Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 90:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af det kommunale anlægsloft.

Af Lennart Damsbo-Andersen (S), Flemming Bonne (SF) og Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 27.01.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er velfærdsministeren.

Forslaget handler jo altså om den ramme, der er aftalt med KL, for anlægsinvesteringerne i 2009. Sådan er det jo som hovedregel med de aftaler, der en gang om året bliver indgået med KL. Det beløb, der er aftalt for 2009, er på 15 mia. kr. På det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået, var der jo en bestemt økonomisk situation med stor efterspørgsel på arbejdskraft og et relativt højt lønniveau. Nu er beskæftigelsessituationen jo en lidt anden, men i øvrigt er der stadig væk et vist pres på lønniveauet.

Ikke desto mindre holdt regeringen i går et møde med KL netop om muligheden for at lempe anlægsrammen for 2009, altså kort sagt give kommunerne nogle bedre muligheder for at bruge de midler, de måtte have, til anlæg, og om i øvrigt også at se på situationen i de kommuner, som ikke uden videre har midlerne. Det skal vi så mødes med KL om igen på mandag. Så man kan sige, at det er et forslag, der til en vis grad løber åbne døre ind, fordi vi netop i går tog hul på den her problemstilling i samarbejde med KL.

Så der er ikke lagt op til at støtte forslaget, men jeg håber også på, at man kan sige, at det i en vis forstand bliver overflødiggjort.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det kunne være lykkeligt, hvis det forslag, vi har fremsat, var overflødigt, men jeg synes jo, at den udvikling, vi har set de sidste par dage, netop viser, at forslaget er endnu mere aktuelt end nogen sinde.

Først er der lige bemærkningen om det her med presset på lønniveauet. Det kunne jeg godt tænke mig at få præciseret lidt nærmere, for det kunne være interessant at høre, hvor ministeren egentlig har det fra. Men det har ikke så meget med det her at gøre.

Det andet er: Jeg kan jo ikke læse nogen steder, at der er indgået nogen aftale, og jeg kan heller ikke se nogen steder, at der egentlig er sikkerhed for, at der bliver indgået en aftale. Man kan jo se, at regeringen er fuldstændig afhængig af, om Dansk Folkeparti overhovedet synes, at det her er nogen god idé, og med de spærringer, som de allerede har lagt op til på forhånd, ser det da for mig ud, som om der ikke nødvendigvis overhovedet bliver indgået en aftale, og det bekræfter mig i, at vores forslag er endnu mere berettiget.

Ministeren.

Det bliver jo alt sammen bedre oplyst på mandag, hvor vi igen skal mødes med KL, og inden da er der lavet forskellige undersøgelser og sonderinger, fuldstændig som man altid gør det. Det er klart, at jeg ikke kan gå mere i detaljer, fordi det netop nu bliver overvejet, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan øge kommunernes mulighed for anlægsinvesteringer.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg kunne så godt tænke mig at stille et helt konkret spørgsmål. Dansk Folkeparti mener, at hvis man skal give penge til kommunerne, skal det foregå via en puljeordning. Man kan samtidig se, at en lille del af kommunerne har penge, så de nok skal klare sig. Hvis der bliver lukket op for anlægsloftet, har de penge til at gøre noget med. En lang, lang række kommuner er afhængige af, om de kan finde finansiering et andet sted. Det vil sige, at de skal stå i kø med hatten i hånden for måske at få lov til at foretage nogle investeringer. Hvordan kan der overhovedet være retfærdighed i det, når vi ved, at der, hvor der er flest ledige, også er der, hvor kommunerne har færrest penge? Der, hvor der er færrest ledige, er der, hvor man har penge nok.

Ministeren.

Det er netop den der forskellige situation for kommunerne, som indgår i overvejelserne, og som var noget af det, vi snakkede med KL om i går. Det er så altså også noget af det, vi skal komme med nogle bud på på mandag.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Det er jo glædeligt at høre, at ministeren og regeringen langt om længe er ved at opdage, at vi har en krise i Danmark. Det har godt nok ladet vente længe på sig, før man er begyndt at indse, at der er brug for at skabe arbejdspladser, og vi mangler så stadig væk at få et bud på, om man reelt også vil gøre noget. Foreløbig er det bare nogle lidt luftige hensigtserklæringer om, at man måske vil gøre noget.

Men vi ved, at kommunerne rundtom i landet er helt klar til med det samme at kunne sætte gang i renoveringer, som vil skabe arbejdspladser. Vi ved, at vi har brug for renoveringerne, både af hensyn til skoler og plejehjem og også for at investere i klimaet. Vil ministeren love, at hun vil arbejde for, at også de kommuner, der er i udkantsområderne, og som er rigtig hårdt ramt i øjeblikket af arbejdsløshed, får mulighed for at få tilført nogle penge, så de med det samme kan sætte gang i de renoveringer, som både vil kunne sikre arbejdspladser og være gode for velfærd og klima?

Ministeren.

Jeg kan jo ikke stå her midt i nogle forhandlinger og love noget bestemt. Så ved jeg godt, at fru Line Barfod siger, at hun spurgte om, hvad jeg vil arbejde for. Men vi sidder og holder møder med repræsentanter for alle landets 98 kommuner, KL, og de er selvfølgelig meget opmærksomme på, at der er forskellige situationer i kommunerne, og det er noget af det, vi forsøger at tage højde for.

Fru Line Barfod.

Det her er jo en sag, der har meget stor betydning for rigtig mange mennesker, både dem, der allerede er blevet arbejdsløse, og dem, der er lige på vippen. Så derfor er det jo væsentligt, at regeringen langt om længe begynder at tage et lillebitte skridt i retning af at gøre noget.

Derfor ville det også være rart at høre fra regeringen, om man vil fortsætte ad den vej; om man faktisk vil sikre, at man ophæver anlægsloftet nu og dels sikrer, at der kommer penge ud til de kommuner, der ikke selv har penge til at få gang i anlæggene, dels sikrer, at man også kan fortsætte den linje, så vi faktisk får sat folk i arbejde også på længere sigt og får sat gang i de renoveringer, der er brug for, både af hensyn til klimaet og af hensyn til velfærden. Det gælder altså både det akutte her og nu, og at man samtidig tænker lidt mere langsigtet i forhold til de kommuneforhandlinger, der skal være om kommunernes økonomi næste år, så man ikke bare ophæver anlægsloftet nu, men også næste år.

Kan ministeren løfte sløret for, om man også vil forhandle om at fjerne det for næste år?

Ministeren.

Nej, jeg kan ikke løfte sløret for de forhandlinger, for det er jo lige præcis forskellige ting, man sidder og regner på. Men jeg kan sige, at jeg er meget enig i den måde, regeringen har grebet det an på, hvor der jo netop er kommet forskellige initiativer hen ad vejen. Og derfor er det heller ikke rigtigt, når fru Line Barfod siger, at langt om længe er regeringen kommet i gang. Der var en meget effektiv indsats i forhold til bankerne; der har været nogle omlægninger af skatterne, og der er også lagt op til, at der nu skal laves en pulje til renoveringer. Og det er jo netop for hele tiden at tage højde for situationen.

Sammenlignet med de andre europæiske lande klarer vi os jo ekstremt godt, og det mener jeg bl.a. er takket være den politik.

Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at det bliver begrænset, hvad vi overhovedet kan få lov at spørge om i den her debat, for ministeren vil ikke løfte sløret for forhandlingerne, og ministeren vil heller ikke indrømme, at der har været en meget voldsom sejhed i forhold til at trække regeringen til truget i den her sag. Altså, man benægter fuldstændig, at vi har haft den her debat.

Sagen er jo, at det ikke er mere end en måned siden, at jeg havde et spørgsmål til velfærdsministeren her i salen netop om anlægsloftet, hvor velfærdsministeren begav sig ud i en teori om, at man så måtte til at efteruddanne håndværkere, så de kunne blive social- og sundhedsassistenter og sådan noget i den stil, for det med at løfte anlægsloftet var helt utænkeligt - helt utænkeligt. På samme måde med statsministeren, der i januar kaldte forslaget om at løfte anlægsloftet for samfundsskadeligt, for landsskadelig virksomhed.

Lad os bare prøve at høre for at bore lidt i historien her: Hvad er det, der har gjort, at regeringen har brugt halvanden måned, fra Kommunernes Landsforening på et møde i Grenaa lagde frem, at de havde konkrete projekter at gå i gang med, til så først nu at komme i gang med en løsning? Og der skal så åbenbart gå yderligere nogle dage, hvor man skal forhandle. Hvorfor er det, at man ikke tager ledighedsproblemet mere alvorligt? Der er folk derude, der er ledige, og som gerne vil i beskæftigelse. Hvorfor bliver man ved med at trække det her i langdrag?

Ministeren.

Jamen ledighedsproblemet bliver jo netop taget alvorligt. Det er jo bl.a. derfor, vi har Europas måske laveste arbejdsløshed. At vi måske er det land i Europa, der klarer sig bedst, er jo lige præcis takket være den økonomiske politik, det skyldes jo lige præcis det med det efterhånden lidt fortærskede udtryk rettidig omhu, altså at man hele tiden tilpasser det, man gør, til den økonomiske situation, så der ikke lige pludselig sker en utilsigtet vækst i lønstigningerne.

Jeg kan næsten, havde jeg nær sagt, lægge hovedet på blokken på, at jeg overhovedet ikke i den debat - vi har jo haft den flere gange - har brugt et udtryk som helt utænkeligt at røre ved anlægsloftet. Tværtimod mener jeg, at jeg havde en række citater med fra statsministeren, finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren, der underbyggede, at man jo arbejdede med, at der skulle gøres noget. Men som jeg sagde til fru Line Barfod, bliver det sådan, at i stedet for at komme én gang med en eller anden kæmpe pakke lader man det komme hen ad vejen, netop for at tilpasse det til den økonomiske situation.

Hr. Rasmus Prehn.

Rettidig omhu, siger ministeren, rettidig omhu, og at vi må tage initiativerne et ad gangen, efterhånden som de bliver nødvendige. Men altså, den her økonomiske krise har været under opsejling længe, og ifølge dagbladet Information har forskellige økonomer jo været ude at sige, at regeringen faktisk har indset det her for sent; man har været for sen til at gå i gang med det her.

Nu er man rent faktisk kommet frem til erkendelsen af, at det anlægsloft, man bare for nogle måneder siden syntes det var om ikke utænkeligt så i hvert fald overhovedet ikke aktuelt at røre ved, så åbenbart alligevel er aktuelt at gøre noget ved. Hvorfor skal der så gå yderligere dage? Det handler jo om, at der er folk i byggebranchen, der er ledige nu, der er kommuner, der har projekter, de kan gå i gang med i morgen, hvis det skulle være. Hvorfor bliver man ved med at trække det her ud frem for simpelt hen at sige: Vi har lavet en fejl, vi har været for langsomme til at indse, at det her var et problem, men nu har vi indset det, og så gør vi det med det samme?

Ministeren.

Jamen altså, jeg ved ikke, om man fra talerstolen må sige: Sikke noget kodylt vrøvl. Men hvis jeg måtte, ville jeg sige det, for at begynde at snakke om, at der skal gå flere dage! Vi har torsdag i dag, og på mandag mødes vi igen. Vi har lige holdt et møde med KL, og så er der altså forskellige ting, der skal regnes ud. Der er masser af ting, vi skal diskutere. Det er dog for fjollet.

Så vil jeg godt lige sige med hensyn til det der med at omskole bygningsarbejdere, at der var en fantastisk god artikel i Jyllands-Posten i forgårs, tror jeg det var, om en jord- og betonarbejder fra Als, tror jeg det var, der ville omskoles til ældreplejen. Han var smadderglad for det job, og de ældre og de ansatte var utrolig glade for deres nye kollega. Det var et strålende eksempel på, at der også er brug for lidt forskellige erfaringer og mennesketyper i ældreomsorgen. Så det der med at nedgøre hele tanken om den form for omskoling blev, synes jeg, meget effektivt dementeret i den artikel; det kan virkelig anbefales.

Så er det hr. Flemming Bonne for en kort bemærkning.

Ja, så kort som muligt.

Der er ganske få dage til at forhandle, sagde statsministeren, da der skulle lægges op til skatteforhandlinger. Der gik ikke så lang tid, så kom der et resultat, som nu skal gennemføres sammen med Dansk Folkeparti. Her blev man enige om at lukke et tocifret milliardbeløb ud til privatforbrug, et beløb, som ikke er finansieret.

Så er mit spørgsmål til ministeren: Kan den situation ikke få ministeren til at tænke på, at man så har en særlig forpligtelse til nu at få en aftale med kommunerne om, at loftet bliver fjernet, og at der bliver lagt nogle penge ind til nogle anlægsaktiviteter, som vi ved virker?

