Det næste punkt på dagsordenen er:

11) Forespørgsel nr. F 21:

Forespørgsel til økonomi- og erhvervsministeren:

Hvad agter ministeren konkret og målrettet at foretage i lyset af de faldende udenlandske overnatninger og udsigten til, at også indenlandske overnatninger må forventes at falde fremover som følge af den økonomiske situation samt mange og ofte ukoordinerede tiltag på området, jf. ministerens redegørelse om dansk turisme?

Af Colette L. Brix (DF) og Pia Adelsteen (DF).

(Anmeldelse 12.12.2008. Fremme 17.12.2008).

Den første, der får ordet, er fru Colette L. Brix som ordfører for forespørgerne.

Dansk Folkeparti har taget initiativ til denne forespørgselsdebat i Folketinget på baggrund af redegørelsen om dansk turisme fra den 26. november 2008 fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Samtidig har VisitDenmark i samarbejde med bl.a. økonomi- og erhvervsministeren efterfølgende - den 13. januar - fremlagt en ny strategi for dansk turisme, der hedder »Vores Rejse - en fælles strategi for dansk turisme«.

Jeg takker for, at ministeren i dag har givet sig tid til at diskutere regeringens seneste redegørelse med os om dansk turisme.

Jeg vil starte med at sige, at vi i Dansk Folkeparti finder turismeerhvervet meget vigtigt.

For det første er der mange beskæftigede i turismebranchen, som samtidig skaber store valutaindtægter. Næsten 100.000 personer har beskæftigelse som følge af turismen, og der er valutaindtægter for 30 mia. kr. om året. Samtidig finder mange ufaglærte også beskæftigelse i turismeerhvervet - folk, som kan have svært ved at få fodfæste på det øvrige arbejdsmarked. Derfor fungerer turismeerhvervet også som en døråbner til det øvrige arbejdsmarked. Medarbejdere bliver opkvalificeret ved at arbejde i et serviceerhverv. Jeg vil gerne understrege, at turismeehvervet også i stadig højere grad beskæftiger højtuddannet arbejdskraft.

For det andet er turismen med til at markedsføre Danmark som nation, både kulturelt og holdningsmæssigt. Turismen er dermed også et spejlbillede af, hvordan vi i Danmark opfatter os selv, og hvordan omverdenen opfatter Danmark. Vores identitet afspejles i høj grad af, hvordan vi ønsker at fremvise vores land. Danmark har som land en række klare styrker: Vi har f.eks. social sammenhængskraft, vi har en meget smuk grøn natur, og vi har et meget flot design, som er med til at tiltrække turisterne. Derigennem kan vi også styrke dansk eksport. Jeg glæder mig derfor til en spændende debat.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det økonomi- og erhvervsministeren for besvarelse.

Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for anledningen til at diskutere turisme og turismens fremtid. Jeg synes, det er et utrolig godt initiativ, der er taget til også at få sat fokus på turismeerhvervet i Danmark.

De internationale finansielle markeder er jo stadig væk præget af stor turbulens. Regeringen følger situationen nøje, så vi i Danmark kan komme bedst muligt igennem krisen. Vi har jo netop i dag vedtaget de to lovforslag, der udmønter kreditpakken, og som skal medvirke til, at både virksomheder og borgere kan få adgang til at låne penge til sunde projekter.

Dansk turisme mærker også krisens afledte effekter. Trods vækst i de udenlandske overnatninger de seneste par år kom vi ud af 2008 med færre udenlandske overnatninger end året før, og det er helt afgørende, at virksomheder i turismeerhvervet trods krisen fortsat kan låne penge til investeringer og produktudvikling, så vi kan matche efterspørgslen hos de moderne turister.

Dansk turisme har et godt udgangspunkt. Danmark har det næsthøjeste niveau vedrørende overnatninger pr. indbygger i Nordeuropa, og vi har flere udenlandske overnatninger end både Norge og Sverige tilsammen. Men de faldende udenlandske overnatninger og negative vækstprognoser for 2009 er ikke til at tage fejl af. Der er behov for at tænke nyt, hvis dansk turisme skal tilbage på vækstsporet.

Regeringen har gennem de senere år igangsat en række initiativer, som skal tage de udfordringer op, dansk turisme står over for. Lad mig give et par eksempler. Vi sikrer en fast, langsigtet og stabil basisfinansiering af den statslige turismefremmeindsats gennem VisitDenmark. Basisbevillingen er i 2009 på ca. 117 mio. kr. Herudover har vi afsat 60 mio. kr. til at styrke markedsføring af kyst- og storbyturismen som led i det brede politiske forlig, der ligger bag handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark. Gennem Fonden til Markedsføring af Danmark har vi afsat 150 mio. kr. Fonden støtter initiativer, der øger udlandets kendskab til Danmarks styrker, kompetencer og værdier, f.eks. i forbindelse med IOC-kongressen, klimatopmødet og andre markante internationale begivenheder. Fonden har også stiftet et konsortium med en bred kreds af turismeaktører, der skal søge at tiltrække konferencer og møder til de største byer i Danmark. Det er håbet, at Meet Denmark-konsortiet samlet kan bringe mere end 60 internationale topkonferencer med tilsammen 40.000-50.000 delegerede til de største byer i Danmark.

Vi har også skabt en hurtigere og mere smidig visumadministration for turister og for erhvervsrejsende. Det har bl.a. betydet, at det er nemmere for købedygtige turister fra de nye vækstmarkeder som f.eks. Kina, Indien, Rusland og Ukraine at komme til Danmark.

Regeringen ser også på de muligheder, som byder sig for turismebranchen inden for planlovens rammer.

Gennem det fortsatte arbejde med disse initiativer og gennem fortsat bevågenhed på turismeerhvervets rammevilkår ønsker regeringen at støtte aktivt op om VisitDenmarks nye strategi.

Hvis vi skal løfte dansk turisme, skal der være en tæt koordination og et tæt samarbejde mellem parterne. Derfor er jeg også glad for, at VisitDenmark har udarbejdet en fælles strategi frem mod 2015, der hedder »Vores Rejse - en fælles strategi for dansk turisme«. Det er netop samarbejdet mellem turismeaktørerne, der er kernen i strategien.

Strategiens overordnede formål er at øge værditilvæksten i dansk turisme. Det vil sige, at vi skal have mere ud af hver krone, vi investerer i turismeindsatsen, at vi skal tiltrække flere turister til Danmark en større del af året, og at vi skal skabe oplevelser og produkter, der gør, at turisterne bruger flere penge, mens de er på besøg her i Danmark. Det lyder måske simpelt, men det er en stor opgave.

Turismeerhvervet er et erhverv i mærkbar international konkurrence. De seneste års udvikling inden for f.eks. lavprisflyselskaber og demografi betyder, at rejsemønstre og forbrugerpræferencer er i hastig forandring. Det faktum, at vi befinder os midt i en global finansiel krise af historiske dimensioner, gør ikke ligefrem udfordringen mindre. Derfor er det helt rigtigt nu med en fælles strategi for dansk turisme.

Med ambitionen om at øge værditilvæksten i dansk turisme blev turismeaktørerne i dialogprocessen enige om, at vi skal løfte i flok, hvis målet skal nås. Regeringen ønsker med de løbende initiativer, opbakningen til den nye fælles strategi for dansk turisme og med vurdering af sammenhængskraften i turismeindsatsen at deltage aktivt i det fremtidige arbejde for en positiv udvikling i dansk turisme.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren for besvarelsen. Så er det fru Colette Brix. Der tales her fra talerstolen. Spørgsmål til ministeren kommer først senere. Det er fru Colette Brix som ordfører. Ønsker fru Colette Brix ikke ordet for nærværende? Man kan godt vente. Men der er fri adgang her til at have ordet som ordfører for forespørgerne, værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt have lov at sige tak for ministerens indlæg. Der er rigtig mange positive ting i det.

Det, som jeg måske godt kunne tænke mig at spørge lidt ind til, er, når ministeren siger, at vi skal have noget mere ud af kronerne, altså alle de penge, der bliver givet til branchen. Det er jo mange, når man ser på alle millionerne. Har ministeren forestillet sig et eller andet om, hvordan man sådan kunne få de penge genereret rundt i landet?

Jeg ved jo godt, at København har en anden form for turisme, og at det går smaddergodt, og jeg ved også godt, at de turister, der kommer hertil, og som kommer igennem deres erhverv og skal have nogle store møder her, jo lægger mange, mange flere penge. Men jeg tænker også på dem udeomkring i udkantsområderne. De, der bor derude, de tyskere, der kommer, lægger måske ikke så mange penge, men et eller andet sted kan mange bække små jo gå hen og blive til en stor å. Derfor ville jeg bare godt høre, om ministeren havde forestillet sig et eller andet med, at pengene kunne komme sådan lidt mere rundt i hjørnerne.

Så sagde ministeren også, at vi skal tiltrække nogle flere turister til Danmark, og at vi skal gøre det en større del af året. Der vil jeg også godt give ministeren ret. Vi har jo én sæson herhjemme, hvor svenskerne f.eks. har to, og nordmændene også. Folk kan jo tage dertil på skiferie med deres familier. Der har vi så sommeren. Og det kunne jo være rigtig rart, hvis vi gjorde noget mere for også at få folk hertil på et andet tidspunkt af året. Det var faktisk det, jeg lige indtil nu gerne ville spørge ministeren om.

