Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og om ændring af en række rammeafgørelser (B 8), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. november 2008.
Brian Mikkelsen  Â
/
Morten N. Jakobsen
Â
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og om ændring af en række rammeafgørelser (B 8):
â€Er ministeren ikke enig i, at de nye regler i den europæiske arrestordre om afslag kan medføre, at udstedelseslandet ikke længere gør sig de store anstrengelser for at kontakte den berørte person, da man alligevel blot kan fÃ¥ vedkommende udleveret?â€
Svar:
De foreslåede ændringer i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre indebærer, at medlemslandene i fire tilfælde, som er nærmere beskrevet i forslaget til folketingsbeslutning, ikke kan afslå at fuldbyrde en anmodning om udlevering med henvisning til, at afgørelsen er truffet in absentia.
Medlemsstaterne vil forsat skulle overholde nationale regler om, hvornår en person skal være til stede under en retssag, ligesom reglerne i de enkelte medlemslandes lovgivning om indkaldelse til et retsmøde (forkyndelse) også fortsat vil skulle iagttages. Medlemslandene vil således i samme omfang som hidtil efter national ret f.eks. skulle indkalde den berørte person til et retsmøde.