Ministeren.

Jo, det er faktisk lige præcis det, der bliver arbejdet på, nemlig at finde ud af, hvordan man kan udnytte de projekter, som kommunerne siger de har liggende i skuffen, og som de gerne vil i gang med.

Hr. Flemming Bonne.

Jeg går så ud fra, at ministeren også er opmærksom på, at der er store uligheder imellem de danske kommuner. Vi kender kommuner, som har penge på kistebunden, og som er så godt kørende, at de fra dag et bare kan sætte projekter i gang. Men som også hr. Lennart Damsbo-Andersen var inde på, har vi jo en række kommuner - og det er specielt dem, der er hårdest ramt af ledigheden nu - som ingen penge har. Kan jeg få ministeren til at nikke til, at man har et særligt øje til de kommuner i de forhandlinger, der nu skal føres?

Ministeren.

Der er også i høj grad opmærksomhed, både fra regeringens side og fra KL’s side, på, at der er den der grundlæggende forskel i situationen, om man har likvide midler eller man ikke har det. Og det er jo altid den der afvejning af, hvordan man tackler det, fordi vi netop har valgt at have kommunalt selvstyre.

Vi har en høj grad af udligning. Instituttet KREVI er jo lige kommet med en rapport, der siger, at den udligning sådan set er blevet mere retfærdig og velfungerende. Det er ikke lige de ord, de bruger, men altså, summa summarum er udligningen blevet bedre. Men netop når man har forskellige kommuner, tror jeg ikke, at nogen forestiller sig, at man kan lave en hundrede procents udligning, og derfor har vi forskelle mellem kommunerne. Men det er klart, at det er noget, som vi altid skal være opmærksomme på, når vi tager initiativer.

Tak til velfærdsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi til ordførerrækken. Og den første ordfører er hr. Erling Bonnesen.

Tak. I Venstre tager vi den aktuelle finanskrise meget alvorligt. Finanskrisen er verdensomspændende, og de ubehagelige vinde blæser også ind over Danmark. Derfor er der brug for en fast hånd på rattet for at holde Danmark sikkert på vejen igennem finanskrisen. Rettidig omhu med de rette tiltag, der virker, og på det rigtige tidspunkt er vigtig. Det er det, regeringen gør, bakket op af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Vi stimulerer økonomien, i takt med at det er nødvendigt, afbalanceret og ansvarligt.

Blandt tiltagene er f.eks. en kreditpakke, der sikrer, at borgere og virksomheder fortsat kan låne til sunde projekter, en likviditetspakke, et trafikforlig, der fremrykker offentlige investeringer for mere end 5 mia. kr., en forårspakke med gode skattelettelser og udbetaling af SP-bidrag til borgerne, en pulje på 1,5 mia. kr. til renoveringer og nu en ramme, som er på vej, for flere kommunale kroner til investeringer i folkeskoler, dagtilbud og plejehjem. Den er ved at blive aftalt med KL.

Regeringen håndterer finanskrisen med en sikker hånd. Lige nu er man i gang med at se på, hvordan kommunerne kan medvirke til at give økonomien et ekstra skub, og i fællesskab med KL er man i fuld gang med overvejelserne. Jeg kan henvise til de igangværende drøftelser. Det fortsatte socialistiske ordkløveri om anlægsloft virker derfor en anelse polemisk, når regeringen er i fuld gang med at tage hånd om udfordringerne.

Traditionen tro har regeringen og KL også for dette år etableret en ramme for kommunernes anlægsinvesteringer. Det giver jo god mening i fællesskab at fastsætte en ramme, da det sikrer hensynet til hele landets økonomi. Og hensyntagen til hele landets økonomi indebærer også justeringer, når der er behov for det, og det er præcis det, man er i gang med netop nu, således at der kan tages hensyn til og afvejes i forhold til den aktuelle samfundsudvikling. Allerede i finanslovaftalen blev det aftalt, at man kunne gå ind og se på dette, hvis der var behov for det, og kommunerne får efter alt at dømme mulighed for at udvide de aktuelle anlægsinvesteringer, som de også selv har peget på.

Der er derfor intet belæg for at droppe principperne om anlægsloftet, og da slet ikke, når der allerede er taget højde for en god og fleksibel styring og tilpasning, således at vi kan give kommunerne en hjælpende hånd og sætte ekstra skub i økonomien. Venstre afviser derfor beslutningsforslaget.

Tak. Så er der korte bemærkninger, og den første er fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det kan sådan set ikke forbavse mig så meget, at Venstre afviser forslaget, vil jeg starte med at sige.

Så har jeg en bemærkning til ordførerens tale om rettidig omhu: Altså, det forslag, oppositionen har fremsat her, blev fremlagt i Folketinget den 27. januar til behandling i dag, og så vidt jeg erindrer, var der overhovedet ikke nogen i regeringen og regeringspartierne, der den 27. januar eller deromkring var opmærksom på eller havde øje for, at der er krise i det her land, og at folk begyndte at blive fyret, specielt inden for håndværksbranchen, og man havde heller ikke øje for, at kommunerne ville få problemer med at få renoveret de bygninger, som de skulle have renoveret, i det tempo, som var nødvendigt. Så jeg ved ikke rigtigt, hvem der er bedst til at udvise rettidig omhu.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget helt andet. Når nu vi kan se, at der tilsyneladende er forhandlinger i gang, og når nu regeringen er åben over for, at der skal foretages flere investeringer i kommunerne, er ordføreren så på linje med KL, med hensyn til at det er kommunerne, der selv skal bestemme, hvilke midler der skal bruges hvor og hvornår, altså at det ikke er en puljeordning, bestemt af Dansk Folkeparti, der skal være afgørende for, hvor der bliver investeret?

Ordføreren.

For så vidt angår det med rettidig omhu, kan jeg jo henvise til min ordførertale, hvor jeg også nævnte, at det allerede i forbindelse med finansloven lige præcis blev aftalt, at man kan gå ind og se på de her ting og gøre noget, hvis der viser sig at være behov for det, på en god og sikker måde, så man får afbalanceret tingene. Så allerede der blev sporet så at sige lagt. Og når nu spørgeren selv er inde på, at man fra Socialdemokraternes side allerede dengang kom med nogle ting, jamen så kan jeg jo opfordre til, at man simpelt hen trækker det her beslutningsforslag tilbage, så vi kan komme i gang med noget, der er mere fornuftigt end det ordkløveri, vi står med her. Selvfølgelig er der i den slags forhandlinger, regeringen fører lige nu med KL, en tradition for lige præcis også at sikre, at kommunerne får gennemført de ting, som de selv peger på der er behov for rundtomkring, og som netop kan få effekt nu.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg ved allerede nu, at det ikke bliver aktuelt at trække forslaget, og det tror jeg også jeg sagde i mit spørgsmål til ministeren, og det gør det ikke, netop fordi der ikke er nogen sikkerhed for, at der overhovedet bliver nogen aftale, som i hvert fald med sikkerhed kan siges at ville opfylde de krav, som vi har stillet, om, at vi skal bevare det kommunale selvstyre.

Er det ikke sådan, som man kan læse i aviserne og høre på bemærkninger i dag, at der i hele det her forhandlingssystem tydeligvis er en stopklods, nemlig Dansk Folkeparti, som kan gøre, at der ikke bliver nogen aftale?

Ordføreren.

Socialdemokraterne her i Folketinget må have et kæmpe problem, for jeg kan da konstatere, at partiets egne forhandlere også har været ude at sige, at Socialdemokraterne varmt støtter, at man kommer videre ad det spor, der er lagt nu. Så det harmonerer overhovedet ikke med de meldinger, vi hører nu. Jeg har da fuld tillid til, at man nu får gennemført nogle gode drøftelser og forhandlinger, som får den rigtige virkning, nemlig at få igangsat nogle gode ting på de borgernære serviceområder: renovering af skoler, dagplejeinstitutioner og ældreinstitutioner osv., så det også får en effekt på beskæftigelsen. Det er præcis det, det handler om.

Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Selvfølgelig støtter Socialdemokraterne og resten af oppositionen, at man kommer i gang nu med at få fjernet anlægsloftet. Det er jo det, vi har krævet, lige siden regeringen indførte det, så selvfølgelig støtter vi, at det fjernes. Vi vil bare gerne se, at det bliver til virkelighed, for det har vi ikke fået nogen garanti for endnu, hverken fra ministeren eller fra Venstres ordfører. Tværtimod får vi at vide, at det afhænger af forhandlingerne, og vi ved jo så, at det afhænger af, om Dansk Folkeparti vil være med, om man faktisk vil gå ud og sikre, at vi får skabt de arbejdspladser der, hvor der er rigtig meget brug for det, alle de steder, hvor man lige nu oplever, at arbejdsløsheden eksploderer og man har brug for, at der kommer gang i investeringerne, og man samtidig har nogle bygninger, der i den grad trænger til renoveringer, ikke kun skoler, plejehjem og andet af hensyn til velfærden, men i den grad også af hensyn til at få nogle klimainvesteringer i gang.

Så jeg vil gerne høre: Vil Venstre love, at der kommer en ophævelse af anlægsloftet, og at der kommer nogle penge med? Så lægger vi andre gerne stemmer til, hvis ikke man kan få Dansk Folkeparti med.

Ordføreren.

Jeg husker jo tydeligt andre debatter her i salen, hvor man også fra Enhedslistens side har sagt, at det er vigtigt, at vi lytter til, hvad kommunerne har af synspunkter på det her. Derfor er det selvfølgelig også lige præcis, at man i overensstemmelse med de gode traditioner, der er i forbindelse med drøftelse og forhandling af de spørgsmål, der vedrører kommunerne, selvfølgelig tager en kontakt til KL og får det drøftet, som ministeren fint har redegjort for for lidt siden. Det går jo lige præcis ud på det, som der er redegjort for nu, nemlig at få nogle flere anlægsinvesteringer sat på dagsordenen, som kan realiseres nu. Det er præcis det, som kommunerne også selv har sagt. De er klar til at gå i gang hurtigt. Ja, det er også det, som man melder fra regeringen, og som vi melder her fra Venstre at vi er klar til, men vi skal lige have processen kørt igennem.

Så jeg synes, det kører fint, sådan som det skal.

Fru Line Barfod.

Jeg kan godt forstå, at ordføreren taler og taler alt, hvad han kan, udenom det, der bliver spurgt til.

Hvad vil Venstre gøre, hvis Dansk Folkeparti ikke vil være med til at sikre, at der kommer arbejdspladser ude i kommunerne? Det er regeringen og Dansk Folkeparti, der har indført anlægsloftet. Det er absolut ikke noget, kommunerne har fundet på, det er heller ikke noget, oppositionen har fundet på; det er regeringen og Dansk Folkeparti, der i lang, lang tid har forhindret, at kommunerne kunne komme i gang med at skabe arbejdspladser. Kommunerne har råbt op om det her i lang tid, og vi har fremsat det her forslag adskillige gange. Så kommunerne kunne have været i gang for længe siden, hvis ellers regeringen og Dansk Folkeparti ikke havde prøvet at forhindre dem i det.

Så mit spørgsmål er igen: Er Venstre så optaget af, at vi nu får gang i at få skabt arbejdspladser, først og fremmest for at få arbejdspladser, men også af hensyn til velfærd og klima, så man er villig til at få det gennemført, også selv om Dansk Folkeparti siger nej? Vil Venstre love det, eller er Venstre mere optaget af at føre blokpolitik sammen med Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Vi har gode erfaringer med at lave gode aftaler, også med Dansk Folkeparti, så det har jeg stor tillid til også vil lykkes i den her situation.

For så vidt angår det med at skabe arbejdspladser, vil jeg sige, at hvis man sådan lige tænker lidt tilbage, ser det i historiens lys, kan man se, at VK-regeringen faktisk har været danmarksmester i at skabe arbejdspladser, også sammen med kommunerne. For vi overtog efter SR-regeringen, lige præcis bakket op af Enhedslisten, omkring 140.000 ledige dengang. Det tal er jo blevet bragt historisk langt ned.

Jeg tror, det er tydeligt for enhver, at den internationale finanskrise også blæser ind over Danmark, og jeg har også tydeligt markeret i min ordførertale, at vi jo lige præcis laver en sikker styring igennem de her ting, og det er jo adskillige pakker, vi allerede har fået lagt frem, som begynder at virke meget fornuftigt nu. Nu kommer vi med den næste stimulanspakke her, som kommunerne også får lov til at spille med på banen med. Og at vi så kan gøre det hånd i hånd med kommunerne, synes jeg er en god ting.

Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Det lyder nærmest som propaganda i tredje potens, når man hører Venstres ordfører: Da man fik en meget høj beskæftigelse og lav ledighed, var det, fordi regeringen gjorde så godt et stykke arbejde, og nu, hvor ledigheden stiger, er der nogle grimme, ubehagelige krisevinde, der kommer fra international side. Altså, man må ligesom vælge, hvor man står. Har regeringen et ansvar, eller har regeringen ikke et ansvar?

Naturligvis hænger det her sammen med nogle internationale forhold, men regeringen har da et ansvar for, hvordan man håndterer de her ting. Og i den forbindelse har regeringen uge efter uge nægtet at lytte til kommunerne, hvor vi fra socialdemokratisk side har stået her i salen og spurgt, om man ikke snart kunne ophæve anlægsloftet. Man har ventet og ventet og ville ikke gøre noget. Nu gør man så noget. O.k., det er et skridt i den rigtige retning, men vi står over for det konkrete problem, at jeres faste blokpolitiske samarbejdspartner, Dansk Folkeparti, meget utvetydigt har sagt, at de nægter at hæve anlægsloftet.

Hvordan vil I håndtere den her situation, sådan at I både lytter til kommunerne, sætter gang i beskæftigelsen og gør jeres samarbejdspartner, Dansk Folkeparti, tilfreds? For det virker jo, som om det ikke kan hænge sammen. Eller er I parate til at lave noget med os andre, sådan at de alt for mange, der er blevet ledige de sidste måneder, kan komme i beskæftigelse igen?

Jeg vil sige, at ordet I ikke eksisterer i vores debatform, men det er ordføreren. Værsgo.

Det hænger fint sammen. Allerede da vi lavede finanslovaftalen, blev sporet lagt til, at man kunne justere tingene, når der var behov for det, i det rette tempo og på den rette tid, så det virkede rigtigt. Og naturligvis laver man da nogle gode, fornuftige drøftelser med dem, man laver aftalerne med, så jeg har tillid til, at det også nok skal falde på plads. Selvfølgelig tager vi ansvaret; det har vi, og det har vi også lige bevist at vi får nogle gode resultater ud af. Derfor tror jeg da også på, at når vi holder en sikker hånd på rattet igennem finanskrisen, som regeringen gør nu, er det jo måden at gøre det på.

Når man hører Socialdemokraternes retorik, får man jo næsten indtryk af, at man skulle stille statskassen ud midt på Slotspladsen, og så kunne det da hurtigt gå galt. Men det er måske også netop derfor, at Socialdemokraterne ikke vil bakke op om skattestoppet og andet, for så skal man selvfølgelig selv ud og have statskassen fyldt op igen, hvis man fulgte den linje, man anlægger her, i Socialdemokratiet.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg tror ærlig talt, at Venstres ordfører er lidt presset i øjeblikket, når han nævner en retorik om at stille statskassen ud på Slotspladsen. Altså, det er der jo ikke nogen danskere, der overhovedet gider høre på. Det er jo langt ude i skoven.

Sagen er, at vi står med en kæmpe udfordring, og at der skal gøres noget. Vi har længe hørt fra økonomer, fra kommunerne selv, fra fagforeninger og interesseorganisationer osv., at en rigtig god måde at sætte noget i gang på er at hæve anlægsloftet, så kommunerne kan gå i gang med at lave renoveringsopgaver, energirenovering og andet, så vi kan få gang i beskæftigelsen.

En sikker hånd på rattet, og regeringen har ledt danskerne sikkert igennem finanskrisen osv., siger ordføreren så. Jamen altså, hvordan vil Venstres ordfører forklare de mange arbejdsløse, som mødte i 3F's a-kasse her den anden dag, og at man er gået fra at mangle murere for 1 år siden til, at en fjerdedel af dem er arbejdsløse i dag? Sagen er jo, at regeringen med Venstre i spidsen ikke har haft en sikker hånd på rattet, men har sovet i timen.

Ordføreren.

Jeg tror, at det fremtræder med al tydelighed, at vi ikke lige bliver enige om den her sag med den retorik, det føres frem med. Men lad mig bare gå helt ind til kernen. De forskellige pakker, der nu er gennemført, kreditpakken, likviditetspakken, trafikforligspakken, der fremrykker investeringer, og nu også en kommunepakke – det kan vi så kalde den - sætter lige præcis nogle flere konkrete anlægsprojekter på dagsordenen, således at man kan få gennemført nogle af de ting, som kommunerne selv har meldt ud at de har liggende klar på tegnebrættet, faktisk næsten til at trykke af fra dag et. Og det, der lige præcis er kernen her og nu, er jo at tage ansvar for tingene og få noget gjort ved det til den rette tid, så det virker på det rette tidspunkt.

Tak. Der er noteret yderligere ønsker om korte bemærkninger fra hr. Flemming Bonne og fra hr. Niels Christian Nielsen. Jeg skal her udsætte mødet.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).

Forhandlingen er genoptaget.

Vi fortsætter med korte bemærkninger til Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen. Jeg kan se, at vi foreløbig har to indtegnet til korte bemærkninger, og den første er hr. Flemming Bonne. Værsgo.

Jeg har forsøgt at bruge middagspausen til ligesom at fordøje ordførerens meget svulstige retorik, som vi lagde øre til, før vi gik til frokost. Det er så ikke lykkedes mig helt. Jeg synes jo nok, at ordføreren tager munden fuld, når regeringen skal roses for stort set alt, der foregår i dette land – den tager finanskrisen alvorligt, udviser rettidig omhu og siger til landets befolkning, at det er en gang socialistisk vrøvl, når der nu ligger et beslutningsforslag om at fjerne anlægsloftet osv. osv.

Det sidste, og det er så nok det, der får mig til at reagere, er bemærkningen om, at vi jo bare kan stille statskassen ud på Slotspladsen. Det synes jeg er en noget flot bemærkning, i betragtning af at regeringen lige har gennemført en skattereform, hvor man lukker et tocifret milliardbeløb ud, som ikke er finansieret.

Så måske skulle ordføreren lige moderere sig lidt.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg skal gerne gentage, at vi har redegjort for, at vi jo lige præcis tager krisen meget alvorligt og reagerer på den. Jeg har jo stille og roligt og sagligt nævnt, at vi har gennemført en kreditpakke, således at man stadig væk kan låne til sunde projekter; en likviditetspakke, så vi kan holde gang i hjulene; et trafikforlig, som fremrykker investeringer. Og så er vi nu, lige nøjagtig i de her dage, også i gang med en kommunepakke, som lige præcis kan følge op på nogle af de ting, som kommunerne selv har meldt ud de er i gang med.

Det er jo sagligt, konkret og helt nøgternt.

Værsgo til spørgeren.

Så vil jeg gerne prøve at vende tilbage til sagen, til det, det i virkeligheden drejer sig om, og det er spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have fjernet anlægsloftet, eller om det skal bevares. Jeg kan forstå på ordføreren, at man ikke er indstillet på at fjerne anlægsloftet, og jeg kan også forstå, at ordføreren er af den opfattelse, at man bedst styrer kommunernes anlægsopgaver herindefra. Derfor vil jeg gerne bede om, at vi nu får svar på det spørgsmål, der er stillet en gang før, nemlig om Venstre vil være med til at lave en pulje, om man i stedet for at fjerne anlægsloftet så vil lave en pulje, der skal styres af Dansk Folkeparti.

Værsgo til ordføreren.

Kommunerne jo gode til at tage hånd om deres egne helt konkrete anlægsprojekter. I den ene kommune er det måske noget med en børnehave, der skal gennemføres, et andet sted er det noget på skoler og et tredje sted noget i ældreplejen. Derfor er det godt, at vi har det kommunale selvstyre.

Derfor er Venstre faktisk også kommunernes ven, for vi prøver at tage drøftelserne med dem, prøver at få det til at gå op med det lokale selvstyre og decentraliseringen, og så er det klart, at der selvfølgelig også skal være en sammenhæng med den statslige økonomi. Derfor er det jo helt oplagt, at når man en gang om året laver nogle samlede budgetter til kommunerne og forhandler dem, sætter man en ramme op, men der blev jo også, som jeg redegjorde for tidligere, allerede i finanslovaftalen før jul lagt et spor ind, så man ligesom kunne følge op og, om jeg så må sige, booste økonomien lidt, hvis der skulle være behov for det. Det er det, der er nu, der er netop lige præcis brug for at give et boost til beskæftigelsen og sætte nogle ting i gang, det er der behov for her og nu. Så det glæder jeg mig selvfølgelig rigtig meget over at vi gør.

Den næste spørger er hr. Nielsen Christian Nielsen. Værsgo.

Ordføreren kan godt lide at bruge metaforer og siger, at regeringen og Venstre har en sikker hånd på rattet i forbindelse med finanskrisen og bekæmpelsen af den nærmest eksplosive ledighed. Jeg kan jo så følge op med at sige, at den bil, regeringen og Venstre kører i, har ratslør og hurtigst muligt skal kaldes til syn, inden nummerpladerne bliver klippet.

Men for at være konstruktiv vil jeg gerne invitere ordføreren med på et besøg i flere af de fynske a-kasser, så ordføreren ved selvsyn kan konstatere, hvordan ledige på bygge- og anlægsområdet tripper for at komme i beskæftigelse igen. Alene murerne inden for 3F Bygningsarbejdernes Fagforening på Fyn har en ledighed på 23 pct., og det svarer til mere end 220 personer. Så derfor: Drop nu det kommunale anlægsloft, det kan kun gå for langsomt.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg kender ganske udmærket den helt aktuelle udvikling i ledighedstallene. Det er også lige præcis derfor, vi reagerer nu og sætter nogle konkrete initiativer i gang, som forhåbentlig også kan være med til at styrke beskæftigelsen i håndværkererhvervene, i byggefagene og i reparationserhvervene, altså på alle måder være med til at sætte nogle ting i gang her og nu, der lige nøjagtig virker på beskæftigelsen. Så er jeg selvfølgelig glad for, at det passer godt sammen i en sammenhængende plan, som jeg tidligere har redegjort for. Så det virker sådan lidt skingert at blive ved med at tale om det loft.

Værsgo til hr. Nielsen Christian Nielsen for anden og sidste korte bemærkning.

Derfor kan jeg heller ikke forstå, hvorfor ordføreren fra Venstre ikke vil være med til at ophæve anlægsloftet her og nu. For de ledige, bl.a. dem, vi har Fyn, står netop og tripper for at komme i beskæftigelse, og kommunerne har jo projekterne. De har jo projekter liggende på tegnebrættet, som kan sættes i gang, så de venter bare på et »go«. Derfor vil jeg igen sige: Drop det anlægsloft.

Værsgo til ordføreren.

Jamen så vil jeg anbefale spørgeren lige at orientere sig om, hvad der faktisk også i dag blev meldt ud i pressen, for netop på foranledning af det møde, der blev holdt i går mellem regeringen og KL, er der lige præcis sat en klar dagsorden for, at vi får øget rammerne yderligere på anlægssiden, således at man kan få sat nogle af de her projekter i gang, som kan styrke tingene, og det er lige præcis den rigtige måde at styre det på.

Jeg ser ikke flere ønsker om korte bemærkninger til ordføreren, så tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og jeg har forstået det således, at ordføreren for forslagsstillerne har ønsket at dele sin taletid. Så vi tager 5 minutter nu og 5 minutter til sidst. Værsgo til hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Regeringen og Dansk Folkeparti har gennem deres førte politik gennem de seneste år sat kommunerne i en stadig strammere økonomisk skruestik. Hvert år er der lavet såkaldte aftaler, hvor skruen er drejet en omgang mere, sådan at det i dag er svært at se, hvor det kommunale selvstyre er henne. Den udvikling er vi imod i Socialdemokratiet. Vi går ind for det kommunale selvstyre. Det er den styreform, der har givet grobund for hele velfærdsudviklingen i Danmark. Den lokale debat og medbestemmelse er styrken og grundstenen i det danske demokrati. Derfor ønsker vi at sætte kommunerne fri igen gennem en række forslag, heriblandt fjernelse af anlægsloftet.

Kommunernes anlægsloft er skabt i en tid, hvor der var gang i økonomien, hvor udviklingen buldrede derudad, hvor beskæftigelsen inden for byggeriet var høj, og hvor der ikke var ende på optimismen. Efter en brat opvågnen står vi nu midt i en dyb krise, hvor alle midler må tages i anvendelse for at få vendt udviklingen. En af måderne er at fjerne anlægsloftet, som regeringen og Dansk Folkeparti har lagt.

Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget, er der en række gode argumenter for at fjerne anlægsloftet. Det giver kommunerne mulighed for at leve op til de løfter, som regeringen har stillet befolkningen i udsigt den vil indfri, f.eks. at renovere de slidte skoletoiletter. Det giver kommunerne mulighed for at investere i miljørigtige løsninger i en tid, hvor der er fokus på at få nedbragt CO2-udslippet, og hvor endog regeringen er opmærksom på det. Det giver kommunerne mulighed for at afhjælpe en stigende ledighed inden for byggefagene. Det skriger jo til himlen, at der går massevis af ledige byggefolk rundt, samtidig med at den offentlige bygningsmasse forfalder.