Tak. Vi er jo fleksible. Nu er det sådan, at man ikke stiller spørgsmål til ministeren efter ministerens besvarelse, men først senere. Men der er en hjemmel i forretningsordenen til, at hvis ministeren ønsker ordet, så får ministeren ordet. Og det er måske hjælpsomt her i debatten, at der bliver svaret med det samme. Værsgo.

Jeg takker for formandens fleksibilitet. Og så vil jeg gerne svare bekræftende på fru Colette Brix' spørgsmål.

Først er jeg enig med fru Colette Brix i, at det er meget væsentligt, når vi ser på, hvordan vi fordeler de erhvervsfremmekroner, der er til rådighed, at man naturligvis sikrer sig, at pengene også bliver fordelt til yderkantsområderne i Danmark. Så jeg vil sige, at regeringen er helt enig med fru Colette Brix i, at selv om det selvfølgelig er væsentligt, at vores hovedstadsområder og de større byer bliver tilgodeset, er det altså også væsentligt, at nogle af de udkantsområder, hvor turismen faktisk er en hovedindtægtskilde, også bliver indtænkt, når man tænker i at markedsføre Danmark.

Så vil jeg sige til fru Colette Brix, at jeg ligeledes er meget enig med fru Colette Brix i, at noget af det, vi skal være bedre til, er at sørge for, at vi får flere sæsoner i Danmark. Det er ikke nok, at der alene kommer turister til Danmark i sommermånederne. Derfor mener jeg også, det er rigtigt og det er vigtigt, at der f.eks. bliver sat fokus på sådan noget som konferenceaktivitet, for konferencer kan man jo afholde hele året, og det betyder altså, at der kommer turister til såvel København, Århus, Odense, Aalborg som Herning, alle de store byer, hvor der er konferencecentre, og vi ad den vej får skabt omsætning, også uden for sommersæsonen.

Så jeg vil sige, at regeringens intentioner og de ting, vi vil arbejde videre med, flugter meget smukt med de ønsker, som Dansk Folkeparti har på turismeområdet.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren for denne foreløbige besvarelse. Vi går over til selve ordførerrækken, og det er hr. Hans Christian Thoning som ordfører.

Tak for det. Jeg er personligt rigtig glad for, at vi har denne debat i dag, hvor vi får sat fokus på turisterhvervet. For at skabe en øget værditilvækst i dansk turisme er det nødvendigt, at vi både sætter ind med tiltag, der virker her og nu, og samtidig også satser på mere langsigtede løsninger.

På kort sigt har vi i Venstre bl.a. foreslået, at bundfradraget for feriehusudlejningen forhøjes. Det er helt unikt for Danmark, at vi har den tradition med at udlåne vore egne sommerhuse til udenlandske og indenlandske gæster. Denne enestående og prisværdige gestus vil vi i Venstre gerne værne om.

Desværre oplever vi et faldende udbud af feriehuse til udlejning. Som det ser ud i dag, er belægningsgraden over 97 pct. for de 30.000 feriehuse, der udlejes gennem bureauerne. Problemet er således ikke, at vi ikke har gæster nok til feriehusene, men at der ikke er feriehuse nok til at møde efterspørgslen. Husene er der jo, så de skal ikke først bygges, men sagen er simpelt hen, at færre og færre danskere ønsker at udleje deres sommerhus. Derfor skal vi altså sørge for at gøre det langt mere attraktivt at leje feriehusene ud, bl.a. ved hjælp af regulering af bundfradraget.

På lang sigt mener vi i Venstre at noget af det, der vil være afgørende for, om vi får vendt den negative udvikling, er en bedre organisering af erhvervet - en organisering, der er mere enstrenget end det, vi ser i dag, og hvor vi i højere grad kan drage nytte af de styrker og kompetencer, erhvervslivets forskellige aktører besidder.

Turisterhvervet består af mange professionelle spillere, der er dygtige inden for hver deres felt, men som ikke i tilstrækkelig grad forstår og formår at samarbejde med hinanden om et fælles turismeprojekt. For at erhvervet skal kunne klare sig i den stigende internationale konkurrence, må det i højere grad tale med én stemme og vise ét ansigt udadtil. Det nytter ikke, at aktørerne rundtom i landet laver hver sin markedsføringskampagne eller arbejder i alle mulige forskellige retninger. Hvis vi skal sikre, at verden omkring os får øjnene op for de unikke oplevelser og muligheder, vort land har at byde på, er det altafgørende, at erhvervet står sammen, og vi vil målrette en fælles indsats.

Helt konkret mener vi i Venstre, at det kunne være en mulighed at samle styringen af erhvervet i et overordnet kompetencecenter bestående af de væsentlige aktører i turisterhvervet og fra det øvrige erhvervsliv med ministeren for bordenden. Dermed kan vi i højere grad udnytte de særlige kompetencer, som hver at de forskellige aktører besidder, og samtidig kan parternes indsats koordineres omkring det fælles mål, nemlig at skabe vækst i det samlede danske turismeerhverv. Vi skal huske på, at der kun er én vinder i det her spil, og det er Danmark. Jeg skal (på vegne af V, DF og KF) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Dansk turisme har opbygget en stærk position i Nordeuropa, og turismen har en væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for samfundet og erhvervslivet. Regeringen har bidraget hertil gennem iværksættelsen af konkrete initiativer og investeringer.

Dansk turisme er imidlertid i stigende international konkurrence og bliver påvirket af den aktuelle økonomiske situation. De seneste år har dansk turisme oplevet en beskeden vækst i overnatningstal og værditilvækst. For at adressere disse udfordringer har VisitDenmark i dialog med aktørerne i danske turisme udarbejdet en fælles strategi for dansk turisme frem mod 2015, som skal skabe øget værditilvækst gennem et forbedret samarbejde om udvikling og markedsføring. Der ligger også nye muligheder i forbindelse med klimatopmødet og grøn vækst.

Regeringen vil aktivt støtte op bag den nye strategi og vurdere organiseringen af den danske turismeindsats med henblik på at sikre en sammenhængende og effektiv indsats.

Regeringen vil nøje overvåge gennemførelsen af den nye strategi både på nationalt og regionalt niveau og give Folketinget en redegørelse herom.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 29).

Det her oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i Folketingets videre forhandling.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Orla Hav.

Jeg kunne høre på Venstres ordfører, at det manglende antal sommerhuse til udlejning bekymrer. I den anledning skal jeg spørge hr. Hans Christian Thoning, hvordan det gik med den store satsning, som regeringen lavede i begyndelsen af sin regeringsperiode, med etablering af et antal hundreder, måske tusinder sommerhuse for et trecifret millionbeløb. Har de slet ikke haft nogen effekt? De havde jo effekt på beskæftigelsen, og godt for det, men det blev jo markedsført med det klare sigte, at de skulle være med til at sikre, at der ville være sommerhuse til udlejning over de kommende år. Er det helt udeblevet?

Ordføreren.

Der var jo, så vidt jeg husker, tale om 8.000 sommerhuse helt eksakt, der ligesom blev givet mulighed for. Jeg er ikke i tvivl om, at det, der er det største problem i øjeblikket, er, at sommerhusene er her - der er bare ikke incitament nok i mulighederne for egentlig at få folk til at udleje deres respektive huse. Det er det, der er problemet. Vi prøver at lægge op til, at man så kan få lidt mere system i det, så der vil være et større incitament til at udleje.

Hr. Orla Hav.

Kunne man forestille sig, at det havde en snæver sammenhæng med, at det er en ret flygtig effekt, man får, når sommerhusmarkedet samtidig boomer prismæssigt? Det ville jo næsten være umuligt at skabe incitament til at få folk til at leje deres huse ud, hvis de kan score pænt store beløb på at sælge husene videre ret hurtigt. Det vil jeg gerne høre en vurdering af, når incitamentsstrukturer skal vurderes.

Ordføreren.

Under alle omstændigheder skal det jo være sådan, at der både skal være en, der vil sælge, og en, der vil købe, og som sådan forsvinder huset jo ikke på noget som helst tidspunkt. Men det er da klart, at hvis vi kan være med til at hæve niveauet i forbindelse med en eventuel hævning af bundfradraget, så flere huse bliver stillet til rådighed, vil det klart være en fordel.

Så er det hr. Flemming Bonne for en kort bemærkning.

Jeg hører ordføreren foreslå, at der fremover skal laves sådan et mere centralt styrende organ og gerne med ministeren for bordenden sammen med de store turisterhverv. Det skal jeg ikke umiddelbart forholde mig til her og nu, men jeg vil gerne stille følgende spørgsmål: Hvilken rolle forestiller ordføreren sig, at de nyoprettede vækstfora skal have i forbindelse med turismen?

Disse vækstfora er jo etableret med henblik på at skabe vækst i samtlige fem regioner, og det var vel oplagt, at de prioriterede den her opgave højt.

Ordføreren.

Det håber jeg da sandelig de gør. Det er, som hr. Flemming Bonne selv siger, faktisk det, de er sat i verden for, kan man sige. Men jeg tror, vi har et stort behov for at få samlet alle aktører, for de er virkelig professionelle inden for samtlige deres områder. Jeg tror egentlig, at det, der er problemet i dag, ganske enkelt er, at man ikke har struktureret det nok omkring, hvem der gør hvad blandt de der professionelle aktører. Hvis vi kan få samlet dem, sådan at alle arbejder målrettet på, at vi kan få styrket alle områder, så tror jeg faktisk, at vi vil opnå en stor kapacitet og en forøgelse af hele turisterhvervet.

