheder for at kunne bekæmpe økonomisk kriminalitet og den form for gadeuorden og skyderier, som er så ødelæggende og utryghedsskabende for almindelige mennesker i hverdagslivet her i Danmark. Regeringen har gjort en stor og helhjertet og ikke mindst vedholdende indsats.

Jeg er også meget glad for den redegørelse, som justitsministeren netop har givet Folketinget om spørgsmålet. Den bakker vi i Venstre fuldt og helt op om.

Jeg ved også, at justitsministeren er på vej med flere initiativer på området, bl.a. muligheden for at kunne aflytte, uden at man har en kendelse til et bestemt telefonnummer, men at man kan gøre det på en person. Det slutter vi op om.

Jeg vil også gerne rose politiet for den store og flotte indsats, som politiet gør i dagligdagen. Mange politifolk gør et svært og vanskeligt og ofte farligt job på alle tider af døgnet og alle ugens dage. Ofte får de ikke stor tak for den indsats, men de er med til at sikre almindelige menneskers fred og for så vidt også frihed i dagliglivet. Det kan vi fra samfundets side ikke påskønne nok.

Vi er i Venstre også enige i, at der er flere elementer i det her spørgsmål, bl.a. den forebyggende indsats, hvor vi i tide kommer ud og får fat i de børn og unge, som kommer fra nogle hjem, som måske ikke helt selv magter forældrerollen, at skolelærere og sociale myndigheder i tide via SSP-samarbejdet får stillet et alternativ op for de børn, som jo ikke er født til at blive kriminelle, men som ofte som følge af deres omgivelsers ligegyldighed ender med at blive en del af det kriminelle miljø, og de børn skal der tages hånd om. De skal have nogle fritidstilbud, de skal have en skolegang, så de kan få et meningsfyldt liv. Og hvis de så ikke forstår det, og de alligevel udvikler sig til hårde kriminelle, skal det have konsekvenser fra samfundets side. Det har vi også vist at vi er parat til, og vi er parat til flere initiativer.

På baggrund af den store indsats, som regeringen har foretaget, og på baggrund af det resolutte initiativ, som justitsministeren tog umiddelbart efter sin udnævnelse til justitsminister, med at give Københavns Politi og Østjyllands Politi carte blanche til at gøre en forstærket indsats mod skyderier og bandeopgør, hvilket vi anerkender og roser, skal jeg tillade mig på Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, De Konservatives og på Liberal Alliances vegne at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager justitsministerens redegørelse til efterretning.

Folketinget anerkender, at der er iværksat en intensiv politiindsats for at bekæmpe organiseret kriminalitet og sætte ind over for den seneste tids skudepisoder. Indsatsen omfatter bl.a.

- massiv polititilstedeværelse i de berørte områder

- omfattende visitationer af personer og biler

- intensiv og målrettet efterforskning mod ledende bandemedlemmer

- systematiske ransagninger efter ulovlige våben og narkotika.

Folketinget noterer sig, at reglerne om ulovlig besiddelse af skydevåben er strammet op, så der er skabt øget mulighed for varetægtsfængsling i sådanne sager, og således at der skal udmåles skærpede straffe.

Folketinget noterer sig herudover, at regeringen vil fremsætte forslag om, at der også i sager om grov organiseret kriminalitet skal være adgang til telefonaflytning, uanset hvilke telefonnumre den mistænkte benytter.

Folketinget opfordrer til, at der samtidig sikres en stærk kriminalpræventiv indsats for at undgå, at børn og unge kommer ud i kriminalitet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 4).

Ja tak. Før vi går til korte bemærkninger, noterer jeg mig, at der er stillet følgende forslag til vedtagelse:

»Folketinget tager justitsministerens redegørelse til efterretning. Folketinget anerkender, at der er iværksat en intensiv politiindsats for at bekæmpe organiseret kriminalitet og sætte ind over for den seneste tids skudepisoder. Indsatsen omfatter bl.a.

- massiv polititilstedeværelse i de berørte områder

- omfattende visitationer af personer og biler

- intensiv og målrettet efterforskning mod ledende bandemedlemmer

- systematiske ransagninger efter ulovlige våben og narkotika.

Folketinget noterer sig, at reglerne om ulovlig besiddelse af skydevåben er strammet op, så der er skabt øget mulighed for varetægtsfængsling i sådanne sager, og således at der skal udmåles skærpede straffe.

Folketinget noterer sig herudover, at regeringen vil fremsætte forslag om, at der også i sager om grov organiseret kriminalitet skal være adgang til telefonaflytning, uanset hvilke telefonnumre den mistænkte benytter.

Folketinget opfordrer til, at der samtidig sikres en stærk kriminalpræventiv indsats for at undgå, at børn og unge kommer ud i kriminalitet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 4).

Også dette forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Vi går til korte bemærkninger, og den første, der har ordet, er hr. Morten Østergaard.

Jeg synes jo, det er interessant, når man hører Venstres retsordfører udlægge teksten her. Der er gjort en formidabel indsats, må vi forstå; man er meget tilfreds med regeringens indsats. Det synes jo på en eller anden måde at stå i kontrast til den almindelige opfattelse af, at noget er helt galt, og at en udvikling er eskaleret og ført hen et sted, hvor vi må sige, at det vel nærmest er ude af kontrol.

Som jeg forstår det forslag til vedtagelse, der nu er kommet her, er der jo sådan set ikke noget nyt. Det, Venstre siger, er, at alt er, som det skal være, det kører, som det skal, tingenes tilstand er tiptop superduper. Jeg vil bare spørge hr. Kim Andersen: Er der noget som helst nyt i det, der ligger her, som Venstre smider på bordet? Eller mener man simpelt hen, at løsningen på de akutte problemer med væbnede opgør i gaderne er en øget adgang til telefonaflytning?

Ordføreren.

Jeg vil gerne slå helt klart fast, at i Venstre synes vi bestemt ikke, at alting er, som det skal være. Vi accepterer ikke skyderier i gaderne, vi accepterer ikke, at unge drager hærgende igennem Nørrebro og smadrer vinduer og sætter ild på biler og containere.

Men vi konstaterer, at der er gjort en meget, meget stor indsats lovgivningsmæssigt og fra regeringens side. Vi konstaterer, at politiet tilkendegiver, at der er de virkemidler, der skal til. Vi konstaterer også, at der er foretaget en række stramninger i lovgivningen med hensyn til muligheden for at visitere og for at udøve en massiv indsats, for at telefonaflytte og for at give strengere straffe for ulovlig våbenbesiddelse bl.a. - stramninger, som har en effekt, som har givet resultater, og som naturligvis skal have lov til at virke.

Det, vi appellerer til, er, at de involverede myndigheder, herunder naturligvis ikke mindst politiet, også virkelig bruger de redskaber, man har til rådighed. Kommer man fra myndighedernes side, herunder fra politiets side, og siger til os: Nu har vi altså brug for en ny eller en skærpet lovgivning eller i det hele taget nye initiativer, bliver det ikke fra Venstres side, der vil blive tøvet; så er vi parate til at handle.

Så er det hr. Morten Østergaard.

Jamen det er jeg sådan set glad for. Jeg anerkender, at det er en vanskelig situation, når man på den ene side skal forsvare alt det, som er blevet gjort, og på den anden side godt kan se, at tingene er rivende gale. Det anerkender jeg er et vanskeligt balancepunkt.

Men hvis vi så er enige om, at politiet har de redskaber, der skal til, kan det jo undre, at det eneste konkrete, der er i det forslag til vedtagelse, man har, sådan set er at give politiet nogle ekstra redskaber. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Kim Andersen: Hvis man skulle gøre noget ekstra, gøre noget yderligere, som altså ikke bare drejer sig om politiet - som hr. Kim Andersen også mener har de redskaber, der skal til - ville det så ikke netop ligge andre steder, altså at brede det ud og gøre en bredspektret indsats, hvor man inddrager andre elementer? Hvordan kan det være, at man ikke vil støtte en national handlingsplan, der går på tværs? Hvordan kan det være, man ikke vil støtte forskning i, hvordan vi undgår rekruttering til de her organiserede bander, som bedriver kriminalitet og driver hærgende gennem byernes gader? Hvordan kan det være, man ikke tager sådan nogle midler i brug, når man tilsyneladende mener, at politiet har de ressourcer og de redskaber, der skal til? Man har intet af den karakter, ingen konkrete forslag at komme med, som går ud over det, på trods af at man godt kan se, at den er rivende gal.

Ordføreren.

Hvor er det dog hult at høre den radikale ordfører. Når man tænker på, hvad Det Radikale Venstre sammen med Socialdemokraterne var parat til og i stand til, da de var i regering frem til 2001 i forhold til håndhævelse af lovgivningen over for kriminelle, i forhold til strafskærpelser, i forhold til de remedier, som politiet har fået med den nuværende regering for at bekæmpe den slags uvæsen, så synes jeg ærlig talt, at det, som hr. Morten Østergaard her står og siger, lyder hult. Der er sket så mange ting i forhold til at bekæmpe en ny og anderledes og hård form for kriminalitet, også blandt helt unge, som er kommet til i de allerseneste år, og her har vi virkelig handlet resolut, stået vagt om politiet og givet politiet nye remedier.

Jeg vil gerne sige, at vi er store fortalere for, at man gør rigtig meget - og gerne endnu mere - for at forhindre, at børn og unge kommer ind i et kriminelt miljø; det havde jeg også med i min ordførertale. Der er taget initiativer, der vil blive taget flere initiativer på det område, og vi må også appellere til, at kommunerne lever op til deres forpligtelse i denne sammenhæng i forhold til at få organiseret et ordentligt SSP-samarbejde.

Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Det er altså ufatteligt at høre Venstres ordfører stå og sige, at de ting, vi oplever nu, skyldes den tidligere regering, sige, at man har gjort det rigtig, rigtig godt, og synes, at det har virket, at det eneste, man har sat ind med, er strafskærpelser, men ellers har man stort set ikke gjort noget for at forebygge den situation, vi står i i dag.

Derfor vil jeg høre, om ikke Venstres ordfører kan komme med bare ét forslag ud over det, der står i forslaget til vedtagelse omkring aflytning - bare ét forslag - om, hvad det er, man ellers vil gøre for at sætte ind imod organiseret kriminalitet, og prøve at forklare, hvad det er, man mener vil være dårligt ved at lave en national handlingsplan, hvor man inddrager andet end politiindsats i arbejdet mod organiseret kriminalitet.

Ordføreren.

Jamen jeg vil gerne sige helt klart til fru Line Barfod, at den der form for rundbordspædagogik, som Enhedslisten præsterer i den her sammenhæng, er helt uacceptabel for Venstre. Det der med at lave nye forskningsprojekter og det der med at legalisere hashen i Danmark med henblik på at bekæmpe bandekriminalitet tror vi simpelt hen ikke en døjt på.

Der er fra den her regerings side - og med velvilje fra en række af Folketingets partier - indført en lang række strafskærpelser, som vi tror er nødvendige, når vi har med den her form for kriminalitet at gøre. Der er givet nye bemyndigelser til politiet i forhold til at udlægge visitationszoner, og det har også givet store resultater, og hvis politiet mener, at der er brug for stramninger her, så er vi helt klart parate.

Vi ser på det her spørgsmål med meget, meget stor alvor. Det er en tiltagende form for kriminalitet, det er en grov og grusom form for kriminalitet. Den hører ikke hjemme i det danske samfund, den skal bekæmpes, og så skal det forebygges, at børn og unge kommer ind i de miljøer. Derfor satser vi også på en stærk forebyggende indsats, det har vi gjort, og vi vil tage nye initiativer i den sammenhæng.

Så er det fru Line Barfod.

Jeg synes da, at hr. Kim Andersen skal fortælle sin statsminister, at Venstre er imod rundbordssamtaler, og at statsministeren derfor skal holde op med at rejse rundt i verden og sætte sig sammen med andre statsledere rundt om et bord og diskutere, hvordan man løser verdens store problemer. Jeg troede sådan set, at man i Venstre var begyndt at indse, at hvis vi skal løse de problemer, vi har, både på verdensplan og i Danmark, så bliver vi nødt til at snakke sammen; så er det ikke noget, én mand kan gøre, så er det faktisk noget, vi er nødt til at gøre i fællesskab.

Det andet er så, at hr. Kim Andersen bliver ved med at sige, at det er uacceptabelt. Det er jeg sådan set enig i. Det er derfor, jeg gerne vil have noget handling, og det er derfor, jeg foreslår en handlingsplan og ikke bare nogle ord om, at det er uacceptabelt. Jeg vil ikke, som justitsministeren har udtalt til Politiken, vænne mig til, at der bliver skudt i gaderne. Jeg vil have noget handling imod det, og jeg vil se noget handling, der virker. Indtil nu har regeringens indsats gennem 7 år resulteret i, at der bliver skudt i gaderne. Jeg vil gerne se det modsatte.

Ordføreren.

Vi opfatter det her problem som meget, meget alvorligt. Det løses og bekæmpes ikke, ved at vi på noget papir skriver en masse flotte ord og kalder det en handlingsplan. Det løses ikke, ved at vi sætter endnu flere midler af til forskning i noget, som vi godt kender og ved, hvad drejer sig om. Det løses ikke, ved at vi legaliserer hashen.

Det løses ved en flerstrenget indsats i form af på den ene side at forebygge, som jeg har redegjort for, i form af på den anden side at give politiet de nødvendige værktøjer, der skal til for at slå hårdt og kontant ned, mandsopdække disse bander og de ledende bandemedlemmer, stresse dem, jage dem ud af deres huler og i et samarbejde mellem Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, skattemyndighederne og sociale myndigheder opsnuse de illegale penge og sørge for at få de personer, der står bag de illegale penge, dømt, sådan at de ikke kan sidde som bagmænd og være arnested for ny organiseret bandekriminalitet. Det er det, det drejer sig om: en flerstrenget, målrettet indsats, som er professionel, og som helt klart har til formål at bekæmpe det her uvæsen, som vi fra Venstres side på ingen måde tolererer.

Fru Karina Lorentzen for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at Venstres ordfører er rigtig optaget af hashdebatten, som jeg egentlig synes er meget uvedkommende her. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan han forholder sig til, at Venstres egen ungdomsorganisation faktisk går ind for at legalisere hashen.

Derudover kan jeg jo så forstå, at Venstres ordfører falder på halen af næsegrus beundring for den indsats, regeringen har lagt for dagen gennem de 7 år, hvor man har haft en mulighed for at løse det problem, vi står i nu, nemlig skyderier i gaderne. Er Venstres ordfører meget tilfreds med den indsats, man har ydet? Mener man, at det er nok, har man gjort alt, hvad man kunne?

Jeg vil gerne have et meget, meget klart svar på: Hvorfor har vi set en fordobling af ungdomskriminaliteten, når det gælder vold, i den regeringsperiode, som Venstre bl.a. har siddet med i?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi skal gøre os helt klart, at de problemer, vi her taler om, jo ikke er nogle entydigt danske problemer. Det er problemer, man også har i landene omkring os og i mange tilfælde har haft i sværere grad og mange år tidligere, end vi har mødt dem her. Man må sige, at der fra regeringens side i meget, meget vid udstrækning er gjort en vedholdende indsats for at bekæmpe skyderier, bandekriminalitet, økonomisk kriminalitet og opgør mellem bander og i et omfang og med en konsekvens, som ingen regering tidligere i dette land har fået gennemført.

Politiet har ydet en stor og dygtig indsats. Det skal politiet roses for. Men det er naturligvis ikke godt nok, så lang tid der stadig væk er skyderier. Derfor skal der fastholdes et pres på det her område. Derfor skal politiet også have anerkendelse og virkemidler til at kunne fortsætte et dygtigt og professionelt arbejde for at bekæmpe organiseret bandekriminalitet og skyderier i gaderne. Og det er vi parat til fra Venstres side at give politiet.

Så er det fru Karina Lorentzen.

Men er Venstres ordfører ikke enig i, at man har haft 7 år til at forebygge, at der bliver skyderier i gaderne? Så vidt jeg husker, kom bl.a. Venstre til magten ved at slå sig op på en hård og konsekvent retspolitik, og nu har man faktisk en retspolitik, der er så slatten, at man ikke har andre forslag her i dag end et forslag om udvidet adgang til telefonaflytning for at kunne løse problemerne på den dagsorden, som ligger her. Det synes jeg ærlig talt noget skuffende.

Ordføreren.

Undskyld jeg siger det, men nu synes jeg, at SF's ordfører lyder lidt hyklerisk. Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at Venstre står for en fast og fair retspolitik, en konsekvent retspolitik, og det samme gør VK-regeringen. Man har faktisk også leveret en lang række lovgivningsmæssige initiativer, som strammer op, og som gør, at der i dag kan idømmes langt skrappere og stærkere sanktioner - også fængselsstraffe - end vi så at der kunne under den tidligere SR-regering. Der er givet politiet en lang række værktøjer, som det ikke havde tidligere.

