Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 181:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede krav til dyrevelfærd.

Af Marlene Harpsøe (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.04.2009).

Forhandlingen er åbnet, og det er justitsministeren, der lægger for.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2009 at fremsætte et forslag til lov om ændring af dyreværnsloven. Dette lovforslag skal ifølge forslagsstillerne indeholde en række initiativer, som spænder lige fra højere strafferammer til et forbud mod import af foie gras.

Som bekendt har regeringen for nylig fremsat et forslag til ændring af dyreværnsloven. Lovforslaget er netop blevet andenbehandlet, og jeg forventer, at det vil kunne vedtages, inden Folketinget går på sommerferie.

Regeringens lovforslag lægger op til en række ændringer af dyreværnsloven, ændringer, der skal skærpe reglerne og dermed sikre en bedre velfærd for vores dyr. I al ubeskedenhed mener jeg faktisk, at regeringens lovforslag indeholder de ændringer af dyreværnsloven, der er behov for på nuværende tidspunkt. Som det vil fremgå af det følgende, kan regeringen derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg vil ikke i den forbindelse gennemgå samtlige enkeltdele i beslutningsforslaget, men begrænse mig til at knytte nogle kommentarer til nogle af de initiativer, der lægges op til i beslutningsforslaget.

Lad mig starte med forslaget om, at der indføres en generel skærpelse af straffene for overtrædelse af dyreværnsloven. Det er uden for enhver diskussion, at dyr, der er i menneskers varetægt, skal behandles forsvarligt og omsorgsfuldt. Vanrøgt eller anden uforsvarlig behandling af dyr er alvorlige overtrædelser, der fra samfundets side bør reageres fast og konsekvent over for.

Jeg er altså helt enig med forslagsstillerne i, at personer, der ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt, skal kunne idømmes en passende straf. Denne regering har da også allerede ad flere omgange skærpet straffene for overtrædelse af dyreværnslovgivningen for at sikre, at straffene afspejler forholdenes grovhed.

Noget af det første, som regeringen efter sin tiltræden i 2001 tog initiativ til på dyrevelfærdsområdet, var således at bede Rigsadvokaten om at undersøge sanktionsniveauet i dyreværnssager. Det var en undersøgelse, der resulterede i, at vi i sommeren 2003 gennemførte en generel skærpelse af bødeniveauet i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen.

I forbindelse med indførelse af klippekortordningen for dyretransporter i 2007 gennemførte vi en yderligere skærpelse af bødeniveauet i visse sager om transport af dyr. Klippekortordningen for dyretransporter skal evalueres efter 2 år, dvs. i år. Mine embedsmænd vil i den forbindelse udarbejde en redegørelse om ordningen, der vil blive sendt til Fødevareudvalget og Retsudvalget, og der vil som led i denne evaluering blive lejlighed til at vurdere, om den tilsigtede forhøjelse af bødeniveauet er slået igennem i praksis.

Jeg vil i den forbindelse også understrege, at strafferammen for dyremishandling i dag er fængsel i indtil 1 år og i gentagelsestilfælde 2 år. Der er altså allerede i dag det helt klare udgangspunkt, at sager vedrørende mishandling af dyr afgøres med frihedsstraf.

Med hensyn til vanrøgt følger det af dyreværnsloven, at straffen for uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af dyr er bøde eller fængsel i indtil 1 år. Men selv om udgangspunktet altså er, at der idømmes en bødestraf, findes der i retspraksis eksempler på, at domstolene efter en konkret vurdering har idømt frihedsstraf i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr. Der anvendes altså allerede i dag frihedsstraf i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr og i sager om dyremishandling. Regeringen finder derfor ikke, at der er behov for generelt at hæve strafferammerne i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen.

Som jeg indledningsvis berørte, indeholder beslutningsforslaget også et forslag om, at der indføres forbud mod import af foie gras og andre fødevarer, der er fremstillet ved brug af tvangsfordring af dyr. Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at den måde, hvorpå man traditionelt fremstiller foie gras - det vil sige ved tvangsfodring af gæs eller ænder - er yderst betænkelig. Jeg er derfor også meget tilfreds med, at den danske dyreværnslov indeholder et eksplicit forbud mod tvangsfodring af dyr, medmindre det er påkrævet for at behandle dyret mod sygdom. Men det er altså ikke muligt at udstrække dette forbud mod tvangsfodring til andre lande ved at indføre regler om forbud mod import af foie gras. Gør vi det, vi vil komme i strid med EU-reglerne, hvilket forslagsstillerne jo også er helt opmærksomme på.

Det sidste af beslutningsforslagets initiativer, som jeg vil komme ind på, er forslaget om, at det fremover skal være forbudt for danskere at tage til udlandet for at få foretaget kosmetiske indgreb som f.eks. øre- eller halekupering på deres dyr. Også her kan jeg fuldt ud tilslutte mig intentionerne bag forslaget, for det er dybt uetisk, og det er en uskik at udsætte dyr for unødvendige operative indgreb som f.eks. øre- eller halekupering, der jo alene udføres, for at dyrene skal leve op til et eller andet mærkværdigt skønhedsideal.

Som det er forslagsstillerne bekendt, er der da også i Danmark et forbud mod at øre- eller halekupere hunde, medmindre disse indgreb er veterinært begrundede. Det er samtidig forbudt at udstille og fremvise halekuperede hunde, og med det forslag til ændring af dyreværnsloven, som regeringen fremsatte i marts i år, udvides udstillingsforbuddet til også at gælde for ørekuperede hunde.

Men jeg kan forstå, at forslagsstillerne ønsker, at vi skal gå endnu længere og forbyde danskerne at tage til udlandet og få foretaget sådanne indgreb på deres hunde. Et sådant skridt vil imidlertid - på samme måde som et forbud mod import af foie gras - være i strid med EU's regler om den frie bevægelighed. Da vi som nævnt imidlertid har et forbud i Danmark mod at udstille halekuperede hunde og forhåbentlig meget snart får et tilsvarende udstillingsforbud med hensyn til ørekuperede hunde, har vi herhjemme i videst muligt omfang frataget hundeejere incitamentet til at få øre- eller halekuperet deres hunde, også i udlandet.

Som jeg sagde indledningsvis, er det regeringens opfattelse, at det forslag til ændring af dyreværnsloven, som regeringen fremsatte i marts måned, indeholder alle de ændringer af dyreværnsloven, der er behov for på nuværende tidspunkt. Hertil kommer, at det er regeringens opfattelse, at visse af de foreslåede initiativer vil være i strid med EU-retten. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er pinligt. Jeg synes, det er pinligt, at hver gang vi taler dyrevelfærd i forbindelse med en debat om EU, bøjer man sig fra den danske regerings side for EU og siger: Jamen vi vil ikke have bedre dyrevelfærd, for det vil være imod den EU-regel, den EU-regel og den EU-regel.

Jeg vil spørge justitsministeren: Helt ærligt, hvad er egentlig det vigtigste? Er det vigtigste ikke, at vi tager os af dyrene? Hvad med hensyn til foie gras? Hvert år bliver millionvis af gæs og ænder udsat for tvangsfodring, det er fuldstændig pinefuldt for dem, og selv om det er forbudt i henhold til den danske dyreværnslovgivning, tillader man alligevel import at den slags dyremishandling. Er det ikke ret dobbeltmoralsk?

Justitsministeren.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes, at foie gras og den måde, foie gras er fremstillet på, er uetisk. Jeg synes, det er beskæmmende, at man gør det, og derfor spiser jeg af princip heller ikke selv foie gras. Men det er jo en forbrugerhandling, man selv skal foretage.

Nu har vi valgt at være medlem af EU, og man må jo sige, at det er en sammenslutning af 27 forskellige landes lovgivninger, og så må man have respekt for, at der er forskellig lovgivning i de forskellige lande. Vi kan jo ikke gå ind og dirigere, hvordan lovgivningen skal være i andre lande. Hvis noget er fremstillet på lovlig vis i de lande, må man jo importere det til Danmark, hvis man vil det, men hvis man som forbruger er imod den måde, ænder og gæs tvangsfodres på, kan jeg kun opfordre til ikke at købe foie gras. Derfor køber jeg ikke foie gras, og jeg spiser heller ikke selv foie gras.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg synes, at det, ministeren siger, er meget mærkeligt. Ministeren siger, at bare fordi dyremishandling er tilladt i et andet EU-land, skal vi selvfølgelig acceptere det i Danmark, og lad os da så få al den foie gras, vi overhovedet kan få til Danmark.