Hvor har regeringen været henne de sidste 6 måneder? Man skulle jo tro, den har været fraværende, ligesom statsministeren bliver beskyldt for at være. Man behøver ikke den store ledvogtereksamen for at kunne se, at der er krise i Danmark. Ledigheden stiger, og beskæftigelsen er i frit fald. Det hørte vi så sent som i går fra virksomhedsledere i Sønderborg Kommune. Der kommer mere end 5.000 nye ledige til hver eneste måned. Man skal virkelig have skyklapper på for at undgå at se, hvad der er gang i.

Nu har vi igennem de sidste 2 måneder hver eneste onsdag her i salen forsøgt at forklare finansministeren, beskæftigelsesministeren og velfærdsministeren, hvor slemt det ser ud, og hver gang har vi talt for døve øren. Men nu har regeringen åbenbart endelig opdaget, at der er et seriøst problem, og man har startet forhandlinger med KL. Det har godt nok taget lang tid, men o.k., bedre sent end aldrig, vil jeg sige.

Det, der så ærgrer mig, er, at der tydeligvis er lagt op til en af de sædvanlige aftaler, hvor kommunerne får vredet armen om og skal nikke ja til en såkaldt aftale dikteret af regeringen og ikke mindst af Dansk Folkeparti. Derfor er der også behov for, at man vedtager det forslag, vi har fremsat i dag, for hvem siger, at der overhovedet bliver nogen aftale med KL, hvem siger, at Dansk Folkeparti nikker ja? Ønsker Dansk Folkeparti overhovedet et effektivt kommunalt selvstyre? Jeg har så sent som i dag set, at hr. Kristian Thulesen Dahl er citeret for i avisen at sige: Hold fingrene fra anlægsloftet. Det er nødvendigt, at regeringen bliver forpligtet til at lave en aftale og ikke bare kan gå fra forhandlingerne med KL, hvis det ikke lige går, som regeringen eller måske nærmere Dansk Folkeparti ønsker sig det.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Det er fint nok, at man holder sådan nogle, hvad skal vi kalde det, taler over et lidt fiktivt billede, som man sådan prøver at stille op og så bagefter begynder at kommentere på. Det er bare fuldstændig spild af tid i forhold til det, som sagen handler om.

Jeg vil gerne stille det fuldstændig konkrete spørgsmål: Er den socialdemokratiske ordfører enig i, at hvis det, der blev drøftet i går mellem regeringen og KL, bliver til virkelighed - og det er der i hvert fald temmelig mange der tror på at det gør på en eller anden facon - så er det lige præcis et godt skridt i den rigtige retning?

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil endda sige, at det er et rigtig godt skridt i den rigtige retning. Venstres ordfører siger, at vi snakker om en fiktiv virkelighed, men problemet er jo bare, at det ikke er nogen fiktiv virkelighed, at der er masser af ledige folk derude. Og det er heller ikke nogen fiktiv virkelighed, at Dansk Folkeparti stiller sig op og siger, at man er imod en fjernelse af anlægsloftet. Det, der bekymrer mig, er, at de sidder med på sidelinjen i de forhandlinger, der foregår i øjeblikket med regeringen.

Værsgo til spørgeren.

Så vil jeg gerne for det første følge op på det fuldstændig forvirrede socialdemokratiske billede, der står på skærmen nu. Man får én beretning fra ordføreren her fra talerstolen nu, og i går kunne vi så høre, at den socialdemokratiske forhandler syntes, at det var rigtig godt, at man nu kunne lave de her tiltag, som vi er inde på er på vej nu. Så var det ikke ligesom tiden til at prøve at blive opdateret lidt og finde ud af, at man hellere må prøve at finde melodien lidt?

Det andet er, at hvis man prøver at kigge lidt ekstra skarpt på det med anlæggene, skal man da ikke ret langt tilbage, før man har kunnet se, at kommunerne under et ikke havde opfyldt, om man så må sige, det anlægsbudget, der var stillet til rådighed i første runde. Endelig vil jeg sige, at når vi faktisk har historisk høje anlægsbudgetter allerede nu og så kommer og lægger oveni igen, er der faktisk lagt nogle rigtig gode spor ud. Er ordføreren ikke enig i det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror såmænd ikke, at det der med at finde melodien er så svært, for jeg synes, at det jo er meget tydeligt, at vi står i en situation her - det kan jeg også fornemme - hvor alle bortset fra Dansk Folkeparti er enige om, at anlægsloftet skal fjernes. Det, der står tilbage, er, at det afhænger af, hvordan forhandlingerne går med KL, og hvor meget indflydelse Dansk Folkeparti får på det. Det er det, der bekymrer mig.

I forhold til den anden del med budgetterne er vi jo alle sammen klar over, at kommunerne i deres skræk for at blive modregnet eller få deponeret i forhold til, hvad de overskrider deres anlægsramme med, underbudgetterer. Det er faktisk det, vi kan se med hensyn til 2008, og det vil formentlig også være resultatet i 2009, hvis ikke der bliver lavet om på det i forbindelse med de forhandlinger, der foregår nu.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

I og for sig er det jo en ret løjerlig debat, vi har her i dag, om et meget alvorligt emne. Men det er jo meget underholdende, at i langt de fleste af de spørgsmål, som har været stillet både til velfærdsministeren og til Venstres ordfører, har man nævnt navnet Dansk Folkeparti flere gange, end man har nævnt navnet Venstre. Det synes jeg da i og for sig er ganske underholdende.

Med hensyn til forslaget, som er fremsat, om en afskaffelse af det kommunale anlægsloft kan vi fra Dansk Folkepartis side naturligvis ikke tilslutte os det, som det er, og det er der flere forskellige årsager til. En af dem er naturligvis, at der ligger en økonomiaftale, en gældende aftale, som er indgået mellem et flertal af Folketingets partier - eller i hvert fald et flertal af mandaterne i Folketinget - og som har betydet, at vi har valgt at have et anlægsloft i Danmark for at sikre en stabilitet i den udvikling, der har været i økonomien i de danske kommuner, og som vi sådan set gerne vil blive ved med at have.

Som sagt er der tale om en finansaftale med regeringen, og forslagsstillerne burde jo vide, at når der er tale om et forlig på et område, kan man jo ikke bare gå herned i Folketingssalen og omgøre beslutningerne på kryds og tværs. Det er muligt, at partierne bag forslaget har en anden dagsorden end Dansk Folkeparti, men det gør jo ikke, at man sådan ændrer på den måde, som man gennemfører og overholder gældende aftaler på.

Jeg vil gerne sige, at for Dansk Folkepartis vedkommende er der ingen tvivl om, at vi også ønsker, at der sker en ændring. Men det, vi er bekymrede over, er det her fuldstændig vidtløftige med bare at sige, at man fjerner anlægsloftet, uden at man bekymrer sig om, hvordan det så vil gå i de enkelte kommuner, specielt i de kommuner, hvor man jo ikke får del i festen, i og med at man ikke har en stor egenkapital, der ligger i pengekassen og venter – og de kommuner har vi mange af.

Det er selvfølgelig en prioritering for den enkelte kommune og for det enkelte byråd at vurdere, hvad man har råd til, og hvad man ikke har råd til, men samtidig har vi selvfølgelig også som landspolitikere et ansvar for at sikre, at de aktiviteter, der bliver sat i gang for yderligere anlægsmidler, går målrettet til de allermest borgernære områder, og det er selvfølgelig folkeskoler, daginstitutioner og ældreområdet. Når det handler om den her aftale, tror vi, at man bedst gør det ved ikke bare at fjerne anlægsloftet. Nej, vi ændrer måske på anlægsloftet, men samtidig åbner vi også op for at fremrykke eksempelvis anlægsmidler fra milliarderne i Kvalitetsfonden og sikre, at andre kommuner også kan få mulighed for at søge. Om det bliver puljer, eller om det bliver en anden form for fordeling, må jo komme an på de forhandlinger, som foregår.

Men en ting er da i hvert fald sikker: Det er ikke noget, som vi fra Dansk Folkepartis side er til sinds at stå og forhandle med oppositionen om her i Folketingssalen. Det ville simpelt hen være forrykt, hvis det var den måde, som Folketinget skulle begynde at arbejde på, at man ikke tog forhandlingerne i forligskredsen, men derimod med alle de partier, som ingen interesse har vist for at være med i et flertal og ikke har vist interesse for at samle op og støtte op om den kommuneøkonomi, som ligger, og den finanslov, som ligger. Derfor synes jeg selvfølgelig, at forslagsstillerne skulle have trukket det her forslag, og så skulle de have afventet de forhandlinger, som foregår. Det synes jeg ville have været at udvise den største respekt over for folkestyret.

Så vi kan ikke støtte forslaget.

Ordføreren skal lige blive stående lidt endnu. Der er foreløbig tre indtegnede til korte bemærkninger. Den første er fru Line Barfod. Værsgo.

Det er muligt, at ordføreren fra Dansk Folkeparti synes, det er vældig underholdende, at Dansk Folkeparti nu i lang tid har blokeret for, at der kan komme gang i at skabe arbejdspladser ud i kommunerne. Jeg tror, at de fleste af de mennesker, der går arbejdsløse eller er bange for at blive arbejdsløse, absolut ikke synes, det er underholdende, men tværtimod synes, det er tragisk.

Jeg forstår ikke, hvorfor Dansk Folkepartis ordfører er så stolt af, at Dansk Folkeparti forhindrer, at der kan komme gang i at skabe job. Det er der i den grad brug for, især i mange af de kommuner i udkantsområderne, hvor arbejdsløsheden virkelig er eksploderet, men også mange andre steder, hvor arbejdsløsheden i byggesektoren virkelig vokser meget voldsomt i de her uger og måneder.

Jeg forstår ikke, hvorfor ordføreren fra Dansk Folkeparti mener, at det er underholdende, og at det er sådan rent Christiansborgfnidder at drøfte, om vi skal skaffe arbejde til de mennesker, der virkelig har behov for det, og samtidig få sikret, at vores skoler, plejehjem og andet får en tidssvarende standard, og få gjort noget ved klimainvesteringerne. Det forstår jeg ikke at ordføreren mener er underholdende.

Værsgo til ordføreren.

Nej men nu er der mulighed for, at der forskel på, hvordan man ser på underholdningsværdier i Enhedslisten og i Dansk Folkeparti. Det, der er underholdende, er jo ikke, at vi har problemer i Danmark, og at vi har mange udfordringer. Det, der er underholdende, er, at oppositionen synes, vi skal bruge tiden på at diskutere noget, som ligger i et forlig, som ikke har noget med de pågældende partier at gøre, i og med at de har valgt at stå uden for det samme forlig. Alle har fået tilbud om at komme med, men man har ikke villet det. Derfor synes jeg selvfølgelig, at det er det, der er det underholdende i den her sag.

Fra fru Line Barfods side bliver der sagt noget om at blokere. Jeg vil gerne sige, at jeg synes, det er endnu mere tragisk, at vi har oplevet Enhedslisten totalt negligere bankpakke I og bankpakke II osv. og på den måde være med til at undergrave, at vi har skabt en sikker stabilitet for mange af vores små virksomheder her i Danmark, som eksempelvis har været truet på deres likviditet. Det synes jeg i hvert fald er en meget tragisk ting at opleve.

Fru Line Barfod for anden og sidste korte bemærkning.

Enhedslisten har absolut ikke negligeret bankpakkerne. Vi har tværtimod i den grad sagt, at vi ikke mener, at man skal dele milliarder ud til banditter i habitter. Vi mener ikke, der er brug for at belønne bankdirektører og spekulanter. Tværtimod har vi gang på gang foreslået, at man sikrede, at der blev givet lån til lige præcis de små erhvervsvirksomheder, der har brug for det, så vi kunne holde gang i beskæftigelsen.

Vi synes, det er et kæmpe problem, at man har hældt så store milliardbeløb ud. Det er slet ikke til at forstå hverken for mig eller - tror jeg – for særlig mange andre, hvor store beløb vi snakker om. Dem har man bare hældt ud til spekulanter og bankdirektør i stedet for målrettet at sikre, at de penge kom ud og sikrede, at der var nogle virksomheder, der kunne fortsætte, og at folk kunne blive i deres boliger osv.