Det skal følges op. Vi er parat til at give politiet flere virkemidler, hvis det er det, der er brug for, men hvis SF's ordfører ligefrem mener, at vi har en slatten retspolitik, kan jeg da ikke forstå, at SF ikke kan være med i det forslag til vedtagelse, som vi fremsætter, men i stedet er sammen med Enhedslisten af alle, som vil legalisere den hashhandel, som vi ved står bag meget af den her kriminalitet, og vil være sammen med Enhedslisten om et forslag til vedtagelse, hvor det hele stort set går ud på, at der skal forskes noget mere, og så skal vi snakke om det, og så skal vi være søde ved børnene, og så skal vi legalisere hashen. Nej, må jeg sige til SF: Den er for langt ude!

Så er det fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

I morges hørte jeg i radioen, at man hos SKAT skal fyre hver femte medarbejder. Det synes jeg er meget bekymrende, for der er behov for, at de medarbejdere, der er hos SKAT, kan kaste deres indsats ind ikke bare for at fange borgere, som får udført sort arbejde, eller andre, men sådan set også dem, som begår den organiserede kriminalitet, og når Venstre stiller sig op og siger, at vi skal bruge Al Capone-metoder, så kan jeg faktisk ikke være meget mere enig, for det synes jeg er helt rigtigt. Selvfølgelig skal man gå til de her grupperinger på samme måde, som man gik til rockerne. Man skal gå ind og finde ud af, hvorfor de har så mange penge, hvorfor de har sådan nogle store biler, og det kræver selvfølgelig, at der er noget efterforskning, for at man kan dokumentere, at grunden til, at de har fået de her store biler og de mange penge, er, at de har begået ulovligheder.

Så forstår jeg bare ikke sammenhængen. Regeringen siger, at man gerne vil blive bedre til at efterforske de her bandemedlemmer, og samtidig fyrer man alle dem, der sidder og skal gøre det hos SKAT. Hvordan får Venstre egentlig det til at hænge sammen?

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at som spørgeren også ved, har SKAT jo undergået en omorganisering inden for det seneste par år, hvor man er gået fra et tostrenget skattesystem, et statsligt og et kommunalt, til et enstrenget skattesystem, og man har lavet nogle organisationsomlægninger. Der er lavet en mere effektiv og rationel lovgivning at administrere for skattemyndighederne. Vi ved også, at organisationen som sådan er slanket, og den er blevet centraliseret, og det var forudsat i hele den proces, at det ville gøre, at der samlet set blev færre skattemedarbejdere i Danmark, sådan som der i øvrigt også er, alt andet lige, i Norge og Sverige.

Det betyder ikke, at der bliver sparet på de personer i SKAT, som indgår i et samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og med rigspolitiet og politikredsene og andre myndigheder i bekæmpelse af illegale midler, økonomisk kriminalitet, sort handel, narkosalg og den slags. Tværtimod er de grupper i de berørte myndigheder styrket og vil i de kommende år blive styrket yderligere.

Fru Karen Hækkerup.

Ja, hvis der er nogen, som nogen sinde har været i tvivl, så fik vi da her beviset på, at hr. Kim Andersen er en rigtig politiker. I én sætning blev der snakket om effektivitet, rationalisering, centralisering, og at organisationen skulle slankes, alt sammen noget, der ville gøre, at SKAT blev langt mere effektiv.

Samtidig havde Venstres ordfører lige før i sit indlæg lejlighed til at sige, at Venstre gjorde en helhjertet og vedholdende indsats for at bekæmpe den økonomiske kriminalitet, og lige før i et svar til SF's ordfører, fru Karina Lorentzen, svarede Venstre, at der ikke fra Venstres side ville blive sagt nej, hvis der var nogen, der kom og bad om flere ressourcer eller værktøjer.

Det er fint nok med al den her politikersnak om, at SKAT er blevet centraliseret, organiseret om og slanket og effektiviseret, men hvordan får Venstres ordfører så det til at hænge sammen med, at der sidste år rent faktisk var et fald i antallet af sigtelser for økonomisk kriminalitet på 25 pct. - 25 pct. færre sigtelser for økonomisk kriminalitet - og at man nu vil skære yderligere ned på SKAT? Hvordan får Venstres ordfører det til at hænge sammen?

Ordføreren.

Jeg er da glad for, at den socialdemokratiske ordfører nu også forstår og vedkender sig, at tingene er komplicerede og er nuancerede, og at det forhold, at man omlægger SKAT og i al almindelighed gør skattemyndighederne som sådan mere strømlinede og effektive over for den lovlydige borger, ikke betyder eller har noget som helst at gøre med, at de personer, der i nogle særlige grupper i SKAT arbejder med kriminalitet og i samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og politiet i det hele taget, behøver at blive færre, for det gør de nemlig ikke, og det er de heller ikke blevet.

Jeg vil gerne sige til fru Karen Hækkerup, at der ikke skal være tvivl om, at vi fra vores side vil sætte de ressourcer, som er nødvendige, af til, at myndighederne i et samarbejde kan bekæmpe kilden til bandekriminalitet, rockerkriminalitet og anden form for kriminalitet, der medfører, at vi har lovløse tilstande i vores gader, for det vil vi ikke have. Det skal være fredeligt og roligt at bo og leve, også på Nørrebro, for almindelige mennesker, der vil passe deres dagligdag. Venstre vil ikke acceptere disse skyderier.

Den sidste, der har ønsket ordet for en kort bemærkning, er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Ja tak. Og tak for forslaget til vedtagelse, som jo bare konstaterer, at man generelt er tilfreds med den indsats, der gøres; man håber, at den virker, og forventer ikke de store tiltag fra regeringen - eller hvordan skal det forstås?

Der er to ting, som jeg synes er spændende, og det er de to nye ting, der er nævnt i forslaget. Den ene er angående ny adgang til aflytning, og den anden er angående den forebyggende indsats. Jeg vil starte med telefonaflytningen. Det var jo noget, Venstre var meget bekymret for, dengang vi vedtog den anden terrorpakke. Så vidt jeg husker, kæmpede Venstre faktisk meget for at få det ud af den terrorpakke.

Jeg kan godt regne ud, hvad det er, der har gjort, at man måske er blevet lidt blød i knæene, men jeg kunne godt tænke mig, at Venstres retsordfører ville komme med nogle overvejelser i forlængelse af de bekymringer, man havde tidligere, altså bekymringer for alle de mange andre mennesker, der nu også risikerer at blive aflyttet. Hvordan forholder man sig til den problematik og deres retssikkerhed?

Så er det ordføreren.

Jeg ved ærlig talt ikke, hvad hr. Simon Emil Ammitzbøll mener med sin formulering om alle de andre mennesker, der risikerer at blive aflyttet. Det er jo ganske enkelt noget sludder og vrøvl.

Der er tale om, at for at politiet kan få en kendelse til aflytning, skal den pågældende være under mistanke for en form for kriminalitet af særlig grov karakter, som enten falder ind under terrorlovens begreber eller er relateret til bandeopgør i rockermiljøet. Det, der så sker nu, er, at i stedet for at få en tilladelse til at kunne aflytte et bestemt telefonnummer får politiet mulighed for at aflytte personen, uanset hvilke telefoner vedkommende benytter. Det er der i og for sig megen sund fornuft i, fordi vi ved, at de mennesker, vi her har med at gøre, nok har en tendens til at skifte mobiltelefon lidt hyppigere end de fleste af os andre. Er de klar over, at de bliver aflyttet, har de ingen problemer med at smide mobiltelefonen i en nærliggende sø og hurtigt tage en anden frem af lommen, og derfor skal politiet naturligvis ikke sættes skakmat i sådan et hækkeløb, men have de beføjelser, som gør, at man vedholdende og effektivt kan aflytte den pågældende.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for den sidste korte bemærkning.

Nu står der selvfølgelig ikke noget i Folketingets forretningsorden om, at der er pligt til at svare på de spørgsmål, som bliver stillet, men alligevel. Det, som hr. Kim Andersen kalder sludder og vrøvl, var Venstres linje for 3½ år siden, og jeg har noteret mig, at man er gået fra sludder og vrøvl til noget nyt.

Så vil jeg bare oplyse hr. Kim Andersen om, at de fleste telefonsamtaler foregår mellem mere end én person, og derfor er der også andre, der bliver aflyttet. Det var sådan set det, mit spørgsmål gik på, men nuvel. Jeg forstår, at det skal jeg ikke få svar på, så derfor vil jeg i stedet gå over til det angående forebyggelsen. Det er jo noget, man plejer at nævne i de forslag til vedtagelse, der er fremsat i de debatter om kriminalitet, vi har haft gennem årene, og derfor vil jeg bare høre: Ud over de pæne ord, der står til sidst, hvilke konkrete forslag forestiller man sig med hensyn til forebyggelse, og hvor mange penge har man tænkt sig at afsætte til det?

Ordføreren.

Indledningsvis vil jeg slå fast, at vi finder, det er i hel og fuld overensstemmelse med ordentlige retssikkerhedsmæssige principper, at politiet får mulighed for at aflytte personer, der er mistænkt for særlig grove forbrydelser eller medvirken til grov kriminalitet - at politiet får mulighed for at aflytte dem på alle de telefoner, de måtte benytte, og ikke bare på et bestemt nummer. Det mener vi ligger inden for en forsvarlig retssikkerhedspolitisk ramme.

Med hensyn til forebyggelse synes jeg, spørgeren tager fat i noget meget, meget centralt, for vi skal have brudt fødekæden til de kriminelle miljøer - til rockergrupperne og til ungdomsafdelingerne i rockergrupperne. Derfor skal vi have fokus på SSP-samarbejdet, vi skal gøre skolerne og de sociale myndigheder opmærksomme på, at straks man ser tendenser hos et barn - for det er jo ofte det, der er tale om – til, at noget kan udvikle sig til lidt skulkeri, smårapseri og senere noget kriminelt, til mistrivsel for barnet i forhold til klubvirksomhed, kammerater og skole - ja, så skal der sættes massivt ind. Så skal man ikke bare lukke øjnene og lade årene gå, som der nok tidligere, bl.a. under SR-regeringen, var en tendens til. Der skal tages hånd om det, så barnet får en fornuftig hverdag og ikke lader sig lokke af dårlige elementer.

Tak til hr. Kim Andersen, der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Karen Hækkerup som ordfører.

For ca. 10 dage siden skete der noget meget tankevækkende. Der blev skudt på Nørrebro - igen. Det, der var anderledes ved skyderiet denne gang, var ikke, at det skræmte almindelige mennesker, der bor på Nørrebro. Næh, for alle skyderier skræmmer jo dem, der bor der. Det tankevækkende den her gang var ikke, at der blev skudt. Det var i stedet for, at der ikke var nogen særlig plads i medierne til, at der igen var blevet skudt.

For dem af os, der ser rigtig mange nyheder, er begrebet breaking news blevet symbolet på noget vigtigt, der netop er sket. For måneder siden, da skyderierne i især de københavnske gader begyndte, blev den almindelige sendeflade på skærmene nærmest ryddet og erstattet med nyt om de skræmmende skyderier, hvoraf mange er foregået i dagtimerne midt iblandt borgere, barnevogne og legende børn.

Skyderiet, der foregik for 2 uger siden på Nørrebro, spredte ganske givet også rædsel og frygt blandt almindelige mennesker ligesom de 15 andre skyderier, der har været på Nørrebro siden september måned. Men det nye og tankevækkende ved det her skyderi var som sagt, at det ikke længere var breaking news. Nu var det bare endnu et skyderi - helt forventeligt, ikke længere noget usædvanligt, men noget, vi skal vænne os til. Det var i hvert fald analysen fra TV 2, som ikke længere satte deres skilt med breaking news på skærmen.

Det kan da godt være i en medieverden, at det ikke længere rydder sendefladen, at der skydes på åben gade. Men står det til Socialdemokraterne, er skyderier og væbnede opgør blandt kriminelle bander ikke noget, vi nogen sinde vil hverken vænne os til eller acceptere.

Vi vil ikke have skyderier på åben gade. Vi vil have, at borgerne skal kunne leve i sikkerhed og tryghed uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt de selv eller deres børn bliver ramt af en tilfældig forbifarende kugle, som affyres i et af de fuldstændige uacceptable opgør mellem bander og banditter, der finder sted i vores byer i stor stil.

Vi synes, det er utrolig skræmmende, at borgere i frygt har følt sig nødsaget til at gå ud og købe skudsikre veste. Vi synes, at det er en katastrofe, at regeringen har ladet det komme så vidt, at borgere skal dukke hovederne for ikke at blive ramt af de dødbringende kugler, når de cykler hjem fra arbejde. Skolebørn har i perioder ikke måttet benytte deres skolegård. Børnehaver tjekker deres legepladser for nedgravede og gemte våben og stoffer, inden de lader børnene komme ud. Rockerborge får lov at bestå, selv om de ofte har været baggrundstæppe for skyderier.

Fra Socialdemokraternes side vil vi gerne på det kraftigste kritisere regeringen for ikke at have gjort nok for at stoppe børn og unge i at udvikle sig til at være farlige bandemedlemmer. Mange af de lømler, der har begået småkriminalitet i årevis, er der ikke blevet sat en stopper for, og nu er de endt som forhærdede kriminelle og organiseret i bander, der skaber frygt og rædsel.

De kunne have været stoppet, hvis man ville, med en rettidig indsats, men her har regeringen siddet på hænderne. For få børn er blevet reddet fra et liv i kriminalitet; nu er de blevet farlige kriminelle. Det er en katastrofe, at det er sket, fordi regeringen har forsømt sine forpligtigelser over for socialt udsatte, og fordi regeringen ikke har taget integrationsproblemerne alvorligt nok.

På trods af denne skarpe kritik, som vi gerne vil rette mod regeringen og Dansk Folkeparti for at have svigtet den forebyggende indsats, den sociale indsats og integrationsindsatsen, vil vi meget gerne anerkende politiets indsats for at bekæmpe den organiserede kriminalitet. Politiet har håndteret de mange skyderier flot og har beroliget mange borgere, der bor der, hvor kuglerne fra tid til anden flyver om ørerne på folk. Så en stor ros til politiet.

Vi vil alligevel gerne være med i det forslag til vedtagelse, der er fremsat, fordi vi har bakket op om de lovmæssige initiativer, der bliver nævnt, og vi vil også bakke op om dem, der bliver nævnt fremadrettet. Men der bør ikke være nogen tvivl hos nogen, der ser den her debat, om, at stod det til Socialdemokraterne, håndterede man retspolitikken anderledes. Så gjorde man noget alvorligt ved den forebyggende indsats: Man hjalp børn, der er socialt udsatte, og man sørgede for, at straffer man nogen, så straffer man med en straf, der virker, og ikke bare ved at låse folk inde.

Vi vil meget gerne være med til at få gjort noget ved den organiserede kriminalitet. Vi støtter op om forslaget til vedtagelse og ser frem til, når der skal udmøntes forslag til den forebyggende indsats, at der bliver lyttet til de forslag, vi vil bringe frem.

Ja tak. Der er en kort bemærkning, først fra fru Line Barfod.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er forvirrende at høre fru Karen Hækkerups tale. På den ene side tordner fru Karen Hækkerup mod regeringen og kalder det en katastrofe, og på den ene side står fru Karen Hækkerup så sammen med regeringen om at sige, at det går rigtig godt. Det synes jeg er højst besynderligt. Men jeg vil gerne høre, når nu der bliver sagt, at man også gerne vil gå ind for forebyggende tiltag, om fru Karen Hækkerup så sammen med os andre vil være med til at arbejde for, at vi skal have en national handlingsplan, og at det er nødvendigt at inddrage flere, og om man også fra Socialdemokraternes side mener, at det faktisk ikke går særlig godt, og at vi derfor skal have en bredspektret indsats, som vi andre har foreslået i vores forslag til vedtagelse.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at Socialdemokraterne tidligere har haft indkaldt justitsministeren til samråd om bandekriminalitet. Vi har bakket op om forslaget om en national handlingsplan. Vi ved, at rigspolitiet nu er på vej med endnu en redegørelse for, hvad der er sket med den organiserede kriminalitet, og at der dér også vil ligge nogle spor fremadrettet. Der er nedsat en ungdomskommission, og selv om vi rigtig tydeligt og rigtig højt har kritiseret, at den er blevet nedsat for sent, så er den nu nedsat, og den kommer også med nogle ideer til det her.

Jeg vil gerne kritisere regeringen utrolig meget for ikke at have gjort nok, og jeg mener egentlig ikke, at det kan siges anderledes, end at den politik, man har ført, har spillet fallit. Vi har mere vold, grov vold blandt de helt unge. Vi har flere våben. I nat blev en 16-årig dreng taget med et skarpladt våben på Nørrebro. Hvordan er vi kommet derud, at børn går rundt med skarpladte pistoler? Det bliver vi nødt til at blive klogere på. Men samtidig vil jeg også gerne sige, at vi har bakket op om de initiativer, der har været, for at give politiet øgede beføjelser for at bekæmpe narkokriminaliteten, for at bekæmpe den organiserede kriminalitet.