Hr. Flemming Bonne.

Kunne ordføreren ikke være enig i, at man i første omgang kunne bede de her vækstfora om at påtage sig den opgave at prioritere turismeerhvervene, således at vi kan få noget mere vækst, også ude i de tyndere befolkede egne af Danmark?

Ordføreren.

Der var da ikke noget, jeg hellere ville, det er helt klart. Men stadig væk vil jeg sige, at vi altså har mange aktører på banen, vi har mange brancheorganisationer på banen, og hvis vi kan koordinere hele det samarbejde om markedsføring af det her unikke turismeprodukt, vi har her i Danmark, ville det jo rent ud sagt være fremragende.

Tak til hr. Hans Christian Thoning. Så er det hr. Orla Hav som ordfører.

Regeringens turismeredegørelse var nedslående læsning, og vi forstår til fulde behovet for at få debatten her i dag. Hvor andre lande har oplevet vækst, må Danmark konstatere stagnation og fald.

Hvorfor svigter turisterne Danmark? Skyldes det, at Danmark opleves lukket? Er det, fordi vi har indført skrappe visumkrav over for potentielle turister fra lande uden for EU, som afskæres muligheden for at besøge vores land? Er det, fordi der ikke har været et mentalt overskud til at udvikle vores turisme, fordi alle strukturer er kastet op i luften og er i færd med at finde på plads igen? Er det, fordi vi har forsømt at skabe plads til investeringer, der kunne give plads til fornyelse og udvikling?

Desværre kan der svares ja på de fleste af disse spørgsmål, hvilket giver en stor del af forklaringen på, hvorfor vi står svagere på turismemarkederne, end vi gjorde for år tilbage.

Hvis vi i Danmark lægger op til at forny strategien for turismen, er det rigtigt at betone, at turister søger oplevelser, og vi skal sætte fokus på at skabe sådanne oplevelser. Oplevelserne kan bestå i natur, kultur, samvær, nærvær, rum til fordybelse, rum til fysisk udfoldelse, i det, der kan foregå på det nære niveau og over større afstande, og det kan være på det kulinariske område. Dette er blot for at nævne nogle af de danske muligheder, der skal opdyrkes, samtænkes, udvikles, markedsføres og sælges.

Strategien efterlader imidlertid også en række spørgsmål. Jeg skal bare nævne et enkelt: Hvordan er den nye teknologi tænkt ind som en del af løsningen? Hvis nogle har prøvet at bruge redskaberne online, vil de konstatere, at det tager tid og kræver et endog detaljeret kendskab til den danske geografi og organisering, hvis man skal finde nogle gode løsninger. Hvor er de nye visioner for at skabe tilgængelighed via de nye medier: internettet, iPods, MP3-afspillere og en lang række andre servicer, der gør det muligt for potentielle turister at afsøge de gode oplevelser hjemmefra i forbindelse med planlægningen af årets ferie?

Ser vi på den struktur, som arbejdet skal foregå i, må man spørge, om de har de rette incitamenter. Det er rigtigt at fastslå nødvendigheden af de større enheder, men disse enheders værktøjer og kompetencer er svage. Vækstfora er gode samarbejdsorganer, specielt i fredstid, men er sårbare over for modsatrettede interesser. Det giver en risiko for, at meget energi og mange penge bliver brugt på fredsskabende aktioner frem for de rigtige initiativer. Vil der være vilje til at ændre på grundlæggende systemfejl af denne art?

Strategi er godt, men det naturlige spørgsmål er: Hvilke midler vil der være vilje til at sætte bag realiseringen? Turismens betydning for udkastsegnene i Danmark er meget stor og en integreret del af udviklingsmulighederne her, hvilket ofte er i kontrast til de i forvejen stærke centre. Vil der være midler til en positiv særbehandling af periferiområderne?

Fornyelse af turistmål, der har succes, er helt afgørende. Ingen ønsker at besøge nedslidte faciliteter eller områder. Hvor er der midler til at sikre denne udvikling? I gamle dage trak samfundet på uafhentede feriepenge, der med stor effekt kunne bruges som investering i enheder, der måske ikke i sig selv var meget lønsomme, men som med sin magneteffekt understøttede et helt områdes handelsliv. Vil der være vilje til at finde risikovillig kapital af en sådan tålmodig type? Det er ikke troværdigt at forestille sig, at traditionelle investorer løser denne opgave.

Socialdemokraterne medvirker gerne til at finde løsninger på de mange udfordringer, som dansk turisme står over for, fordi turismen kan være en væsentlig løftestang for udviklingen i hele Danmark, og vi skal sammen med Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i forbindelse med forespørgslen om turismeredegørelsen fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Dansk turisme oplever tilbagegang i et marked, der ellers over en årrække har været stigende. Danmark har svært ved at fastholde sin position som attraktivt turistmål. Stagnation og tilbagegang i turisterhvervet rammer både i storbyer og udkantsområder, hvor turisterhverv ofte er en væsentlig faktor for udvikling og jobskabelse.

Folketinget

- noterer sig VisitDenmarks strategiovervejelser,

- forventer, at regeringen aktivt går i dialog med turismens aktører,

- overvejer konsekvenserne af de danske visumregler, og

- pålægger regeringen at redegøre konkret for sine initiativer for at vende udviklingen for dansk turisme.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 30).

Også dette forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Vi siger tak til hr. Orla Hav. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Næste i ordførerrækken bliver fru Colette L. Brix.

Danmark har et imponerende højt antal turismeovernatninger. Således er der flere udenlandske overnatninger i Danmark end i Sverige og Norge tilsammen, til trods for at der ingen vintersæson er i Danmark. Det svage fald på 1,5 pct. om året i udenlandske overnatninger de sidste år er derfor et meget højt niveau. Samtidig har indenlandske overnatninger mere end kompenseret for tilbagegangen i de udenlandske overnatninger.

Tilbage står dog, at Danmark over en 10-års-periode har mistet udenlandske turistovernatninger, ikke mindst fra tyskere. På 10 år har vi mistet 4 millioner tyskere, og det kan mærkes. Erhvervet har derfor nogle klare udfordringer i forhold til at skabe fremgang og vækst, især i lyset af finanskrisen.

Jeg vil gerne rose ministeren for en grundig analyse af dansk turisme i redegørelsen til Folketinget. Den giver et meget sobert og nuanceret billede af dansk turisme og er et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvordan vi styrker turismeerhvervet.

Der har i debatten været meget opmærksomhed om det faldende antal udenlandske overnatninger fra ikke mindst Tyskland, som over 60 pct. af de udenlandske overnatninger kommer fra. Tyskerne er uhyre vigtige, men vi skal ikke kun fokusere på ferieturisterne.

I den nye strategi for dansk turisme er der fremlagt nogle meget ambitiøse vækstmål, hvor der regnes med en samlet årlig vækst på 2,3 pct. Det skal ses i lyset af, at væksten i de sidste 15 år har været på 0,3 pct., og at vi nu er i en recession, hvor økonomien alene i år skrumper med 2 pct. Den samme udvikling ser vi overalt i EU, også i de lande, som vi skal have turisterne fra.

Det er flot at have så ambitiøse mål, men det må ikke betyde, at når vi efterfølgende ser lavere vækst, er strategien blevet en fiasko. Jeg tror, at vi i lyset af finanskrisen, recessionen og det trods alt imponerende høje niveau for udenlandske overnatninger skal være glade, hvis vi samlet kan holde skindet på næsen.

Vi synes, at den nye strategi er et gedigent arbejde, men vi skal passe på med ikke kun at satse på udvalgte udenlandske målgrupper. Vi glemmer f.eks. ofte, at Danmark også kan være et rejsemål for danskere. Og så skal vi nok passe på ikke at undervurdere det måske vigtigste af alt, nemlig vejret, og at vi trods alt kun har én attraktiv sæson, nemlig sommermånederne. Det kan vi jo selvfølgelig ikke gøre så meget ved, men her i Folketinget kan vi påvirke de overordnede rammevilkår for turismen, som jo er en forudsætning for, at man kan klare sig i den internationale konkurrence og kan få økonomien til at hænge sammen.

I den nye strategi nævnes der også nedsættelsen af et tværministerielt udvalg, som skal bidrage til at fremme turismens konkurrence- og produktionsvilkår. Det er et spændende og højst relevant forslag, som vi i Dansk Folkeparti derfor støtter. Der må derfor nedsættes en arbejdsgruppe eller et udvalg.

Der nævnes også visumreglerne, men det har altså kun betydning for en meget begrænset del af turismen. Og reglerne er i øvrigt de seneste år blødt op med bl.a. rejsebureauordninger i Indien, Kina og Ukraine. Her skal man blot opfylde en række krav, bl.a. have købt en pakkerejse, for at få visum.