Det kan godt være, at justitsministeren ikke selv spiser foie gras - det gør jeg heller ikke selv - men det betyder stadig væk, at vi bare kan importere det og lade restauranter og andre benytte det i deres menuer og lignende. Der er altså tale om dyremishandling, og jeg vil gerne vide, hvad ministeren mener om et andet af vores forslag. Vi foreslår helt konkret, at det som udgangspunkt skal koste 7 dages ubetinget fængsel, hvis man begår dyremishandling, og hvad mener justitsministeren om det?

Ministeren.

Med hensyn til foie gras er situationen jo den, at vi ikke kan lovgive i andre lande, men man kan jo selv tage en personlig stilling som dansker. Uanset om vi var medlem af EU eller ej, ville jeg roligt kunne sige, at det ville være meget svært at være en dansk regering, som ville forbyde import af noget, der er produceret lovligt i et andet land, så det ville altså ikke hjælpe noget i den henseende. Jeg kan kun opfordre til, at hvis man er imod foie gras, lader man være med at købe foie gras og lader være med at spise foie gras.

Med hensyn til minimumsstraf kan det give ubetinget frihedsstraf at blive dømt for dyremishandling, og vi har bedt Straffelovrådet om at se på muligheden for, hvilke konsekvenser minimumsstraffe har. Nu har vi jo gennemført det i bandepakken med hensyn til våbenlovgivningen, men de videre implikationer af minimumsstraf vil vi gerne have undersøgt i Straffelovrådet. Men jeg er sådan set enig i, at som udgangspunkt skal dyremishandling altid give ubetinget frihedsstraf.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu er det vel sådan, at når man først er begyndt at acceptere minimumsstraffe, så viser det sig, at det kan udstrækkes til alle forbrydelser, fordi der altid er en særlig grund til, at det her er specielt slemt.

Det skal jeg ikke gå yderligere ind i her, men jeg vil bare spørge ministeren, om han kan bekræfte, at når vi ikke kan gribe ind med et forbud mod foie gras, så er det bare, fordi et politisk flertal her i Folketinget har besluttet sig til, at det indre marked er vigtigere. Man har tilsluttet sig et EU, hvor det indre marked er det vigtigste. Det er sådan set det, der er hele forklaringen på det her.

Så vil jeg bare stille et enkelt supplerende spørgsmål til ministeren: Er det ikke også rigtigt, at når vi snakker transporter og transportområdet, så er et af de store problemer, at det stadig er fuldstændig uafklaret, hvilke regler der gælder, når man transporterer levende dyr ud af EU, fordi der eksisterer en strid mellem Europa-Kommissionen og den danske regering på det område, der slet ikke er afklaret? Det er bare endnu et eksempel på, at EU altså blokerer for, at man kan tage dyrevelfærdshensyn.

Justitsministeren.

Jamen et stort flertal i Folketinget og i befolkningen har jo tilsluttet sig EU og også det indre marked, og som en lille forbrugeroplysning kan jeg også sige til hr. Per Clausen, at vi, selv om vi ikke var medlem af EU, men blot var associeret eller havde indgået et handelssamarbejde med EU, alligevel ikke ville kunne forbyde varer fra et andet land, der er produceret lovligt der. Så det gælder altså ikke kun, hvis man er medlem af EU, men også hvis man tilslutter sig handelssamarbejdet med EU.

Jeg synes, der er så kolossalt mange fordele - også dyrevelfærdsmæssigt - ved at være medlem af EU, for det foregår på kryds og tværs af grænser, også de transporter, som hr. Per Clausen taler om her nu. Men der er nogle områder, f.eks. på transportsiden, hvor vi gerne vil gå videre, end eksempelvis Kommissionen gerne vil, og der presser vi på hele tiden, og vi er kendt i EU som det land, som gør allermest på dyrevelfærdsområdet, og det vil vi selvfølgelig blive ved med at tilstræbe og kæmpe for.

Hr. Per Clausen.

Det er jo fuldstændig rigtigt, som justitsministeren siger, at det er et grundprincip i EU, at intet må forhindre den fri handel - hverken hensynet til lønmodtagerrettigheder, dyrevelfærd eller noget som helst andet. Og jeg vil sådan set bare have en bekræftelse fra ministeren på, at det er sådan, det forholder sig, og at det er derfor, vi er tvunget til at underlægge os EU, også på områder, hvor vi måske hellere så en bedre lovgivning.

Ministeren.

Det er jo ikke alt fra EU, som Danmark finder hensigtsmæssigt. Det er jo heller ikke alt, der bliver vedtaget i Folketinget, som hr. Per Clausen synes er rigtig godt, men alligevel er han borger i Danmark og støtter det danske demokrati og det danske parlamentariske system. Sådan er det jo også med EU. Jeg tror, vi er enige i flere afgørelser fra EU, end hr. Per Clausen er i vedtagelser i det danske Folketing.

Så vi gør, hvad vi kan, for at ændre det. Dyrevelfærdsmæssigt er der jo en bred konsensus i det danske Folketing om de her problematikker. Vi har jævnligt samtaler om det med Folketingets partier, og der er ikke nogen uenighed blandt så godt som alle Folketingets partier i de her sager, og det forfølger vi nede i EU, fordi vi synes, det er hensigtsmæssigt, at Danmark gør en aktiv forskel på det her område.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg er sådan set meget enig med justitsministeren i hans argumentation om, at vi jo kan stemme med indkøbsvognen, altså at vi kan lade være med at købe ting, når vi ved, at dyr har været udsat for en eller anden behandling, som vi ikke bryder os om. Men i den forbindelse vil jeg gerne sige, at vi jo også har diskuteret ungarske gæs, der bliver plukket levende osv., og nogle gange er forbrugerne ikke klar over, hvad det er, de køber. Det kan man jo mærke sig ud af ved at gøre opmærksom på, at det her produkt er tilvejebragt, ved at et dyr er blevet tvangsfodret, som gæs bliver nogle steder. Så der er en lang række steder, bl.a. det med de ungarske gæs, hvor vi godt kan stille krav til mærkning, og ud over at hæve rammen i forhold til EU kunne justitsministeren jo, når han er sammen med sine ministerkolleger, nævne noget om mærkning, for hvis ikke folk ved, hvad det er, der er sket med dyrene under opvæksten, har de ikke et reelt valg.

Justitsministeren.

Jeg er helt enig med hr. Bjarne Laustsen i, at jo mere åbenhed og jo mere gennemsigtighed, jo bedre, og derfor tog vi f.eks. også en diskussion om de ungarske gæs efter den tv-udsendelse, der var. Jeg har indhentet svar fra Ungarn om de problematikker og svaret Folketingets Fødevareudvalg på det, nemlig at man fra ungarsk side har forklaret, at der var nogle misforståelser, og at der ikke var dyremishandling i det. Det kan man så undre sig lidt over, når man har set den udsendelse, for der fik man et noget andet indtryk.

Det er jo en sag, som vi diskuterer i EU nu, og det viser netop effekten af, at Danmark er medlem af EU, så vi kan gøre vores holdning gældende i de her sager og prøve at gøre en forskel, også i forhold til Ungarn.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg tror jo ligesom regeringen, at vi kan gøre meget ved dyrevelfærden, hvis vi gør det sammen, altså hvis 500 millioner forbrugere og producenter i EU løfter rammen, kan vi gøre noget. Det, der kan undre noget, er f.eks. hele den debat, vi har om, hvor mange dyr vi kører ud af Danmark til slagtning - 8 millioner. Det handler jo om, at tyskerne ikke vil efterleve det, som andre gør, nemlig at have en eller anden form for mindsteløn. Når kolonnearbejdskraft kan fås til en 5-6 euro i timen, gør det, at danske slagterier kan have svært ved at konkurrere. Alle andre parametre skal vi leve op til, men når det lige nøjagtig drejer sig om det der, er der ikke noget at gøre.

Tyskerne har nedlagt forbud mod vores halmgriseprojekter osv., og jeg synes, at der er et sted, hvor tyskerne bruger deres ret unødigt, og det går så ud over dyrevelfærden. Det synes jeg er et punkt, som vi skal have gjort noget ved sammen.