Vi bliver nødt til at se det her som to ting: Punkt 1, skyderierne skal stoppes, og punkt 2, tilgangen til kriminelle bander skal også bremses. Men det er to forskellige ting. Skyderier skal høre op, og den forebyggende indsats skal styrkes.

Det er fru Line Barfod.

Jeg er fuldstændig enig i, at skyderierne skal høre op. Det tror jeg også man er i fuld gang med at arbejde på i øjeblikket, men så kommer de jo bare igen. Det, man kan se, er, at regeringens politik fuldstændig har slået fejl. Den indsats, man har gjort igennem 7 år, har bare ført til, at problemerne er blevet større og større. Det er derfor, det undrer mig, hvis Socialdemokraterne sammen med regeringen siger, at det går rigtig godt, og at vi bare skal have mere af det samme.

Jeg kan forstå, at fru Karen Hækkerup siger, det er fint, at politiet kommer med en handlingsplan. Det, vi andre har sagt, er, at det ikke er nok med mere politi. De kan ikke løse det her alene, ligesom de sociale myndigheder ikke kan løse det alene. Det er nødvendigt med en bred vifte af tiltag, en bred national handlingsplan. Ligesom vi i den nationale handlingsplan mod menneskehandel inddrager mange forskellige elementer, bliver vi også nødt til, når vi ser på den samlede organiserede kriminalitet, at have mange elementer.

Vil Socialdemokraterne slet ikke være med til at se på, at der faktisk skal meget til, og at vi er nødt til at sige, at det her er noget, vi i fællesskab skal ud og sige at vi ikke vil finde os i? Vi kan ikke kun overlade det til politiet.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg ikke læser forslaget til vedtagelsen som en konstatering af, at alt går godt. Dernæst er jeg heller ikke enig med Enhedslistens ordfører, som siger, at det drejer sig om at mindske markedet for den organiserede kriminalitet, forstået på den måde, at hvis man frigiver hashen, har man fjernet det marked, der skaber problemer. Den konklusion er jeg meget uenig i.

Vi har som Socialdemokrater i årevis kritiseret, tit sammen med SF, sammen med Enhedslisten, sammen med De Radikale, at der er blevet skåret ned på ungdomsuddannelserne, at færre unge får en uddannelse, at der er blevet skåret ned på den boligsociale indsats, det er rigtig skidt, at der er færre børn, der bliver fjernet fra hjemmet, selv om de helt tydeligt ikke har godt af at være hos deres forældre. Der er børn, der bliver svigtet i stor stil. Den indsats er vi meget parate til at løfte, hele den forebyggende indsats, hele den indsats, der handler om, at unge, der er kommet i problemer med loven, skal have lavet en handlingsplan, og at der skal være en, der har et ansvar for at følge op på, at den handlingsplan bliver ført ud i livet, så et ungt menneske, der er på galt spor, kan blive rettet ind igen. Den forebyggende og sociale indsats er jeg meget, meget enig med Enhedslistens ordfører i skal gøres bedre. Det har vi selv foreslået, og vi har også stillet forslag sammen.

Men jeg må også sige, at med hensyn til den politimæssige indsats her og nu, som drejer sig om at få skyderierne til at stoppe, har vi stemt for forslagene sammen med regeringen, og det agter vi også at gøre denne gang.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Jeg skal love for, at når fru Karen Hækkerup rigtig får talt sig varm, er det jo nærmest som at høre et maskingevær, der kører ud over salen med den ene beskyldning efter den anden og den ene påpegning efter den anden af, hvor elendig en regering vi har.

F.eks. siger hun, at det er meget godt, at Ungdomskommissionen er blevet nedsat, men at det jo er alt for sent. Hvis det virkelig er en påstand, vi skal forholde os til, så skal man måske huske på et gammelt dansk ordsprog, der lyder: Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus.

For hvis det er så genial en idé, hvorfor gjorde Socialdemokratiet det så ikke, dengang de havde regeringsmagten? Hvorfor kommer de nu og beskylder den her regering for rent faktisk at gøre noget ved problemerne? Hvorfor beskylder man den her regering for rent faktisk at have en integrationspolitik, for at sørge for, at de, der bor her i landet, er under uddannelse og er i arbejde som aldrig nogen sinde før? Der bliver rent faktisk gjort noget med hensyn til integrationen.

Og når vi alligevel kigger på det, og hvis man skulle have foretaget en tidlig forebyggende indsats over for de unge, der i dag laver kriminalitet, skulle vi måske prøve at spørge, hvem der så havde regeringsmagten, dengang de her unge var børn - dengang man skulle have sat ind. Den indsats, man gør tidligt, ser man jo først resultatet af senere.

Ordføreren.

Den dreng, der i nat blev taget med et skarpladt våben, var 9 år, da hr. Anders Fogh Rasmussen blev statsminister. Hvad har den her regering tænkt sig at sige, næste gang der er valg: Jamen der var sådan nogle blebørn, der gik rundt i vores samfund og var så farlige, at vi ikke kunne bremse, at de nu har udviklet sig til at være forhærdede kriminelle?

Jeg mener rent faktisk, at man har sovet i timen, at man har misbrugt de sidste 7 år, hvor man kunne have gjort en langt bedre indsats. Man har skåret ned på de boligsociale områder, man har ikke sørget for, at unge får en ungdomsuddannelse - man har tværtimod stuvet flere unge ind på de samme hold, hvilket har gjort, at mange ikke har følt, at de kunne være der. Der har ikke været nogen lærere, det har været store hold, hvor man ikke har kunnet være. Mange unge får ikke en uddannelse. Der bliver skåret ned på den sociale indsats i kommunerne, børn bliver ikke fjernet fra hjemmet, der bliver ikke fulgt op på de handleplaner, der er.

Jeg er meget, meget enig, når oppositionen i det her Folketing kritiserer regeringen - jeg er selv en del af oppositionen. Jeg mener bare, at vi med hensyn til den politimæssige indsats gerne vil bakke op om de initiativer, der er blevet taget, og dem har vi også selv stemt for.

Men jeg vil gerne gøre det meget, meget tydeligt for enhver, at Socialdemokraterne mener, at den retspolitik, der har været ført, hvor man udelukkende har fokuseret på straf, men slet ikke på straf, der virker, samtidig med at man har svigtet den sociale indsats og indsatsen på integrationsområdet, har ført til, at vi har fået et mere råt samfund, og det er altså en regning, som regeringen må tage på egen kappe.

Så er det hr. Tom Behnke.

Nu er det jo heldigvis sådan, at alt det, fru Karen Hækkerup står her og siger, jo kan tilbagevises, og det kan dokumenteres, at det simpelt hen er faktuelt forkert.

Hvad angår hele uddannelsesområdet, har der aldrig været så mange, der har fået en ungdomsuddannelse, som der er i øjeblikket. Med hensyn til integrationen har der aldrig været så mange, der enten har været under uddannelse eller i beskæftigelse, som der er i dag. Det er jo faktuelle ting.

Men det er også lige så faktuelt og rigtigt, at når vi taler om en tidlig indsats, så taler vi virkelig om en tidlig indsats. Så nytter det jo ikke noget, at man, når de børn er blevet unge, er blevet kriminelle, siger, at nu skal man lave en forebyggende indsats. Det er jo for sent. Det, jeg appellerer til, er en forståelse af, at hvis man vil lave en tidlig indsats, skal den ligge meget tidligt. Det er det, denne regering netop har taget initiativ til, nemlig at sørge for, at man får samlet de her børn op, allerede inden problemerne viser sig; at de personalegrupper, der har med dem at gøre i børneinstitutionerne og skolerne osv., er særligt uddannet til at spotte og løse problemerne, inden det bliver til uoverstigelige problemer, inden børnene kommer ud i kriminalitet.

Det er en tidlig indsats, men der går jo nogle år, før man ser effekten af det, for de unge, der i dag laver kriminalitet, var børn engang, og dengang gjorde man nemlig ikke ret meget med hensyn til den forebyggende indsats, og det er det, vi ser problemer med i dag. Med den her regering prøver at samle op.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg kan ikke sige andet, end at jeg er dybt uenig, og jeg tror, at alle i det her land, der beskæftiger sig med forebyggelse, også er uenige. Der er ikke blevet samlet op, indsatsen har været for dårlig, og det synes jeg egentlig ikke man kan tage lange og store diskussioner om. Det er en konstatering.

Vi kan f.eks. kigge på antallet af børn, der bliver fjernet fra hjemmet. Nu er det meget alvorligt at gå ind og fjerne et barn fra hjemmet, og det er heller ikke altid lykkeligt, for det er meget svært for et barn at blive fjernet. Men nogle gange er det den rigtige løsning, hvis forældrene slet ikke magter den opgave, det er at tage hånd om, at barnets udvikling er god. Så skal et barn fjernes fra hjemmet.

Nu siger hr. Tom Behnke, at den her regering har gjort alt, hvad den kunne for at sikre en tidlig forebyggelse. Der vil jeg så bare stille et modspørgsmål: Hvordan kan det så være, at man, når man kigger på antallet af børn, der bliver fjernet fra hjemmet, for det første kan se, at der er færre, og for det andet, at de børn, der bliver fjernet fra hjemmet, er ældre?

Det vil sige, at man ikke griber tidligt ind. Man siger ikke, at her er noget, vi kan rette op på. Man fjerner først et barn, når alle andre muligheder er brændt sammen, når barnet har futtet en skole af, når alting er gået helt i sort. Det er ikke tidlig forebyggelse, det er ikke rettidig omhu - det er at svigte den forebyggende indsats.

Det er hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg synes, fru Karen Hækkerup siger utrolig mange rigtige ting. Jeg synes, der er grund til at kritisere den situation, vi har. Det er ikke tilfredsstillende, at vi har væbnede opgør i gaderne i storbyerne, og jeg synes, der er grund til at gøre andet og mere end det, vi har set de sidste 7 år. Det, der bare undrer mig, er, at fru Karen Hækkerup blåstempler regeringens indsats. Justitsministerens redegørelse tages til efterretning, og man blåstempler regeringens indsats.

Det, fru Karen Hækkerup siger, er: Jeg er utrolig kritisk, men jeg stemmer altid med regeringen alligevel. Og der må jeg bare sige, at det dog er en besynderlig måde at være kritisk på. Er det kun i ord, men ikke i handling, at Socialdemokraterne er kritiske over for regeringen? Jeg synes, det er stærkt besynderligt.

Jeg vil gerne spørge fru Karen Hækkerup, om hun står ved det, som hun udtalte til Berlingske Tidende den 6. maj 2008, og jeg citerer:

»Jeg synes, det er en katastrofe, at vi ikke allerede har forskning, der dokumenterer, hvordan vi bedst muligt forebygger rekrutteringen. Vi er ganske enkelt nødt til at have en strategi, der er nationalt forankret. Det her område er alt for vigtigt til, at man bare kan gå rundt og håbe på, at man pludselig finder et guldkorn«.

Jeg vil gerne spørge, om det stadig væk er fru Karen Hækkerups synspunkt, og hvis det er det, hvordan man så bare blankt kan tage justitsministerens redegørelse til efterretning.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at selvfølgelig står jeg ved det, jeg har sagt. Jeg har bedt om en handlingsplan, og det har jeg bedt om ikke bare i den artikel, som hr. Morten Østergaard læser op af, jeg har bedt om det rigtig mange gange. Jeg har sagt, at her er der behov for en anderledes indsats. Men jeg synes, det er vigtigt, når vi diskuterer retspolitik, at man har andre løsninger end enten at lave en studiegruppe eller også bygge nogle flere fængsler.

Socialdemokraterne har rent faktisk en anden løsning, som går ud på at forebygge, at kriminalitet overhovedet sker, at forhindre, at der bliver nye ofre. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe en udvikling, hvor unge mennesker er på gal kurs og er ved at blive kriminelle. Men er folk blevet kriminelle, mener vi også, at der skal sættes ind, ikke bare med en straf, men med en straf, der virker.

Vi vil have, at når unge mennesker kommer i fængsel, skal de lære at læse. Mange af dem, vi sætter i fængsel, kan ikke læse. De er blevet smidt ud og ind af skoler. Vi vil have, at den straf, de får, er en straf, der virker, en straf, der gør, at når de kommer ud af fængslet, er de rent faktisk blevet bedre til at kunne klare et liv uden kriminalitet.

Det vil vi meget gerne have. Det kræver store ændringer i forhold til det, som regeringen gør i dag, hvor man sådan set svigter både med hensyn til den forebyggende indsats og til, hvordan man behandler unge mennesker, der er kriminelle; man svigter også, ved at man sætter unge mennesker ud på gaden uden efterværn, uden mentorordninger, uden et sted at bo, bare tilbage til det kriminelle miljø.

Vi har en anden løsning, men den hedder ikke kun flere pædagoger.

Hr. Morten Østergaard.

Det er da noget farligt vrøvl. Hvem taler om studiekredse og flere pædagoger? Vi taler om den nationalt forankrede strategi, der er nødt til at være meget mere bredspektret end bare at være en politimæssig indsats. Det er nøjagtig det samme, vi taler om, vil jeg sige til fru Karen Hækkerup, og alligevel er det, man beslutter sig for, et kæmpe skulderklap til justitsministeren. Det er da fuldstændig uforståeligt, hvordan man kan være så kritisk, og så alligevel blot klappe justitsministeren på skulderen og sige: Tillykke, det kører i smør. Det er da fuldstændig uforståeligt, hvad det er, Socialdemokraterne vil i den her sag.

Det, vi lægger op til, er den nationale strategi, som skal række ud over politiets rækker. Det, vi lægger op til, er den forskning, som Socialdemokraternes ordfører synes er en katastrofe ikke findes. Og så lægger vi op til, at politiet selvfølgelig er nødt til at fortsætte den massive indsats, så længe det er nødvendigt.

Hvad er det, som man får hos regeringen, og som man ikke får i den her vedtagelse? Hvorfor vil man blåstemple en indsats, som man tilsyneladende og med god ret, synes jeg, er enormt kritisk over for? Det giver ganske simpelt hen ikke mening i en bredere forstand.

Ordføreren.

Når jeg tænker tilbage på, hvad hr. Tom Behnke sagde lige før, da han benævnte mig som et maskingevær, tror jeg egentlig ikke, at man fra regeringens side betragter Socialdemokraternes indlæg i den her debat som et skulderklap. Og hvis man gør det, kan jeg i hvert fald hilse og sige, at så skal man tænke sig om igen, for det er ikke ment som noget skulderklap.

Det, vi gerne vil, og det, vi siger, er, at vi har behov for at styrke den politimæssige indsats på den korte bane, vi skal stoppe skyderierne, og så har vi behov for den forebyggende indsats. Og der står i forslaget til vedtagelse, at der skal være en bedre kriminalpræventiv indsats.

Socialdemokraterne har fremsat mange forslag om, hvordan vi forhindrer lillebrødre i at komme ind i kriminalitet, om, hvordan vi skal lave handleplaner for den unge. Det skal man i forvejen, når et ungt menneske begår kriminalitet, men i dag er der ikke nogen, der får samlet op på de handleplaner. Der er ikke nogen, der har et ansvar for at finde ud af: Er det unge menneske i skole? Er vedkommende blevet sparket ud et andet sted fra? Hele den forebyggende indsats vil vi meget gerne være med til at forbedre, også gerne sammen med Det Radikale Venstre, men vi skriver altså ikke under på en vedtagelse, som går ud på, at man skal legalisere hash som bekæmpelse af den organiserede kriminalitet.

Ja tak. Jeg vil lige sige, at hvis hr. Tom Behnke havde beskyldt ordføreren for at være et maskingevær, havde jeg grebet ind. Jeg mener, der blev talt om, at ordføreren talte som et maskingevær, og det er jo noget andet. Det er noget helt andet.

Så er det hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå på fru Karen Hækkerup, at man ikke vil snakke fortid. Man vil ikke tale om, at Socialdemokraterne og De Radikale, da de sad i regering, desværre var i en situation, hvor de lukkede et meget stort kontingent indvandrere og flygtninge ind i Danmark, som i dag er vokset op og indgår i de her bander og er aktive deltagere i de skyderier, vi ser i øjeblikket. Det vil man ikke tale om. Så lader jeg være med at tale mere om det.

Jeg vil stille et spørgsmål til fru Karen Hækkerup, som jeg synes er meget relevant. Når man taler om at gribe ind i tide, om, at man gerne vil tvangsfjerne, og om, at man vil gøre nogle sociale tiltag på et tidligt tidspunkt, så er vi enige i Dansk Folkeparti. Men det, jeg så er usikker på, er, hvor Socialdemokraterne står, altså om de er klar over, at et af problemerne med de ungdomsbander, vi taler om her, er, at nogle er under den kriminelle lavalder og spiller på at være under den kriminelle lavalder.

