Spørgsmål nr. 6 (B 141) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for-

slag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminali-

tet og væbnede opgør (B 14l):

”Ministeren bedes kommentere kronikken i Berlingske Ti-dende den 5. maj 2009:"Sådan stopper vi banderne" og oply-se, om han er enig i de forslag, der fremkommer.”

Svar:

1.

I artiklen anfører formanden for Politiforbundet og formanden forBUPL bl.a., at der skal en helhedsorienteret indsats til at løse problemer-ne med bandekriminalitet. Der peges i den forbindelse på, at der er brugfor en målrettet, tværfaglig og kontinuerlig indsats. Det anføres videre iartiklen, at højere straffe ikke løser problemet med at få brudt fødekædentil banderne, men at det kræver et langt sejt træk.Det anføres således bl.a. i artiklen, at den pædagogiske indsats og politi-ets kriminalpræventive indsats bør opprioriteres, og at der bør laves enseriøs plan for, hvordan man forhindrer, at unge mennesker søger krimi-naliteten.

2.

Jeg kan kun være enig i, at problemet med bandekriminalitet ikke kanløses gennem højere straffe alene. Som jeg i mange sammenhænge harhaft lejlighed til at understrege, er og bliver det vigtigste redskab på denlange bane således den tidlige forebyggende indsats for at bremse rekrut-teringen til banderne.Hvis vi skal have brudt fødekæden til banderne, er det i sagens naturnødvendigt at angribe de dybereliggende årsager til, at unge menneskerkan blive så forråede, at de skyder i gaderne uden omtanke for andremenneskers liv.Grundlæggende er problemerne med utilpassede unge og bande- ogrockerkriminalitet jo først og fremmest symptomer på komplekse sociale,psykologiske og integrationsmæssige problemer. Opgaven med at fåvendt den bekymrende udvikling, vi har set de seneste måneder, er derforikke kun en opgave for politiet, men i høj grad også for kommunerne. Jeger således helt enig med artiklens forfattere i, at det er nødvendigt med enhelhedsorienteret indsats, hvor den forebyggende og sociale indsats gårhånd i hånd med den politimæssige og retshåndhævende indsats.2

3.

Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 hviler Rigs-politiets strategi for en styrket politiindsats mod bandekriminalitet da og-så på to ben. På den ene side den ”hårde” del med fokus på hurtige ogkonsekvente reaktioner over for de mest forhærdede bandekriminelle - ogpå den anden side den ”bløde” del med forebyggende og kriminalpræ-ventive tiltag over for de utilpassede unge, der endnu ikke er låst fast i enkriminel løbebane.Det naturlige omdrejningspunkt for den kriminalpræventive indsats overfor de utilpassede unge er SSP-samarbejdet. Det er således helt centralt,at der er et tæt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, hvisman skal nå at opfange faresignalerne, inden en uhensigtsmæssig adfærder eskaleret så meget, at det kan være svært at nå de unge.Det ligger derfor i strategien, at der skal ske en styrkelse af samarbejdetmellem kommunerne og politiet – bl.a. i SSP-regi – og at der skal arbej-des intensivt med at opsøge de unge på gadeplan, og hvor de færdes iklubber osv.I den forbindelse siger det sig selv, at det også er helt afgørende at ind-drage forældrene og holde dem fast på deres ansvar. Derfor er et af ele-menterne i strategien også, at politiet – i samarbejde med kommunerne –hurtigst muligt skal inddrage forældrene, f.eks. ved såkaldte ”bekym-ringssamtaler” eller ”bekymringsbreve”.

4.

Der findes desværre ingen snuptagsløsninger, der fra den ene dag tilden anden kan få bugt med bandekriminaliteten. Det er en lang og sejproces, hvor en af de helt store udfordringer er at få taget tidligere ogbedre fat om ondets rod, så fødekæden til banderne brydes.Jeg vil derfor gerne mane den påstand, som forslagsstillerne også frem-førte under førstebehandlingen, om, at regeringen alene satser på strenge-re straffe i kampen mod bandekriminaliteten, i jorden. Det er rigtigt, atder under den seneste eskalering af bandekonflikten har været fokus påden ”hårde” del af indsatsen med effektiv efterforskning og konsekventstrafforfølgning. Dette hænger imidlertid sammen med, at man på denkorte bane nu engang er nødt til at adressere de akutte problemer. Og herhandler det først at fremmest om, at få de bandemedlemmer, der skyder ivore gader, sat ud af spil.

Denne kendsgerning betyder naturligvis langt fra, at der så ikke på denlange bane skal tages fat på indsatsen for at bremse rekrutteringen af nyemedlemmer til bander. Som jeg tilkendegav under førstebehandlingen,handler det ikke om enten-eller, men om både-og.I den sammenhæng skal det også nævnes, at der ved flerårsaftalen forpolitiet og anklagemyndigheden for 2007-2010 netop er sat fokus på dekriminalpræventive elementer af indsatsen mod bandekriminalitet, lige-som der ved finanslovsaftalen for 2009 er afsat 5 mio. kr. til en meremålrettet og koordineret vidensopsamling, forskning og uddannelse i be-kæmpelse af bandekriminalitet – herunder i rekrutteringsprocesser og -årsager.Samtidig har regeringen som bekendt nedsat en bredt sammensat ung-domskommission, som netop nu arbejder på at færdiggøre sine anbefa-linger om, hvordan indsatsen mod ungdomskriminalitet kan styrkes, såden bliver så målrettet og virkningsfuld som mulig.Efter min opfattelse er det eneste rigtige og seriøse at lade Ungdoms-kommissionen gøre sit arbejde færdigt, så vi har det bedst mulige grund-lag for det videre arbejde med at styrke den forebyggende indsats.