Det er der behov for, men det har Dansk Folkeparti ikke villet være med til, ligesom Dansk Folkeparti indtil nu har blokeret for, at kommunerne kan komme i gang med de anlægsprojekter, de har liggende lige klar til at sætte gang, lige klar til at skabe arbejdspladser og sikre god velfærd og klimainvesteringer med. Dansk Folkeparti har hidtil lagt stemmer til anlægsloftet, og jeg kan forstå, at ordføreren heller ikke her vil love, at anlægsloftet bliver ophævet, så vi kan få gang i at få skabt job ude i kommunerne.

Værsgo til ordføreren.

Nej. Jeg kan berolige fru Line Barfod med, at jeg ikke kan love noget som helst. For jeg har respekt for de forhandlinger, der foregår mellem KL, regeringen og Dansk Folkeparti og andre, som viser interesse for i fællesskab at løse nogle problemer, frem for at man står hernede i Folketingssalen og bruger tiden på et forslag, som alle ved ikke har en jordisk chance for at blive vedtaget. Jeg synes, det vil være bedre at fokusere på den måde.

Så er der den der retorik med banditter i habitter osv. Jeg synes simpelt hen ikke, det er værdigt at bruge den form for argumentation. Det, der var kendetegnende for bankpakkerne, var jo, at mange banker havde akut behov for likviditet, og dermed stod mange af de virksomheder, som skulle have fornyet deres kreditter, kassekreditter osv., selvfølgelig også med hatten i hånden og var i risiko for ikke at få forlænget deres kreditter.

Det var netop mange af de små og mellemstore virksomheder, som var i klemme, og der brillerede Enhedslisten jo ved at stemme imod og sige, at man ikke ville være med til de her hjælpepakker inden for banksektoren for at sikre både erhvervsliv og beskæftigelse og selvfølgelig også bankerne. Bankerne er jo en logisk brik i den danske samfundsøkonomi, dem kommer vi ikke uden om. Jeg ved godt, at Enhedslisten vil have en anden form for kapitalstyring, men sådan kommer det ikke til at foregå med min gode vilje.

Vi fortsætter i rækken af korte bemærkninger. Værsgo til hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak for det. Jeg må sige til hr. Hans Kristian Skibby, at det jo ikke er nogen skam at blive væk fra nogle forhandlinger, når man ikke er inviteret til dem. Så jeg synes, at det er lige lovlig groft at beskylde Socialdemokraterne eller andre i oppositionen for at holde sig uden for forhandlingerne, når man overhovedet ikke er inviteret til at deltage i dem.

Så synes jeg, at det er beskæmmende, at ordføreren mere hænger sig i bureaukrati og finanslov og alle mulige andre aftaler i stedet for at forholde sig til, at der rent faktisk i dag går tusindvis af mennesker rundt her i landet, som er ledige og mangler arbejde, samtidig med at der ligger nogle kroner på nogle kommunale kistebunde, som lige er klar til at blive brugt på nogle opgaver.

Der kom en pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti i går, hvor hr. Kristian Thulesen Dahl i overskriften sagde: Hold fingrene væk fra anlægsloftet. Mit spørgsmål til ordføreren skal være: Er det overskriften for den måde, som Dansk Folkeparti er med i de forhandlinger på, der lige i øjeblikket foregår med Kommunernes Landsforening?

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg synes altså stadig væk, at det er en pudseløjerlig måde, debatten skal foregå på her i Folketinget.

Vi er i gang med forhandlinger, og sådan er det, og sådan har det altså været her på Christiansborg i den tid, jeg i hvert fald har haft kendskab til folkestyre og parlamentarisme. Forhandlingerne foregår ikke her i salen, når det drejer sig om at åbne op for en allerede eksisterende økonomiaftale. De foregår mellem de parter, som har forliget sig og har fundet interesse i at være med i et fællesskab om at finde flertalsløsninger. Og der var Socialdemokraterne ikke med, det var de ikke. Og grunden til, de ikke var inviteret, var, at de ikke viste vilje og - skulle jeg også lige til at sige, selv om jeg måske gerne vil have det slettet lidt igen - manglede evne; men i hvert fald manglede Socialdemokraterne viljen til at deltage engageret i at få de her ting på plads.

Socialdemokraterne har i stedet brugt tiden på at sige, at vi bare skal have fjernet anlægsloftet og ikke have nogen styring af de statslige finanser og af kommunernes økonomi.

Dengang, aftalen blev indgået, var der andre tilstande i Danmark, og det var derfor, det også udtrykkeligt indgik i den aftale - det var specificeret - at hvis der kom en udvikling, som betød noget andet, så ville man selvfølgelig tage problemstillingerne op på et senere tidspunkt.

Men jeg synes, at det er det forkerte sted at gribe sagen nu. Hvis Socialdemokraterne vil have indflydelse på det her, skal de altså vise interesse for at være med i de reelle forhandlinger og ikke kun i skinforhandlinger via medier osv.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for anden og sidste korte bemærkning.

Jeg ved ikke, om reglerne her i Tinget er sådan, at man kan få slettet noget lidt. Men det får vi jo at se om det kan lade sig gøre; det er jeg spændt på.

Jeg kan jo gentage, at vi ikke har været inviteret til forhandlingerne og derfor deltager vi heller ikke. Jeg har heller ikke noget ønske om at indgå i eller føre forhandlingerne her i Folketinget.

Jeg synes, at mine spørgsmål og mine kollegaers spørgsmål er meget simple. De går ikke på, hvad detaljerne i forhandlingerne går ud på, for det kan vi ikke blande os i her. De handler om, hvad Dansk Folkepartis indstilling er med hensyn til den måde, man går ind i forhandlingerne på. Vil man være med til at fjerne anlægsloftet eller ej?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes jo, at det, der egentlig er kendetegnende for den her debat, er, at folk taler med to tunger, og det gør partierne selvfølgelig også.

Altså, må jeg minde om, at det, man inden for KL skønner, man har udskudt på anlægsinvesteringsiden i 2008, er omkring 1,5 mia. kr. i 2009-tal. Det, der så blev åbnet op for, i hvert fald fra finansministerens side i går, var jo, at man måske kunne lave en ramme på 2 mia. kr., der skulle forhandles på plads; det vil altså sige en halv milliard mere end det beløb, som kommunerne valgte at udskyde af projekter for i 2009 for at få budgetterne til at hænge sammen.

Det udløste så, at Socialdemokraternes kommunalordfører - også i går - kunne udtale, at det var sølle og uambitiøst, at man nu ville gøre det på den måde.

Så kan man da godt undre sig over, at man nu her i dag oplever hr. Lennart Damsbo-Andersen fra selv samme parti sige, at det var et skridt i den rigtige retning. Altså, det, der var sølle og uambitiøst, er ifølge en anden ordfører i samme parti et skridt i den rigtige retning. Så jeg synes sådan set, at man måske skulle have koordineret tingene lidt bedre i sit eget parti, frem for at vi skal spilde tiden på at diskutere det her i Folketinget.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Rasmus Prehn, værsgo.

Så er det jo meget passende, at jeg kommer på her, så jeg kan få svaret for mig. Det, jeg er citeret for på Ritzau i går, er, at det var et skridt i den rigtige retning, ganske vist et lille skridt. Og det må man jo også medgive. Nu har vi jo faktisk brugt et halvt år på at overbevise regeringen om, at det var det rigtige at gøre at hæve det anlægsloft. Vi har sådan set måttet trække regeringen til truget for at gøre de her ting. Men jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti sådan set stadig væk er imod. Det synes jeg er meget uklart.

Nu står ordføreren her og beskylder Socialdemokratiet for at være uklar, men det er da rimelig uklart, når Dansk Folkepartis ordfører på den ene side står og siger, at det er positivt, hvad regeringen har gang i, og på den anden side melder meget kraftigt ud: Hold fingrene fra anlægsloftet!

Hvad skal vi regne med her? Hvad er Dansk Folkepartis politik? Kan Dansk Folkeparti leve med det, som finansministeren var ude at aftale i går, eller kan man ikke? For Dansk Folkeparti har sagt meget tydeligt: Hold fingrene fra anlægsloftet - og nu er man lige pludselig positiv over for det modsatte. Så man mener altså ikke det samme, som man mente for et par dage siden, eller hvordan?

Værsgo til ordføreren.

Nu kan man jo altid diskutere, hvem der har trukket hvem til truget, om det er hr. Rasmus Prehn, der har trukket finansministeren til truget, eller om det er konjunkturerne, der har trukket Socialdemokraterne rundt i manegen. Det vil jeg nok lade være op til vælgerne, men jeg vil gerne sige, at når der er forhandlinger i gang, så er det jo altså sådan, at partierne sætter nogle dagsordener op, at de som udgangspunkt for at indlede nogle forhandlinger fortæller, hvor de står. Sådan er spillereglerne. Sådan var de før den nuværende regering, sådan var de også under tidligere socialdemokratiske regeringer, og sådan bliver de nok også under eventuelle nye socialdemokratiske regeringer, kunne jeg forestille mig.

Sådan er det. Forhandlinger er forhandlinger, og det kan vi altså ikke i Folketinget sidde og bruge vores tid på. Jeg synes, det er meget mere væsentligt, at vi diskuterer andre ting end noget, som der allerede er dybe, grundige forhandlinger i gang om, og hvor der allerede på mandag skal være et møde, som forhåbentlig munder ud i et eller andet, og hvor også Dansk Folkeparti naturligvis kan tilslutte sig det forhandlingsmandat, som kommer til at være gældende. Men det er ikke noget, som vi har lyst, tid eller interesse i at delagtiggøre partier i, som ikke har været med i den økonomiaftale, som vi har lagt stemmer og indflydelse til.

Værsgo til hr. Rasmus Prehn for anden og sidste korte bemærkning.

Jeg må ærlig talt sige, at jeg ikke kan lade være med at blive en lille smule foruroliget over den despekt, som jeg synes, at Dansk Folkepartis ordfører viser over for Folketinget. Vi har hørt ordføreren gentagne gange sige, at det er spild af tid at diskutere spørgsmål i Folketingssalen. Det var nærmest pudseløjerligt, det var forrykt, og Folketinget var det forkerte sted. Det er bare nogle af de udtryk, Dansk Folkepartis ordfører har sagt, at det skulle være forrykt at forhandle politik i Folketinget, at det skulle være spild af tid. Er det virkelig Dansk Folkepartis måde at vise respekt over for Folketinget på at sige, at det bare er det forkerte sted, at det er forrykt, og det vil man slet ikke bruge tid på?

Jeg noterede mig, at der var et ritzautelegram i går, der fortalte, at Berlusconi i Italien ville lave en ændring, sådan at man ikke skulle stemme i det italienske parlament længere. Det kan man bare ordne iblandt gruppeformændene. Er det et nyt forslag, der sådan er under opsejling også fra Dansk Folkeparti, at det med at have forhandlinger, det med at diskutere politik, det med at tilkendegive sine synspunkter om, hvor vigtigt det er at få gang i beskæftigelsen osv., ikke er noget, som vi andre, der ikke er med i blokpolitikken sammen med regeringen og Dansk Folkeparti, skal blande os i, der skal Folketinget bare tie, for det er forrykt at diskutere politik i Folketinget? Er det det demokratisyn, Dansk Folkeparti har?

Værsgo til ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvad de demokratiske tendenser i Italien og Berlusconi har med dansk indenrigspolitik at gøre, men man må jo så mene hos Socialdemokraterne, at de to ting hænger sammen. Det skal så blive spændende, når Socialdemokraterne igen får indflydelse i Danmark.

Jeg vil gerne sige: Det, som vi har sagt man har despekt over for, er jo ikke, at vi diskuterer problemer i Danmark. Naturligvis skal Folketinget gøre det, men jeg synes, at det er at vise despekt, når vi skal bruge tiden på noget, hvorom man ved, at der var forhandlinger i gang i går aftes, og at der er berammet nye møder måske allerede i weekenden og i hvert fald på mandag. Så synes jeg, at vi godt kunne bruge tiden på noget andet. Det var det, som jeg mente med det, jeg sagde, og jeg ved også, at det var det, som jeg reelt sagde, så jeg kan afvise de kommentarer, der kom fra den socialdemokratiske ordfører.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Johs. Poulsen.

Tak for det. Der er jo noget, der tyder på, at respekten for Folketinget er meget lille hos VKO. For få dage siden begyndte de jo i Skatteministeriet at administrere efter en lovgivning, der end ikke er vedtaget i Folketinget endnu, og svaret har blot været, at man havde sikret sig et flertal - det vil sige Dansk Folkepartis forståelse. Så forståelsen må jo være sådan i de kredse, at det der med, om en lov er vedtaget i Folketinget, ikke betyder noget; den begynder man bare at administrere efter i Skatteministeriet alligevel. Så det er faktisk foruroligende tilstande, og vi synes egentlig ikke, det er så mærkeligt, at hr. Rasmus Prehn kan få associationer til Italien og Berlusconi.