Så mit spørgsmål til fru Karen Hækkerup går på: Vil fru Karen Hækkerup være med til at kortslutte den kriminelle løbebane på et tidligt tidspunkt, så vi får nogle mere ordentlige unge mennesker ud af det, ved at sænke den kriminelle lavalder, så vi bliver fri for, at man spekulerer i, at man er 14 år og ikke kan straffes?

Ordføreren.

Det kan jeg svare utrolig tydeligt på: Nej, Socialdemokraterne går ikke med til at sænke den kriminelle lavalder. Socialdemokraterne har den holdning, at begår mindreårige kriminalitet, er det en social begivenhed og skal betragtes som sådan. Hvis et barn, som er mindreårig, en 12-årig eller en 13-årig, begår noget kriminelt, skal de sociale myndigheder sætte noget i værk. Så skal der laves en plan for, om det her barn skal bo hjemme hos sine forældre, om vi kan støtte med en mentorordning, eller om vi kan gøre noget som helst andet.

Jeg vil sige til hr. Peter Skaarup, at vi ikke skal sætte børn i fængsel, men at vi skal sørge for at give dem en fremtid uden kriminalitet. Der er ikke nogen børn i det her land, der bliver født til at indgå i kriminelle bander eller netværk, men der er børn, der bliver født af forældre, der ikke magter at passe på dem, og som derfor udvikler sig skævt. Den udvikling kan man ganske ofte se meget, meget tidligt. Men svaret er ikke at sætte børn i fængsel. Svaret er at sørge for at give de børn en opvækst, der gør, at de ikke havner i kriminalitet.

Det er hr. Peter Skaarup.

Nu taler vi i Dansk Folkeparti ikke om at sætte børn i fængsel. Vi taler om, at man skal kunne straffe børn, der er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde, komme med nogle sanktioner som f.eks. samfundstjeneste, hvor de unge bliver sat til at vaske politiets biler eller lignende, når nu forældrene ikke kan magte opgaven. Men jeg vil dog sige, at jeg synes, at de initiativer, som fru Karen Hækkerup foreslår, er positive - altså en større indsats over for unge i en tidlig alder og mere justits og konsekvens over for forældrene.

Vi har jo nu en situation, hvor de utilpassede unge, der brænder biler af, og som ikke opfører sig ordentligt, først og fremmest bor i de store byer - København, Århus, Aalborg og Odense. Det er der, balladen er i store træk, og der er det undtagen i Odense socialdemokratiske borgmestre, der sidder på magten. I Århus og København er det socialdemokratiske borgmestre, der i dag har den her kommunale opgave, men ikke får gjort arbejdet. Så kunne fru Karen Hækkerup ikke forklare sine partikolleger, at de altså ikke gør arbejdet godt nok? Og kunne fru Karen Hækkerup så ikke overveje, om det alligevel var en idé at give mulighed for sanktioner ved at sænke den kriminelle lavalder i form af f.eks. samfundstjeneste?

Ordføreren.

Inden man får svunget sig for højt op og kritiserer kommunerne for ikke at gøre det godt nok, skal man tænke på, hvem der har ansvaret for, at kommunerne har de rammer, de har. Det har regeringen i forening med Dansk Folkeparti, som har ført blokpolitik igennem de sidste 7 år, og som har lagt de økonomiske rammer for, hvad kommunerne kan.

Det er jo ikke for sjov, at man i kommuner sidder og laver handleplaner for, hvordan man kan hjemtage børn, der er blevet anbragt uden for hjemmet - børn, som godt nok er blevet fjernet, fordi de havde det forfærdeligt derhjemme, men som alligevel skal tages hjem, fordi der mangler penge i kassen. Det problem er ikke et problem, man kan adressere til Socialdemokraterne, fordi der tilfældigvis sidder en socialdemokratisk borgmester. Det er et problem, der falder tilbage på regeringen og regeringens støtteparti, som hele tiden prioriterer skattelettelser frem for velfærd, frem for at kommunerne har mulighed for at bruge de værktøjer, der skal til for at hjælpe udsatte børn.

Det er børnene, der betaler prisen for, at skattelettelserne er der. Sådan er det bare, og man kan sige, at dem, der i anden række kommer til at betale prisen, når man snakker om kriminalitet, er dem, der siden hen bliver ofre for nogle af de her børns forbrydelser, fordi de børn er blevet svigtet i den tidlige indsats. Sådan er det bare.

Så er det hr. Kim Andersen for en kort bemærkning.

Den socialdemokratiske ordfører vil meget gerne fremstå som handlekraftig, skarp og hårdtslående i retspolitikken. Samtidig vil den socialdemokratiske ordfører rigtig gerne fremstå som virkelig opposition til VK-regeringen og den virkelig vedholdende, konsekvente retspolitik, som VK-regeringen har gennemført.

Der tales i det hele taget meget om opposition til den nuværende regering. Den ene uge er det, som om SF og Socialdemokratiet er sammen, næste uge står Socialdemokraterne for sig selv med De Radikale på den ene side og SF på den anden side, og i denne uge ser det så ud, som om det skal tage sig ud, som om der er en vis forbrødring i oppositionen, så der er en opposition, der består af både Socialdemokratiet, SF og søreme også Det Radikale Venstre.

Nu er det jo sådan, at fru Karen Hækkerups parti har lidt erfaring i at være i et tæt samarbejde og også i regering med Det Radikale Venstre, også om retspolitikken. Derfor vil jeg bare helt stilfærdigt spørge fru Karen Hækkerup - det er faktisk lidt af et samvittighedsspørgsmål: Tror fru Karen Hækkerup, at hendes nuværende retorik og ønske om virkelig at være effektiv, vedholdende og stram i retspolitikken og sanktionere lovovertrædelser har nogen som helst form for gang på jorden i et samarbejde med Det Radikale Venstre?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig ikke, der er noget af det, jeg som Socialdemokraternes repræsentant på talerstolen har sagt i dag, når det drejer sig om, hvordan man skal forhindre kriminalitet og beskytte udsatte børn, som på nogen som helst måde kan støde nogen som helst, som har et humanistisk anlagt sind. Men jeg synes, det er lidt omsonst at skulle høre, at man er i tvivl om, hvorvidt en eventuel uenighed mellem Socialdemokraterne og andre partier vil kunne føre til, at der ikke vil kunne blive ført en ordentlig politik.

Hvis man kigger på resultatet i dag, må man bare sige, at hvis der er nogen, der skændes lige for tiden, når det drejer sig om retspolitikken, må det da være Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Vi har en konservativ minister, der hele tiden bliver underkendt - først med meldinger fra Dansk Folkeparti, så med meldinger fra Venstre, fra ordføreren selv, så jeg vil gerne have lov til så at sige at vende pistolen den anden vej og sige: Skyd nu ikke på andre, når man selv er så sårbar.

Når der engang kommer en ny regering, og det kommer der heldigvis snart, vil den fremlægge et troværdigt alternativ til den nuværende politik - et alternativ, som vil sikre, at der bliver færre ofre og bliver en større grad af tryghed for de almindelige borgere, for det er dem, vi kerer os om.

Hr. Kim Andersen for den sidste korte bemærkning.

Hvorfor tog den tidligere SR-regering ikke fat om de her problemer, som denne regering virkelig har kæmpet med, holdt fast i og også fået løst gennem de sidste 7 år? Hvorfor var det en så slap retspolitik, vi overtog i 2001 - så slap, at det har været så vanskeligt og langvarigt at få rettet op på tingene og givet politiet nogle remedier, så det kan stille noget op over for den form for kriminalitet, som vi møder i gaderne? Hvad er det, der gør, at fru Karen Hækkerup tror, at en eventuel kommende ny regering baseret på S og R vil kunne fortsætte den nuværende vedholdende, skrappe retspolitik, som virkelig vil bandekriminaliteten, hærværket i gaderne og brandstiftelserne i gaderne til livs? Med SR's forhistorie, hvordan tror man så virkelig at det vil kunne lade sig gøre fremadrettet?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at nu har man jo haft 7 år i den borgerlige regering til at lægge den politik frem, man selv mener virker, og så må jeg jo spørge: Virker den politik, regeringen fører i dag? Nej, det gør den ikke, fordi regeringen udelukkende fokuserer på det straffende element og ikke på, hvad der kan gøres for at forhindre, at kriminalitet opstår.

Man må finde ud af, at man bliver nødt til at koble de to ting sammen. Det kan være udmærket at putte folk i fængsel, det kan være udmærket at give kriminelle en straf. Men hvis man bare straffer og ikke sørger for at slå ned på årsagerne til, at kriminalitet opstår, vil man bare få nye kriminelle. Man kan ikke udelukkende straffe sig ud af kriminalitet, der skal også andre værktøjer til, og det troede jeg faktisk at Venstres ordfører godt var klar over.

Men jeg kan jo konstatere, at den politik, som Venstres ordfører er med til at føre, netop hele tiden kun fokuserer på det strafskærpende og slet ikke på at slå ned på årsagerne til kriminalitet. Tværtimod er man med til at skære ned på ungdomsuddannelser, på det boligsociale område, på den integrationsmæssige indsats og på det sociale område - alt sammen ting, hvorom vi ved, at hvis vi prioriterede dem, var det en rettidig indsats, som ville skabe mindre kriminalitet.

Tak til fru Karen Hækkerup. Der er ikke flere, der har bedt om ordet for korte bemærkninger, og det vil sige, at vi går til næste ordfører, som er hr. Peter Skaarup.

Tak til Enhedslisten for at have rejst debatten. Det er en vigtig og rigtig debat for Folketinget at tage på et tidspunkt, hvor vi desværre ser, at det er utrygt at færdes i vores gader på grund af bander, der er indbyrdes stridende, og som kæmper om narkomarkederne, og derfor er der en krig i gang. Og det er frygtelig forfærdeligt for borgerne, at de skal opleve, at man i København, Århus, Odense og Aalborg ser de her tendenser, det er helt forfærdeligt, at det foregår, og derfor er det fint, at Enhedslisten rejser debatten.

Måske kan man så tilføje, at ud fra det, der er sagt i Folketingssalen i dag fra Enhedslistens side, så var der et ekstra formål, som jeg så ikke vil skrive under på, og det var, som jeg hørte det, at legalisere hash, at det skulle være et vigtigt signal i forhold til banderne. Der må jeg sige, at der står vi fuldstændig af i Dansk Folkeparti. Vi er af den klare opfattelse, at vi skal bekæmpe den omgang med euforiserende stoffer, salg af euforiserende stoffer, narko, hash, alt, hvad der er i gang fra rockerbanders og indvandrerbanders side. Vi vil ikke finde os i, at der er nogle stater i staten, der tror, at de skal dirigere gaden, og at de skal sælge hash og narko til vores børn. Det er der ingen rimelighed i, og det skal bekæmpes, og de bander skal rives op med rode - jo før jo bedre.

Vi har i Dansk Folkeparti foreslået, og det sidder vi jo og forhandler om i øjeblikket i forbindelse med diskussionen også om politireformen, at man laver særlige bandeenheder i de store byer i Danmark, som skal tage sig af den her opgave. Vi synes, der bliver gjort et godt stykke arbejde fra politiets side i dag, der er sket en oprustning igennem de seneste uger fra politiets side, hvor man har mere mandskab, man laver flere visitationer og ransagninger efter våben, og det er positivt. Hvis det skal fortsætte, skubber man en meget stor overarbejdspukkel og en meget stor aktivitet fra politiets side foran sig, og hvis man skal fastholde det tryk, der er på banderne, så er man nødvendigvis nødt til at gøre noget set med vores øjne. Derfor vil vi gerne som et led i den diskussion, der er i øjeblikket, omkring politiet øge optaget på politiskolen, dvs. en større politistyrke, med henblik på indsatsen mod bander først og fremmest, for det er meget utrygt for borgerne at se, at de her små stater i staten kan begå organiseret kriminalitet, uden at man kan gøre nok ved det, for skyderierne fortsætter jo, selv om politiet gør en stor indsats.

Vi mener også, at i og med at man jo udmærket godt ved, hvem der er aktiveret i de her bander, både indvandrerbanderne og rockerbanderne, så skal det være muligt at mandsopdække og stresse banderne mere aktivt, end det er tilfældet i dag. Vi mener også, at de indvandrerbander, der for en stor dels vedkommende består af personer uden dansk statsborgerskab, skal stresses på en måde, som gør, at udvisningsmuligheden skal bringes langt mere på banen end i dag. Vi har et svar i Folketingets Retsudvalg, der viser, at blandt de hardcore kriminelle i banderne er der tale om, at 88 har dansk statsborgerskab ud af 141, mens resten ikke er danske statsborgere. Hvis man udmærket godt ved, hvem bandemedlemmerne er, og at de 53 ikke har dansk statsborgerskab, så gælder det om at få fat i de pågældende og få dem dømt for noget kriminalitet, og så skal de udvises af landet, for vi vil ikke finde os i, at kriminelle indvandrerbander bruger Danmark som legestue for deres kriminelle aktiviteter. Hvis man vil være i Danmark, må man opføre sig ordentligt og overholde lovgivningen og ikke involvere sig i bandekriminalitet.

Så har vi i Dansk Folkeparti den opfattelse, at tilslutningen til Schengensamarbejdet, altså de åbne grænser, hvor man ikke har grænsekontrol mellem EU-landene, virkelig er af det onde, når vi skal bekæmpe bander. Det, vi gjorde, var hovedløst forkert, for det er blevet nemmere for våbensmuglere at få våben ind i landet, og vi kan jo med al ønskelig tydelighed se, at der er alt for mange våben i gadebilledet, det er alt for let for de her bandemedlemmer at anskaffe sig pistoler, maskingeværer, som jo heldigvis så bliver fundet i øjeblikket, men sikkert langtfra alle, og det er på grund af de åbne grænser. Derfor ville et af de allerbedste initiativer, man kunne tage for at bekæmpe bandekriminalitet, være at genindføre den nationale grænsekontrol over for omverdenen, fordi vi der på det absolut mest overskuelige sted, nemlig på vores grænse, kunne kontrollere, hvem der kommer ind i landet, og hvad de pågældende har af våben med ind i landet.

Men i Dansk Folkeparti er vi som sagt indstillet på at forhandle videre omkring etablering af bandeenheder, og vi er meget optaget af, at de her bander bliver stressede og revet op med rode, for det er der brug for.

Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Nu er Dansk Folkeparti jo med på forslaget til vedtagelse sammen med regeringen. Derfor vil jeg gerne høre, om Dansk Folkeparti virkelig synes, det går rigtig godt, sådan som forslaget til vedtagelse jo i stort omfang lægger op til, nemlig at det går godt, og at det er den rigtige vej, man går, og om Dansk Folkeparti synes, at vi bare skal have mere af det samme, det, man nu har prøvet i 7 år, og som altså har resulteret i, at vi har langt alvorligere problemer, end vi havde tidligere. Mener Dansk Folkeparti, at det, der er brug for, bare er at sige, at det går godt, og at vi, som justitsministeren siger, bare skal vænne os til, at der bliver skudt i gaderne, og så skal vi have mere af det samme? Det var det første spørgsmål.

Så er der det andet spørgsmål. Som jeg hørte hr. Peter Skaarups ordførertale, var det kun narko og hash, vi skulle sætte ind imod. Mener Dansk Folkeparti slet ikke, at der er brug for at se på hele spektret af den organiserede kriminalitet, se på menneskehandel, illegal arbejdskraft, de ulovlige spil og alt det andet, der foregår, og som breder sig i øjeblikket, hvor vi også ser, at våben osv. kommer ind i billedet? Mener Dansk Folkeparti virkelig ikke, at der er behov for, at vi samlet ser på de problemer, vi har, og laver en bred vifte af tiltag imod dem?

Ordføreren.

Absolut, og det gælder det hele. Men det er narko og hash, der er flest penge i, og derfor er det selvfølgelig der, de pågældende bander gør den største indsats, fordi det er der, de kan få penge i kassen til deres aktiviteter. Det er der, de kan skaffe sig midler til at kunne leve i sus og dus og dermed tiltrække unge mennesker, fordi det jo er interessant at komme ind i sådan et miljø, hvor man har store, flotte biler og har alle muligheder for at kunne fortsætte den kriminelle løbebane. Så det er der, vi skal sætte ind, men det skal vi da så sandelig også på de andre områder. Man må bare sige, at banderne altså til en vis grad har fravalgt nogle af de ting, som fru Line Barfod nævner, for narkohandel er det vigtigste; det er det mest indbringende. Men er de involveret i det andet, skal vi også gribe ind dér.