Når det gælder skatter og afgifter, er turismeerhvervet hverken ligestillet med udlandet eller andre erhverv. Virksomheder kan kun fratrække en fjerdedel af momsen ved køb af hotel- og restaurationsydelser. I bl.a. Sverige og Tyskland, som vi jo konkurrerer hårdt med, er der fuldt momsfradrag. Denne skævvridning er med til, at konferencer og messer placeres netop i Sverige og Tyskland og desværre ikke i Danmark. Repræsentationsudgifter som middage, underholdning, rejser, udflugter og ferieophold kan også kun fratrækkes med en fjerdedel.

Når det gælder feriehuse, er fradraget også lavt. I dag er det på 7.000 kr., hvilket gør det svært at få økonomien til at hænge sammen, og derfor er det svært at få folk til at leje deres sommerhuse ud. Det er heller ikke muligt at fratrække udgifter til udskiftning af et komfur, køleskab eller fryser, hvis man lejer sin bolig ud, men til gengæld kan reparationer trækkes fra. Det betyder, at der er mere økonomi i at beholde gamle, udslidte og fråsende maskiner. Det gavner jo hverken turismen eller miljøet. Ved opvarmning af værelser betales der i dag den højeste energiafgift, selv om opvarmningen er en del af driften og ikke blot er rumopvarmning. Det er jo en forudsætning for at kunne leje hotelværelser og boliger ud, at de er varmet op. Derfor burde der kun betales afgift efter den almindelige takst, som andre virksomheder betaler - let proces.

Når det gælder markedsføringen af Danmark, skal vi sørge for, at alle i turisterhvervene får gavn af markedsføringen. Derfor skal vi også se på, om vi har den rette prioritering. Måske skal vi fordele midlerne bedre og samle pengene.

Til sidst vil jeg gerne nævne de administrative byrder, som også belaster turismen, som f.eks. specielle miljøkrav og kontrol med feriehuse, når det gælder sikringsudstyr. Vores forslag er derfor, at rammevilkårene for hele turismeerhvervet skal analyseres nærmere. Det gælder også mulighederne for at få tilskud fra bl.a. puljerne til innovation og produktudvikling. Det må være et rimelig klart krav, at turismeerhvervet har de samme vilkår, som resten af erhvervslivet og udenlandske konkurrenter har. Ellers kan det slet ikke lade sig gøre at få mere vækst i erhvervet.

Vi tror ikke, at vi kan ændre på disse forhold på én gang, men at det kan ske over en længere årrække. I første omgang må vi have et overblik over, hvor rammevilkårene for turismeerhvervet er skæve. Vi håber derfor, at økonomi- og erhvervsministeren vil tage initiativ til dette på tværs af ministerierne.

Der er ønske om en kort bemærkning, først fra hr. Morten Helveg Petersen.

Tak. Fru Colette L. Brix omtalte ganske kort visumregler, og det kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt yderligere ind til. Hvordan vurderer fru Colette L. Brix og Dansk Folkeparti betydningen af visumreglerne? Er det ikke meget klart dokumenteret i forskellige analyser, at det simpelt hen er penge, som Danmark smider ud ad vinduet, ved at vi har den visumpolitik, som tilfældet er, hvor der kan gå op til 3 måneder, før turister kan få et visum til Danmark, eller for så vidt angår erhvervsrejsende, der gerne vil til Danmark og gøre forretning, altså at det ved den utrolig restriktive politik, der føres her, simpelt hen svarer til, at Danmark smider penge på gaden?

Ordføreren.

Til hr. Helveg Petersen vil jeg gerne sige, at jeg ikke ved, om hr. Helveg Petersen har set det spørgsmål, der blev stillet i Erhvervsudvalget, der hedder spørgsmål nr. 93 til økonomi- og erhvervsministeren den 30.9.2008:

Ministeren bedes redegøre for de danske regler for udstedelse af turistvisa, som synes at skade turismeerhvervet og ifølge pressen koster Danmark 200 mio. kr. om året, fordi velhavende udenlandske turister opgiver Danmark som rejsemål.

Her henvises til mit svar, skriver ministeren så, og økonomi- og erhvervsministeren kender ikke til opgørelser, der viser, at Danmark taber 200 mio. kr. årligt som følge af ventetider på behandling af turistvisum.

Jeg ved ikke, om hr. Morten Helveg Petersen har set det spørgsmål, der er blevet sendt, men jeg har det, så hvis det er, det har interesse, er det her. Så jeg tror ikke, at det er så voldsomt, som man vil gøre det til. Jeg har hørt det mange gange i debatten, men turister har jo i dag mulighed for, at de kan købe pakkerejser. De kan gå op på ambassaden, og de kan få det visum, hvis der i øvrigt ikke er noget i vejen. Selvfølgelig må der ikke være noget i vejen og ingen tvivl, for vi kan jo ikke losse nogen ind her og så losse dem ud igen og give et andet land problemet. Det kan jo ikke lade sig gøre.

Så er det hr. Morten Helveg Petersen.

Altså, en ting er, at ministeriet ikke er bekendt med, hvad der måtte være af analyser eller opgørelser - det kan vi jo så have en lang efterfølgende diskussion om - men siger det ikke sig selv, når man indfører meget restriktive regler, at russere og kinesere så siger, at hvorfor i alverden skulle de så vælge at tage til Danmark, når de kan tage til Sverige i stedet for eller Tyskland for så vidt? Altså, er det ikke meget logisk, at når man indfører nogle regler, som er anderledes skrappe og restriktive end hos landene omkring os, handicapper det turisterhvervet herhjemme i forhold til at tiltrække turister udefra? Er det ikke meget logisk?

Ordføreren.

Jamen altså, det lyder jo meget logisk, når hr. Morten Helveg Petersen siger det, men jeg vil gerne sige, at de resultater, der er her over overnatningstallene for vækstmarkeder som Rusland, Ukraine og Kina, altså er steget det første halvår af 2008 med 14, 12 og 22 pct. Det er da ikke så tosset endda. Man sammenligner med året 2007. Det er da ikke så ringe endda, bare man kunne vise de tal på så mange andre ting. Det er da ikke så ringe.

Nej, der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Undskyld, det er der alligevel. Det er hr. Orla Hav. Undskyld. Værsgo.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti har haft stor indflydelse på sammenskruningen af finanslovene igennem de seneste år. Kan man forvente et initiativ fra Dansk Folkeparti til at afsætte penge til nogle af alle de gode initiativer, som fru Colette Brix argumenterer for her i dag?

Ordføreren.

Nu er det ikke min gebet at være finansordfører i Dansk Folkeparti. Det er sådan noget, vi diskuterer, inden vi har finanslovforhandlinger. Så jeg står ikke her i salen i dag og siger, at nu giver vi til dit, og så giver vi til dat. Det lader vi andre om. Det gør vi ikke.

Hr. Orla Hav.

Må jeg så spørge fru Colette Brix, om hun vil argumentere for vigtigheden af det her også i forbindelse med diskussionen om finanslovforhandlingerne i Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Det, jeg synes er vigtigt i dag, og det, der har været vigtigt for Dansk Folkeparti, er at få gjort opmærksom på, at den markedsføring, der er, de penge, der er til stede, skal fordeles ligeligt. Det skal ikke kun suse ind i midten, det skal også suse ud i alle hjørnerne. Det har været en meget, meget vigtig ting for os.

En anden ting er rammevilkårene. Vi ved jo udmærket godt, at vores forretning Danmark konkurrerer med alle mulige, der ligger lige omkring os. Det ved vi jo godt, og det er jo det, vi skal have set på. Derfor siger jeg: Lad os nu se på det. Hvor er de værste hurdler? For - det ved hr. Orla Hav også; ikke engang hr. Orla Hav kunne gøre det, selv om han var finansminister - vi kan ikke løse det her på en gang, vi kan ikke løse det hele. Branchen må selv løse alt det, der hedder forretning, initiativer til at gøre noget nyt, initiativer til at få kunder. Vi kan gøre det overordnede: en ordentlig markedsføring og så se på deres rammevilkår. Det er det, vi kan som politikere.

Så er der ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Flemming Bonne som ordfører.

I SF ser vi turisme som et vigtigt erhverv, og det er derfor relevant at rejse denne debat og få debatteret, om Folketinget kan bidrage til at afhjælpe nogle af de kedelige tendenser, erhvervet er inde i også i relation til finanskrisen, der truer med at have en negativ indvirkning på dansk turisme.

Turismen udgør ca. 3 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt og har ca. 95.000 fuldtidsbeskæftigede. Det gør jo i sig selv turismen til et vigtigt erhverv, som har krav på Folketingets opmærksomhed. Men for SF er der også andre sociale, kulturelle og regionale grunde til at diskutere turismeerhvervets tilstand. For det første er uddannelsesniveauet og lønniveauet i turismeerhvervet relativt lavt i forhold til resten af samfundet. Det betyder jo, at det ikke er samfundets højestuddannede, der som regel er beskæftiget her. Hvis turismeerhvervet som nu bliver ramt af nedgangstider, kan vi frygte, at de ansatte her bliver relativt hårdere ramt. Fra ministerens redegørelse R 3 ved vi, at værditilvæksten pr. fuldtidsansat i turismeerhvervet gennemsnitligt var på 406.000 kr. i 2005 mod 623.000 kr. pr. fuldtidsansat i det øvrige erhvervsliv.

For det andet er der for SF en vigtig regional vinkel på turismeerhvervet. Turismen er et af de erhverv, der kan være med til at skabe fremgang, arbejdspladser og udvikling i nogle af de egne af Danmark, som den økonomiske, uddannelsesmæssige og infrastrukturelle udvikling måske er gået lidt forbi.

