Når man hører regeringens ordførere i denne tid, hører man gang på gang noget om, at krisen blæser ind over Danmark og krisen har ramt os osv., som om det var en orkan, der kom udefra, og overhovedet ikke noget, regeringen har noget ansvar for.
I det hele taget er det forrygende, at næsten ligegyldigt hvad, vi diskuterer i denne tid, så har regeringen intet ansvar. Det er altid nogle andres skyld. Jeg savner, at vi snart får en regering, som tør påtage sig et ansvar; som faktisk tør erkende, at man selv har et medansvar for alle de problemer, man har skabt, og alle de problemer, som vi i dag står med i Danmark. Alle de mange, der nu bliver arbejdsløse, er da i høj grad noget, som regeringen og Dansk Folkeparti har medansvar for med den økonomiske politik, man har ført - konkret i forhold til anlægsloftet, hvor man har forbudt kommunerne at sætte gang i de renoveringer, der ville gøre, at vi havde bygningsarbejderne i arbejde lige nu; der ville gøre, at vi fik nogle tidssvarende skoler; at vi fik de skoletoiletter, der blev talt så meget om i valgkampen; at vi fik sat gang i at få nogle ordentlige forhold på plejehjemmene, i plejeboliger osv., og ikke mindst, at vi fik gang i de mange hårdt tiltrængte klimainvesteringer, hvis ikke vi skal blive ramt af orkaner i fremtiden.
Så det er i høj grad regeringen og Dansk Folkeparti, der er skyld i, at masser af mennesker lige nu går arbejdsløse, og at masser af mennesker er bange for at måtte gå fra hus og hjem. Det er ikke bare noget, der er kommet til os som en naturkatastrofe udefra; det har vi selv et medansvar for, og det ville klæde regeringen, hvis den en dag turde erkende, at den politik, man står for, har slået fejl.
Jeg var i går til møde i Byggefagenes Samvirke, hvor folk kunne berette om den store arbejdsløshed, der breder sig, og hvor meget, man er bange for at komme til at stå i en stor social nedtur, hvor meget kollegaerne er bange for at måtte gå fra hus og hjem, og hvor meget man er bange for, at det kommer til at påvirke hele folkestemningen i Danmark, kommer til at påvirke hele den sociale situation.
Vi hører fra en lang række udkantskommuner, hvordan arbejdsløsheden eksploderer, så det er ikke et spørgsmål om, at regeringen og Dansk Folkeparti sådan skal dosere lidt hen ad vejen for at undgå, at vi kommer til at stå med stor arbejdsløshed. Det er sådan, at man mange steder står med den store arbejdsløshed; at masser af mennesker er blevet fyret; at mange mennesker er i en situation, hvor de må gå fra hus og hjem; at børn oplever, at de ikke aner, hvor de skal bo fremover, og hvad der skal ske med dem.
Hvad er så det svar, vi får fra regeringen og Dansk Folkeparti? Det er: Jamen vi tør ikke at slippe det løs, vi bliver nødt til at gøre det sådan i små portioner, og vi skal først se, at det går galt, før vi tør sætte ind.
Man har ikke den samme angst for at dele skattelettelser ud til de allerrigeste - skattelettelser, som de fleste regner med vil blive brugt på udlandsrejser, på pensionsopsparinger, og på at sikre nogle af de formuer, som de rigeste har mistet i forbindelse med finanskrisen. Det kommer ikke til at skabe arbejdspladser.
Vi ved, at når en bygningsarbejder bliver arbejdsløs, betyder det, at der er fire, der bliver arbejdsløse i de brancher, der ligger tæt på. Vi kunne få rigtig mange i arbejde og sikre rigtig mange arbejdspladser, hvis regeringen og Dansk Folkeparti ville love, at man fuldstændig fjerner anlægsloftet, og at kommunerne kan komme i gang med det samme, sådan som vi fra oppositionens side har foreslået det i lang tid.
Vi ville så også undgå hele det bureaukrati, som den radikale ordfører ganske rigtigt påpegede, og hele det problem, der er med, at man hele tiden sætter i gang og bliver stoppet, sætter i gang og bliver stoppet, i stedet for at man kunne lave en fornuftig planlægning.
Så der er nok komme i gang med, hvis man reelt mener, at man vil skabe arbejdspladser frem for bare at dele milliarder ud til de rigeste.