Justitsministeren.

Det er jo et af de områder, hvor det er meget svært at lovgive, for jeg tror, at alle landene gerne ville have sig frabedt, at EU gik ind og regulerede f.eks. mindstelønninger. Jeg er helt sikker på, at den danske fagbevægelse ville være rigtig, rigtig meget imod, at man gik ind sådan og blandede sig i nationale overenskomster. Det kunne jo være en situation, hvor man ville regulere nedad, og det ville vi i Danmark føle var noget mærkværdigt, så derfor er det et område, hvor vi ikke rigtig kan gøre noget politisk.

Men man kan jo gøre det ved samtaler, man kan gøre det ved påvirkning, man kan gøre det ved at snakke sammen i EU, og det er derfor, at EU gør den afgørende forskel, for der sidder alle landene omkring bordet og kan diskutere de her ting og forklare det uhensigtsmæssige i, at nogle dumper nogle ting frem for nogle andre ting.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger, og ordførerrækken indledes af hr. Flemming Møller.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at indføre en lang række meget specificerede krav til dyrevelfærdslovgivningen. En væsentlig del af forslagene går ud på at skærpe straffen for forskellige overtrædelser af eksisterende bestemmelser. Begrundelsen er ifølge bemærkningerne til forslaget ene og alene en opfattelse i befolkningen af, at overtrædelser af dyreværnsloven straffes alt for mildt. Der er ingen bemærkninger om manglende respekt for loven og ingen bemærkninger om, at skærpede straffe overhovedet vil hjælpe dyrene, og alligevel ønsker forslagsstillerne at diktere regeringen meget detaljerede stramninger i strafudmålingen.

Det er rigtig fint, at et flertal i Folketinget kan pålægge regeringen at fremsætte lovforslag med henblik på at løse forskellige problemstillinger i samfundet. Det er så op til regeringen efter en saglig vurdering af problemstillingen at fremlægge løsningsforslag. Heri indgår selvfølgelig, hvilke forslag der bedst løser opgaven, og hvilke muligheder myndighederne har for at håndhæve forslagene. Men i dette tilfælde starter hele processen bagfra med et beslutningsforslag, der fastlægger, hvad lovgivningsprocessen skal ende med. Når det ydermere som i dette tilfælde drejer sig om et område, hvor der i de senere år er sket flere stramninger, må det da være fornuftigt at foretage en saglig, faglig vurdering af de hidtidige stramninger og fornuften i forslaget, inden det bliver til lov.

Andre forslag er direkte i strid med EU-reguleringen. Det gælder f.eks. forslaget om importforbud for produkter fremstillet ved tvangsfodring af dyr. Lad mig for god ordens skyld gøre opmærksom på, at Venstre opfatter disse produktionsmetoder som en vederstykkelighed. Løsningen består bare ikke i at hindre relativt små mængder i at blive importeret til Danmark, hvis sådanne restriktioner begrænser os i at påvirke de andre EU-landes generelle holdning til produktionsmetoden.

I Venstre ønsker vi ikke bare at vaske hænder gennem et mere eller mindre virkningsløst importforbud. Vi vil langt hellere påvirke vores mulige samarbejdspartnere; det er der meget mere effekt i, både for Danmark og i dette tilfælde for gæssene i Strasbourg og andre steder.

Behøver jeg at sige, at Venstre ikke støtter beslutningsforslaget?

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Tak til ordføreren for Venstre. Jeg er da ked af, at man fra Venstres side ikke ønsker at støtte bedre dyrevelfærd, og at man lægger sig på knæ for EU i flere sager, når det gælder dyrevelfærd; det er trist, mest for dyrene.

Noget af det, jeg gerne vil spørge ind til hos Venstres ordfører, er den her smugling af dyr, der foregår fra andre EU-lande til Danmark. Der foregår jo bl.a. smugling af hunde, der bliver transporteret under nogle meget, meget kummerlige forhold. De kan omsættes meget nemt i Danmark, og de her forfærdelige mennesker, der smugler hundene, får rent faktisk også rigtig mange penge for dem. Hundene bliver ofte også taget fra moderen, før de er 8 uger gamle, og det kan jo ikke være rigtigt, det må jo være dyremishandling i sig selv, og Dansk Folkeparti foreslår faktisk i det her beslutningsforslag, at vi skal skærpe straffen for de smuglere, som smugler hundene. Og mener man ikke fra Venstres side, at man kan støtte Dansk Folkepartis forslag på det her område?

Ordføreren.

Det er jo igen et spørgsmål om forholdet til EU, og der er det jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti og Venstre er uenige om, hvordan vores forhold til EU skal være. Vi mener, at det er langt mere konstruktivt, at vi får adgang til at få indflydelse på andre landes bestemmelser af den ene eller den anden slags, end at vi laver nogle regler lige nøjagtig for det danske område.

Når det så kommer til spørgsmålet om ørekuperede hunde, vil jeg sige, at det er sådan, som justitsministeren har sagt, at der er mulighed for at skærpe lovgivningen derhen, nemlig at ørekuperede hunde behandles på samme måde som halekuperede hunde, og det er vel det, vi kan opnå i den her sammenhæng.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg ved ikke, om det er, fordi taletiden rendte ud for hr. Flemming Møller, men jeg vil gerne have svar på mit spørgsmål. Hvad mener Venstre om, at der er smuglere, der fører hunde til Danmark under kummerlige forhold? Skal de ikke have en straf, der virkelig siger spar to - en ordentlig bødestraf? I Dansk Folkeparti foreslår vi, at man sætter en bødestraf på minimum 20.000 kr. - noget, der virkelig gør, at de tænker: Det her har jeg ikke lyst til at fortsætte med. For det eneste, de spekulerer i, er penge. Det er jo ikke dyrenes velfærd, de spekulerer i, de spekulerer kun i penge, så det er også på pengepungen, vi skal ramme dem. Er hr. Flemming Møller fra Venstre ikke enig i det?

Ordføreren.

Jo, jeg er sådan set enig i, at de, der sælger hvalpe, der er for unge, skal straffes, og det bliver de også, i det omfang man kan dokumentere, at de hvalpe er for unge til at blive overladt til andre, altså under 8 uger gamle. Jeg er også imod, at folk importerer hunde under kummerlige forhold, selvfølgelig er jeg det, men der er jo nogle regler, vi har bundet os til, og som vi ikke kan ændre på. Sådan er det.

Der er ikke flere, der ønsker korte bemærkninger. Tak til hr. Flemming Møller. Så er det hr. Bjarne Laustsen i ordførerrækken.

Det er et meget, meget bredt forslag, vi behandler her i denne sene eftermiddagstime i Folketinget. Man kunne stille spørgsmålet, om man vil stemme ja til en del af Dansk Folkepartis lovprogram eller politik, og der vil jeg sige, at det har vi nu ikke lige tænkt os at gøre. Men jeg vil gerne sige, at der er en lang række af punkterne, som vi selvfølgelig kan have sympati for. Men vi synes også, det gælder for en lang række af de punkter, der ligesom bliver remset op, at der er grund til, at vi under udvalgsarbejdet får mulighed for, at regeringen kan levere os nogle notater, der beskriver, i hvor stort omfang der er problemer på de her felter. Vi skal selvfølgelig ikke lave lovgivning, uden at der er grund til det; der skal altså også være en form for dokumentation bag og ikke bare hensigtserklæringer.

Dernæst er det sådan med hensyn til at få afdækket det, at vi jo har samme synspunkter, samme holdning til at ville have en forbedring af dyrevelfærden generelt set, og derfor handler det selvfølgelig også om, at de, der passer dyrene, uanset om det er hundehandlere eller det er svineproducenter eller kvægavlere, har en ordentlig dyrevelfærd og har styr på de der ting.

Vi har også i den her samling selv fremsat en lang række forslag, som nu er til behandling i Folketinget. Det handler om mere målrettet at gå efter nogle bestemte ting for at nå nogle mål. Det kunne f.eks. være hundetegn, eller det kunne være midlertidig frakendelse af at have med dyr at gøre - en række specifikke ting, som vi mener er mere håndterbare end en lang række hensigtserklæringer.