For det tredje kan der samtidig være en vigtig kulturbevarende effekt ved en vel tilrettelagt turisme. Seværdigheder og Danmarks smukke natur kan tænkes sammen med naturfredning og naturbevarelse og være med til at gøre naturen til et aktiv og beholde den smuk og velplejet. Herlighedsværdien, der skabes ved denne tilgang, kommer både de lokale indbyggere og turisterne til gode. SF mener, at vores planlov som udgangspunkt giver fornuftige rammer for en bæredygtig udnyttelse af naturen, også til turisme.

Det er vigtigt for SF at have fokus på det, der betegnes som kystferie, og som i ministerens redegørelse er defineret som ferie uden for de fire største byer. Vi anerkender selvfølgelig, at de to andre turistformer, mødeturisme og storbyferie, også er vigtige. Så ser vi i øvrigt nogle gode muligheder i erhvervsturisme og klimaturisme især her i 2009 og 2010, hvis vi formår at udnytte situationen.

SF ser med bekymring og alvor på, at Danmark sakker bagud i væksten i turismen i forhold til eksempelvis Norge og Sverige. SF ser også med bekymring på, at Danmark mister andele på det tyske marked. Tyskerne udgør ellers 61 pct. af turisterne i Danmark. Vi tror til gengæld, at Danmark kan høste andele på de nye vækstmarkeder, men det er vigtigt, at vi fokuserer på en fælles koordineret indsats både omkring markedsføring og branding af Danmark og også i udviklingen af nye turistprodukter, der kan være med til at tiltrække flere turister og forhåbentlig nogle med et højere døgnforbrug og flere overnatninger. SF sætter i øvrigt spørgsmålstegn ved, om de nye vækstfora er tilstrækkelig fokuseret på turisme, og det vil vi i øvrigt gerne have undersøgt.

Endelig vil jeg til sidst gerne anholde den lidt ensidige fokus, der er på overnatninger i spørgsmålet formuleret af initiativtagerne til denne forespørgselsdebat. Som man sikkert har kunnet høre på min ordførertale, og på linje med den nye fællesstrategi for dansk turisme fra VisitDenmark mener vi i SF, at der skal være fokus på at udvikle og måle væksten i turismen på flere måder end blot ved overnatninger, eksempelvis også ved omsætning, værditilvækst og arbejdspladser. Regional udvikling tæller også højt.

Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Mike Legarth.

Jeg vil indledningsvis sige, at vi Konservative føler os rigtig godt dækket ind af den grundige redegørelse, vores økonomi- og erhvervsminister har givet.

Vores overordnede synspunkt, som jeg så vil supplere med, er, at dansk turisme har et godt udgangspunkt. Danmark har det næsthøjeste niveau af overnatninger af indbyggere i Nordeuropa, og vi har flere udenlandske turister end både Norge og Sverige tilsammen. Som det fremgår af den redegørelse, som ministeren fremlagde i november sidste år, har regeringen bidraget til denne positive udvikling igennem iværksættelsen af en række initiativer, som styrker kendskabet til Danmark som turistmål, øger innovationen og oplevelsesværdien i turismeerhvervet og styrker det offentlig-private samspil.

Men med faldende udenlandske overnatninger og negative vækstprognoser for 2009 er der behov for at tænke nyt, hvis dansk turisme skal tilbage på vækstsporet, og derfor er det relevant, at Dansk Folkeparti har stillet den her forespørgsel. Heldigvis har de svar, der så er givet, også været gode. Men det ændrer ikke på, at vi skal sætte alle sejl til for at vende udviklingen, sådan at vi igen får kurven til at vende opad.

Hvis udviklingen skal vendes, er det afgørende, at vi indfører et fornyet fokus på at øge værditilvæksten i dansk turisme. Vi ser Danmarks nye fælles strategi for dansk turisme frem mod 2015 adressere netop dette ønske og det, der skal gøres for at nå den målsætning. Det overordnede mål i strategien er at øge værditilvæksten i dansk turisme, og turismeaktørerne - og det er både offentlige og private - er blevet enige om, at det skal ske ved at styrke samarbejdet om udvikling og markedsføring af dansk turisme. Der skal udvikles nye, sammenhængende oplevelser af høj kvalitet, og der skal tiltrækkes målgrupper fra nye vækstmarkeder, som er villige til at bruge flere penge ved de danske kyster, i byerne og til konferencer.

Med den nye strategi er dansk turisme i færd med at trække i arbejdstøjet. Konservative bakker op om aktørernes indsats om den fælles strategi, og vi ser frem til, at den indsats får turismeerhvervet i succesfuld fremdrift til gavn ikke bare for Danmark, men selvfølgelig også for de turister, som besøger vores land.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Helveg Petersen som ordfører.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for at have rejst den her forespørgsel. Det er en vigtig sektor, det er en vigtig branche, vi har med at gøre, og som vi diskuterer her i dag, for når der er op mod 100.000 ansatte i sektoren, siger det jo selvfølgelig noget om, hvor omfangsrig den er, og hvor vigtig den er for den generelle økonomi. Vi taler i alle mulige andre sammenhænge positivt - af gode grunde - om eksportsektoren og vores dygtige eksportvirksomheder, men jeg vil sige, at det da er utrolig vigtigt at være opmærksom på turistsektoren, i og med at vi altså her har en sektor, der hiver valuta ind til landet. Så det er da bestemt en sektor, vi bør omtale i mindst lige så rosende vendinger, som vi omtaler eksportsektoren i generelt.

Det er klart, at turistsektoren jo er ekstremt konkurrenceudsat, for i takt med at det har været billigere at rejse, også at rejse længere, gennem de sidste mange år, jamen så er det selvfølgelig en udfordring for sektoren at bevare sin position og fastholde sin konkurrencekraft. Det er derfor også vigtigt med de strategier, der udarbejdes og findes på området, og jo mere der kan gøres for at samordne, for at koordinere, jamen desto bedre, hvis det står til Det Radikale Venstre. Så vi er selvfølgelig også med på at kigge nærmere på, om der kan gøres yderligere for at koordinere noget bedre, alt sammen med henblik på at øge dansk turismes konkurrencekraft.

Så vil jeg bruge et par ord på en del af de rammebetingelser, som ikke har været diskuteret så grundigt indtil videre, og det er hele diskussionen om visumregler. Jeg står her med en rapport, der er lavet af Copenhagen Economics tilbage i juli 2008 på vegne af Turisterhvervets Samarbejdsforum, og som ganske klart dokumenterer, hvordan de nugældende visumregler hindrer markedsadgang, og det er jo et paradoks. Danmark er en lille, åben økonomi, vi lever jo i øvrigt af at handle med omverdenen, af at investere på kryds og tværs af landegrænser og af at handle på tværs af landegrænser, og her har vi så at gøre med en sektor, som lider under de restriktive regler, vi har, hvad angår udstedelse af visa i øvrigt. Så kan vi have en lang diskussion om, hvor stort det her tab er - og jeg skal ikke stå her og kloge mig på, præcis hvor mange millioner kroner, hundrede millioner kroner, eller hvad det måtte være, Danmark taber årligt som følge af de her visumregler - men som den her rapport i hvert fald illustrerer meget klokkeklart, så er der omkostninger, så er der tab forbundet med det, og lad mig citere fra side 34:

»Turisterhvervet påvirkes negativt af visumreglerne. Det drejer sig om turister fra en særlig gruppe af lande nemlig Rusland, Ukraine, Kina og Indien. Det er netop lande, der udgør nogle af de fremtidige vækstmarkeder for turismen.« Det vil sige, vi i Danmark aktivt vælger at indføre nogle restriktive regler, der gør, at vi ikke er så konkurrencedygtige i forhold til nogen af de her markeder. Og det er da altså, undskyld mig, ret tosset på den måde at smide penge ud ad vinduet, når vi ellers kunne tiltrække endnu flere turister fra de her lande til gavn for sektoren og til gavn for Danmark som helhed.

Så når Dansk Folkeparti rejser den her glimrende debat, synes jeg, at man altså også skylder at forholde sig til, hvad vi gør fra dansk side, og i det her tilfælde skyder vi i hvert fald os selv i foden, måske i begge fødder, for sådan som vi har udformet reglerne, smider vi simpelt hen penge på gulvet, i forhold til at der er turister, der måske gerne vil komme til Danmark og bruge penge, og som vi siger nej til. Og det er altså ikke nogen særlig klog erhvervspolitik eller turismepolitik.

Jeg skal for god ordens skyld og til sidst sige, at vi selvfølgelig er med på det forslag til vedtagelse, som hr. Orla Hav fremsatte tidligere.

Vi beder ordføreren om at blive stående. Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Jeg ønsker blot at spørge lidt til netop visumreglerne, for der er en ting, der godt kan undre mig, og det er, at man ønsker en lempelse af nogle visumregler, som vi i forvejen har lempet i forhold til køb af pakkerejser. De turister, som vi p.t. har mistet flest af, er tyskere, og mig bekendt har tyskere aldrig skullet have visum for at komme ind i Danmark. Så hvad er det lige, der skal gøres anderledes, for at vi eksempelvis kan få de tyske turister til Danmark igen og ud i sommerhusene i yderområderne?

Ordføreren.