Vi skal ikke vænne os til, at der er skyderier i vores gader. Vi skal netop fastholde den indsats, der er nu, og så lægge noget oveni, og det er jo det, vi sidder og forhandler om. Og der må jeg så gentage det, vi nogle gange er nødt til at sige i Folketingssalen, nemlig at det jo ikke nytter noget at stemme imod der og være imod i det hele taget. Der er det altså vigtigt, at de, der har mulighed for at påvirke tingene, blander sig, og det er det, Dansk Folkeparti gør.

Så er det fru Line Barfod for den sidste korte bemærkning.

Så vidt jeg hørte hr. Peter Skaarups ordførertale og også det, der bliver sagt nu, mener hr. Peter Skaarup åbenbart, at vi bare skal fortsætte ad det spor, som man nu har forsøgt i 7 år, at der bare skal være mere af det samme, som altså har resulteret i, at der bliver skudt i gaderne, som har resulteret i, at vi ser langt alvorligere kriminalitet, end vi har set tidligere, og som resulterer i, at mange af de ressourcestærke borgere rundtom i byen, som har været vant til at håndtere masser af forskellige problemer, og som også har klaret sig i forhold til nogle af de opgør, vi har set tidligere osv., siger, at nu er det nok, nu kan de simpelt hen ikke holde til det længere. Men der synes Dansk Folkeparti altså at vi bare skal fortsætte med mere af det samme.

Kunne man ikke overveje at begynde at se på, at der altså skal noget andet til? Vi bliver nødt til at have en mere bred vifte af tiltag, og vi bliver nødt til at inddrage andre end politiet i at bekæmpe den organiserede kriminalitet.

Ordføreren.

Nej, vi siger ikke: Mere af det samme. Jeg ved ikke, hvor fru Line Barfod har den opfattelse fra. Det, vi siger, er, at man selvfølgelig er nødt til at sikre, at politiet er på gaden for at give tryghed i den nuværende situation.

Men derudover siger vi så tre ting - og det var det, jeg forsøgte at komme ind på i min ordførertale, og jeg vil gerne gentage det her.

Der skal være særlige bandeenheder, som har det formål at få de bander revet op med rode, også når krigen er forbi, for det er jo vigtigt, at vi ikke bare om nogle måneder, hvor tingene forhåbentlig er lidt mere i ro, så siger: Nå, men det var godt, nu holder de fred. Og så har de i øvrigt delt markederne mellem sig, og så skulle vi være tilfredse med det. Nej, det skal vi ikke. Vi skal netop etablere de her bandeenheder for at få banderne revet op med rode og få dem stoppet. Det er vores mål.

Så skal vi også udvise kriminelle. Altså, de kriminelle indvandrere, som ikke er danske statsborgere, skal vi udvise. Det har vi forsømt at gøre, bl.a. takket være Enhedslisten og den SR-regering, som tillod en stor indvandring uden at gennemtænke konsekvenserne af den.

Så skal vi genindføre grænsekontrollen, sådan at vi får kontrolleret ved vores grænse: Hvem er det, der kommer ind i landet, og hvad har de med?

Det er tre konkrete nye initiativer, som det kunne være godt, hvis Enhedslisten ville støtte. Men det har jeg ikke hørt at de gør, tværtimod.

Jeg kan oplyse, at jeg har noteret, at fru Karina Lorentzen og hr. Morten Østergaard ønsker korte bemærkninger, og det bliver så efter pausen.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet er udsat til kl. 13.00.

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 4:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvilke initiativer vil regeringen tage for at bekæmpe organiseret kriminalitet og nedbringe risikoen for væbnede opgør?

Af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL).

(Anmeldelse 21.10.2008. Fremme 24.10.2008).

Mødet er genoptaget.

Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Peter Skaarup, til at besvare de korte bemærkninger, der måtte være.

Den første korte bemærkning er fra fru Karina Lorentzen.

Hr. Peter Skaarup var meget klar i mælet, da han snakkede om politi og udvisninger og grænsekontrol osv. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilke konkrete tiltag hr. Peter Skaarup foreslår for at begrænse tilgangen til banderne. Hvilke forebyggende tiltag har Dansk Folkeparti på bedding? Jeg synes, det kunne være interessant, hvis ordføreren kunne lufte lidt af det.

Så er det ordføreren.

Jamen der er brug for flere tiltag, helt klart. Noget af det, som vi er meget optaget af, er, at man i tide får grebet ind over for nogle, der ser ud til at ville eller kan være på vej til at begå kriminalitet. Der er det helt klart, at man skal tage nye redskaber i brug.

Set med vores øjne skal man i tide fortælle forældrene, at den ser ud til at være gal. Vi havde en rigtig grim sag oppe i Aalborg i forbindelse med stadiondrabet, hvor den unge på et meget tidligt tidspunkt var ude på et galt spor, men hvor Aalborg Kommune - hvor der i øvrigt er en socialdemokratisk borgmester - ikke fik gjort det, der skulle til, i tide. Man lod tiden gå og håbede på, at man kunne undgå en tvangsfjernelse, og man fik det aldrig gjort, med det resultat at den pågældende unge begik kriminalitet og mere kriminalitet og rigtig alvorlig kriminalitet, og så endte det galt.

Det er der, vi skal sætte ind, og jeg tror ikke, at det bare er Dansk Folkeparti, der mener det; det tror jeg er en generel opfattelse i Folketinget. Spørgsmålet er bare: Hvornår sker der noget?

Ja tak. Så er det fru Karina Lorentzen for endnu en kort bemærkning.

Når nu hr. Peter Skaarup tager sagen fra Aalborg op, mener hr. Peter Skaarup så ikke også netop, at der har været så mange svigt i den sag, at det viser, at der ikke er blevet gjort nok i tide, og at det indikerer, at vi ikke har brug for en lavere kriminel lavalder, men at vi har brug for, at der bliver gjort noget i tide, og der mangler en helhedsplan? Er hr. Peter Skaarup ikke enig i, at vi skal gribe ind over for årsagerne til kriminalitet snarere end at bekæmpe kriminaliteten med bandepoliti og udvisning osv.? Skal vi ikke gøre noget mod årsagerne til kriminalitet og sørge for, at vi får gjort noget, inden noget bliver til kriminalitet?

Tak. Så er det ordføreren.

Vi skal gøre begge dele, og problemet gennem årene har været, at de sanktioner, der har været mulighed for - det kan være tvangsfjernelse, det kan være sanktioner, der også handler om samfundstjeneste, ud og vaske politiets biler, noget rigtig træls arbejde, som kan få den unge kriminelle til at tænke sig om en ekstra gang, også hvis vedkommende er under den kriminelle lavalder - har manglet. Man har ikke kunnet vise noget konsekvent over for unge og deres forældre.

Det er derfor, jeg synes, at SF stærkt skal genoverveje sin holdning til den kriminelle lavalder, for i dag er der nogle unge mennesker, der er lige så kriminelle, når de er 14½ år, som når de er 15½ år, og som i dag slipper fri, fordi vi er så flinke i vores samfund og siger, at det jo nok går, og at den kriminelle lavalder jo er 15 år. Det spilles der på i de her lillebrorbander, som der er tale om, og det er jo fødekæden til de større bander, til den bandekriminalitet, vi ser i øjeblikket. Så sæt ind i tide, ikke kun med sociale initiativer, men også med en sænkelse af den kriminelle lavalder.

Så er det hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne anerkende, at hr. Peter Skaarup jo har nogle konkrete bud på, hvad der kan gøres. Det er ikke dem alle sammen, vi sådan set er enige i. Vi kan jo tage det her med det europæiske grænsesamarbejde inden for Schengen, hvor vi jo gerne ser mere politisamarbejde, fordi den organiserede kriminalitet meget typisk er noget, der går hen over grænser. Også før man lavede Schengen, var der jo altså narko og hash i Danmark, og det er jo ikke noget, der bliver dyrket her i Danmark, det kommer andre steder fra, og derfor kan man sige, at lige præcis den løsning måske ikke er sådan rigtig velanbragt. Men vi vil gerne styrke det europæiske politisamarbejde. Vi ved, at Dansk Folkepartis synes, at så længe det starter med noget med europæisk, er det formentlig dårligt.

Men jeg synes, at vi alligevel skal prøve at se, om vi kan komme lidt videre. Hr. Peter Skaarup har tidligere været inde på, at vi er nødt til at forske noget mere i, hvordan vi - og der citerer jeg fra Berlingske Tidende den 6. maj 2008 - »kortslutter rekrutteringen«. Det er selvfølgelig meget svært at udforske, siger hr. Peter Skaarup, og derfor er vi også nødt til at sætte midler af til det. Og der vil jeg bare spørge hr. Peter Skaarup, om vi ikke i det mindste kan få en erkendelse af, at der ikke er to ord om det i regeringens og Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse, men at der altså til gengæld er det i det forslag til vedtagelse, som vi er med til at fremsætte.

Tak, så er det ordføreren.

Der er jo sket det i forhold til videnindsamling og forskning i bandekriminalitet, at vi fra Dansk Folkepartis side har rejst det spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne om politiets forhold i øjeblikket. Vi ønsker jo bandeenheder rundtomkring i politikredsene, og det håber vi vi kan få andre partier med på, herunder Det Radikale Venstre, som er med i forhandlingerne. Men vi har også nævnt i forbindelse med diskussionen om indsatsen mod bander, at det er vigtigt, at man på Politiskolen har kræfter, der ved meget om de her ting. Om nødvendigt må man jo have den slags specialister fra udlandet, USA, hvor man har kendt til bandeoptøjer og organiseret kriminalitet i de store byer gennem rigtig mange år.

Vi har også rejst spørgsmålet om videnindsamling, så vi bliver klogere på, hvordan det egentlig er, de her bander opstår. Noget af det ved vi i forvejen, fordi vi ved, at det, at man har haft en kriminel lavalder, der har været for høj, har gjort, at der i lang tid har været en rekruttering til banderne, der ikke er hensigtsmæssig. Men mere kunne vi godt tænke os at vide.

Derfor håber jeg sådan set, at vi senere i dag, hvis vi kan blive enige om de her initiativer, kan præsentere præcis noget af det, som også hr. Morten Østergaard ønsker sig.

Ja tak. Så er det hr. Morten Østergaard for endnu en kort bemærkning.

Fælles for langt de fleste af de ting, som hr. Peter Skaarup her nævnte, og som ikke havde noget med det, jeg spurgte om, at gøre, er jo, at ingen af delene optræder i det forslag til vedtagelse, som man støtter. Det er derfor, at det lidt får karakter af det her med, at man jo er hurtig på aftrækkeren, når der skal fyres ideer af udadtil, men når det så kommer til stykket og vi er her i Folketingssalen og behandler en sag, jamen så falder man lidt ned igen, from som et lam, og så er det nok egentlig meget godt - og vi tager redegørelsen til efterretning.

Det, jeg er optaget af, er ikke at få politifolk til at forske, for der tror jeg måske, at vi er enige om, at der er behov for, at politiet tager sig af den aktuelle kriminalitet. Det, der er behov for, er jo det krav, som vi egentlig var fælles om at rejse i maj, og det er jo det her krav om, at der kommer forskning i bandekriminalitet for netop at finde ud af, hvordan vi undgår, at de unge mennesker kommer ind i banderne; hvordan vi undgår, at de dermed bliver en opgave for politiet.

Og når vi har den viden, så er jeg da enig i, at det kan være fornuftigt at uddanne i den på Politiskolen. Det vil formentlig også være fornuftigt en lang række andre steder, al den stund at formålet jo netop er, at det her ikke skal blive en opgave for politiet.

Jeg vil bare for det første bede hr. Peter Skaarup om at erkende, at der ikke står to ord om det i det forslag til vedtagelse, der er her. Og for det andet vil jeg bede hr. Skaarup bekræfte, at vi altså der har et fælles ønske om, at der skaffes forskningsmidler til den indsats. Og det skal ikke være politifolk, der skal forske i det, men selvfølgelig videnskabsfolk.

Ja tak, så er det ordføreren.

Der håber jeg, at Det Radikale Venstre holder ved i forhandlingerne om politiets forhold og er med til at diskutere det her, for det er jo et emne, som vi har rejst i forhandlingerne, nemlig at man skal blive bedre til at få viden ind om, hvad der foregår, hvad der sker, når folk, unge mennesker, kommer ind i de her bander, og hvordan man kan kortslutte den mulighed at gå ind i banderne. Så jeg tror på - eller jeg håber på - at vi kan blive enige om noget også med Det Radikale Venstre.

Når det gælder de andre initiativer, som hr. Morten Østergaard nævner, er det jo netop karakteristisk, at vi i Dansk Folkeparti har meldt os ind i kampen for at få gennemført de her initiativer. Vi sidder nu og diskuterer politiets forhold med regeringen. Vi har siddet sammen med integrationsministeren og diskuteret udvisning. Vi er ikke nået så langt, som vi godt kunne, men vi er med i kampen. Når det gælder udvisning, er det jo helt kontant sådan, at en stor del af de kriminelle indvandrerbander består af ikkedanske statsborgere. Her kunne De Radikale jo måske endda fremstå med en god nyhed, hvis man vil kæmpe videre i samme retning, som Dansk Folkeparti kæmper, nemlig for, at hvis man vil være i Danmark, skal man opføre sig ordentligt. Så skal man ikke begå kriminalitet og heller ikke deltage i bandeoptøjer på gaden.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Peter Skaarup. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er fru Karina Lorentzen fra SF.

Uroligheder på Nørrebro, bandeopgør i Københavns gader, optøjer i Askerød. Alle kender avisoverskrifterne for de begivenheder, jeg nævner her. Skyderier og bilafbrændinger er på beklageligste vis blevet en del af hverdagen.

SF's budskab er klart: Det vil vi ikke finde os i; det skal høre op; det vil vi stoppe. SF har vist initiativ til at stoppe uroligheder og opgør flere gange. Allerede ved de første uroligheder i februar fremlagde SF en akutplan med en treleddet indsats: politi, forebyggelse og en konsekvent indsats over for forældre og unge. Vi var også de første til at gå i krig med banderne her i september med en detaljeret plan. Kort tid efter skærpede regeringen så sin indsats; den kom noget sent, men vi har jo også et ordsprog, der siger: Bedre sent end aldrig.

Vi har aldrig set så mange uroligheder som i de sidste år. Det er et problem, der i den grad er vokset frem under den her regering, som oven i købet har slået sig op på en klar og en konsekvent retspolitik. Konsekvent, det må man sige ja til; vi har skærpet straffene for snart sagt stort og småt - men klar, det tror jeg ikke; det har ikke hjulpet en døjt. Tværtimod har vi set større og større problemer med bander, skyderier og ungdomskriminalitet, og under den her regering har vi set, hvordan volden bare er blevet grovere og grovere. Nu er det pludselig ikke usædvanligt at se en bil med skudhuller i eller folk, som går rundt i skudsikre veste.

Regeringen har siddet på deres hænder i 7 år, når det kommer til den massive og forebyggende indsats. Hvor har regeringens gode initiativer været henne, når det kommer til at gøre noget ved at forhindre optaget til banderne? Hvor er regeringens klare politik, når det kommer til at forhindre nye skyderier? Regeringen har tilsyneladende kun et slidt svar: politi og straffe. Regeringen har i hvert fald ikke mig bekendt fremlagt nogen initiativer, som kan bremse de mange hundrede nye bandeaspiranter, som står klar i kulissen og venter på at blive medlemmer af en bande, som igen er klar til at overtage narko- eller prostitutionsmarkeder, selv om regeringen allerede har sat 30 af de gamle fast.

Jeg synes, at statistikkerne taler deres tydelige sprog. Politiet er kun brandslukning, når noget er gået galt. De skal bremse de kriminelle, der er uden for pædagogisk rækkevidde, det er jeg meget enig i, men vil regeringens forslag om udvidede adgange til at aflytte nemmere kunne stoppe tilgangen til banderne? Det tror jeg næppe.

Jeg er utryg, når AK81 hverver unge på nettet i hundredvis eller unge helt ned til 15-års-alderen. Jeg er utryg, når unge mennesker hærger rundt i gaderne ved nattetide bevæbnet med benzin og lightere. Jeg er utryg, når vold blandt unge i den her regerings tid er fordoblet. Jeg er utryg, når pigers kriminalitet er vokset med næsten 80 pct.

Vi står med et problem, fordi regeringen er kommet for sent i gang. Vi står med et problem af voksende omfang, hvis vi ikke angriber problemerne fra en mangesidet front. Det her problem går ikke over af sig selv. Det kan ikke slukkes med politi. Der skal en helt anden retspolitik til end regeringens - som er meget selvtilfreds med sin egen indsats over for bander - for så længe der er narkomarkeder, prostitution og mulighed for hvidvaskning af penge og meget mere, så vil der være grobund for bander og opgør om det samme.