Dernæst er det også sådan, at det at hæve bøderne og straffen ikke hjælper noget, hvis ikke man får fat i folk, og derfor handler det sådan set om politiet. De har mange besværligheder, og den nye politireform har da ikke gjort det lettere, men i lovene står det klart og tydeligt, hvad politiets rolle er. Og vi kan se, at der er en lang række tilfælde - jeg får i hvert fald også henvendelser om salg af illegale hunde og sådan noget - og der kan politiet i nogle situationer være svære at få ud og kontrollere og sætte en prop i hullet, om jeg så må sige. Og derfor hjælper det jo ikke bare at hæve straffen, det er symbolpolitik. Der skal mere til.

Vores ordfører, hr. Benny Engelbrecht, har været inde på en lang række ting i forhold til muskelhunde osv., og det er jo ikke bare dyrene, men det er også ham eller hende, der har fat i snoren, der kan være problemet, og derfor handler det her meget om, at der er nogle gode hensigter i det. Der er selvfølgelig også hele spørgsmålet om retssikkerheden i det, der er spørgsmålet om parallelitet i strafudmålingen og den slags ting. Det vil vi alt sammen gerne diskutere nærmere, men decideret at sige ja til det her lovforslag har vi for så vidt ingen planer om. Det synes jeg ikke der er grund til på nuværende tidspunkt, så derfor vil jeg sige, at vi har sympati for enkelte elementer i det, men at sige ja til det hele uden videre har vi ingen planer om.

Man kunne måske også lave en beretning, hvis det var det, der kunne være udgangspunktet - men lad os drøfte det. Jeg ved ikke, hvor langt vi kan nå på de sidste 8 arbejdsdage i Folketinget i den her samling; vi er åbne over for at diskutere det, men ubetinget at sige ja og pålægge regeringen de ting, der står i forslaget, får man os ikke med på.

Der er en kort bemærkning fral fru Marlene Harpsøe.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Der var, kunne jeg høre, fire ord om enkelte dele af Dansk Folkepartis forslag. Det er vi selvfølgelig glade for, fordi vi også godt ved, at man fra Socialdemokraternes side tidligere har talt positivt om nogle af de ting, som vi fra Dansk Folkepartis side har fremsat her. Jeg er også glad for, at Socialdemokraternes ordfører nævnte en beretning, for det håber vi da også fra Dansk Folkepartis side at man måske bliver enige om at lave efter i dag. Vi håber, at man bliver enige om nogle bestemte tiltag, som vi foreslår i det her beslutningsforslag, og at man gennemfører dem.

Jeg kunne forestille mig, at vi bl.a. kunne blive enige om det her med en forbrugervejledning, nemlig at man skal udlevere noget forbrugerinformation, når folk køber et kæledyr, så vi forhindrer en hel del vanrøgtsager og lignende. Så jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen, og vi har jo helt indtil september til at blive enige om en beretning, så jeg ser frem til det.

Ordføreren.

Tak. Altså, når det drejer sig om dyrevelfærd, vil jeg sige, at det ligger os meget på sinde. Og derfor drejer det sig selvfølgelig også om, at der, når man som forslagsstiller kommer med sådan noget som det her, er en konsekvens i det.

I sidste uge behandlede vi et forslag om at afvikle rævehold. Der havde Dansk Folkeparti jo en mulighed for at gøre en forskel. Der valgte man så bare den laveste fællesnævner, man overhovedet kunne finde, og det synes jeg ikke er ambitiøst nok. Derfor tror jeg, at hvis vi reelt set skal komme videre med det her, skal vi snakke om mærkning, uddannelse og en lang række forskellige andre ting, og det kan vi sagtens snakke om. Men det drejer sig også om at være konsekvent med, hvad det er, man vil, hvis man vil være hundrede procent på dyrenes side.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg undrer mig egentlig lidt over, hvorfor man lige pludselig nævner de her ting fra Socialdemokraternes ordførers side. For hvem er det, der har fremsat det her forslag med en lang række gode tiltag vedrørende skærpede krav til dyrevelfærd? Det har Dansk Folkeparti, det er ikke Socialdemokraterne, der har fremsat det her forslag.

Hvad angår rævene, vil jeg sige, at Dansk Folkeparti rent faktisk stemmer for lovforslaget om, at det skal være forbudt at holde ræve i Danmark; vi mener ikke, at rævehold kan lade sig gøre på en hensigtsmæssig måde. Og jeg har rent faktisk forstået det sådan, at Socialdemokraterne ikke har valgt at stemme for, at det skal være forbudt at holde ræve, nej, man har valgt den lette løsning, som er at stemme hverken for eller imod. Kan hr. Bjarne Laustsen ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at 2 år er en væsentlig kortere afviklingstid end de 15 år, som Dansk Folkeparti har sagt ja til. Når jeg lægger mærke til, hvilke ord, hvilken retorik Dansk Folkeparti bruger her om dyrevelfærd - koncentrationslejre for ræve osv. - undrer det mig jo, at man vil acceptere, at rævene skal sidde i bure 15 år endnu. Man har brugt den stærkeste retorik, der overhovedet kan fremskaffes både i og uden for Folketinget.

Det er derfor, jeg synes, at det er en omgang hykleri. Man har ikke rent mel i posen, når man taler om det. Man taler om noget andet end det, der er reelt. For der ville jo være et flertal for at korte den periode ned, hvis Dansk Folkeparti gik sammen med det andet flertal i Folketinget, sådan ville det jo være. Men det har man altså undladt, derfor kom jeg med min bemærkning om den sag.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører.

Jeg kan jo ikke lade være med at filosofere lidt over, at hvis vi alle sammen var buddhister, var verden måske et bedre sted at leve i. En af de fem grundregler i buddhismen er nemlig, at man ikke må gøre skade på levende væsener. Hvis vi alle sammen overholdt sådan en regel, var det måske ikke nødvendigt i dag at stå og behandle det forslag her fra Dansk Folkeparti. Så ville dyremishandling slet ikke være et tema.

Jeg kan ikke nok tage afstand fra dyremishandling. Det løber mig simpelt hen koldt ned ad ryggen, når jeg hører grusomme beretninger om, hvordan nogle har vanrøgtet eller mishandlet dyr. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den historie, der var om en hamster, som blev overhældt med benzin, fordi man lige skulle se, om det kunne brænde, eller den bestyrer af Petworld, som ville aflive nogle småkræ ved at komme dem i fryseren. Jeg tror, det er en blanding af uvidenhed og manglende indlevelsesevne, der gør, at nogle mennesker griber til så grusomme handlinger.

Dansk Folkepartis forslag her i dag skal gøre noget ved dyremishandling. Jeg synes, der er mange gode ting i forslaget. Noget af det, jeg synes er påfaldende, og som jeg også glæder mig over, er, at Dansk Folkeparti har det forslag med om, at man midlertidigt kan frakende retten til at have med dyr at gøre. Det er jo noget, som vi sammen med Socialdemokraterne tidligere har sagt var et stort ønske for os. Jeg synes stadig væk, at det er et meget, meget nødvendigt forslag at få gennemført, og det kan jo være, at vi kan lave en beretning på lige netop den del.

Der var bl.a. den beklagelige sag fra Drengsted i Sønderjylland, hvor en række produktionsdyr havde lidt ganske unødigt, og jeg tror, det var kommet til en fire-fem påbud. Der kunne man altså godt have brugt en midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre. Det ville godt nok have gjort ende på de dyrs lidelser noget tidligere. Der var også sagen fra Hvidovre, hvor man ikke helt kunne forhindre en mand i at få udleveret en schæfer, som havde trukket et 16 m langt blodspor. Det er simpelt hen en mulighed, vi er nødt til at se på hvordan vi kan udnytte med respekt for den nødvendige retssikkerhed. Det er klart.

Jeg synes egentlig også, at et eftersyn af straffene på området kunne være helt o.k. Måske kunne vi få et udvalg til at gennemgå det og efterse det. Men vi må bare også erkende, at det jo ikke er straffen i sig selv, der gør, at vi løser problemerne på lige netop det område. Der skal altså noget andet til.

Jeg kunne godt forestille mig, at man måske kunne anvende en mulighed for at pålægge folk, som har vanrøgtet deres dyr, et kursus i, hvordan de skal behandle dem. Dyrenes Beskyttelse påpeger i hvert fald, at mange sager om mishandling eller vanrøgt direkte skyldes uvidenhed. Vi kunne også forestille os andre små sjove tiltag som et kæledyrskørekort på nettet for børn, som på en sjov og motiverende måde kunne gøre børn opmærksomme på, hvordan man skulle behandle og pleje dyr. Der er mange ting, vi i hvert fald kunne gøre.