Jeg forsøgte i min ordførertale at sige, hvad vi kan gøre for at samordne og koordinere de strategier, der ligger. Det skal vi selvfølgelig gøre, og det er vi også åbne over for at gøre fra Det Radikale Venstres side. Så de gode initiativer, der måtte ligge i de strategier, er vi også parate til at kigge nærmere på.

Men det er da ikke en begrundelse for aktivt at fravælge, at folk skulle komme hertil fra andre lande og bruge penge, eksempelvis fra Rusland og Kina, som er nogle af de turistmarkeder, som vokser mest. Så ja, lad os dog gøre, hvad vi kan, for at hjælpe turismen i forhold til det tyske marked, men det er da ikke nogen begrundelse for at afskære sig fra at tage turister ind fra andre lande. Det kan jeg altså ikke se.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Det, hr. Morten Helveg Petersen ønsker, er en - hvad kan man sige? - mildere form for visumregler, der gør, at ønsker man ikke en pakkerejse fra lande, hvorfra vi normalt kræver visum, jamen så kan man egentlig bare komme ind i Danmark, og så har vi ikke ret meget kontrol med, hvad der så foregår, i forhold til at man også rejser hjem igen. Det er det, hr. Morten Helveg Petersen siger.

Ordføreren.

Jeg synes da, det ville være sund fornuft, hvis vi havde de samme regler, som man har i de lande, vi ellers konkurrerer med om at tiltrække netop den type turister. Altså, det er da lidt svært at stille sig op og sige: Vi vil enormt gerne have en masse turister til Danmark, men vi vil have nogle regler, hvad angår visum, som adskiller sig markant fra reglerne i de lande, vi i øvrigt konkurrerer med. Undskyld mig, men det hænger da ikke sammen.

Fru Colette L. Brix for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge hr. Morten Helveg Petersen, om han ved eller er orienteret om, at f.eks. Frankrig og Italien slet ikke kan udstede visum lige så hurtigt, som vi kan her i Danmark. Altså, for dem, der skal til Danmark, tager det fra de forskellige lande 10-12 dage. Det er jo rigtig, rigtig hurtigt.

Man diskuterede engang, om det var, fordi det tog for lang tid, at turisterne gav op og fandt en anden destination, men i dag er man faktisk nede på at bruge 10-12 dage. Det må da siges at være til at leve med, hvis man tænker på, at det f.eks. er russere, der skal hertil. De har godt nok et stykke vej derhen. Det er nok ikke lige, 10-12 dage inden man skal rejse hertil, at man skal finde ud af, at man gerne skal have et visum. Det finder man forhåbentlig ud af et stykke tid inden.

Hr. Morten Helveg Petersen må da indrømme, at der her er sket rigtig meget.

Ordføreren.

Det er da positivt, at der er indført en forsøgsordning. Det er det da, men det er oplagt og indlysende, at hvis man pålægger restriktioner på et marked, hvor kunden i øvrigt har et frit valg, med hensyn til hvor kunden gerne vil rejse hen, så vil der da være problemer forbundet med det, uanset om det tager 10 eller 12 dage, uanset om det er en person fra Rusland eller en turist fra Kina. Så vil det da være sådan, at den enkelte vil spørge: Hvorfor er det egentlig, at jeg lige skal vælge Danmark, hvis det er nemmere for mig at rejse til Tyskland eller Sverige, eller hvorhen det måtte være? Det er vel sådan set meget logisk, og af samme grund har vi jo ikke den vækst i overnatninger fra Rusland og Kina, som man kan se at andre lande omkring os har.

Fru Colette L. Brix for en kort bemærkning.

Russerne bor normalt i et koldt land, og der er heller ikke for varmt herhjemme, så det kunne jo godt være, det havde lidt med vejret at gøre.

Men når nu hr. Morten Helveg Petersen bliver ved med at sige, at de der russere ikke kommer hertil, og at det er svært at komme hertil for kinesere osv., vil jeg sige: Det er vel, fordi der et eller andet sted er en immigrationsrisiko, at det simpelt hen tager længere tid. Altså, vi kan jo ikke tage nogen ind i landet og bare sige: Bare kom, og så rejs ud af landet igen til et andet Schengenland. Den går jo ikke. Vi skal jo være dødsikre på, at det er i orden med de mennesker, der kommer her. Vi kan jo ikke bare transportere dem hen til et andet land og sige farvel og tak. Vi er jo altså også medlem af Schengensamarbejdet. Men mon ikke det i mange af tilfældene er sådan, at hvis der er problemer, er det, fordi det har noget at gøre med immigration. Man kunne da i hvert fald forestille sig det.

Ordføreren.

Hvis det er den grundlæggende bekymring, man har, får man meget svært ved at tiltrække turister til Danmark. Hvis det er ens udgangspunkt, at man har en bekymring for immigration og for, at folk vælter ind over landegrænsen, er det så ikke lidt i modstrid med i øvrigt at have et erklæret ønske om gerne at ville have folk hertil udefra? Jeg kan simpelt hen ikke få de to ting til at hænge sammen, vil jeg sige til fru Colette L. Brix.

Hr. Orla Hav for en kort bemærkning.

Nu er det jo ikke første gang, vi diskuterer turisme og visumregler. Jeg vil gerne have hr. Morten Helveg Petersen til at bekræfte de tal, som vi vistnok alle sammen fik her for nylig. En af operatørerne på turistmarkedet, der forsøger at hente turister hertil fra nogle af de mere eksotiske markeder, fortalte, at mens den norske delegation havde uddelt 40.000 skemaer til at søge om indrejse på, altså salgsmateriale, havde den danske delegation uddelt 1.400. Siger det ikke lidt om den konkurrenceulempe, der er skabt, til ugunst for dansk turisme?

Hr. Morten Helveg Petersen.

Jo, og det er jo tal, der taler deres eget meget klare sprog. Jeg henviser igen til den rapport, jeg her står med, fra juli 2008 fra Copenhagen Economics, der giver udtryk for noget i samme boldgade som det, som hr. Orla Hav her spørger ind til her, nemlig udviklingen i kinesiske overnatninger, udviklingen i russiske overnatninger. Her kan man helt tydeligt og klokkeklart se, hvordan Danmark halter langt, langt bagefter i forhold til Sverige, Finland og Norge. Hvorfor? Ja, det skulle da være mærkeligt, om ikke det havde noget med vores visumregler at gøre.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Tak, og undskyld den sene tilkendegivelse.

Jeg vil bare spørge hr. Morten Helveg Petersen, om han er opmærksom på, at der jo foregår en forsøgsordning, og at man allerede har håndteret og adresseret de problemstillinger, som hr. Morten Helveg Petersen her gør opmærksom på. I Ukraine, Kina og Indien har man allerede en ordning med, at man kan søge turistvisa direkte på rejsebureauerne, og med hensyn til Rusland er det på hotelniveau. Så den problemstilling, der her bliver beskrevet, er jo forsøgt håndteret.

Ordføreren.

Som jeg forstår det, gælder den ordning kun udvalgte lande, og såfremt rejsen måtte ske gennem akkrediterede rejsebureauer. Det betyder jo stadig væk, at der vil være, skal vi sige en restriktion ind over i forhold til den enkelte forbruger. Den enkelte forbruger forventer vi har en helt bestemt adfærd, for at vedkommende kan få lov til at få et visum og besøge Danmark. Det gør, at hvis den pågældende kineser eller russer står og overvejer Danmark eller Sverige, er det nemmere at tage til Sverige. Så det er da stadig væk ikke hensigtsmæssigt.

Jeg anerkender, at der er en forsøgsordning i gang, men for mig at se er det her da et klokkeklart eksempel på, at vi så har pålagt os selv nogle restriktioner, der gør, at vi simpelt hen ikke tjener så meget, som vi ellers kunne, altså hvis vi ikke havde de her mystiske regler.

Hr. Mike Legarth.

Jeg ville såmænd have spurgt hr. Morten Helveg Petersen om det, han sluttede sit svar med, nemlig om det ikke er mest hensigtsmæssigt, når vi nu har sat en proces i gang, er i gang med at smidiggøre tingene og der kører forsøgsordninger, som allerede er blevet udvidet, at vi her i Folketinget venter med at vurdere det, indtil vi har et resultat fra den ordning og den proces, der er i gang.

Så er det ordføreren.

Jeg så såmænd gerne, at vi skred til handling med det samme. Altså, hver dag, der går med de her regler, er jo en dag, hvor vi mister penge på det her. Så for min skyld og da bestemt også for turisterhvervets skyld, tror jeg, er det da klogest at skride til handling med det samme.

Tak til ordføreren. Og medmindre der kommer nye sidste øjebliks-tilkald, er det hr. Villum Christensen som ordfører.

Tak for et godt initiativ til denne forespørgselsdebat. Der er formentlig rigtig mange forklaringer på, at det ikke går helt så godt, som det har gjort, med dansk turisme. Men i modsætning til, hvad der er blevet sagt heroppefra og i salen, tror jeg ikke, det skyldes, at man ikke i regionerne, altså i vækstfora, og ude lokalt i kommunerne gør en stor indsats. Vi er i fuld gang. Jeg tror ikke, at der er en eneste kommune, der ikke benytter enhver lejlighed til at promovere deres kommune så godt, som de overhovedet kan. Der bliver brugt rigtig, rigtig mange skillinger på det område.