SF vil sætte ind over for årsagerne til kriminalitet. Der er et indlysende behov for at se problemerne i et helhedsperspektiv, og SF vil gerne, at der laves en grundig national handlingsplan, som skal bekæmpe den organiserede kriminalitet i alle dens former. Vi vil, at alle aktører skal inddrages for at bidrage til en helhedsorienteret plan, som skal forhindre, at organiseret kriminalitet for alvor får rod i Danmark. Vi vil med handlingsplanen sikre, at politiet kan det, de skal, vi vil sikre, at de sociale myndigheder har fokus på de unge, som er i risikozonen for at blive de mest hardcore kriminelle.

Vi skal sørge for, at alle unge får en chance for at uddanne sig og blive beskæftigede. Frafaldet på ungdomsuddannelserne er vokset også i den her regeringsperiode, og der er over 500 børn, som årligt er fraværende i skolesystemet i meget lange perioder. Hvad laver de?

Hvorfor nedlægges gadeklubber, når man ved, at gadeorienteret livsstil er en risikofaktor i forhold til kriminalitet? Regeringen har svigtet sit ansvar, og den svigter det endnu en gang, hvis den ikke fremlægger en plan, der indeholder andet end at banke udsatte familier i hovedet med en dummebøde på 5.000 kr. for deres børns hærværk for at lære dem ansvar. SF er ikke uenig i, at forældre skal tage ansvar, det skal de, men nogle af de allermest udsatte kan ikke, og så må vi lære dem det og ikke hovedløst straffe og gøre en svær situation værre.

Det er altså ikke nogen simpel opgave, for problemet er ikke simpelt. Problemet kan kædes sammen med alle former for kriminalitet som menneskehandel, narkohandel, prostitution og hvidvask af penge. Det er derfor pinedød nødvendigt, at vi indkalder et bredt forum af eksperter. Vi skal have en plan, der holder, en plan, der virker, en plan, der sætter en stopper for organiseret kriminalitet, en plan, der sætter ind med en stor palet med redskaber til både det hårde politimæssige og det bløde forebyggende, som regeringen har forsømt og borgerne nu betaler en utryghedspris for. SF er klar, men er regeringen klar til at gøre det, det kræver?

Tak til SF's ordfører. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg synes, at debatten i dag ligesom har vidnet om en manglende indsigt i eller opmærksomhed på alt det, der rent faktisk bliver gjort i dag. Det er, som om specielt oppositionen fuldstændig glemmer alt det, der bliver gjort med den helhedsorienterede indsats. Jeg synes faktisk, at debatten - specielt fra oppositionens side eller måske endda kun fra oppositionens side - direkte er hånlig og nedladende over for det kæmpe arbejde, der bliver udført ude i kommunerne af de sociale myndigheder, i skolerne, i børneinstitutionerne, i SSP-samarbejderne, i gademedarbejderteam, hos Natteravnene, i fædregrupperne og af mange, mange andre frivillige, der yder en enorm indsats hver eneste dag. Jeg synes bare, at jeg vil nævne det her, for jeg synes, det er synd, hvis den her debat skal efterlade det indtryk, at man overhovedet ikke er opmærksom på, at der rent faktisk er en masse mennesker, der prøver på at yde en indsats hver eneste dag for at forebygge de her ting og for at bekæmpe dem, når de så alligevel finder sted.

Hvad er det, vi taler om? Vi taler om bandekriminalitet, vi taler om kriminelle, som lever lukrativt af kriminalitet, tjener penge på narkohandel, menneskehandel, ulovlige spil, hvidvaskning og mange andre ting. De grupper er kommet op at toppes internt og indbyrdes om, hvem der skal have hvilke territorier. Det er altså nogle, som i forvejen er kriminelle, stærkt kriminelle, så vi er langt, langt efter det punkt, hvor man taler forebyggelse. Vi skal stadig væk tale forebyggelse, selvfølgelig skal vi det, men den situation, der er i øjeblikket, er man altså nødt til at tage helt anderledes hårdt fat på. Det er ganske enkelt uacceptabelt med skyderi i gaderne, og derfor er det vigtigt, at vi får det stoppet.

Så må man spørge sig selv: Hvem kan stoppe det? Er det fru Line Barfod? Er det fru Karina Lorentzen? Er der andre retsordførere, der kan stoppe det her? Hvem kan stoppe det? Hvad kan vi lære af historien? Det er jo heller ikke første gang, det sker. Det lyder, som om det her er sådan noget helt nyt noget, der sker i Danmark. Det er det overhovedet ikke, overhovedet ikke. Det er sket før, og hvem har løst problemerne gennem historien? Når vi kigger tilbage 30 år, 20 år, 10 år: Hvem løste problemerne? Det gjorde politiet.

Det er politiet, der er ansat til at løse de her opgaver. Når først det buldrer løs mellem nogle stærkt kriminelle, der ikke kan lade hinanden være i fred, så er det politiet, der skal løse opgaven. De er de eneste rigtige til at gøre det. Hvad skal vi så som lovgivere? Ja, vi skal sørge for, at lovgrundlaget er i orden sådan, at politiet rent faktisk kan udføre den her opgave. Derfor lavede man jo rockerloven, og da man opdagede, at det ikke kun var rockerbander, der rendte rundt og hadede hinanden, det var også kriminelle indvandrerbander, så udvidede man den lov til at gælde for alle former for kriminelle bander. Man har styrket efterforskningen, man har indført visitationszoner, man har skærpet straffene for overtrædelse af våbenlovgivningen. Vi har sørget for, at Nationalt Efterforskningscenter og Politiets Efterretningstjeneste kan samarbejde på det her punkt, og det er jo noget af det, der virkelig har båret frugt. Vi ser et samarbejde mellem politi og skattemyndigheder for også at angribe fra den side. Vi har sørget for, at der er blevet lavet vidnebeskyttelseprogrammer og indførelse af mulighed for anonyme vidner, så der er nogle, der tør vidne mod de her stærkt kriminelle.

Så sagen er altså, at politiet tidligere har løst opgaven. Vi har oven i købet efter det sørget for at tilføre politiet yderligere såkaldte værktøjer og muligheder, og derfor har vi en stor tiltro til, at politiet også nok skal løse opgaven den her gang. Det er vi helt overbevist om.

Men for nu at gøre det endnu nemmere for politiet, mener vi fra konservativ side, at der skal være en mulighed for, at man kan få en dommerkendelse til aflytningen af en person og ikke til specifikke telefonnumre, for de kriminelle kan skifte mobiltelefoner hurtigere, end man kan nå op til dommeren og få en ny dommerkendelse til et nyt telefonnummer. Derfor er det jo musens leg med katten. Det bør vi ændre og så sørge for, at når vi taler om grov organiseret kriminalitet, kan man få en kendelse på personen, så selv om personen vælger at skifte telefonen ud eller benytte en andens telefon, så kan man stadig væk aflytte. Selvfølgelig skal man kunne det.

Samtidig - og jeg synes også, der er nogle, der fuldstændig har glemt at læse nederst på vores forslag til vedtagelse - skal vi sikre en stærk kriminalpræventiv indsats for at undgå, at børn og unge kommer ud i kriminalitet, selvfølgelig skal vi det. Tingene kan ikke stå alene, det er en flerhed, og ved at der står i forslaget til vedtagelse, at vi skal sikre en stærk og kriminalpræventiv indsats, betyder det jo netop, at det er et område, vi er klar over der skal fokuseres på. Derfor kan vi fra konservativ side varmt anbefale det forslag til vedtagelse, som er fremsat af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance.

Vi har et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Line Barfod.

Det var jo en flot indledning, ordføreren kom med, med opremsningen af alle de mange, der laver et kæmpearbejde, som jo er mange andre end politiet. Politiet gør det rigtig godt, men der er rigtig mange andre, der også gør en stor indsats - helt enig. Derfor kan jeg heller ikke forstå, hvorfor hr. Tom Behnke så bagefter afviser, at vi har brug for netop at have en bred indsats, så vi inddrager mange forskellige og ikke kun ser på politiet. Men det afgørende er jo, om vi overhovedet siger, at her er et problem, og om det er et problem, vi skal gøre noget ved eller ej.

Derfor vil jeg gerne spørge hr. Tom Behnke, om han er enig i den udtalelse, som justitsministeren kom med til Politiken den 10. oktober i år. Jeg citerer: »Jeg tror, at danskerne skal til at vænne sig til, at vi er kommet ind i en tid, hvor der vil være mere farlig kriminalitet, mere organiseret kriminalitet og mere international kriminalitet. Det vil sige, at man som dansker vil kunne opleve skudepisoder og fuldstændig hensynsløs kriminalitet, som vi ikke har været vant til tidligere. Det vil vi aldrig komme af med«.

Er hr. Tom Behnke enig med justitsministeren i, at vi skal vænne os til, at der bliver skudt i gaderne?

Ordføreren.

Det er min klare opfattelse, at det, vi taler om her, er en bred indsats. Det er ikke alene den politimæssige indsats, det er også den koordinerende indsats, og med alle de myndigheder, der er involveret i det her, alle de privatpersoner og frivillige initiativer, der er involveret, er det meget vigtigt med et tæt samarbejde.

Derfor har vi også med tilfredshed konstateret, at man i Nationalt Efterforskningscenter jo netop har ansat en antropolog - det har man faktisk haft i en periode, men nu er der ansat en ny antropolog - som jo har mulighed for at bidrage til, at man kan knytte de forskellige myndigheder sammen i en helhedsorienteret indsats. Det er jo præcis det, som fru Line Barfod efterlyser, nemlig en helhedsorienteret indsats. Det har man jo sørget for netop ved at have ansat den her person, der ikke bare kan gøre en koordinerende indsats og en samlende indsats, men som også med sin faglige viden og indsigt er i stand til at kunne gå ind og se på, hvad det er for nogle grupperinger, vi taler om, hvad det er, der driver dem til at lave forskellige former for kriminalitet. Og på den måde kan man gå ind og prøve at bekæmpe den her bandekriminalitet. Vi kan prøve at forebygge den, vi kan prøve at minimere den.

Men med hensyn til fru Line Barfods meget konkrete spørgsmål vil jeg sige: Uanset om vi så ansætter fem millioner politifolk og fem millioner socialarbejdere her i landet til at holde øje med os alle sammen, så tror jeg, at det, hvis der er nogen i en gruppe, der absolut vil skyde på en anden gruppe, bliver meget svært at forhindre dem i at gøre det lige præcis i det sekund, hvor de trykker på aftrækkeren. Men vi kan gøre alt, hvad vi kan, for at prøve at forhindre det, vi kan begrænse det, og så skal vi sørge for, at de, der alligevel gør det, bliver straffet hårdt og konsekvent.

Tak. Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Der er jo stor forskel på at sige, at man aldrig fuldstændig kan forhindre kriminalitet, og så sige, at det er noget, vi skal vænne os til. Derfor vil jeg gerne gentage mit spørgsmål, altså om hr. Tom Behnke er enig med justitsministeren. Det er jo rart at vide.

Noget andet er, at det nu åbenbart er én antropolog hos politiet, som hele den koordinerede indsats mod alle former for organiseret kriminalitet, som hele forskningen i udviklingen hænger på. Så naiv ved jeg at hr. Tom Behnke ikke er.

Derfor vil jeg gerne høre, om hr. Tom Behnke ikke synes, det kunne være fornuft - når nu han selv taler for, at vi skal have en koordineret indsats, at der skal mange forskellige aspekter med, og når det er mange forskellige aktører i samfundet, der skal inddrages - at få de aktører til at snakke sammen, og at vi får set på og får lavet en bred, national handlingsplan og prøver at analysere, hvad det faktisk er for en situation, vi i dag står i, hvad det er, vi kan frygte der kommer til at ske i fremtiden, hvis ikke vi gør noget, og hvad vi så kan gøre for at forebygge, at vi kommer derhen.

Tak. Så er det ordføreren.

Igen er jeg nødt til at påpege, at fru Line Barfod prøver på at negligere det samarbejde, der allerede foregår i dag, og det synes jeg er helt uhørt. Altså, samarbejdet foregår jo lokalt mellem forskellige myndigheder og frivillige organisationer osv., det er dem, der sørger for at samarbejde. Eksemplet med antropologen er bare et eksempel på, hvordan man bl.a. på allerhøjeste niveau sørger for at koordinere indsatsen, sørger for at koordinere en landsdækkende indsats. Det lyder, som man slet ingenting gør for at koordinere, men det gør man jo rent faktisk.

Noget andet, vi hører fru Line Barfod bruge debatten til i dag, er at sige, at det er regeringens politik, der har ført til, at der har været skyderier i gaderne. Altså, det er jo noget frygteligt vrøvl og sludder. På retspolitikområdet har vi det sådan, at der skal være konsekvens i retspolitikken: Vi skal tage hensyn til ofrene, og der skal være hårdere straf for vold og personfarlig kriminalitet. Er det det, der har medført, at der har været skyderier i gaderne? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Men det kan være, at fru Line Barfod måske har hørt nogle forskellige udsagn og er kommet til at blande dem sammen, for regeringen har jo også en anden holdning, og den er, at det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats - det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats - og det er altså ikke i forhold til de kriminelle bander, men det er i forhold til skattepolitikken, i forhold til skatteborgerne. Men man skal passe på ikke at blande tingene sammen, og så skal man lade være med at påstå, at regeringens politik er det, der fører til skyderier i gaderne. Det er jo helt absurd overhovedet at påstå det.

Ja tak. Og så er det fru Karina Lorentzen for en kort bemærkning.

Det er jo ikke de mange mennesker, som til daglig er beskæftiget med forebyggende aktiviteter, som jeg kritiserer her. Det er ikke deres indsats, som jeg kritiserer, det er regeringens. Men når nu hr. Tom Behnke er så enig i, at vi skal styrke den kriminalpræventive indsats, kunne jeg da godt tænke mig, om hr. Tom Behnke lige kunne fortælle os, hvad det er for nogle nye initiativer, man fra Det Konservative Folkepartis side vil kaste ind i kampen. Det ville være interessant at få en uddybning af det, for jeg har endnu ikke hørt noget nyt, som gør, at det her kan bremse tilgangen til banderne.

Tak. Så er det ordføreren.

Altså, så skal vi jo spole tiden lidt tilbage og tænke over, hvad det var, justitsministeren sagde. Justitsministeren holdt en lang og flot tale og fortalte om alt det, der bliver gjort, også i forhold til den koordinerende indsats. Altså, man er nødt til at høre efter. Hvis ikke man har hørt det, er det klart, at man stadig væk kan sidde og undre sig, men har man hørt efter, er man ikke i tvivl om, hvad regeringen har gjort.

I forhold til den forebyggende indsats, hvad det er for konkrete initiativer, vi vil tage, bør man huske på, at den her forespørgselsdebat falder på et tidspunkt, hvor vi netop sidder og taler om, hvordan vi kan styrke indsatsen i forhold til børn og unge, som er på vej ud i kriminalitet, men jeg kan jo ikke stå her og referere fra nogle lukkede forhandlinger.

Derudover er der satspuljeforhandlingerne, hvor vi har afsat penge til at undgå, at der bliver rekrutteret til de her bander. Det kan jeg heller ikke stå og referere til her, for det er forhandlinger, som er pågående i øjeblikket, og vi er nødt til at vente, til det falder på plads, for man må ikke referere fra interne forhandlinger. Men når det er på plads, og når finansloven er på plads, vil man klart og tydeligt kunne se alle de nye initiativer, der bliver taget, og i det omfang at SF vil være med til at stemme dem hjem, kan man bare gøre det.

Tak. Så er det fru Karina Lorentzen for endnu en kort bemærkning.

Nu spurgte jeg jo ikke om, hvad det var, regeringen havde gjort, men hvad regeringen ville gøre.

Så vil jeg godt tage fat i det, hr. Tom Behnke siger om skærpede straffe, og om, at den konsekvente retspolitik ikke er det, der fører til, at der bliver skudt i gaderne. Det er jeg meget enig i; det er ikke det, der har afstedkommet, at vi ser skyderier, men den ensidige fokus på skærpede straffe og politi og konsekvens og ikke på den forebyggende indsats har gjort, at vi ikke har bremset tilgangen til de bander, som nu render rundt og skyder i gaderne.

Ordføreren.

Det kan godt være, at jeg kom til at tale for hurtigt, og det skal jeg beklage. Nu skal jeg prøve at gøre det lidt langsommere.

Det, som regeringen vil gøre, sidder vi og forhandler i øjeblikket. Man sidder og forhandler det i forbindelse med finanslovforhandlingerne. Man sidder og forhandler med velfærdsministeren i forhold til en særlig ungeindsats. Der er nedsat en ungdomskommission, der skal se på, hvordan vi kan drage nytte af alt det, vi rent faktisk har gjort, hvad der har virket, hvad der ikke har virket, hvordan vi kommer videre derfra. Vi sidder hos finansministeren og forhandler, vi sidder hos justitsministeren og forhandler, og de forhandlinger kan og må jeg ikke referere fra. Derfor bliver fru Karina Lorentzen nødt til at vente med lidt tålmodighed, til vi er færdige med finanslovforhandlingerne - så vil man kunne se, hvad det er, regeringen vil gøre fremadrettet. Nu tror jeg, at jeg har sagt det så tydeligt, at alle kan forstå det.