Jeg vil også sige, at jeg simpelt hen ikke har nok viden om nogle af de tiltag, som Dansk Folkeparti har: Hvor ofte forekommende er det, og hvor omfattende er det? Måske skulle vi nærmere kigge på omstændighederne bag hvert af de her forslag på en mere grundig og gennemgribende måde, end vi kan nå at gøre her fra talerstolen i dag.

Men SF er i hvert fald klar til på udvalgte områder at lave en beretning sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, hvis der var noget, vi skulle være enige om.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt markering. Fru Marlene Harpsøe. Værsgo.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. I Dansk Folkeparti er vi klar til at skrive en beretning på netop det. Vi er også meget klar til at skrive beretning på andre tiltag på dyrevelfærdsområdet, som vi kan blive enige om. Helt principielt synes vi, at dyrevelfærd er utrolig vigtigt, og der må vi få alt igennem, hvad vi overhovedet kan, der kan gavne dyrene.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det her med smugling af dyr, bl.a. hunde. Jeg ved, at fru Karina Lorentzen er meget opmærksom på de dyrevelfærdssager, som foregår, så jeg vil gerne høre, om fru Karina Lorentzen Dehnhardt og SF er enige i det, som Dansk Folkeparti foreslår i forhold til at bekæmpe smugling af hunde.

Værsgo til ordføreren.

I SF er vi meget, meget opmærksomme på lige netop den problemstilling. Det er jo velkendt, at der har været en række sager om indsmugling af hvalpe, som efterfølgende har måttet aflives, og som har lidt grusomt og forfærdeligt. Det er vi selvfølgelig klar til at kigge på, men hvordan det nærmere skal indrettes kan vi jo diskutere os frem til.

Vi har jo bl.a. foreslået, at man flytter registreringen af hvalpene og pålægger køberne et skærpet ansvar for at sikre sig, at hvalpene er gamle nok, har været i karantæne og en hel række andre ting, og at man i øvrigt sørger for at oplyse køberne endnu bedre om de ting, som de så skal holde sig for øje og have orden i, når de køber hvalpe fra udlandet.

Fru Marlene Harpsøe for den anden korte bemærkning.

Jeg er glad for fru Karina Lorentzen Dehnhardts tilsagn om gerne at ville være med til også at se på det her i en kommende beretning. Det er utrolig vigtigt, at vi får så meget som muligt igennem. Det tror jeg fru Karina Lorentzen Dehnhardt er enig med Dansk Folkeparti i.

I forhold til vanrøgtssager - altså ikke direkte dyremishandlingssager, men vanrøgtssager - hvor det er, at dyreejeren ikke lige har helt styr på, hvordan dyrene skal behandles, mener fru Karina Lorentzen Dehnhardt så ikke, at det kunne være godt at indføre som princip, at når man køber et kæledyr, når man køber en kat, en hund, en hamster eller for den sags skyld en papegøje, så skal der medfølge en vejledning om, hvordan man bedst muligt plejer det her dyr: Hvad er den rette kost, hvad er den rette motion, hvad er den rette pleje af pels og lignende? Kan man fra SF's side også tilslutte sig dette?

Værsgo til ordføreren.

Det er i hvert fald helt sikkert, at vi synes, at informationen til købere af dyr kunne være langt, langt bedre, end den er på nuværende tidspunkt. Vi har jo også i Folketinget som forsøg prøvet at lave en ordning, hvor vi skærpede kravene f.eks. til uddannelsen af dyrehandlere, så de blev bedre til at rådgive om lige præcis de her ting.

Vi skal finde nogle systemer og nogle løsninger, som kan virke i forhold til at sikre, at folk også rent faktisk får den her information, når de står og køber et dyr. Det er nemlig rigtigt, at Dyrenes Beskyttelse har konkluderet, at mange kæledyr simpelt hen dør, fordi de ikke får det nødvendige foder eller den nødvendige pleje, ikke får skiftet hø, eller hvad det nu kan være, så det skal vi selvfølgelig arbejde på.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Indledningsvis skal jeg lige sige, at jeg er her som stand-in for vores dyrevelfærdsordfører, hr. Knud Kristensen. Det skal ikke afholde mig fra at sige et par ord omkring beslutningsforslaget her. Det er jo ved at være nogle år siden, men jeg kan huske, at det netop var en konservativ justitsminister, der lavede den nuværende dyrevelfærdslov. Det var tilbage i 1991, hvor man fra konservativ side mente, der var behov for, at vi havde en helt generel lov, der handlede om, at man skal behandle dyr ordentligt. Det blev der så lavet et vældig, vældig godt lovforslag om, som i øvrigt blev meget, meget bredt, hvis ikke enstemmigt, vedtaget i Folketinget, en god og gennemarbejdet lov, der tog hånd om alle dyr og enhver form for dyremishandling.

Ikke desto mindre er der i årene lige siden, fordi det jo er et ekstremt populært område at diskutere som politiker - det er jo et område, der virkelig kan få følelserne sat i svingninger - kommet en myriade af enkeltlove, der handler om alle mulige forskellige slags dyr. Det er jo ikke bare sådan, at man har en lov om grise, nej, hvad angår svin, er der rent faktisk seks forskellige love, der handler om seks forskellige slags svin og om, hvordan hver især skal behandles og håndteres.

Det synes jeg måske nok er noget problematisk, for efterhånden som man får en særlov for hver enkelt lille dyrerace og underart, så opstår der vel egentlig også det spørgsmål: Hvad så med alle de andre dyr? Hvorfor har de ikke deres egen lov? Det synes jeg bare er et skråplan, man er kommet ud på, men der er ikke noget at gøre ved det.

Det er umuligt at bremse den udvikling, for det her er et område, som der i den grad er politisk swing i. Hvis man skal i medierne med en historie, er det et af de områder, hvor man for alvor kan få lov til at udtrykke alle sine følelser og følelser, som vi jo alle sammen er enige om. Dyremishandling er ganske, ganske forfærdeligt. Derfor er vi jo fra konservativ side meget tilfredse med, at vi for det første har en god og gennemtænkt dyrevelfærdslov, og at den nuværende regering for det andet igen og igen sørger for at se på, om der er behov for opstramninger nogen steder.

Ministeren har nedsat forskellige udvalg, der ser på, om der er behov for opstramninger, f.eks. i forhold til hundeloven, således at man kan gå ind og se ikke bare på hundene, men også på ejerne af de hunde, som gør skade på andre dyr eller mennesker.

Med hensyn til det konkrete beslutningsforslag her, som mere har karakter af en fremlæggelse af et partiprogram, er der jo et hav af forskellige bestemmelser, som man ønsker at få gjort noget ved, med det resultat, at 5 minutters taletid umuliggør det at kunne nå rundt om alle punkterne. Jeg vil nævne nogle enkelte, som jeg vil fremhæve som begrundelse for, at vi ikke kan støtte beslutningsforslag nr. B 181.

For det første er der spørgsmålet om, at man også på det her område ønsker at indføre minimumsstraffe. Det at lave minimumsstraffe er vi meget, meget tilbageholdende med fra konservativ side. Vi vil i høj grad overlade det til domstolene at vurdere, hvad straffen skal være i den konkrete sag, så det kan vi i hvert fald ikke støtte.

For det andet er der en række forslag til opstramninger her, som jeg under en fælles overskrift vil sige nok bliver noget problematisk i forhold til bevisbyrden. Kan man løfte bevisbyrden, er det allerede i dag således, at det er strafbart, men det forudsætter, at man kan løfte bevisbyrden, og det er vanskeligt på nogle af de punkter, der bliver foreslået her.

Så er der spørgsmålet om chauffører, der kører dyretransporter. Der har vi jo allerede skærpet reglerne ganske betragteligt. I dag er der faktisk meget, meget restriktive krav til dem, der kører med dyr, og derfor mener vi ikke, der er behov for, at vi skærper yderligere der.