Så hvis jeg skal kigge på eller vurdere, hvad forklaringerne kan være, er jeg ret overbevist om, at vi skal skæve lidt til Skatteministeriet, som det jo også er blevet fremhævet her fra talerstolen, nemlig til de helt grundlæggende rammevilkår, hvor vi er bagud på point fra starten. Det er indlysende, at de ting, der er blevet nævnt om fradrag på sommerhusene - vi har hørt om energiafgifter, vi har hørt om forskellige andre skatteregler - jo fra starten stiller et helt erhverv dårligere end de lande, vi sammenligner os med. Det vil altså sige, at vi faktisk starter et 100-meter-løb med at være 20 m bagud.

Danskere er jo kreative og kan sagtens finde ud af det selv, vi skal ikke have et hav af støtteordninger for at finde ud af, hvad vi skal gøre. Vi skal bare have lige vilkår med alle andre, så er jeg sikker på, at det danske turisterhverv sagtens kan klare sig. Det kræver altså nogle ordentlige drej på håndtagene ovre i Skatteministeriet, så jeg ser med stor fortrøstningsfuldhed på, at regeringen nu vil kigge på de her rammevilkår, at man grundigt vil analysere, hvor det er, vi står svagere end vores konkurrenter. Det er det, erhvervet har allermest brug for.

Vi vil gerne støtte regeringens forslag til vedtagelse.

Så er det ministeren.

Jeg vil også gerne starte med at kvittere for en god debat om fremtiden for dansk turisme, og hvordan vi får sat yderligere gang i både at tiltrække flere turister og så sandelig også at sørge for, at de turister, der kommer her til landet, lægger flere penge, mens de er på ferie her, samtidig med - som jeg også svarede fru Colette L. Brix indledningsvis - at vi får en sikkerhed for, at vi får spredt turisterne over mere af året, bl.a. ved at sætte fokus på flere konferencer og i det hele taget aktivt virke for, at vi får flere turister til alle dele af landet, således at turisterhvervet får vendt den udvikling, der har været de sidste par år, hvor antallet af turister har været stagnerende.

Jeg vil også gerne kvittere over for fru Colette L. Brix i forhold til den mere generelle tilgang til det her. Jeg synes også, der er grund til at rose VisitDenmark og turisterhvervet selv for at være nået til en erkendelse af, at der skal en fælles strategi til; man bliver nødt til at trække i samme retning, hvis man for alvor vil gøre noget for at fremme turistindsatsen.

Jeg vil også gerne her fra talerstolen tilkendegive, at regeringen er indstillet på at gå ind og så se på, hvad det er for forhold, der gælder for turisterhvervet, ikke mindst hvad det er for rammevilkår, der gælder, og sætte et arbejde i gang på det område, så der bliver et sammenligningsgrundlag for det videre arbejde.

Som jeg har hørt debatten her, har der faktisk hele vejen rundt været en erkendelse af, at noget af det, vi skal sikre os, er, at vi bruger de turistfremmekroner, vi har, klogest muligt, men at det samtidig også handler om, at vi sørger for, at der er nogle gode rammevilkår, så det er erhvervet selv, der står på egne ben, og som kommer med de kreative ideer og medvirker til at tiltrække turister her til landet.

Hvad der måske overrasker mig lidt ved dagens debat er den lidt underlige drejning, som jeg synes debatten fik midtvejs, hvor der - ud fra sådan almindelige proportioner - lige pludselig kom, synes jeg, et meget voldsomt fokus på visumreglerne. Som jeg hører det med det alternative forslag til vedtagelse, som er fremsat her i dag, lyder det jo næsten, som om Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre grundlæggende har den opfattelse, at det, der ligesom skiller partierne her i dag, er, at man ønsker at lave visumreglerne meget lempelige, for så vidt de angår personer, der kommer fra Rusland og Kina.

Det må jeg sige; det overrasker mig umådelig meget, når jeg hører, hvad de pågældende partiers - i hvert fald Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis partiledere - tidligere har udtalt om udlændingepolitikken. Jeg synes, det er vigtigt her at få understreget, at vi har en fast og fair udlændingepolitik i Danmark, og at der ikke er nogen tvivl om, at et af de områder, hvor der har været overordentlig store problemer med menneskehandel, har været i forhold til Kina. Så hele tankegangen om, at man ikke mere skulle stille visumkrav, virker for mig at se som et forslag, der - om ikke er taget ud af den blå luft – så ikke er særlig sammenhængende i forhold til de mere overordnede hensyn, der bør gælde i forhold til det danske samfund.

Hvad jeg synes er rigtig ærgerligt er, at jeg hører hr. Flemming Bonné, hr. Orla Hav og hr. Morten Helveg Petersen blive ved med at henvise til en gammel rapport fra juni 2008 - altså, med andre ord, en rapport, der må være blevet lavet lang tid før juni 2008. Som fru Colette L. Brix så ganske rigtigt sagde det, er der efter det tidspunkt iværksat en lang række initiativer netop med henblik på at smidiggøre reglerne og administrationen for tildeling af turist- og forretningsvisum uden at gå på kompromis med den faste og fair udlændingepolitik.

Uden at trække Tingets tid ud tror jeg, at det simpelt hen bliver nødvendigt her at nævne, hvilke initiativer der allerede er sat i søen, for jeg mener simpelt hen ikke, at det er rigtigt, at den her debat skal ende i en diskussion om, hvorvidt regeringen har taget initiativer til at gøre det nemmere for turister at komme til Danmark. Jeg mener nemlig, at dér har regeringen ganske god samvittighed. Der er iværksat en lang række initiativer med henblik på at få turister her til landet, uden at vi af den grund ønsker at sætte hele udlændingepolitikken over styr.

De initiativer, jeg gerne vil nævne, er, at der er blevet lavet rejsebureauordninger i både Ukraine, Kina og Indien - de er altså allerede indført på forsøgsbasis. Den ændring betyder, at håndteringen af visumtildelingen overlades til rejsebureauerne. Dermed kan statsborgere fra disse lande hurtigt få et turistvisum på de danske ambassader. I Rusland, hvor der i forvejen eksisterer en rejsebureauordning, er der indført en forsøgsordning, som akkrediterer en række hoteller og hotelkæder, så også de kan håndtere visumtildeling.

Regeringen har også iværksat en evaluering af de landegruppeinddelinger, som turistvisumkravene fastlægges efter, og det er med formålet at se på, om de kan gøres mere smidige. Vi er også i færd med at indføre forhåndsgodkendelser, så virksomhederne kan forvente tildeling af bona fide visum til forretningsbesøg direkte på ambassaderne.

Dokumentationskravene, altså de krav, som Danmark stiller til dokumentation i forbindelse med en visumansøgning, er blevet meget bedre forklaret i den nye version af Danish Visa Guidelines fra august 2008 samt på hjemmesiden www. nyidanmark.dk.

Så med andre ord: Jeg vil gerne takke alle ordførere for gode, engagerede indlæg om selve turismedelen, men jeg synes, det er lidt ærgerligt, at der kører en debat, der handler om, at der er nogle personer, der har bestilt en rapport engang i foråret 2008, og på grund af en rapport om sommeren mener man, at der er noget galt med visumreglerne. Efter det tidspunkt har regeringen igangsat en lang række initiativer, som jeg mener er både målrettede og gode, og som ikke går på kompromis med vores generelle udlændingepolitik. Der synes jeg det er meget ærgerligt, at der er så meget debat her i dag om lige præcis et element, som jeg mener allerede er håndteret meget direkte og målrettet.

Jeg vil også sige til ordførerne her i dag, at en af de ting, som jo bl.a. indgår i det forslag til vedtagelse, som regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står for, er, at vi jo bl.a. sætter fokus på den regionale indsats. Jeg tror, at det var hr. Flemming Bonné, der var inde på, at det er væsentligt at få fremhævet, når det gælder turismen, at man også skal se på, hvordan de regionale vækstfora virker. Og det er bl.a. noget af det, som er med i forslaget til vedtagelse - det er et fokus på, at vi selvfølgelig også kan have sikkerhed for, at det ben fungerer efter hensigten.

Men alt i alt vil jeg sige, at jeg synes, det har været en god debat. Det har ærgret mig, at visumdelen har fyldt så meget, for det synes jeg sådan set ikke er retfærdigt i forhold til den indsats, der er gjort, men jeg er glad for, at der har været en anerkendelse af, at noget af det, der skal fremme turismen på længere sigt, er, at man holder fast i en fælles strategi.

Vi siger tak til ministeren og beder hende blive stående på talerstolen. Hr. Orla Hav for en kort bemærkning.

Jeg skal spørge ministeren, om ministeren vil foranstalte en undersøgelse af de oplysninger, som blev forelagt på turismekonferencen afholdt her - jeg tror, det var den 29. januar - hvor operatører på turismeområdet med hensyn til nogle af de markeder uden for EU gjorde opmærksom på, at for de danske resultater i forhold til de norske var størrelsesforholdet 40.000, som bad om materiale for at søge om at komme ind i Norge, og man stod med en stand for Danmark, hvor tallet var 1.400. Vidner det ikke lidt om, at man måske skulle være en smule optaget af de konkurrencevilkår, man giver turisterhvervet, frem for bare at sige, at det her handler om en fast og fair udlændingepolitik? Det har vi ikke sat spørgsmålstegn ved. Vi har sat spørgsmålstegn ved, om det her er klogt på turismeområdet.

