B 178 Forslag til folketingsbeslutning om, at det skal betragtes som en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen, når et barn er vidne til vold udøvet mod en til barnet nærstående person.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Beretning afgivet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-04-2009
1. behandlet/henvist til udvalg 18-05-2009
Beretning afgivet 28-05-2009
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Dansk Folkeparti foreslog, at regeringen fremsatte lovforslag om ændring af straffeloven således, at det ville indgå som en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen, når et barn var vidne til vold udøvet mod en til barnet nærstående person. Den 28. maj 2009 afgav Retsudvalget beretning over beslutningsforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at udvalget finder det positivt, at Rigsadvokaten vil udsende en instruktion med henblik på at fastslå, at anklagemyndigheden i alle straffelovssager, hvor det er relevant, skal anse det for en skærpende omstændighed, hvis børn har overværet udøvelsen af vold.