Det andet er, at det er rigtigt, at den her regering har været særlig optaget af den ensidige fokus på konsekvens i retspolitikken, ikke fordi vi har glemt det med det forebyggende, for der har vi også gjort en hel masse, men i forhold til at have en fokus på konsekvens har det jo i allerhøjeste grad været nødvendigt, efter at vi har haft en lallende retspolitik igennem den tid, hvor Socialdemokratiet og SF sad på magten. Det har den her regering været nødt til at rette op på, så der er en særlig konsekvens og det ikke kan betale sig at være kriminel her i landet. Det har været helt nødvendigt, og vi beklager, at det skulle være nødvendigt, men det er altså på grund af forhistorien.

Ja tak. Så er det fru Nanna Westerby for en kort bemærkning.

Jeg kom herned, fordi jeg sad og hørte debatten på mit kontor. Og jeg blev faktisk sådan lidt forarget - nu har ordføreren lige gentaget det igen: at problemerne aldrig er regeringens skyld. Regeringen tager aldrig ansvar for det, der er foregået de sidste 7 år; det er altid den forrige regerings skyld.

Noget af det, jeg bed mærke i, da jeg sad og hørte debatten, var, at den konservative ordfører i et spørgsmål til Socialdemokraternes ordfører sagde, at aldrig har så mange unge taget en uddannelse som i dag. Altså, den her regering er åbenbart meget bedre end den tidligere regering til at få de unge til at tage en uddannelse. Hvis det er vidensniveauet i den her debat, kan det jo forklare en del af det forslag til vedtagelse, som er blevet stillet af bl.a. den konservative ordfører. For det er ikke rigtigt; man har faktisk ødelagt 15 års udvikling for at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Vi er nu på lige så lavt niveau, som vi var i 1993. Og det er jo så bare én side af det problem, at de unge hænger på gadehjørnerne og ryger ud i kriminalitet. Derfor vil jeg gerne høre ordføreren: Hvorfor er det, man ikke vil være med til at lave en handlingsplan, der tager uddannelse med, som netop får de unge til at tage en uddannelse, får flere unge i uddannelse - et område, hvor regeringen faktisk halter rigtig meget bagefter? For det er én side af det her meget komplicerede spørgsmål.

Ja tak. Så er det ordføreren.

Jeg synes sådan set ikke, at fru Nanna Westerby skal være så forarget. Vi påtager os gerne ansvaret; vi påtager os gerne ansvaret for, at den her regering for første gang nogen sinde i danmarkshistorien har indført en egentlig integrationspolitik, at vi har sørget for, at der aldrig nogen sinde har været så mange af dem, der bliver integreret, som er under uddannelse eller i beskæftigelse. Det tager vi gerne ansvaret for. Vi tager også gerne ansvaret for, at vi har fået strammet op på en lang række paragraffer i straffeloven, således at det har en konsekvens, når man udøver vold og anden personfarlig kriminalitet. Det påtager vi os gerne ansvaret for.

Men det, vi diskuterer her i dag, er jo mange andre facetter, hvor man også er nødt til at se tingene i et historisk perspektiv og have forståelse for, at selv om den her regering har gjort rigtig mange gode ting, så skal tingene jo nå at virke, inden vi ser en effekt af dem. Derfor skal man se tingene i det rigtige perspektiv. Men vi påtager os naturligvis ansvaret for alt, hvad vi har gjort.

Ja tak. Fru Nanna Westerby for endnu en kort bemærkning.

Ja, tingene skal nå at virke. Nu har man jo sådan set haft 7 år til at få tingene til at nå at virke, og det, vi kan konstatere, er, at der er mere kriminalitet og der er færre unge, der tager en uddannelse. Det betyder, viser en ny analyse, at de 15-16-årige, der ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse inden for 3 år, har en markant dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, de har dobbelt så høj ledighed som de unge, der fik en ungdomsuddannelse. Så vi kan altså se, at der er mere kriminalitet, der er færre, der kommer i uddannelse, og det går faktisk dårligere med ghettobekæmpelsen, bl.a. fordi man ikke renoverer de almene boligområder.

Så jeg vil gerne høre ordføreren tage ansvar også for de dårlige udviklinger, som vi har set her. Og så vil jeg altså gerne høre igen, for det synes jeg ikke rigtig jeg fik svar på: Hvorfor er det, man ikke vil være med til at lave en national handlingsplan, som medtager bl.a. det, at der er færre unge, der får en uddannelse i dag, end der var for 10 år siden under den forrige regering? Hvorfor er det, man ikke vil tage det tema med ind, som jo er et yderst relevant tema i det her spørgsmål? Hvorfor er det, man ikke vil stemme for det forslag til vedtagelse, der gerne vil have en bredere indsats?

Ja tak. Så er det ordføreren.

Der er jo ikke nogen grund til at bruge en hel masse ressourcer på at lave en national handlingsplan, når der allerede i dag foregår et meget stort og omfattende arbejde i en lang række forskellige sektorer, som oven i købet er koordineret, samordnet. Det vil sige, at man faktisk allerede i dag gør det arbejde, som der er nogle der synes vi skal have en national handlingsplan for. Det er, ligesom om det er blevet sådan et dogme, at det er det, det skal hedde. For det arbejde, der foregår i dag, som er meget omfattende og meget koordineret, kan man slet ikke overskue, så man er nødt til at have en national handlingsplan. Altså, vi andre kan godt overskue alt, hvad der foregår; vi behøver ikke sådan en overskrift, national handlingsplan, for at se, at der rent faktisk bliver gjort en meget stor og samlende indsats fra rigtig mange forskellige sektorer.

Hele uddannelsessektoren har jeg jo ikke den store indsigt i - jeg beklager selvfølgelig meget, at man ikke kan vide alting her i verden, men det er jeg nødt til at erkende nogle gange. Men det, jeg ved, er, at den her regering jo har nogle meget store ambitioner om, at vi vil sørge for, at vi er i verdenseliten, når det gælder om at sørge for, at de børn og unge, der går i folkeskolen, får en god uddannelse, så de er rustet til at tage en videregående uddannelse, en ungdomsuddannelse og komme videre her i livet. Og det er jo noget af det, vi begynder at se nogle effekter af allerede nu.

Ja tak. Så er det hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Det sidste var vist det tætteste, vi kommer på en indrømmelse. For det er jo rigtigt, at Tom Behnke fik sagt, at der er flere, der tager en ungdomsuddannelse i dag, end da regeringen overtog, og det er jo altså faktuelt forkert. Det er også forkert, når hr. Tom Behnke siger, at den her regering har indført en egentlig integrationspolitik. Faktisk var det jo den foregående regering, der vedtog, så vidt jeg ved, verdens første integrationslov, som så efterfølgende er blevet ændret osv. Det er bare for at sige, at når man nu fører sig frem som den, der har det fulde overblik, så er det måske rart nok lige at have fakta på sin side også.

Men det, jeg egentlig vil sige, hvis vi sådan skal tilbage på sporet i forhold til debatten, er, at det, hr. Tom Behnke jo godt kan tillade sig, er at referere De Konservatives synspunkter. Og der synes jeg, det var meget interessant at høre, at man altså anerkender, at der er et behov for en koordinering og der er et behov for en tværgående indsats. Så vil jeg bare spørge, om man også er enig med Venstres retsordfører, som tidligere i sin ordførertale sagde, at politiet har de redskaber, der skal til. Det synes jeg vil være væsentligt at få på plads nu. Er hr. Tom Behnke enig med Venstres ordfører i, at politiet har de redskaber, der skal til?

Tak. Så er det ordføreren.

Til hr. Morten Østergaard er jeg nødt til at sige, at taletiden er begrænset. Det er der måske nogle, der ikke tror, at den er, men der var rent rødt lys, så jeg var nødt til at stoppe og kunne derfor ikke fortsætte ad det spor om uddannelsespolitikken.

Det, jeg har sagt igen og igen, er, at den her regering har sørget for, at der aldrig nogen sinde i historien har været så mange udlændinge under uddannelse eller i beskæftigelse som nu, fordi vi har ført en god og saglig integrationspolitik, hvor vi vil sørge for, at de bliver integreret i samfundet. Det er det, jeg har sagt igen og igen.

Jeg nåede så at få taget fat på, at vi fra konservativ side - det er vi meget stolte af - har sørget for at få lavet en folkeskole, hvor fagligheden er i højsædet, for det er forudsætningen for, at man kan komme videre på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser osv. Der har regeringen også nogle store ambitioner om, at vi helst vil have så og så mange procent, der tager en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse. De satser kan jeg ikke huske i hovedet, men jeg ved, at vi har en meget ambitiøs politik på det her område.

Lad mig så afslutningsvis sige - nu, hvor det snart lyser rødt igen - at diskussionen med Venstres retsordfører synes jeg at hr. Morten Østergaard skal tage med Venstres retsordfører. Altså, jeg kan jo ikke stå her og redegøre for Venstres politik. Jeg er nødt til at redegøre for den konservative politik, og hvad der præcis har været af ordvekslinger og sådan noget, skal jeg jo ikke stå her og gøre mig til herre over.

Tak. Så er det hr. Morten Østergaard for endnu en kort bemærkning.

Jeg tror, jeg vil stille det samme spørgsmål, for det eneste, det andet svar afklarede, var jo alt det, hr. Tom Behnke ikke kan redegøre for, nemlig effekterne af uddannelsespolitikken og af Venstres retspolitik.

Det er jo fair nok, men vi skal så tilbage på sporet med, hvad det konservative synspunkt er. Deler man den opfattelse, de har i Venstre, om, at politiet har de redskaber, der skal til? For det må ligge underforstået, at det altså så er nogle andre ting, der skal på banen, hvis man ønsker at gøre noget ved den situation i gaderne, som jeg fornemmer at vi alle sammen er utilfredse med, selv om nogle altså tilsyneladende har besluttet sig for, at det her skal være dagen, hvor justitsministeren får et stort klap på skulderen for den hidtidige indsats.

Der vil jeg bare spørge hr. Tom Behnke: Deler man opfattelsen hos Venstre af, at der ikke er behov for yderligere redskaber til politiet? Og kan man, hvis man er enig, så forklare, hvorfor det eneste konkrete, der er i det forslag til vedtagelse, som man har fremsat, så er et redskab til politiet, som de i hvert fald ifølge Venstre slet ikke har bedt om?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg forstår udmærket godt hr. Morten Østergaards frustration over, at han ikke nåede at stille flere spørgsmål til Venstres ordfører, men det nytter jo ikke noget, at man så fører debatten herover.

Det, jeg sagde - der synes jeg så at man skulle høre efter; jeg har sagt det klart og tydeligt - var, at historien viser os, at det er politiet, der løser de her problemer. Det kunne man i sin tid. Efter at man sidste gang havde en rockerkrig, tilførte man politiet en lang række redskaber, så politiet i dag er endnu bedre rustet til at løse de her problemer, end de var dengang. Derfor har vi en stor overbevisning om og en stor tro på, at politiet også kan løse problemerne i dag - bedre, end hr. Morten Østergaard er i stand til at løse problemerne. Så det overlader vi til politiet.

Men som jeg sagde klart og tydeligt i min ordførertale: Ud over de muligheder, politiet allerede har i dag, kunne vi fra konservativ side godt tænke os at tilføre dem yderligere en mulighed i efterforskningen, nemlig at man får mulighed for at udvide den ordning, vi har for visse kriminalitetstyper i dag: at man kan få en dommerkendelse til aflytningen af alle af en persons mobiltelefoner og andre telefoner og ikke kun efter nummer.

Det gjorde jeg et meget stort nummer ud af i min ordførertale, så jeg må bede om, at man enten hører efter eller læser debatten efterfølgende.

Vi siger tak til den konservative ordfører og går videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre.

Jeg vil også gerne takke Enhedslisten for at rejse debatten her i dag og takke ministeren for besvarelsen.

Jeg har forstået, at Dansk Folkepartis ordfører mente, at de var inde i kampen, men jeg synes nu, at der er noget, der tyder på, at de fleste her mere er inde i træningen end egentlig inde i kampen, for det er jo ikke meget nyt, der kommer på bordet. Man er meget kritisk over for den situation, vi har uden for huset her, men der er ikke rigtig så mange nye forslag.

Forleden kom jeg ned ad Åboulevarden på Nørrebro og passerede den her kiosk, der var blevet beskudt med 10-12 skud en aften i september - heldigvis uden at nogen kom til skade - og jeg følte mig altså hensat til sådan en amerikansk filmkulisse, da jeg stod og kiggede på vinduet med det her projektilhul i midten.

Danmark er et af verdens rigeste samfund. Vi er et af de mest lige samfund. Vi har en relativt lav kriminalitet i almindelighed, men når bander med og uden rygmærker beskyder hinanden i gaderne, er der noget galt. Når der er en forråelse af den grove vold som aldrig tidligere set, er der noget galt.

Kriminaliteten er jo ikke politiets skyld og sådan set heller ikke regeringens skyld. Enhver må tage ansvar for sine egne handlinger, og vi vil ikke, og vi må ikke acceptere, at kriminelle elementer terroriserer hele bydele, og at den organiserede kriminelle underverden trives i bedste velgående og - når situationen spidser til - omdanner vores gader til et skydetelt.

Men selv om ansvaret for kriminaliteten er den kriminelles, er ansvaret for at forebygge og bekæmpe den og retsforfølge de kriminelle et politisk ansvar. Og her må man naturligvis vurdere, om en udvikling med forråelse, med væbnede opgør i storbyens gader er et symptom på en retspolitik, der er slået fejl; om 7 år med VKO's doktrin om, at alle problemer kan løses med strafferammerne, har vist sig at være effektiv; om eksperimenter med grundlæggende retsprincipper er løsningen på de aktuelle problemer.

Vi tror, at der er behov for en bredspektret indsats. Politiet må imødegå den aktuelle situation med en massiv indsats, indtil de kriminelle er slået tilbage fra byens gader. Og kan det sandsynliggøres, at der med nye instrumenter eller mere mærkbare konsekvenser for dømte kriminelle kan opnås et resultat, uden at det sker på bekostning af grundlæggende retsprincipper, udelukker vi ikke det på forhånd. Men vi deler Venstres ordførers opfattelse af, at politiet mener, at de har de redskaber, der skal til.

Men den aktuelle situation har endnu en dimension, som er stærkt skræmmende og ny. I disse tider, hvor mange glæder sig over en ny amerikansk præsident, der måske kan hele historiske raceskel i USA, har den aktuelle bandekrig under- og overtoner, der trækker Danmark i den modsatte retning. AK 81 rekrutterer unge til kamp, ikke for rockernes narkomarkeder, men for fædrelandet. Og tilsvarende dyrker bander af unge med anden etnisk baggrund forestillinger om, at politiets indsats mod deres narkokriminalitet og kampen mod rockerne er et udtryk for racemæssig undertrykkelse af etniske minoriteter.

Kombinationen af kampen om markederne for hash og narko og opildnen til racehad og xenofobi er en samfundsmæssig molotovcocktail, hvis eksplosion vi kun har set de første gnister fra på nuværende tidspunkt. Vi kan ikke, og vi skal ikke acceptere de organiserede kriminelle elementer, som for at udvide deres rekrutteringsgrundlag graver dybe skel, der rækker langt ud over egne rækker. Denne uacceptable udvikling skal imødegås med resolut handling.

Derfor er det ikke nok at pege på eller pege ad politiet. Det er en langt mere grundlæggende indsats, der skal til, som rækker langt ud over justitsministerens område. Fra radikal side har vi flere gange opfordret regeringen til at indkalde til forhandlinger om en national bandehandlingsplan. Det skal være en effektiv plan, som vil kræve flere ministeriers medvirken.

I Århus og Randers har man haft stor succes med at kigge rockerne efter i sømmene fra SKAT og de sociale myndigheders side osv. Det bør man også bruge over for de her kriminelle bander.

SFI Campbell har dokumenteret, at der ikke findes forskning, som dokumenterer, hvordan rekrutteringen af unge kriminelle bander bedst forhindres. Lad os få forsket i, hvordan vi modvirker den rekruttering af unge mennesker til de kriminelle miljøer - banderne - for fødekæden skal stoppes.