Men det, jeg egentlig vil spørge ordføreren om, er: Er det spørgsmål, som nu er blevet stillet nogle gange, meget svært? Spørgsmålet lyder: Går Dansk Folkeparti ind for at fastholde anlægsloftet, eller gør Dansk Folkeparti ikke? Nu skal ordføreren ikke svare på, om spørgsmålet er svært, altså svare ja eller nej til, om det er svært, men svare på: Går Dansk Folkeparti ind for anlægsloftet, eller går Dansk Folkeparti ikke ind for anlægsloftet?

Værsgo til ordføreren.

Nu er det så heldigt, at vi i Dansk Folkeparti ikke er radikale, og jeg tror, at den radikale ordfører vil medgive mig, at man heldigvis heller ikke er Dansk Folkeparti-sindede hos De Radikale. Men det betyder jo også, at vi ikke skifter holdning, at vi ikke skifter hest. Vi står stadig væk last og brast om skattestoppet og anlægsloftet inden for den kommunale sektor.

Det, der er til forhandling, er, om man skal forhøje anlægsloftet på grund af den aktuelle situation og eventuelt fremrykke andre anlægsinvesteringer ved eksempelvis at bruge nogle af de milliarder, vi har sat af over de kommende år via kvalitetsreformmidler osv. Det er det, der ligger til forhandling.

Men jeg vil endnu en gang påpege - og det er det, jeg har sagt i mine svar til alle de spørgsmål, jeg har fået i dag - at vi ikke vil stå og forhandle med oppositionen her i Folketingssalen, når vi ved, at forhandlingerne foregår i ministeriet og sammen med KL. Det ville netop være et udtryk for disrespekt over for de forhandlinger, hvis vi skulle stå her i Folketinget og diskutere det. Derfor synes jeg, at det her beslutningsforslag skulle have været trukket, i det mindste til efter at vi kunne se, hvad der så kom for en aftale i næste uge, og så kunne det komme på igen, hvis man var utilfreds.

Derfor synes jeg selvfølgelig, at det er foregået på den helt rigtige måde, og jeg synes også, jeg har svaret på de spørgsmål, jeg er blevet stillet.

Hr. Johs. Poulsen for anden og sidste korte bemærkning.

Jeg kan sige til Dansk Folkepartis ordfører, at jeg har forstået, at Dansk Folkeparti ikke ønsker at forhandle med oppositionen om det her spørgsmål. Det er vi jo ikke så uvant med - altså, Dansk Folkeparti har det jo sådan både i forhandlingslokalet og i Folketingssalen og alle mulige andre steder, at man ikke mener, at man skal forhandle med oppositionen om noget som helst. Og det er jo også en af grundene til, at dansk politik desværre tenderer til at blive opdelt i to blokke. Det synes jeg ikke er en specielt lykkelig udvikling, men man må jo sige, at Dansk Folkeparti bidrager stærkt hertil.

Men nu har jeg forstået - det har ordføreren jo sagt flere gange - at ordføreren er af den opfattelse, at det, vi bruger tid på her i dag, altså den her diskussion, er spild af tid. Kan ordføreren så bekræfte, at hvis ikke man ensidigt havde indført et anlægsloft mod aftalerne med kommunerne i sin tid, hvis man ikke ensidigt fra V, K og O's side havde indført et anlægsloft, så havde vi været fri for at skulle spilde tiden?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes jo, at man i økonomiske forhandlinger og i de aftaler, man indgår, skal vise økonomisk ansvarlighed, og dengang vi indgik den økonomiske aftale, som ligger til grund for eksempelvis det her anlægsloft inden for den kommunale sektor, var det absolut sund fornuft, og det er det stadig væk. Det eneste, der står til diskussion, er, om man eventuelt kan forhøje anlægsloftet på grund af den aktuelle situation for at skabe flere arbejdspladser. Det er det, der ligger til forhandling. Og det er selvfølgelig også noget, som foregår uden for Folketingetssalen; det foregår hos ministeren og sammen med KL.

Men så vil jeg gerne sige, at det der med blokpolitik er den sædvanlige kliché, som vi skal konfronteres med også fra De Radikales side. Senere i dag skal vi eksempelvis til forhandlinger om en aftale, hvor også De Radikale er med, netop omkring udligningsreformen. Så jeg synes jo ikke, man bare kan sige, at der entydigt er blokpolitik. Nej, vi har faktisk også tit haft andre partier med end lige netop Dansk Folkeparti. Så jeg synes egentlig ikke, at det er så skidt endda.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Kenneth F. Christensen. Værsgo.

Tak for ordet. Nu har jeg hørt hr. Hans Kristian Skibby sige, at det både er spild af tid, at det er pudseløjerligt, at det er forrykt, og at det er et forkert sted at have en debat om ophævelsen af kommunernes anlægsloft. Det glæder mig et eller andet sted, at hr. Hans Kristian Skibby har den holdning, for så kan han jo være med til at stoppe hr. Morten Messerschmidt i at føre valgkamp her i Folketingssalen, for det må jo så også antages at være både spild af tid og pusseløjerligt at trække Folketinget rundt i manegen på den måde, det er også lidt forrykt at holde en europæisk valgkamp her Folketingssalen, og man kan jo passende sige, at det også er et forkert sted, den bliver holdt; det burde måske være ude på gaderne.

Det, som hr. Hans Kristian Skibby ikke svarede hr. Rasmus Prehn på, var, hvad Dansk Folkeparti mener med hensyn til demokratiopfattelsen: om vi skal gå fra den måde, som vi normalt bruger i det danske Folketing, til at have italienske tilstande a la Berlusconi med, at det bare er gruppeformændene, der kan tage beslutningerne, uden at vi har en demokratisk proces. Er det det, hr. Hans Kristian Skibby ønsker - ja eller nej?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige til spørgeren, hr. Kenneth F. Christensen, at det da var endnu et pudseløjerligt spørgsmål, og så kan vi så håbe, der kommer svar på det. Men jeg vil gerne sige om det med EU-politik, at hvis man ikke skal have lov til at diskutere EU-politik i det danske Folketing, så vil jeg næsten sige: Hvorhenne skulle man så diskutere EU-politik? Sådan er det jo, og jeg kan ikke rigtig se, hvad det har med det her spørgsmål at gøre; selvfølgelig skal vi da diskutere EU-politik i Folketinget.

Det, jeg siger virker underligt, er, at vi skal have et beslutningsforslag, som tager udgangspunkt i nogle forhandlinger, som allerede er i gang, og hvor der er møder inden for ganske, ganske få dage mellem dem, der er med i den flertalsgruppe, som har indgået den økonomiaftale, som der eventuelt skal åbnes op for igen. De forhandlinger kan vi jo af gode grunde ikke gennemføre her i Folketingssalen; det har man aldrig gjort før, og det skal man heller ikke begynde på nu. Sådan er de parlamentariske spilleregler, og jeg kan da ikke forstå, hvorfor vi fra Dansk Folkepartis side hele tiden skal fortælle de socialdemokratiske folketingsmedlemmer, hvad parlamentarisme er, og hvordan det plejer at foregå i Danmark. Vi forhandler ikke eksisterende aftaler i Folketingssalen, specielt ikke med de partier, som ikke er med i aftalen. Det ville virke helt selvmodsigende, hvis man begyndte på det. At vi skulle begynde at forhandle vores aftale med regeringen uden om KL og så i øvrigt sammen med Socialdemokraterne, som ikke har været med i den aftale, ville da være decideret nonsens.

Derfor er det, vi siger, at det havde været bedre at udskyde den her debat og det her beslutningsforslag. Så kunne man jo komme med det, hvis man synes, at man stadig væk føler sig uretfærdigt behandlet, efter at der ligger en forligstekst efter de forhandlinger, som er i gang. Sådan må det være.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Det er jo rigtig interessant at høre det her.

Nu vil jeg gøre det ganske, ganske kort og spørge ordføreren for Dansk Folkeparti, om han synes, det ikke er i orden, at offentligheden får tilgang til, hvad der reelt sker, om det ikke er interessant for offentligheden at høre, hvorvidt der kan ske en ophævelse af anlægsloftet, så vi kan få gang i beskæftigelsen igen. Vil hr. Hans Kristian Skibby gerne svare på det?

Værsgo til ordføreren.

Jamen altså, jeg kan kun give det svar, som jeg synes jeg har givet mange gange, og det er f.eks. - og nu kan spørgeren jo så overveje, om han vil høre efter - at man måske skulle stille spørgsmålet til finansministeren i stedet for til en kommunalordfører fra Dansk Folkeparti.

Jeg synes måske, at det havde været mere gavnligt, hvis Socialdemokraterne havde valgt at vente med det her beslutningsforslag og havde erkendt, at dengang man fremsatte det, kunne det måske have været helt legitimt at tage diskussionen, men netop nu, hvor forhandlingerne er i gang og man er langt inde i forhandlingsfasen, virker det ganske ulogisk, at vi i dag i så lang tid, som vi har gjort, skal diskutere noget, som der allerede nu er gode, seriøse forhandlinger i gang om, og hvor der forhåbentlig findes en aftale i hvert fald på mandag. Derfor synes jeg, at vi skulle have fundet noget andet at diskutere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Undskyld, der er en, der gør opmærksom på, at vi åbenbart ikke her fra formandsstolen har set et tegn om en bemærkning.

Værsgo til hr. Niels Christian Nielsen.

Bedre sent end aldrig.

Til hr. Hans Kristian Skibbys udlægning, altså at vi bare kunne have været med i forhandlingerne, kan man jo sige, at det ingen skam er at blive væk, når man ikke er inviteret. Og hr. Hans Kristian Skibby henviser flere gange også til, at der nu er forhandlinger i gang. Det ved vi jo ikke, for det er netop lukkede forhandlinger. Overordnet kunne Dansk Folkeparti være med til at lægge pres på, netop i forhold til det her beslutningsforslag, men det har man så ikke ønsket at gøre. Men netop også i det her rum, i Folketinget, har borgerne mulighed for at følge med i de forhandlinger, der foregår herinde i salen.

Overordnet kan vi så også spørge, hvor gift man er med V og K fra Dansk Folkepartis side. For man påberåber sig også, at man er et arbejderparti, og netop i forhold til den eksploderende ledighed har man jo en unik mulighed for at være med til at sætte projekter i gang ude i kommunerne.

Jeg vil gerne spørge igen: Vil Dansk Folkeparti være med til at ophæve anlægsloftet?

Så er det ordføreren.

Jamen jeg synes faktisk, at jeg egentlig har svaret på det spørgsmål mange gange, men jeg ved ikke, om spørgerne har hørt det eller ikke har forstået svaret, ellers vil jeg selvfølgelig gerne prøve at sige det en ekstra gang.

Vi er ikke tilhængere af at fjerne det eksisterende anlægsloft for den kommunale sektor. Det skal bibeholdes. Det, vi anerkender, er, at der er nogle forhandlinger i gang, hvor man eventuelt kan hæve det samlede anlægsloft på de 15 mia. kr. til måske 16 mia. kr. eller lidt mere. Det må komme an på en forhandling. Men det er altså ikke forhandlinger, som vi skal diskutere i Folketinget. Det er forhandlinger, som man fører i kredsen af forligspartier, og det er forhandlinger med regeringen, og det er forhandlinger med KL. Sådan må det altså være.

Så vil jeg gerne sige til den der med de lukkede forhandlinger: Jamen har spørgeren nogen sinde hørt om åbne forhandlinger? Har ministrene siddet og forhandlet nede ved ordførerbordet midt i Folketinget? Vel har de da ej. Man forhandler selvfølgelig aftaler på plads i ministerierne osv. med de pågældende ressortministre. Sådan har det altid været, og det tror jeg sådan set også godt den socialdemokratiske spørger er klar over. Men det er måske lidt sjovere at sige, at der er noget, der er lukket og utilgængeligt. Vel er det da ej. Men altså, forhandlinger foregår selvfølgelig de steder, hvor de skal foregå, og sådan har det altid været, og sådan er det også foregået under tidligere regeringer, vel at mærke også under socialdemokratiske regeringer.

Ønsker spørgeren ordet for anden og sidste korte bemærkning? Værsgo.

Jeg vil godt takke hr. Hans Kristian Skibby for belæringen. Men overordnet vil jeg stadig væk spørge: Hvor står Dansk Folkeparti i forhold til det kommunale selvstyre? Vil man fastholde anlægsloftet? Man siger godt nok, at man hæver det med x antal milliarder, men er man ikke samtidig ved at demontere det kommunale selvstyre netop i forhold til den givne situation?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det er vi ikke. Det er sådan set det svar, jeg har til det spørgsmål.

Tak. Så må jeg nok hellere lige sikre mig, at der ikke er flere, der har markeret til ordføreren. Det ser ikke ud til at være tilfældet. Tak til ordføreren.

Vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Flemming Bonne fra Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Nu har vi fra den forrige ordfører hørt, at man bør trække forslaget af hensyn til kommunestyret, og at vi bør respektere de forhandlinger, der skal foregå med KL. Jeg synes jo, at den bedste måde at respektere de forhandlinger, der skal foregå med KL nu, faktisk er ved at ophæve anlægsloftet, således at man skaber en åben forhandlingsplatform, en nulstillet forhandlingsplatform.

Anlægsloftet eller de snævre anlægsrammer, som er pålagt kommunerne, er et angreb på det kommunale selvstyre. SF har grundlæggende den opfattelse, at jo mere beslutningskraft, der henlægges til kommunerne, jo mere styrkes det lokale demokrati og det kommunale selvstyre.

Kommunalreformen har skabt 98 nye storkommuner med kommunalbestyrelser, som forventeligt skal kunne håndtere overordnede strategiske beslutninger. SF har derfor stor tiltro til, at kommunerne sagtens kan håndtere både størrelsen og antallet af anlægsprojekter i de enkelte kommuner på en måde, der tager hensyn til den samlede samfundsøkonomi. Kommunerne er vel uden tvivl de bedste til at vurdere de lokale behov for anlægsprojekter. Det er projekter, som er nødvendige for at leve op til både centrale og lokale politiske løfter. Det er investeringer, som er nødvendige for at forbedre velfærden, investeringer med indbyggede rationaler, som fremadrettet kan sikre endnu mere velfærd for de samme penge. Det er lokale infrastrukturprojekter til sikring af fremtidig vækst og til arbejdspladser, lokal stimulering af byggebranchen med byggeri af nye boliger osv. osv. Det har man fuldstændig styr på ude lokalt. I det omfang man ønsker at centralstyre disse områder, bliver løsningerne dårlige.

Kommunerne er vel i den forbindelse også de bedste til at vurdere, om der er en lokal overophedning på byggemarkedet, og om priserne i den forbindelse er skruet for højt op. Kommunalbestyrelserne sidder med et ansvar over for lokalbefolkningen for at få mest muligt for skattekronerne, og det skal de nok forstå at forvalte på en fuldstændig ansvarlig måde.

I SF anerkender vi, at det til enhver tid er regering og Folketing, der er ansvarlig for landets overordnede økonomi, herunder også konjunkturstyring. Men vi anerkender ikke, at den overordnede økonomistyring binder kommunerne på arme og ben. Især i forlængelse af kommunalreformen er der skabt nye behov for anlægsinvesteringer for at kunne leve op til alle de lyksaligheder, regeringen fortalte folk der lå og ventede i form af mere velfærd.

Det vil da forekomme helt surrealistisk, hvis vi i en situation, hvor der er behov for at øge aktiviteten i samfundet, ikke kan enes om at afskaffe det kommunale anlægsloft, særlig når regeringen med sin såkaldte skattereform lukker op for ufinansieret privatforbrug i milliardklassen med omfattende ufinansierede skattelettelser til de bedst stillede i samfundet, samtidig med at kommunale anlægsopgaver, som både kan øge velfærden og sikre beskæftigelsen, ikke kan gennemføres.

En ophævelse af anlægsloftet sikrer desværre ikke, at alle kommuner kan løfte nye anlægsopgaver. Mange kommuner mangler simpelt hen likviditet, og det er naturligvis et stort problem for de kommuner, der er mest udsatte under finanskrisen, og som oplever stigende ledighed blandt ufaglærte, industriarbejdere og byggehåndværkere. Derfor skal en ophævelse af anlægsloftet nødvendigvis følges op af et tilbud om finansieringsmuligheder til de kommuner, som har svag likviditet. Der har været nævnt et beløb på 1,5 mia. kr. Det skal jeg ikke forholde mig til, det må man tage i de forhandlinger, der nu skal foregå.

Det kan også være et spørgsmål om at udvide lånerammer og fremrykke udbetaling af deponeret overskudslikviditet. Det kunne man - i parentes - kalde en slags kommunal SP-ordning, tvungen opsparing. Lad os slippe pengene løs til fornuftige anlægsprojekter.

Jeg skal anbefale Folketinget at ophæve anlægsloftet og finansministeren og velfærdsministeren at aftale en udvidet finansiering til kommuner med svag likviditet.

Der er en enkelt markering til korte bemærkninger. Værsgo til hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jeg spurgte før den socialdemokratiske ordfører, om han ikke var enig i, at det, som regeringen nu har gang i, nemlig en kommunepakke, der også kan forøge anlægsinvesteringerne på det kommunale område, var et godt tiltag på rette tid og rette sted og i hvert fald et godt skridt i den rigtige retning, og det bekræftede den socialdemokratiske ordfører at det faktisk var, når man sådan fik skåret ind til kernen af, hvad der er den dagsaktuelle dagsorden her og nu.

Så jeg vil gerne sætte spot på lige præcis det, vi har gang i nu, det, som regeringen har gang i nu, med en kommunepakke, der forøger mulighederne for anlægsinvesteringer på netop de borgernære serviceområder, og spørge SF's ordfører om præcis det samme: Er SF's ordfører ikke enig i, at det er et godt skridt i den rigtige retning?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, det helt rigtige skridt i den rigtige retning ville være, at vi tog udgangspunkt i at afskaffe anlægsloftet, herefter gennemføre forhandlinger med KL og herefter i Folketinget blive enige om, hvor stor en ramme vi vil stille til rådighed. For det er jo altså således, at det stadig væk er Folketinget, der er ansvarlig for, hvor mange penge der pumpes ud.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Jamen lige præcis den første del af ordførerens svar her viser jo, at man ikke forholder sig til, hvad der er dagligdagens nøjagtige fakta nu. For jeg har jo også i min egen ordførertale tidligere redegjort for de adskillige pakker, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti har sat i værk, og her og nu lige præcis, at vi også med det allerseneste tiltag, sætter mere skub i den kommunale økonomi, giver et boost til beskæftigelsen og giver mulighed for aktivitetsfremgang; det er lige præcis det, det handler om. Hvorfor er det så, at SF bliver ved med at stå med sin retorik om anlægslofter? Det har jo ingen praktisk betydning.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, det er lidt vanskeligt at forholde sig til en hypotetisk diskussion; jeg tror, det er et af statsministerens yndede udtryk. Det er jo et hypotetisk spørgsmål at forholde sig til nogle forhandlinger, der ikke har været afholdt. Vi har jo ikke haft en diskussion om, hvor meget man vil være parat til at udvide rammen med, f.eks. holdt op imod de beløb, som man nu øser ud i ufinansierede skattelettelser. Kunne man forestille sig, at man med fordel kunne kanalisere nogle af de midler over og bruge dem som anlægstilskud til de kommuner, der er særlig udsatte, og som kan forvente at blive særlig truet af høj ledighed?

Der er ikke flere, der har korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Henriette Kjær, Det Konservative Folkeparti.

Vi Konservative kan ikke støtte dette forslag. Vi er meget opmærksomme på, at i en tid som denne, hvor finanskrisen regerer, skal vi naturligvis tage de skridt, der er nødvendige at tage for at få gang i samfundet og for at sikre, at der er aktivitet og fremdrift. Derfor følger regeringen også udviklingen meget nøje og stimulerer økonomien løbende.

Nu ønsker Socialdemokraterne så, at anlægsloftet i kommunerne skal afskaffes, og vi Konservative er sådan set enige i, at det er fornuftigt at lade kommunerne investere i en række ting - bygningsrenovering og klimaforbedringer i form af bedre isolering - og foretage sig andre ting, der kan være brug for ude i kommunerne. Netop derfor er regeringen gået i forhandlinger med kommunerne for at finde ud af, hvordan man kan lempe anlægsloftet, og hvad der er fornuftigt at få sat i gang. Det synes vi Konservative er nødvendigt for lokalt at få skabt noget aktivitet, så håndværkere, arkitekter, ingeniører, rådgivere, og hvem der ellers er, kan fastholde deres job, samtidig med at vi får lavet nogle forbedringer for borgerne. Men fuldstændig at afskaffe anlægsloftet med et pennestrøg kan vi ikke støtte, og derfor støtter vi heller ikke dette forslag. Tak.

Så kom der lige her på falderebet en enkelt kort bemærkning. Værsgo til hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg har såmænd også kun et enkelt, meget kort spørgsmål. Som det er fremgået af debatten indtil nu, er det jo meget centralt, hvordan Dansk Folkeparti kommer til at stille sig i forhold til de forhandlinger, der foregår med Kommunernes Landsforening. Jeg kunne da godt tænke mig at spørge, om ordføreren forventer, at Dansk Folkeparti får afgørende indflydelse, eftersom de siger, at de ikke ønsker at fjerne anlægsloftet.

Ordføreren.

Nu har Dansk Folkeparti jo vist sig at være de eneste, der vil være med til at sikre, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik i Danmark. Det er jo sådan, at hvis der var flere partier, der godt kunne have tænkt sig at være med i finanslovforslaget og også være med til at bære nogle skattelettelser igennem, ville de selvfølgelig også have været med til at udmønte lige præcis de ting, vi sidder og diskuterer nu. Men det var sådan set kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der var interesserede i det, og så er det jo sådan, at vi skal prøve at finde en løsning sammen, og den er jeg helt overbevist om at vi også finder frem til.

Værsgo til spørgeren for anden og sidste korte bemærkning.

Jeg synes alligevel, det er lidt morsomt, at ordføreren snakker om ansvarlighed, eftersom regeringen sammen med Dansk Folkeparti lige har lukket 36 mia. kr. ufinansieret ud i forbindelse med skattereformen, og så begynder man at snakke om, hvorvidt det er ansvarligt at lade kommunerne bruge 1,5 mia. kr. af de penge, som de har stående på deres egen konto, til at sætte ledige i gang med at opføre byggerier. Det synes jeg da er en lidt underlig sammenstilling.

Værsgo til ordføreren.

Det spørgsmål forstår jeg så godt nok ikke lige så meget af. Logikken er, at Socialdemokraterne har lavet en vækstpakke, hvormed man pumper 36 mia. kr. ud i samfundet her og nu, og så stiller man sig undrende over for, at vi kan lave en skattereform, der koster 36 mia. kr., og som bliver indfaset fra 2010 og så løbende fremefter. Nu taler vi om 2009, hvor der er skattelettelser, der er trådt i kraft her den 1. januar, hvor der er fremrykket trafikinvesteringer for 5 mia. kr., og hvor der er en række andre ting, som stimulerer økonomien.

Det, regeringen gør, er jo netop at dosere tingene rigtigt, så der ikke kommer den der ketchupflaskeeffekt, hvor der nede på tallerkenen ligger en hel bunke ketchup, som man alligevel ikke kan bruge til noget, og så mangler man den måske senere, når man godt vil have noget ketchup. Det er der, forskellen er.

Den næste korte bemærkning er fra fru Line Barfod, værsgo.

Nu kender jeg jo ikke den ketchupflaske, fru Henriette Kjær åbenbart råder over, eller ved, hvor stor den er. Jeg kan bare konstatere, at regeringen jo i efteråret delte 20 mia. kr. ud til Roskilde Bank, gav en garanti på 3.000 mia. kr. til bankerne og senest igen en bankpakke på 100 mia. kr. og er ude med mange milliarder i skattelettelser. Det er penge, som man ikke har nogen som helst sikkerhed for går til at skabe job eller går til at give kredit til de erhvervsvirksomheder, som faktisk er sunde og har brug for kredit for at kunne fortsætte med at holde folk i beskæftigelse, og som man ikke har nogen sikkerhed for giver tryghed til alle de mange boligejere, der er bange for at miste deres hjem. Så hvor er det lige, at fru Henriette Kjær mener at man bruger for meget ketchup?

Jeg synes sådan set, at problemet er, at man hælder ketchup ud over bankdirektører og spekulanter og de rigeste i samfundet i stedet for at sikre, at vi målrettet får det ud til dem, der er blevet arbejdsløse, alle de mange, som vi faktisk målrettet kunne skabe arbejde for, hvis kommunerne fik lov at komme i gang med de renoveringsprojekter, de har liggende klar til at sætte i gang i morgen.

Værsgo til ordføreren.

Hvis ikke man skulle føre den politik, regeringen har ført, med bankpakke og kreditpakke osv. - hvilket fru Line Barfod åbenbart ikke mener at man skal - er der to alternativer. Det ene er, at man skulle nationalisere bankerne, og det ville nok koste sådan nogenlunde det samme eller mere på længere sigt. Det andet er, at man skulle lade dem gå nedenom og hjem, hvilket jo ville ødelægge markedet fuldstændig for de mennesker, som fru Line Barfod gerne vil gøre noget for. De ville blive stillet i en meget, meget ringe situation, og det ville sådan set også smadre hele vores erhvervsliv.