Så er der hele spørgsmålet om forbrugerinformation og kontrol på kræmmermarkeder. Hvis en lille pige vil sælge sin lille kanin, skal der være dyrlægekontrol osv. Meningen er måske god nok, men jeg tror bare, at vi skal passe på den fælde, som vi nemt falder i her i Folketinget, nemlig at lave 90-10-lovgivning, altså hvor vi egentlig godt ved, at 90 pct. sagtens kan finde ud af det, og så er der 10 pct., der ikke kan, og af hensyn til dem laver vi en lovgivning, der rammer de 90 pct. - i stedet for dem, det virkelig handler om. I det her tilfælde er vi oppe i 99-1 - eller endnu mere. Der er nogle meget, meget få, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

Hvorfor skal vi straffe hele befolkningen med en lang række restriktive love og regler og alt muligt bebyrdende, fordi nogle ganske få ikke kan finde ud af det? Det er da helt urimeligt. Langt, langt de fleste mennesker, der skaffer sig et lille kæledyr, har forberedt det i god tid, læst tykke bøger om det, glæder sig til at få det kæledyr, har indkøbt alverdens remedier og har læst kostvejledninger fra de største på området i hele verden og været på nettet og søgt og surfet rundt, fordi de sådan glæder sig til få det kæledyr. Sådan er jo med langt, langt de fleste, der får et kæledyr. Hvorfor skal vi bebyrde den med løftede pegefingre om, at de nu søreme skal sørge for at tage sig sammen til at få den rigtige vejledning osv., når det er ganske få, der udgør problemet? Lad os dog koncentrere os om dem, og det er præcis det, ministeren gør, fordi han har nedsat et udvalg, der vil se på det.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad man fra De Konservatives side egentlig mener om dyrevelfærd. Jeg kom lige til at tænke på, at hr. Tom Behnke sådan set bare læser op for en anden, men det kan være, hr. Tom Behnke alligevel kan svare på det. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad man mener om dyrevelfærd. Er dyr levende væsener, som man skal tage hånd om, eller er det ikke nødvendigt, fordi det jo bare er dyr? Det kunne jeg godt tænke mig at få svar fra De Konservative på, hvis hr. Tom Behnke kan svare på vegne af den anden konservative ordfører, som ikke kan være til stede i dag.

Værsgo til ordføreren.

Jeg har ikke læst en tale op. Jeg sagde, jeg var stand-in, og tonen i spørgsmålet er så uhørt, at jeg burde overveje at lade være med at svare.

Det er helt uhørt at skyde mig argumenter, som jeg ikke har fremført, i skoene. Tværtimod har jeg understreget, at den nuværende dyrevelfærdslov er fremsat af en konservativ justitsminister, og det betyder, at Det Konservative Folkeparti i den grad har et ønske om, at der bliver taget hånd om dyr, både produktionsdyr og kæledyr. Det er derfor, vi har lavet en lovgivning, og det er derfor, vi interesserer os så meget for området, som vi gør. Men vi ønsker ikke at lave detaillovgivning, som er noget pjat, og vi ønsker ikke at lave regler, som rammer 999 ud af 1.000, fordi der er én eneste, der ikke kan opføre sig ordentligt.

Vi ønsker at ramme dem, der ikke kan opføre sig ordentligt, af hensyn til dyrene. Lovgivning bør jo ikke fremsættes på grund af dem, der opfører sig ordentligt og kan finde ud af det, den bør være rettet imod dem, der ikke kan finde ud af det, så naturligvis tager vi hånd om dyrene, og naturligvis bekymrer vi os og kerer os om dyrs velfærd. Det er derfor, vi har lavet en lovgivning.

Fru Marlene Harpsøe for den anden korte bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om man fra Det Konservative Folkepartis side egentlig er opmærksom på nogle af de dyrevelfærdsproblemer, der rent faktisk er i Danmark, hvor lovgivningen ikke er tilstrækkelig i dag. Er der overhovedet nogen sager, man arbejder med, selvfølgelig ud over det, vi p.t. er i gang med at behandle i Folketinget, og som er fremsat af justitsministeren? Kan hr. Tom Behnke pege på noget som helst ud over det, justitsministeren har et forslag om, og som man fra konservativ side kigger meget grundigt på? Det vil jeg gerne vide.

Så siger hr. Tom Behnke, at vi jo ikke skal straffe hele befolkningen, fordi nogle få ikke kan finde ud af det. Nej, det er jeg som udgangspunkt enig i, men hvorfor har vi så f.eks. visitationszoner i København, hvor alle kan visiteres for et ulovligt våben, også de, som ikke har ulovlige våben? Hvorfor har vi det? Jamen det har vi da selvfølgelig for at beskytte nogle personer mod at blive involveret i og ofre for en bandekrig, ligesom vi selvfølgelig skærper dyrevelfærdsloven, fordi der er behov for det, og fordi vi skal sikre, at dyr ikke bliver ofre for mishandlinger og lignende. Det er vel derfor?

Værsgo til ordføreren.

Netop fordi vi bekymrer os så meget om dyrene og kerer os om dyrene, var det er meget væsentligt element, da vi lavede hele politireformen, at vi lavede 12 store, stærke, slagkraftige politikredse. Kredsene er så store, at hver politikreds er i stand til selv at have et særligt uddannet antal politifolk, der kan tage sig af dyrevelfærdssager, netop fordi vi ønsker, der bliver taget hånd om de sager, hvor folk ikke behandler deres dyr godt nok.

Det, vi i øjeblikket er i gang med at finde ud af, er jo, hvordan vi yderligere kan styrke politiets indsats; hvordan vi yderligere kan skærpe kravene til politi og anklagemyndighed, således at politiet i de sager, hvor der er tale om dyremishandling eller vanrøgt, tager hånd om sagerne og sørger for, at de ansvarlige bliver draget til ansvar for deres handlinger og bliver dømt og straffet, netop fordi vi ønsker at gå efter dem, der ikke kan opføre sig ordentligt.

Det er nogle af de initiativer, vi tager. Hele politireformen er det ene, og det næste er så de mange undersøgelser, som justitsministeren er i gang med i øjeblikket, netop for at se på, hvordan vi får præciseret det her, så vi kan komme efter dem, der overtræder lovgivningen. Lovgivningen er som udgangspunkt god nok, det er håndteringen, vi skal have samlet op på.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og næste ordfører er fru Marianne Jelved for Det Radikale Venstre.

Det er en fornøjelse at høre den konservative ordfører gå i kødet på Dansk Folkeparti.

Da vores ordfører på området ikke kan være til stede, skal jeg fremføre Det Radikale Venstres synspunkter, og jeg skal gøre det relativt kort:

Dyrevelfærd er desværre et tilbagevendende aktuelt tema, som vi må debattere. Vi hører gang på gang om dyr, der bliver udsat for uacceptable handlinger, derfor må vi selvfølgelig ofte forholde os til, om lovgivningen på området er, som den bør være, og det er vi helt indstillet på. Men B 181 foreslår en række initiativer, som vi synes er dybt problematiske.

For det første er der forslag om minimumsstraf, og det er Det Radikale Venstre som bekendt klart imod. Desuden foreslås strafferammen hævet ved visse forseelser, og vi har endnu til gode at se, om det at gøre det vil få en positiv indvirkning på de sager, som Dansk Folkeparti nævner her. Al argumentation, al begrundelse for god virkning af at hæve strafferammen er fraværende i B 181.

I denne sammenhæng vil jeg referere til det, jeg sagde tidligere i dag under behandlingen af B 178. Når man vil ændre strafferammerne, ser vi meget gerne, at det sker efter en sagkyndig behandling. I tilfældet her kunne man jo have spurgt Straffelovrådet eller fremsat et beslutningsforslag, hvor et flertal bad regeringen om at henvende sig til Straffelovrådet for at få taget stilling til og set disse typer forslag i en bredere sammenhæng, men det er ikke det, forslaget her handler om.

Et andet forslag er om forbrugerinformation ved køb af kæledyr. Vi mener selvfølgelig, at information og oplysning i det hele taget altid er godt, men er det tilstrækkelig veluddannede mennesker, der står bag disken i dyrehandelen? Det var måske også noget, vi skulle diskutere i denne sammenhæng.

