Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om adgang til at ansøge om fremmedadoption for par i registreret partnerskab (B 36), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2009.

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Jens-Christian Bülow

 


Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om adgang til at ansøge om fremmedadoption for par i registreret partnerskab (B 36):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14/1-09 fra TRACK, jf. B 36 bilag 3.”

 

Svar:

 

1. I henvendelsen af 14. januar 2009 fra TRACK (”Truth and Reconciliation for the Adoption Community of Korea”) fremsættes en række kommentarer til problemstillingen vedrørende registrerede partneres adgang til fremmedadoption i forlængelse af 1. behandlingen af beslutningsforslaget.

 

TRACK anfører i henvendelsen bl.a., at international forskning peger på, at internationalt adopterede er en sårbar gruppe sammenlignet med andre grupper i befolkningen. Det tilkendegives på den baggrund bl.a., at internationalt adopterede skal behandles separat fra gruppen af nationalt adopterede, biologiske børn af homoseksuelle og plejebørn i homoseksuelle familier, idet de har fundamentalt forskellige udgangspunkter. Det anføres endvidere i henvendelsen, at det i forbindelse med spørgsmålet om registrerede partneres adgang til fremmedadoption er problematisk at tage udgangspunkt i et voksenperspektiv og ikke et barneperspektiv, som specifikt omhandler barnets tarv i forhold til homoseksuelles adgang til internationale adoptioner.

 

2. Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at det er et grundlæggende hensyn, at en adoption skal være til gavn for barnet. Ændringer i adoptionslovgivningen bør således efter regeringens opfattelse gennemføres med henblik på at varetage barnets tarv og ikke alene med det formål at give lige rettigheder til at etablere en familie gennem adoption.

 

Det kan endvidere oplyses, at ansøgere til adoption skal gennemgÃ¥ et godkendelsesforløb. De ansøgere, der vurderes at være bedst egnet til at sikre, at adoptionen bÃ¥de pÃ¥ kort og pÃ¥ lang sigt vil blive til gavn for barnet, kan godkendes som adoptanter.

 

For at blive godkendt som adoptant skal man opfylde nogle generelle krav vedrørende alder, samliv, helbred, boligforhold og økonomi, ligesom man efter en konkret vurdering skal kunne anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn. Ved godkendelse som adoptant til international adoption, skal ansøgeren desuden have deltaget i et adoptionsforberedende kursus. Kurset er med til at kvalificere ansøgerens beslutning om adoption, sÃ¥ ansøgeren er bedre egnet til at vurdere sine egne ressourcer med hensyn til at blive adoptivforælder og forstÃ¥ adoptivbarnet, dets baggrund og adoptivfamiliens særlige vilkÃ¥r.

 

Den altovervejende del af de adoptivbørn, der adopteres i danske familier, har opholdt sig på børnehjem eller eventuelt i plejefamilier og har en række afbrudte tilknytningsforhold til forældre og plejepersonale bag sig. Det er det offentliges opgave at sikre disse børns opvækst og trivsel i en ny familie ud fra et grundlæggende princip om, at barnets tarv kommer i første række. Dette princip indgår i øvrigt også som et væsentligt element i FN’s børnekonvention og Haagerkonventionen om adoption.

 

Godkendelsen af adoptionsansøgere har på den baggrund navnlig til formål at sikre, at adoptanterne har den nødvendige indsigt i – og forståelse for – deres adoptivbarns situation og at forberede dem på de særlige problemer, der kan opstå ved adoption.