Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om ændring af reglerne for pædofilidømtes ad-

gang til prøveløsladelse (B 112):

”Vil ministeren redegøre for recidivprocenten for pædo-filidømte de sidste 10 år?”

Svar:

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 157 fraFolketingets Retsudvalg (Alm. del), er Kriminalforsorgens årlige statistikover dømtes tilbagefald til ny kriminalitet baseret på udtræk af data frapolitiets kriminalregister. Udtrækket giver mulighed for at fordele tilba-gefald efter køn, alder og straffens art, men ikke kriminalitetens art. Kri-minalforsorgen er derfor ikke i stand til at oplyse om tilbagefaldet forpersoner, der er idømt fængselsstraf for seksuelle overgreb mod børn.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at man er i færd med atomlægge sin recidivstatistik. Omlægningen vil bl.a. medføre, at det vilblive muligt at fordele tilbagefaldet efter hovedkriminalitetens art. Sæde-lighedskriminelles tilbagefald vil herefter kunne fordeles i to hovedgrup-per, henholdsvis ”Voldtægt” og ”Sædelighedskriminalitet i øvrigt”. Om-lægningen forventes tilendebragt med udgangen af juni 2009.Justitsministeriet er ikke bekendt med recidivundersøgelser, som udeluk-kende omhandler seksualforbrydere, der er dømt for overgreb mod børn.De generelle recidivundersøgelser, der foreligger, viser dog samstem-mende, at seksualforbrydere har en lavere recidivprocent end andre straf-felovsovertrædere.En undersøgelse fra 1998 viser således, at 30 pct. af seksualforbrydernerecidiverer i løbet af 2 år efter en dom/afsoning, mens det tilsvarende talfor henholdsvis ejendomsforbrydere og voldsforbrydere er 40 og 37 pct.Recidiv omfatter i dette tilfælde alle former for ny kriminalitet og alleformer for strafferetlige sanktioner. Recidiv alene til ny seksualforbry-delse forekommer antagelig ganske sjældent. En nyere undersøgelse afseksualforbrydere, som er idømt fængselsstraffe på op til 4 år, tyder på,at højst 5 pct. recidiverer til en ny seksualforbrydelse. I dette tilfælde erobservationsperioden varierende, dog minimum 1 år.

Det kan endvidere nævnes, at Danmarks Statistiks kriminalstatistik i nog-le år har omfattet oplysninger om tidligere kriminalitet blandt de perso-ner, der et givet år idømmes en frihedsstraf. Tidligere kriminalitet kanikke sammenlignes med recidiv, da kriminalitetsfrekvensen er faldendemed alderen. Derfor vil omfanget af tidligere kriminalitet typisk væremere omfattende end omfanget af tilbagefald til ny kriminalitet. Krimi-nalstatistikken for 2006 viser, at 22 pct. af dem, der i 2006 blev idømt enfrihedsstraf for en seksualforbrydelse, havde været idømt en frihedsstrafinden for de seneste 5 år forud for den aktuelle dom. 27 pct. af disse –eller 6 pct. af samtlige – havde også seneste gang været dømt for en sek-sualforbrydelse.Kriminalstatistikken indeholder tilsvarende oplysninger om personer, deri 2006 er dømt for enten heteroseksuelle eller homoseksuelle forbrydelsermod børn under 12 år. Det drejer sig om en meget lille gruppe, i alt 56personer. Af dem har 12 personer (21 pct.) været idømt en frihedsstrafinden for de seneste 5 år forud for den aktuelle dom, og i 4 af tilfældene– eller 7 pct. af samtlige – drejede det sig også om en seksualforbrydelseseneste gang, de blev dømt.Der foreligger ikke tilsvarende oplysninger i kriminalstatistikken for2007.Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at der er iværk-sat et forskningsprojekt til opfølgning på slutrapporten fra 2004 om for-søgsordningen vedrørende en forstærket behandlingsindsats over for per-soner, der er dømt for seksualforbrydelser. Projektet har til formål – efteren længere observationsperiode og på grundlag af et større datamateriale– at etablere en bedre mulighed for at vurdere effekten af behandling afseksualforbrydere. Projektet omfatter tre delundersøgelser: 1) visitationaf de dømte, 2) behandlingseffekt og 3) recidivundersøgelse. Undersø-gelsen forventes at gøre det muligt at vurdere, hvilke faktorer, f.eks. kri-minalitetens art eller sociale forhold, der har betydning for behandlings-resultaterne. Det forventes desuden at blive muligt at vurdere, hvorvidtder er grupper blandt seksualforbryderne, der profiterer mere af en formfor behandling end af en anden form for behandling. De første resultaterforventes at foreligge i efteråret 2010.Endelig har Direktoratet for Kriminalforsorgen bemærket, at rapporten”Behandling af sædelighedskriminelle i Anstalten ved Herstedvester” fra2006 viser, at den gruppe af sædelighedskriminelle, som har modtaget3