Endelig skal jeg til sidst kommentere forslaget om forbud mod import af foie gras. Vi er medlem af det indre marked, vi er medlem af det handelssamarbejde, som Danmark har utrolig meget glæde af, og hvis vi laver importforbud mod enkeltvarer fra andre lande, har både de pågældende lande og andre lande selvfølgelig også mulighed for at lave importforbud mod danske varer. Der kan være mange forskellige grunde til at forhindre danske varer i at konkurrere. Jeg kan godt forstå, hvis nogle vil nedlægge forbud mod, at B & O skal eksportere fjernsyn til Frankrig, for det generer jo de franske fjernsynsfabrikanter, og så kan vi have den kørende.

En af grundene til, at vi er med i EU, er jo, at vi dermed får mulighed for at påvirke de andre medlemslande til at lave en bedre lovgivning, og derfor vil jeg da gerne anbefale regeringen at prøve at påvirke Frankrig til at stoppe tvangsfodring af dyr. Det er det, vi har mulighed for i EU.

Samlet set synes vi ikke, forslaget her er særlig velegnet til vedtagelse i Folketinget, så Det Radikale Venstre vil ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt til korte bemærkninger. Fru Marlene Harpsøe, værsgo.

Jeg forstår ikke, hvordan man fra Det Radikale Venstres side kan sammenligne import af B&O-fjernsyn med import af foie gras. For at være helt ærlig: Er et fjernsyn ikke en død ting? Altså, det er jo ikke en levende ting. Dyr er levende væsener, og hvert år er der millioner - jeg tror endda, det er op mod 20 millioner - gæs og ænder, der får stukket et plastikrør ned i halsen og får pumpet kilovis af kogt pasta ned i maven flere gange dagligt. Det er direkte dyremishandling, og jeg synes, det er meget mærkeligt, at man står og sammenligner den slags forhold for dyr og import af foie gras med B&O-fjernsyn. Vi burde tale dyrenes sag i den her sammenhæng.

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil også gerne tale hele EU’s idés sag, om jeg så må sige. Hvis vi indfører mulighed for at lave importforbud på nogle områder, kan vi gøre det på alle områder. Det er det, der er min pointe. Uanset kvaliteten af sammenligningen er det det, der er pointen, når man er medlem af EU, som vi er det. Til gengæld har vi nogle muligheder, som vi ikke ville have, hvis vi ikke var med. Vi har nogle muligheder for at påvirke, og det har vi gjort på miljøområdet, på dyrevelfærdsområdet og på mange andre områder. Det kan vi også gøre her, og det synes jeg vi skulle gøre. Det går jeg ind for.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg kan så høre, at man fra Det Radikale Venstres side - og det er selvfølgelig ikke noget, der er nyt for mig, heller ikke når det gælder dyrevelfærd - vil lade EU’s regler stå i vejen for bedre dyrevelfærd. Men lad nu det ligge. Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Marianne Jelved, om der slet ikke er noget i det her forslag fra Dansk Folkeparti, bare sådan noget som en forbrugerinformation, når man køber et kæledyr, som Det Radikale Venstre kan støtte. Er det bare sådan, at man siger definitivt nej til alt, hvad der står i det her beslutningsforslag om skærpede krav til dyrevelfærd? For fru Marianne Jelved må jo også erkende, at det langtfra er alle tiltag, som vi foreslår i det her beslutningsforslag, som bryder med EU-regler eller lignende.

Værsgo til ordføreren.

Nej, der kun ét forslag, hvortil man kan sige noget om EU, og det har jeg nævnt. Jeg sagde også, at vi godt kunne gå ind for en forbrugerinformation og oplysninger, når man køber kæledyr. Det er i orden.

Men vi bad om at få et bedre beslutningsgrundlag, en bedre argumentation for de forslag, der er om at hæve strafferammer, og forslaget om at lave minimumsstraffe. Det sidste er vi helt imod principielt, og vi er for, at der er et sagligt og sagkyndigt grundlag for at træffe beslutning om at hæve strafferammerne. Det er der desværre ikke i beslutningsforslaget. Der er ingen argumentation for det, bortset fra at forslagsstillerne mener, at man forbedrer dyrevelfærden ved at hæve strafferammerne. Det tror jeg ikke gør det i sig selv. Det må jeg indrømme. Men pointen er, og det saglige er, at der ikke er et godt nok grundlag for at træffe den type beslutninger, som forslaget lægger op til.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken. Næste ordfører er hr. Per Clausen fra Enhedslisten. Værsgo.

Det er da dejligt at høre, at Det Konservative Folkeparti er tilbage ved den principielle modstand mod minimumsstraffe, sådan en principiel modstand er der jo et stort flertal bag i Folketinget med undtagelse af de gange, hvor man mener, at der er en konkret begrundelse for at indføre minimumsstraffe. Og den logiske konsekvens af, at man indfører dem på det ene område efter det andet, er jo, at hver gang man indfører dem på et nyt område, har Dansk Folkeparti ti andre områder, hvor det efter Dansk Folkepartis opfattelse er indlysende at indføre minimumsstraffe.

Undertiden kan det jo blive svært at argumentere imod det nye, hvis man har accepteret det gamle. Så jeg synes, at de partier, som principielt er imod minimumsstraffe, men som alligevel med jævne mellemrum støtter dem, skulle overveje, hvornår det er, man er kommet dertil, hvor der skal siges stop. Jeg kan forstå, at det skal der ved det her beslutningsforslag, men vi har jo set andre eksempler, hvor modstanden også var stor, indtil debatten havde rullet et stykke tid. Det er det første, jeg vil sige.

Det andet, jeg vil sige, er, at jeg sådan set synes, at Dansk Folkeparti grundlæggende har ret i én ting - også i nogle flere ting, når vi kommer længere ned i forslaget - men én ting har man i hvert fald grundlæggende ret i, og det er, at der er grund til at se samlet på dyrevelfærdslovgivningen i Danmark. Og det er der sådan set præcis af den grund, hr. Tom Behnke nævnte, nemlig at det har vist sig, at den generelle dyrevelfærdslovgivning på trods af en tidligere konservativ ministers gode hensigter har vist sig på en række områder at være utilstrækkelig. Det er jo derfor, man har indført særlovgivning på en række områder. Enhedslisten har også fremsat en række forslag til skærpelse af særlovgivning, særlig i forbindelse med produktionsdyrenes vilkår.

Det er givetvis rigtigt, at når man ser et behov for at lave særlovgivning i forhold til stort set alle dyr, er det måske et udtryk for, at den generelle dyrevelfærdslovgivning er for slap, og at det godt kan være, at man skal se på det. Det synes vi faktisk i Enhedslisten ville være en fornuftig ting at gøre.

Jeg er sådan set også enig i, hvad hr. Tom Behnke også var inde på, at det sådan er et område, der egner sig godt til følelsesmæssig argumentation. Det gør jo ikke nødvendigvis området mindre vigtigt, at det involverer folks følelser, måske tværtimod. I hvert fald har jeg da i min umiddelbare erindring eksempler på konservative ministre, som har været i stand til at vise mange følelser i den her slags sager; en af dem havde endda så travlt med at få afsagt domme over en vognmand i Danmark, at det kostede den danske stat et millionbeløb i erstatning bagefter. Så det må hr. Tom Behnke jo have et godt kendskab til fra sit eget parti.

Når vi kommer til de konkrete elementer i Dansk Folkepartis forslag, er det også min opfattelse, at det, vi vel kan gå efter, er at lave et lidt grundigt udvalgsarbejde, hvor vi får undersøgt nogle af tingene lidt mere og måske også kan ende med en beretning.

Så vil jeg om de skærpede straffe sige, at et argument, som går ud på, at de fleste vistnok synes, at der er brug for hårdere straffe, ikke helt er nok til os. Vi vil sådan set godt have nogle argumenter for, hvordan det skal hjælpe, det synes vi faktisk er en vigtig ting.

Til det, der handler om foie gras, vil jeg sige, at det altså åbenbart er det standpunkt, at det indre marked er det vigtigste, og at vi aldrig nogen sinde kan fravige det indre marked, uanset hvad det handler om, som for tiden er det fremherskende her i Folketinget. For det er jo konsekvensen af fru Marianne Jelveds standpunkt. Og det synes jeg at man i hvert fald hos Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF skulle overveje om er sådan, nemlig at det indre marked altid er det, der skal være det bestemmende, eller om der også kunne tages andre hensyn, og at der måske kunne være en idé i i nogle situationer at lade de enkelte lande gå foran. Jeg tror godt, at man kan indrette reglerne sådan, at B&O-fjernsyn ikke kan sidestilles med dyr, men det er muligt, at det er umuligt i forhold til EU-regler; der er mange ting, der er umuligt dér.