Ministeren.

Nu tror jeg, at hr. Orla Hav udmærket godt ved, at det jo ikke vil være muligt at sige - hvis man skulle gå ind på Socialdemokratiets tankegang - at hvis man ønsker at være turist i Danmark, så skal man ikke søge visum, men hvis man ønsker at komme og søge asyl, skal man søge om visum først. Det er nok ikke ligefrem en skabelon for, hvad der kan fungere ude i den virkelige verden.

Men jeg vil sige til hr. Orla Hav, at hvis hr. Orla Hav og Socialdemokratiet er overbevist om, at den dokumentation, som hr. Orla Hav har set, er så overbevisende god og tager så meget hensyn den stribe initiativer, som regeringen allerede har taget, og stadig væk ikke løser det problem, som hr. Orla Hav taler om, så vil jeg da foreslå hr. Orla Hav at stille et spørgsmål i Folketingets Erhvervsudvalg om det. Så vil vi selvfølgelig adressere det og se på, om der er problemstillinger, der indgår i den undersøgelse, som ikke allerede er med i de mange initiativer, regeringen har taget. For jeg vil sige, at hvis der er nye sten, der kan vendes, er vi selvfølgelig med på det, blot det ikke sætter spørgsmålstegn ved den udlændingepolitik, der bliver ført her i landet.

Hr. Orla Hav for en kort bemærkning.

Det er ikke mine oplysninger. Det er turisterhvervets oplysninger, og det generer mig, at turisterhvervet må leve med skæve konkurrencevilkår på den her måde. Hvori består den store forskel mellem Danmark og Norge som udbydere af gode turistoplevelser, og hvorfor vil ministeren ikke undersøge årsagen til den norske succes på det her område? Men ellers må jeg jo vende tilbage til det og spørge ind til det.

Ministeren.

Som sagt, hvis Socialdemokratiet mener - sådan hører jeg det jo - at de tal, som hr. Orla Hav er blevet påduttet, er fuldstændig korrekte tal, som der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, og som tager hensyn til alle faktorer, synes jeg da bare, at det er meget enkelt at stille spørgsmål om det i Folketingets Erhvervsudvalg. Jeg synes da bare, at det er vigtigt at minde hr. Orla Hav om, at Sverige og Norge tilsammen ikke har så mange overnatninger, som vi har i Danmark. Så før man ligesom siger, at vi kan lære alt af Norge, tror jeg nu alligevel, at man skal tage det med et vist gran salt.

Det, jeg synes der mangler en anerkendelse af, er, at der faktisk er igangsat rigtig meget arbejde på visumområdet, som har til formål at gøre turistvisumreglerne smidigere, og det arbejde synes jeg er et meget stort skridt i den rigtige retning. Alt arbejde er jo ikke afsluttet endnu, og derfor tror jeg også, at det mest fornuftige vil være, hvis hr. Orla Hav har nye, spændende oplysninger, som turismeerhvervet har valgt ikke at sende til Folketinget og til de ansvarlige ministre, men blot sige på en konference, at det kunne være godt for den offentlige debat, at vi fik det at se.

Hr. Flemming Bonne for en kort bemærkning.

Jeg skal lige korrigere ministeren. Mit efternavn er altså Bonne, ikke Bonné. Så er det klaret.

Jeg tager ordet nu, fordi jeg synes, det virker lidt mærkværdigt, at ministeren bruger tre fjerdedele af sin taletid på at gøre dagens debat til et spørgsmål om regeringens faste og fair udlændingepolitik. Det er jo det, ministeren gør nu. Der er et mindretal her i salen, som har fremsat et forslag, hvori der peges på, at man måske lige skulle genoverveje de her visumregler, der er lavet.

Mit forslag til ministeren skal være, at på baggrund af den diskussion, der har været her i dag, kunne ministeren måske bruge lidt tid på at tage en drøftelse med turisterhvervene om, hvordan de ser på det spørgsmål.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Flemming Bonne, at grunden til, at jeg har brugt forholdsvis meget tid på at diskutere visumreglerne, er, at sådan som jeg ser både forslagene til vedtagelse fra på den ene side regeringen og fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og på den anden side fra et mindretal af partier, er det, der primært skiller dem, hele spørgsmålet om visumregler. Og efterfølgende har alle ordførere under den debat, der har været her, faktisk både sagligt og godt, synes jeg, været inde på forskellige emner inden for turismeerhvervene, som man kan sætte fokus på.

Så alt i alt kan man sige, at hvis man fraholder det med visumreglerne, har der egentlig været ret bred accept af, hvilken retning det er, vi skal prøve at arbejde i. Det, der skiller vandene, er hele diskussionen om, om ikke man lige skulle give alle de initiativer, der allerede er sat i gang siden sommeren 2008 - inden for det sidste halve år - en chance for at virke, før man farer frem og siger: Nu skal reglerne lempes yderligere.

Der synes jeg, at det er ærgerligt, at der er mindretal her i Folketingssalen i dag, der har valgt at lægge så meget vægt på et område, som jeg ikke mener burde skille os ad. Men jeg vil sige, at jeg har drøftet det her med turismeerhvervene, og jeg har selvfølgelig også drøftet den strategi med VisitDenmark, som jeg har valgt at lægge frem. Og jeg har altså ikke hørt, at der skulle være de store problemer.

Så er det hr. Flemming Bonne, kort bemærkning.

Jeg synes også, det har været en udmærket debat, vi har haft, også om den del, der handler om den faste og fair udlændingepolitik. Jeg er stadig væk af den opfattelse, at ministeren bør tage en yderligere drøftelse med turismeerhvervene, for der sidder altså folk ude i den verden, som føler, at det er et problem, at vi har de her regler. Så jeg vil sige, at ministeren skal prøve en gang til.

Ministeren.

Jamen jeg vil sige, at jeg altid tager en drøftelse med de parter, som måtte mene, at der er problemer, der skal løses. Men det er altså ikke nok at føle, at der er et problem; man skal dokumentere, at man har et problem, og komme med forslag til, hvordan det er, man ønsker at det skal løses.

Som jeg har forstået det, er der faktisk en meget stor anerkendelse af, at regeringen allerede på det her punkt har forsøgt at smidiggøre reglerne ganske betragteligt. Men som jeg også sagde til hr. Orla Hav: Hvis det viser sig, at der simpelt hen ligger guld på fortovet, der er lige til at samle, op - hvis der er alle mulige smarte ting, man kan gøre, og som ikke betyder, at vi skal gå på kompromis med vores faste og fair udlændingepolitik - vil vi selvfølgelig gerne se på det.

Jeg tror bare ikke, at det forholder sig så enkelt, og jeg tror, at der ligger noget helt andet bag de der tal. Derfor tror også, at det er bedre, at de personer, der fremfører ønsket, fremlægger tallene åbent og ærligt, og at man så tager en vurdering af det.

Tak til ministeren. Fru Colette L. Brix som ordfører for forespørgerne.

Jeg vil først og fremmest gerne have lov til at sige tak til ministeren. Jeg vil sige tak for de tilsagn, der blev givet.

Dansk Folkeparti kom her i dag med den her forespørgsel på grund af to ting, nemlig de ting, vi kan gøre: Det ene er, at vi kan se på rammevilkårene for branchen. Det andet er markedsføringen for de penge, man har. Det er de to ting, vi kan se på.

Forretningerne derude skal selv skabe det forretningskoncept, de vil have. Det er ikke noget, vi skal sidde herinde i Folketinget og bekymre os om. Men de to ting, som vi har fokuseret på, er de to ting, der i hvert fald vil blive kigget på, og det er vi meget glade for i Dansk Folkeparti.

Så vil jeg også godt sige tak til alle de andre ordførere i dag. Jeg synes, det har været en god debat. Det er altid godt at få fat i en ordentlig stor svend, der giver noget omsætning til landet, og at få tæsket det lidt igennem for at se, om der er noget, vi kan gøre. Og vi er jo faktisk stort set enige.

Der var så nogle steder, hvor vi ikke var helt enige - der kommer vi jo ind på visumreglerne, men der tror jeg faktisk aldrig nogen sinde vi bliver rigtig enige, for der bliver aldrig nogen sinde bare lukket op for gud og hvermand alle steder fra. Sådan er det.

Men derfra og dertil vil jeg gerne sige, at turister med reelle hensigter, som behandler vores land pænt og godt, ligesom vi gør, når vi rejser ud, siger vi ja tak til - det vil vi gerne have- men de skal rejse hjem igen. Tak.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Vi udsætter afstemningen, til alle har haft mulighed for at nå frem til den. Mødet genoptages i dag kl. 15.11.

Mødet er udsat. (Kl. 15:06).

Mødet er genoptaget.

Debatten om forespørgslen er afsluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 29, der er stillet af Hans Christian Thoning (V), Colette Brix (DF) og Mike Legarth (KF). Afstemningen starter nu.

Afstemningen slutter.

For stemte: 58 (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 51 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 29 er vedtaget.

Hermed er forespørgslen afsluttet, idet forslag til vedtagelse nr. V 30 af Orla Hav (S), Flemming Bonne (SF) og Morten Helveg Petersen (RV) er bortfaldet.