Vi er glade for, at den kriminalpræventive indsats trods alt er kommet med i vedtagelsen fra regeringen og dens støttepartier, men vi ved, at idérigdommen er begrænset, og derfor iler vi med at nævne en række forslag, som vi igen og igen har fremsat under overskriften »Bryd den onde cirkel«. Jeg nævner bare nogle få af de ti initiativer: Et styrket nærpoliti, en massiv indsats for at modvirke ghettodannelse i Danmark, så vi ikke har ghettoer i Danmark i år 2015, en styrkelse af uddannelsen i kriminalforsorgen, socialrådgivere ud på folkeskolerne, og psykologisk screening af flygtningebørn, fordi vi ved, at alt for mange får lov at gå rundt med ubehandlede traumer, der forhindrer dem i at få fodfæste i samfundet, og som i sidste ende fører til overrepræsentation på de sikrede institutioner. Vores forslag står i kø.

Det, vi opfordrer til her i dag, er såmænd blot en problemerkendelse. Den nuværende situation kalder på yderligere handling, og derfor er det ikke nok bare at give justitsministeren et klap på skulderen. Politiet må tøjle situationen, og hvis der i modsætning til nu skulle opstå et ønske om nye redskaber, må man være klar til at drøfte dem.

Men en effektiv indsats mod det her fænomen kræver, at vi har tilstrækkelig viden, og at vi har en national strategi, der går på tværs af det politimæssige, det sociale og det integrationsmæssige - for så vidt også det boligpolitiske. Det Radikale Venstre deltager gerne i drøftelsen af nye kriminalpræventive tiltag, og vi betragter i øvrigt ikke legalisering af hash som et sådant, slet ikke. Vi blåstempler ikke en regering, hvis indsats vi ser resultaterne af i gaderne i dag. VKO slog sig op på lov og orden, men det er mest blevet til snak og lovgivning og ikke til resultater. Problemet er ikke så meget det, der er gjort, i hvert fald ikke fra politiets side, men derimod den manglende erkendelse af, at opgaven består i at fjerne grundlaget for banderne, fjerne rekrutteringen og få de dømte på ret kurs - alt det, som man har svigtet.

Målet er ikke at øge politistyrken, i takt med at man stiltiende kigger på, at behovet stiger. Målet er at forebygge og bekæmpe den organiserede kriminalitet effektivt, så politiet kan bruge sine ressourcer på noget andet.

Tak til den radikale ordfører. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Villum Christensen. Han frafalder. Så er det justitsministeren.

Jeg synes, debatten her viser, at der er en generel vilje til at gøre noget ved bandekriminaliteten, en opmærksomhed, som deles af alle Folketingets partier. Jeg gjorde i min tale rede for et væld af aktiviteter, som regeringen har stået for, og som regeringen er i gang med - en palet af forskellige forslag, som i den ene ende handler om strafskærpelser og fokus på politiets indsats og i den anden ende handler om forskellige kriminalpræventive tiltag, som jo har til formål at forhindre, at flere unge bliver kriminelle og medlemmer af bander.

Jeg takker for opbakningen til det forslag til vedtagelse, som et flertal af Folketingets partier her har tilkendegivet, og glæder mig også til den videre debat. Vi har jo i øjeblikket en finanslovdebat, hvor der også er fokus på nogle af de her ting, hvilket betyder, at vi yderligere kan sætte turbo på den her problemstilling.

Ja tak. Der er lige et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Line Barfod.

Det er nok noget af det korteste, jeg nogen sinde har hørt i forhold til at opsummere en forespørgselsdebat og især omkring så alvorlige problemer som dem, vi diskuterer. Det kunne være rart, hvis justitsministeren ville give udtryk for, om han mener, at det, der gøres i dag, er nok, eller om justitsministeren faktisk mener, at der er brug for at tage en bredere vifte af tiltag i brug, hvis vi for alvor skal sætte ind mod organiseret kriminalitet, hvis vi ikke bare skal have, at politiet løser problemet med de skyderier, der er lige her og nu, og som så blusser op igen om ikke særlig lang tid, men at vi faktisk kan gøre noget for at forebygge, at de blusser op igen senere. Mener ministeren så ikke, at der er brug for en bredere vifte af tiltag og ikke kun det, som ministeren roser regeringen for at have gjort tidligere, og som jo altså tydeligvis ikke har virket særlig godt?

Så er det justitsministeren.

Jamen jeg kan jo kun henvise til, at sådan en debat som den her er et udtryk for, at man må lytte til hinanden, og i min indledende tale, hvor jeg brugte al min taletid og opremsede alle de resultater, der skabt, og alle de initiativer, vi på vej ind i, kom jeg ind på, hvad min konklusion er. Det er, at vi er på rette vej, og at vi gør alt, hvad vi kan, for at bekæmpe banderne. Vi tror ikke på lommefilosofiske ideer om, at man skal sidde i studiekredse og komme med gode ideer til, hvordan man løser det her. Det er på den ene side fuldstændig hårdt og erkendelsesværdigt, at politiet skal yde en ihærdig indsats, som handler om mandsopdækning, som handler om ransagning, som handler om at fokusere på de bandemedlemmer, som vi ved vi begår kriminalitet. Og det handler om at give politiet de redskaber i hånden, som er nødvendige for at bekæmpe banderne. På den anden side handler det om den kriminalpræventive indsats, hvor skoler, samfund og ikke mindst forældre skal påtage sig et ansvar. Så derfor var der simpelt hen ikke brug for så meget opsummering. Jeg præsenterede min tale om, hvad vi fra regeringens side mener, der er grundlag for at gå videre med. Det er mange gode ideer, og dem er der opbakning til fra et stort flertal af Folketingets partier, så derfor er der ikke grund til at tage en større - hvad skal man sige? - opsamlende debat om det fra min side.

Tak. Så er det fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at justitsministeren er dybt uenig med statsministeren, ligesom Venstres ordfører også var, i, at der er brug for, at de involverede parter sætter sig rundt om et bord og snakker sammen, sådan som statsministeren rejser rundt og gør i hele verden i øjeblikket. Jeg synes faktisk, at det ville klæde justitsministeren, hvis han indså, at der er brug for, at man ikke bare bliver ved med mere af det samme. Regeringen har gået i det samme spor i 7 år, og problemerne har bare vokset sig større og større, og der bliver stadig skudt i gaderne. Kan justitsministeren overhovedet ikke overveje at lytte til, at der er brug for andre ting? Politiet siger jo også selv, at de ikke kan løse sociale problemer. Politiet er gode til nogle ting, men de kan altså ikke løse det her problem alene. Der er brug for, at mange sætter sig sammen og finder ud af, hvordan vi i fællesskab løser problemet, frem for at man bare bliver ved med at forsøge med hårdere og hårdere straffe, som man har gjort i mange år.

Tak. Så er det justitsministeren.

Jeg tror, den afgørende forskel på regeringens holdning og Enhedslistens holdning er, at vi mener, der er brug for en bred palet af tiltag. Der er brug for, at politiet får de fornødne redskaber til at bekæmpe kriminaliteten, til at foretage ransagninger, til at foretage aflytninger, til at stresse bandemedlemmerne, til at være til stede, og også de redskaber, som handler om, at man har mulighed for at sigte folk og også i sidste ende at domfælde folk. For der findes kriminelle, som ødelægger samfundet for andre, dem skal man slå hårdt ned på. Det synes jeg er den vinkel, som Enhedslisten glemmer her.

Så har vi den anden vinkel med. Det er den kriminalpræventive indsats. Det er den indsats, hvor samfundet sammen med skoler, foreninger, forældre påtager sig et ansvar. Og der har vi jo bl.a. nedsat en ungdomskommission, som sidder og kigger på de her ting. Et af de forslag, som allerede har været fremme, og som regeringen har tænkt sig at arbejde videre med, er om et erstatningsansvar for forældre til børn og unge, som begår hærværk, og som ødelægger livet for andre mennesker. Så det er altså et spørgsmål om, at forældrene også påtager sig et større ansvar. Og hele den palet er den palet, regeringen repræsenterer.

Så er det hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg synes sådan set, jeg kan være enig med justitsministeren i, at der er en bred problemerkendelse. Det, der så er spørgsmålet, er selvfølgelig, hvad man gør ved det.

Jeg vil bare bede justitsministeren om at redegøre for, om regeringen er enig med ordførerne fra Venstre og De Konservative på to punkter. Det ene er det, som Venstres ordfører fremførte i debatten, nemlig at politiet har de redskaber, der skal til. Her synes jeg bare, det er vigtigt at få slået fast, om det også er regeringens opfattelse, at der er de redskaber, der skal til. Hvis man ikke er enig i det, er vi åbne over for at drøfte nye redskaber, men jeg er sådan set tilbøjelig til at have den samme opfattelse og vil gerne høre, om ministeren deler det synspunkt, at politiet har de redskaber, der skal til.

Det andet var hr. Tom Behnke inde på her til sidst, nemlig at historien viser, at det er politiet, der løser de her problemer. Jeg vil bare spørge, om det er udtryk for regeringens opfattelse, at de kriminalitetsproblemer, der har dybe rødder i bandekriminalitet og rekruttering til bander og alt det, skal det overlades til de stakkels politimænd at løse, for det er jeg nok tilbøjelig til at være mindre enig i.

Så er det justitsministeren.

Jeg ved ikke, om jeg skuffer hr. Morten Østergaard, men den verden, vi lever i, er blevet mere hensynsløs, mere brutal og mere afstumpet, så derfor har hr. Tom Behnke ret i, at der er brug for en ihærdig og intensiv politiindsats. Vi står nemlig over for nogle kriminelle, som er fuldstændig skruppelløse og fuldstændig hensynsløse, og så er det politiet, som skal slå til. Det er politiet, som skal bruge de metoder, som er effektive til at tage fat i nakken på de kriminelle og sige: Nu holder vi øje med jer, vi ransager, og vi overvåger. Her har politiet efter regeringens opfattelse de fornødne lovgivningsmæssige redskaber i hånden til at kunne påtage sig det arbejde.

Så er der spørgsmålet om, hvordan man prioriterer med hensyn til indsatsen mod bander, og så er der spørgsmålet om ressourcer. Men lovgivningsmæssigt har politiet de fornødne redskaber, og politiet er godt i gang. Man overvåger bandemedlemmerne, man stresser dem, man ransager hos dem, man efterforsker dem, og jeg er sikker på, at vi også kan få has på dem til sidst, fordi man hele tiden stresser dem.

Så er det hr. Morten Østergaard for endnu en kort bemærkning.

Jamen jeg skal ikke kunne afvise, at justitsministeren vil komme til at skuffe mig i ny og næ, det kan man vel ikke helt udelukke. Men det, jeg sådan set er glad for og ikke skuffet over, er svaret.

Det virker bare lidt mærkeligt, når vi alle sammen er enige om, at der er et kæmpe problem, at det, som man lægger frem fra regeringens, Dansk Folkepartis og Socialdemokraternes side, er, at nu skal politiet have et yderligere redskab, når i hvert fald Venstre er enig i, at politiet har de redskaber, det har brug for. Her er det bare, jeg siger, at det er lidt underligt at give folk en hammer, hvis de siger, at de allerede har alle de hamre, de har brug for. Det er derfor, jeg synes, at her hopper kæden måske lidt af.

Med hensyn til hr. Tom Behnkes udsagn om, at det historisk set har vist sig, at politiet løser denne opgave, siger jeg, at vi jo er enige i, at der skal gøres en akut, massiv indsats fra politiets side. Vi er en del af politiforliget, vi er en del af forliget om politiets ressourcer, men spørgsmålet er: Kan der gøres noget yderligere? Kan der skaffes yderligere viden? Kan der sikres en bedre koordination med alle de andre ting, som ikke er politiets opgaver, eller har man bare den tiltro til, at hvis vi bare poster ressourcer i politiet, skal det nok rydde op i de problemer, som vi ikke har evnet at forebygge?

Så er det justitsministeren.

Vi har en meget stor tro på, at politiet kan løse de udfordringer, der er nu i form af stressning, aflytning, ransagning og samarbejde med andre myndigheder, f.eks. skattemyndighederne. Vi bruger det, vi kalder Al Capone-metoden, finder altså ud af hvorfor man kører i de store biler, hvorfor man ejer de store huse, og hvorfor man har så mange penge. På den måde kan vi trække dem ud af bilerne og ud på fodsålerne igen, og det tror vi vil virke effektivt over for bandemedlemmerne. Den indsats tager politiet sig af.

Den anden del er de sociale myndigheders og kommunernes indsats, som skal intensiveres. Jeg kan kun opfordre kommunerne til at tage det her alvorligt, for jo hurtigere kommunerne griber fat i de unge lømler - lillebrødrene til de bandemedlemmer, som hærger og gør hverdagen utryg for borgerne, bl.a. nu på Nørrebro - jo bedre et samfund får man. Det er en klar opfordring til kommunerne til at påtage sig det ansvar på et tidligt stadium sammen med foreningerne og sammen med forældrene, som også må påtage sig et ansvar. Den palet er i gang, og jeg kan jo kun opfordre til, at København og andre kommuner virkelig tænker sig godt om og yder en ekstraordinært stor indsats på det område.

Tak til justitsministeren.

Så er det fru Line Barfod i anden omgang.

Vi skal lige have lidt ro i salen, så man kan høre, hvad der bliver sagt fra talerstolen.

Normalt siger man jo tak for debatten efter en forespørgselsdebat, og jeg vil da også godt sige tak for, at vi har haft en debat. Men jeg vil ikke rigtig sige tak for resultatet, for jeg synes faktisk, det er utroligt i en så alvorlig situation som den, vi står i, at det budskab, jeg skal tage hjem til Nørrebro med i aften og give til børnene, til mine naboer, til skolelærere og andre, er, at vi har en regering, som sammen med sit støtteparti og desværre også Socialdemokraterne siger, at det går rigtig godt, og når der alligevel bliver skudt, er det alle de andres skyld. Så er det kommunernes skyld, det er forældrenes skyld, det er alle mulige andre, der ikke gør det godt nok, og det, der skal til, er bare lidt mere af det samme, som man nu har prøvet i 7 år.

Jeg synes faktisk, det er ret uhyggeligt, at man fra regeringspartiernes og justitsministerens side ikke er i stand til at sige: Vi står i en situation med nogle meget, meget alvorlige problemer. Vi vil ikke vænne os til, at der bliver skudt i gaderne, sådan som justitsministeren har været ude og sige at vi skal. Vi vil tværtimod gøre en stor indsats for at forebygge, at det kommer til at ske igen.

Jeg kan ikke forstå, at man fra regeringspartiernes og Dansk Folkepartis side ikke vil være med til at sige, at det her altså er noget, hvor vi sammen bliver nødt til at gå ud og finde en bred vifte af tiltag. Vi er nødt til at sige, at det her ikke kan løses bare ved at råbe på hårdere straffe, og det kan ikke løses ved bare at råbe på flere socialpædagoger. Der skal en meget mere grundig indsats til, og vi er nødt til at mobilisere hele fællesskabet. Vi er også nødt til at mobilisere erhvervslivet, så det siger fra over for at være en del af den organiserede kriminalitet og siger fra over for nogle af de markeder, der er. Vi er også nødt til at mobilisere fagbevægelsen for at være med til at skabe nogle fællesskaber, som de unge kan være med i, frem for at de lader sig tiltrække af de kriminelle miljøer. Vi er nødt til at gøre noget for ungdomsuddannelserne - alt det, som har mulighed for at virke.

Vi har set en regering, der i 7 år har satset på at skabe mere ulighed og splittelse i samfundet, og vi har set, at det giver en forråelse af samfundet. Nu kommer nogle af resultaterne, bl.a. i form af, at der bliver skudt i gaderne. Det er også et resultat af den globalisering, som man jo ellers hylder på mange måder, men som altså også har den bagside, at der kommer langt mere alvorlig kriminalitet til Danmark, så vi f.eks. oplever menneskehandel, voldsom udnyttelse af illegal arbejdskraft osv. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt, og vi bliver nødt til at sige, at dette her ikke kun er ét problem. Det er ikke kun narko og hash, og det er ikke kun menneskehandel. Det kan ikke ses hver for sig, vi er nødt til at se på den organiserede kriminalitet samlet set og se samlet på, hvordan vi kan imødegå den.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan hr. Tom Behnke og andre kan sige, at det er noget pjat at sætte sig ned sammen og diskutere et problem og sammen prøve at finde en løsning. Jeg håber virkelig, at der snart vil være et flertal i Folketinget, som vil tage det her alvorligt og vil være med på, at vi får en national handlingsplan med en bred vifte af tiltag. Det er i hvert fald det, vi vil arbejde for.

Tak til Enhedslistens ordfører.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Man bedes indtage sine pladser.

Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 4 af Kim Andersen (V), Karen Hækkerup (S), Peter Skaarup (DF), Tom Behnke (KF) og Villum Christensen (LA), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 78 (V, S, DF, KF, LA og Edmund Joensen (SP)), imod stemte: 19 (SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 1 (Simon Emil Ammitzbøll (UFG)).

Forslaget er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 3 af Line Barfod (EL), Karina Lorentzen (SF) og Morten Østergaard (RV) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.