Folketingets Retsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

Dato             24. marts 2009

Dok.id       

J. nr.           004-u14-12

Deres ref.

  

 

Retsudvalget har i brev af 3. marts 2009 stillet mig følgende spørgsmål 1 vedrørende beslutningsforslag B 79, som jeg herved skal besvare.

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2/3-09 fra Henning Skovsgaard, Hillerød, jf. B 79 – bilag 3.”

Svar:

Henning Skovsgaard har anført følgende synspunkter:

·         At videoovervÃ¥gningen skal være aktiveret samtidig med – og lige sÃ¥ længe - som taxametret er aktiveret. Herved sikres bÃ¥de chauffører og passagerer.

·         At der fastsættes nærmere regler om opbevaring af optagelser og regler for politiets gennemsyn af videooptagelser.

·         At overfald og røverier mod taxichauffører ikke kun er et storbyfænomen.

Jeg kan oplyse, at jeg p.t. afventer Justitsministeriets og Datarådets vurderinger af beslutningsforslaget.

Det har således under drøftelserne af beslutningsforslaget været en politisk forudsætning, at det alene er politiet, der må have adgang til videooptagelser. Beslutningsforslaget er derfor af lovtekniske årsager blevet forelagt Justitsministeriet.

Datatilsynet er efter det oplyste af den opfattelse, at beslutningsforslaget kunne synes indgribende i forhold til passagerernes privatsfære. Datatilsynet har derfor forelagt beslutningsforslaget for Datarådet.

Jeg tillader mig at vende tilbage, når disse vurderinger foreligger.

 

 

./.

 
For så vidt angår omfanget og udbredelsen af vold og røverier mod taxichauffører tillader jeg mig at henvise til min forgængers svar af 28. marts 2008 (vedlagt) på Retsudvalgets spørgsmål nr. 1.

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed