Vi har i de seneste måneder brugt megen tid her i salen på at debattere konsekvenserne af den finansielle krise, og vi har besluttet en nødvendig understøttelse af bankerne og af erhvervslivet.
Også kulturlivet mærker konsekvenserne. Velviljen fra erhvervslivet og fonde til støtte af den brede kultur er kraftigt reduceret. Deputationerne har stået i kø til Kulturudvalget for at forklare konsekvenserne for de enkelte institutioner.
Den eksterne understøttelse af institutionerne viser sig for nogles vedkommende at være helt afgørende for overlevelsen og eksempelvis opretholdelsen af de forpligtelser, som institutionerne har. Rækken er lang og rummer museer, spillesteder, teatre - såvel små som store - og lad mig bare her nævne Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, ARoS og Louisiana.
Forslagsstillerne inklusiv hr. Simon Emil Ammitzbøll finder, at regeringen bærer et væsentligt ansvar for denne alvorlige situation. Siden 2001 er kulturinstitutionernes driftsøkonomi langsomt blevet udhulet og gjort mere og mere afhængig af midler fra det private erhvervsliv og fonde.
Glædeligt var det i november sidste år, at alle partierne i Kulturudvalget stod bag et brev til kulturministeren, som anmodede kulturministeren om at finde midler til en nødhjælp til kulturinstitutioner med helt særlige problemer. Derfor undrer det os også meget, at ikke alle partierne kan støtte dette aktuelle beslutningsforslag. Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti løber hermed fra ansvaret over for mange nødlidende institutioner, som gennem årtier er bygget op til glæde og med offentlig støtte.