Derudover indeholder det beslutningsforslag, som ligger fra Dansk Folkeparti, en række forslag, og jeg er sådan set enig med dem, som sagt, at det er lidt uklart, hvorvidt det vil hjælpe, og hvor stort det problem er, som det skal afhjælpe. Men jeg mener, at det vel også er det, vi har udvalgsarbejdet til at finde ud af. Hvor mange af de store og vigtige problemstillinger, forslaget berører, er rent faktisk så store, at vi skal til at lave lovgivning på området? I den udstrækning, hvor der er tale om det, må vi jo så prøve at se, om vi kan lave en beretning, der kan opfordre justitsministeren til at arbejde med et samlet lovforslag om dyrevelfærd.

Vores udgangspunkt er i hvert fald, at vi faktisk synes, at meget taler for, at man nu gennemgår dyrevelfærdslovgivningen med henblik på at se, om man ved at gennemføre nogle stramninger på det generelle område kunne gøre det mindre nødvendigt at lave særlovgivning på alle mulige og umulige områder, for det er vi sådan set meget enig i ikke nødvendigvis er den rigtige vej at gå.

Så vores holdning er, at vi på en række områder er afvisende over for indholdet af det her beslutningsforslag, men vi er positive over for hovedintentionen og vil gerne indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan det her kunne blive til lovgivning.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og vi er nået til ordføreren for forslagsstillerne, fru Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti.

Tak til de forskellige partier for deres positive bemærkninger til forslaget. Det ligger Dansk Folkeparti meget på sinde, at vi får gennemført nogle vigtige ting i forhold til dyrevelfærd. Vi vil ikke bare nøjes, vi vil have gennemført rigtig, rigtig mange ting til gavn for dyrene. Og selv om det langtfra er alt, vi er enige om, håber jeg, at vi alligevel kan finde et flertal for nogle af de elementer, som er at finde i Dansk Folkepartis forslag, og skrive dem ind i en såkaldt beretning, som pålægger regeringen at foretage ændringer til gavn for dyrene. Jeg noterede mig i hvert fald, at man både fra Socialdemokraternes side, fra Socialistisk Folkepartis side, fra Enhedslistens side og fra Det Radikale Venstres side var inde på nogle elementer i forslaget, som man gerne vil være med til at skrive en beretning om. Så det vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at vi kan nå til enighed om.

Dansk Folkeparti mener, at straffen for at begå dyremishandling skal være langt hårdere, end den er i dag. Derfor foreslår vi at hæve strafferammen fra 1 til 2 års fængsel for at overtræde dyreværnslovens § 28, stk. 1. Desuden foreslår vi i Dansk Folkeparti, at der som altovervejende hovedregel fastsættes en ubetinget fængselsstraf på mindst 7 dages fængsel for at begå dyremishandling. Når der er tale om dyremishandling, er der altså tale om nogle meget, meget forfærdelige tilfælde. Vi har bl.a. hørt om et tilfælde, hvor nogle unge mennesker sagde ild til en hamster. Det synes jeg er direkte dyremishandling, og jeg kan ikke forstå, hvis sådan et tilfælde ikke skulle koste mindst 7 dages fængsel.

Det er Dansk Folkepartis holdning, at er man en gang dømt for dyremishandling, har man også en gang for alle vist, hvor uansvarligt et forhold man har til dyr, hvorfor man derfor helt automatisk med en dom for dyremishandling bør miste retten til at have med dyr at gøre. Desuden mener vi i Dansk Folkeparti, at politiet skal have beføjelse til at udstede en midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i sager, hvor en person er sigtet for dyremishandling. Det er absurd, at man uden videre kan fortsætte med at have med dyr at gøre, selv om man er sigtet for dyremishandling. I den periode skal vi undgå, at det går ud over flere dyr.

På mange områder fører EU en elendig politik, når det gælder dyrevelfærd, og i Danmark er den danske regering og adskillige partier i Folketinget så EU-glade og -begejstrede, at de lader EU diktere hvad som helst, også når det gælder dyrevelfærd. Vi ser det bl.a. i forhold til foie gras, som vi også har været inde på under debatten, og som det jo er tilladt at forhandle og importere til Danmark, selv om foie gras produceres på en måde, som er fuldstændig i uoverensstemmelse med dyreværnslovens § 5 om, at dyr ikke må tvangsfodres. Alligevel tillader et stort flertal i Folketinget, at millioner af gæs og ænder hvert år tvangsfodres - får stukket et plastikrør i halsen og bliver tvangsfodret med flere kilo pasta om dagen. Når man har set, hvor meget bare 5 kg pasta fylder i en gryde, ved man, at der ikke er noget dyr, som kan holde til at have så meget i maven. Det er direkte dyremishandling, og det ønsker vi at sætte en stopper for fra Dansk Folkepartis side.

I dag smugles der desværre også i stor grad dyr til Danmark. Ofte smugles dyrene under stærkt kummerlige forhold, og hvad angår hunde, tages de ofte fra moderen, før de er 8 uger gamle. Derfor foreslår vi i Dansk Folkeparti, at der skal sættes ind mod denne smugling ved bl.a. at hæve straffen for ulovlig import. I dag er straffen latterlig lav, og med store kontante bøder mener vi at smuglerne i højere grad vil afholde sig fra at smugle hunde og andre dyr. Det eneste, smuglerne tænker på, er penge, og derfor er det også pengepungen, de skal rammes hårdt og kontant på.

Ikke alle forstår sig helt på at have dyr, selv om de rigtig gerne vil have et dyr. Jeg forstår godt, hvorfor mange godt kan tænke sig et kæledyr. De er søde, de er rare, de giver tryghed, ømhed og kærlighed, og det er Dansk Folkepartis indtryk, at flere dyreværnssager kan forhindres, hvis man fra starten informerer en dyreejer om, hvordan man skaber de bedste rammer for det pågældende dyr. Dansk Folkeparti mener derfor, at der skal medfølge en vejledning, når man køber et kæledyr, som bl.a. fortæller om, hvordan man behandler dyret, hvilken mad dyret har bedst af, hvilken motion det bør få, hvordan man plejer dets pels, dets negle m.v. Med en vejledning til dem, der køber dyr, vil vi kunne forhindre mange dyreværnssager, der ikke bygger på mishandling, men på uvidenhed om, hvordan dyret bedst behandles.

Dansk Folkeparti har fremsat dette beslutningsforslag, fordi vi mener, at der er behov for mange ændringer i forhold til den danske dyreværnslovgivning, også ændringer, som ikke er opregnet her i dag, men som vi selvfølgelig vil arbejde videre med. Dansk Folkeparti ønsker, at vi skal skærpe loven, så det virkelig rykker noget for dyrene. Jeg er ked af, at vi ikke kan samle et flertal i dag for Dansk Folkepartis fulde forslag, men jeg vil se frem til, at nogle af Folketingets partier kan blive enige om nogle af de ting, som Dansk Folkeparti foreslår, og gøre det til virkelighed til gavn for dyrene, så vi virkelig får resultater.

Lad os nu få gennemført noget, det virkelig rykker, noget, der virkelig gør en kæmpe forskel for dyrene. Vi skal værne om, og vi skal beskytte vores dyr. Dyr er svage, de kan ikke selv sige fra over for menneskers grusomheder og uvidenhed. Lad os vise dyrene, at vi virkelig har ambitioner på deres vegne. (Den fg. formand (Karen J. Klint) har rejst sig).

Jeg har altså 10 minutters taletid. (Den fg. formand (Karen J. Klint): Undskyld, jeg var ikke opmærksom på, at der er udvidet taletid, fordi der er noget, der er slået sammen).

Som jeg jo kan høre her i dag, er der også andre partier i Folketinget, som gerne vil være med til at skærpe lovgivningen, så dyrene kan få nogle bedre forhold. Det er jeg glad for, og jeg håber, at det her bevirker, at vi får noget igennem. For alt, hvad vi kan få igennem af bedre vilkår for dyrene, vil vi være med til at se på, og det vil vi gerne have gennemført.

Nu er jeg færdig.

Det må ordføreren undskylde, jeg håber ikke, at det har afkortet det for meget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren, og der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)