Så jeg synes, at det er et meget dårligt kritikpunkt at komme med, og det har i hvert fald ikke noget at gøre med den øvrige stimulering af økonomien, som vi diskuterer, bl.a. med det her spørgsmål.

Fru Line Barfod for den sidste korte bemærkning.

Jeg synes, at man skulle bruge de mange, mange milliarder, man hælder ud, målrettet i stedet for at hælde dem ud til bankdirektører og spekulanter og til skattelettelser til de rigeste i samfundet - milliarder, som vi ikke aner hvordan bliver brugt, og som vi ikke har nogen som helst sikkerhed for går til at sikre arbejde til de mange, der er blevet arbejdsløse.

Så mener jeg, at vi målrettet skal gå ud og sikre job. Jeg var til møde i Byggefagenes Samvirke i går, hvor man kunne fortælle om masser af arbejdsløse, om masser af kolleger, der er dybt bekymrede for, hvad der kommer til at ske, og mange af dem risikerer at måtte gå fra hus og hjem. Det synes jeg er rigtig vigtigt at bekymre sig om. Og jeg synes, at det er vigtigt, at man bruger de milliarder, som vi ved at vi alligevel bliver nødt til at investere i de kommende år, hvis vi skal sikre, at vi har nogle ordentlige skoler, plejehjem og veje, og hvis vi skal sikre, at vi får klimainvesteringer osv. Lad os få gang i de investeringer nu. Vi ved, at det skal ske, og vi ved, at det vil give arbejde. Det er at være ansvarlig over for det store flertal i Danmark i stedet for at være det over for bankdirektørerne og de rigeste.

Værsgo til ordføreren.

Fru Line Barfod og Det Konservative Folkeparti bliver ikke enige om den politik, vi fører over for bankerne. Jeg mener ikke, at vi hælder penge ud til bankdirektører eller banker uden at have hånd i hanke med noget som helst. Det har vi, og det er en fornuftig politik.

Men derefter er vi sådan set enige i målet. Jeg er fuldstændig enig i bekymringen for de familier, der står over for at kunne blive arbejdsløse. Det er ikke sjovt for dem, og derfor har vi en særlig forpligtelse herinde til at foretage os noget, så vi minimerer antallet af mennesker, der skulle blive arbejdsløse. Og det er jo derfor, at regeringen hele tiden følger området meget nøje og prøver at sætte aktiviteter i gang, sådan at det bliver spredt over forskellige brancher, som der nu er behov. Der har været skattelettelser, og det giver jo typisk noget til detailhandelen, når folk får flere penge osv., så de butiksansatte ikke skal ud i arbejdsløshed. Nu gør vi så med det her i særlig grad noget i forhold til dem, der er i rådgivningsbranchen og byggebranchen, og i forhold til håndværkerne. Derfor er der en bred palet af tiltag fra regeringens side for at undgå den situation, fru Line Barfod skitserer.

Den næste er hr. Johs. Poulsen, værsgo.

Tak for det. Jeg synes, at det var et relevant spørgsmål, fru Henriette Kjær fik, da hun blev spurgt, om man også i diskussionen om det kommunale anlægsloft vil bøje sig for Dansk Folkepartis krav om, at man ikke må røre ved anlægsloftet.

Jeg vil derfor gerne spørge, om det ikke er De Konservatives holdning, at man her skal vælge en mere fornuftspræget tilgang og se på anlægsloftet i sammenhæng med det, der vel kan siges at være kravene i det omgivende samfund, nemlig at der er brug for at få ændret på anlægsloftet, og at man derfor må insistere på at ophæve anlægsloftet, som vi kender det i dag?

Værsgo til ordføreren.

Jeg mener jo ikke, at man skal ophæve anlægsloftet, og det er derfor, vi stemmer imod det her beslutningsforslag. Jeg mener stadig væk, at vi skal have hånd i hanke med, hvordan vi bruger offentlige midler, og det er selvfølgelig både statens midler og kommunernes midler. Der bliver vi nødt til at have et samspil med, hvad der bliver sat i gang, så vi ikke løber ind i overophedning, for vi har stadig væk en relativ lav arbejdsløshed, selv om den er stigende. Men vi skal passe på, at der ikke bliver sat for meget i gang i de samme brancher, som så faktisk vil føre til, at der kommer for mange aktiviteter i én branche, og at man ikke får stimuleret en anden branche, så vi får et strukturproblem.

Hr. Johs. Poulsen for anden og sidste korte bemærkning.

Ord er jo morsomme, så man kan selvfølgelig godt sige, at hvis man bryder anlægsloftet, fastholder man anlægsloftet - det er vist det, fru Henriette Kjær siger - det er bare et andet sted, men så har man jo brudt det, fordi man så har sat nogle ting i gang. Det er jo det, jeg spørger om: Vil man bryde det? Jeg kan forstå af svaret, at ja, det vil man. Og det er jo ganske udmærket, det er et godt udgangspunkt.

Fru Henriette Kjær brugte før det billede i et svar, at når Det Konservative Folkeparti valgte, som det gjorde, var det, fordi det kun var Dansk Folkeparti, der ville være med til at føre ansvarlig økonomisk politik i det her land. Det er jo et billede, som også fru Henriette Kjær godt ved er fuldstændig usandt. Skatteforhandlingerne var jo netop et eksempel på, at nogle af os kunne få lov til at stå og banke på døren for lidt billedligt talt at komme med ind til festen. Vi syntes selv, vi havde nogle gode ting med i posen, som kunne være med til at gøre tingene bedre. Jeg tror, at det alt sammen var ting, som De Konservative, hvis de havde kigget ned i posen, ville sige om, at de var enige i alle sammen. Alligevel valgte man at holde døren lukket med ultimative krav.

Er det virkelig det, der giver anledning til, at De Konservative står med et billede af, at det kun er Dansk Folkeparti, der vil være med til at føre ansvarlig økonomisk politik i det her land? For så synes jeg egentlig, at det er en lille smule forstemmende.

Værsgo til ordføreren.

Nu kan vi godt gå tilbage og diskutere skattereform. Det ærgrer mig sådan set rigtig meget, at netop De Radikale ikke er med i skattereformen, for vi jo er enige i rigtig meget, når det handler om økonomisk politik, herunder også skattepolitik. Derfor kan jeg omvendt sige, at det undrer mig, at netop De Radikale hang sig så meget i lige præcis spørgsmålet om skattestoppet, hvor der står i regeringsgrundlaget, at det ønsker vi, og at vi vil videreføre det i den her valgperiode. Det er sådan set en kendt sag. Derfor forstår jeg ikke, at man ikke trods alt ville komme ind og forhandle og gå lidt mere i dybden med de ting, der egentlig var på bordet i forbindelse med skattereformen, men straks vendte sig mod SF og Socialdemokraterne, hvor jeg til gengæld må sige, at jeg slet ikke forstår, at De Radikale føler, at de har så meget til fælles med de to partier på det skattepolitiske område, for der kan jeg ikke finde ret mange fællesnævnere.

Så har vi endnu en spørger. Værsgo til hr. Kenneth F. Christensen.

Nu har vi haft nogle økonomer, der har beregnet sig frem til, at regeringens forårspakke muligvis vil give imellem 4.000 og 5.000 stillinger, og jeg skal lige skynde mig at sige, at det er fra 2010. I årets første 3 måneder er der så lidt over 9.000, der er blevet ledige, så man må sige, at hvis vi skal tage udtrykket om at sammenligne med en ketchupflaske, så må man sige, at regeringens politik må være en Heinz Tomatketchup. Problemet er bare, at den ikke er værd at vente på.

Men det, der egentlig er mit spørgsmål til ordføreren, er, hvorfor man ikke rigtig kan lide det kommunale selvstyre, og hvorfor man ikke rigtig vil noget for miljøet. Ved at man har lavet et anlægsloft, lægger man et direkte loft over kommunernes miljøinvesteringer, og der er rent faktisk rigtig gode muligheder for at få et 15 pct.s afkast tilbage fra kommunerne, i det øjeblik de laver miljøinvesteringer. Samtidig med det giver det også yderligere beskæftigelse. Med det in mente, hvorfor vil De Konservative så ikke være med til at hæve anlægsloftet?

Værsgo til ordføreren.

Vi vil gerne være med til at lempe anlægsloftet. Jeg har faktisk lige stået og sagt her i min ordførertale, at vi mener, det er nødvendigt, at der kommer mere aktivitet i kommunerne. Det mener vi af hensyn til beskæftigelsen, men også af hensyn til klimaet. Vi mener ikke, at man sådan bare lige, ligesom det her beslutningsforslag lægger op til, kan hæve anlægsloftet, men vi mener, man skal gå i dialog med kommunerne, som vi er lige præcis nu, for at prøve at finde nogle kloge løsninger.

Det er derfor, at KL lige nu forhandler med regeringen, og det er jeg helt overbevist om giver et godt resultat, der vil kunne ses hurtigst muligt i form af højere beskæftigelse.

Spørgeren for den anden og sidste korte bemærkning.

Hvis der rent faktisk skulle være nogen seere derhjemme, vil jeg håbe, at de kan høre forskel på at hæve anlægsloftet og at lempe anlægsloftet. Der er en verden til forskel. Det, der var mit spørgsmål, og det var så det, ordføreren ikke gad forholde sig til, eller i hvert fald ikke ville, var: Hvorfor er man tilsyneladende så meget imod miljøet og vil samtidig gerne have en ekstra effekt i form af flere arbejdspladser, så man går med til at hæve anlægsloftet?

Det var det, der var mit spørgsmål.

Værsgo til ordføreren.

Det var da lige præcis det, jeg svarede på. Jeg sagde, vi gerne vil være med til at sætte nogle aktiviteter i gang i kommunerne, som netop kunne være med til at forbedre klimaet, i form af at man renoverer nogle bygninger, isolerer dem, lægger nyt tag på, hvad ved jeg. Det er da lige præcis det, vi sidder og forhandler med kommunerne om, og det er da også fremgået af dagspressen. Jeg må da sige, at jeg er dybt forundret over det her spørgsmål, for de ting kan jeg da kun være enig i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Johs. Poulsen fra Det Radikale Venstre.

I Det Radikale Venstre har vi meget stor sympati for forslaget om at afskaffe det loft, som gælder for kommunernes anlægsinvesteringer. Når vi har det, er det ikke kun ud fra sådan et dagsaktuelt synspunkt om, at vi nu må sætte ind, men også ud fra et mere principielt synspunkt om, hvordan anlægsloftet overhovedet er kommet til veje, hvad hele baggrunden er for, at vi står i den situation, vi gør i dag, og hvordan man kunne forestille sig, man havde en mere principiel tilgang til nogle af de her ting.

Man må sige, at anlægsloftet først og fremmest er et produkt af, at man ensidigt fra regeringspartierne - Venstre og Konservative - og Dansk Folkepartis side besluttede sig for at bryde aftalen med kommunerne om, at man rent faktisk ikke havde noget anlægsloft, men at man kunne være i stand til i kommunerne selv at tilrettelægge en fornuftig investeringsaktivitet over årene med det naturlige flow, der meget ofte skal indarbejdes i noget sådant. Og da man sidste sommer indførte anlægsloftet, var situationen jo faktisk den, at man derfor greb ind over for en fornuftig planlægningsproces, der kunne have betydet, at vi, hvis der dengang ikke var blevet grebet ind, nu havde været i en situation, hvor alting havde set en lille smule bedre ud.

Derfor er den måde, som regeringen og Dansk Folkeparti forholder sig til hele det kommunale område på, dybt problematisk. Det gælder ikke mindst, når man vælger ensidigt at indføre tvangsmæssige foranstaltninger over for kommunerne, som ikke har nogen aftalemæssig baggrund.

I Det Radikale Venstre mener vi helt entydigt, at man bør aftale rammer og økonomi og spilleregler for kommunerne med kommunerne selv, og at det skal have afsæt i, at der skal gives så stor frihed som overhovedet muligt. Spørgsmålet om anlægsloftet er jo ikke, som det nogle gange er hævdet - ikke mindst fra Venstres ordførers side - et spørgsmål om at have en sikker hånd på rattet. Tværtimod må man sige, at det udtryk med en sikker hånd på rattet fra Venstres ordførers side i hvert fald gav mig mindelser om ham, der i sin tid blev kaldt Komiske Ali, som stod og sagde ting og sager, som enhver vidste ikke havde nogen som helst sammenhæng med virkelighedens verden.

Sagen er jo, at regeringen i den økonomiske politik overhovedet ikke har haft nogen som helst sikker hånd på noget som helst rat - man har ikke engang været i nærheden af rattet. Stort set er det sådan, at man har gjort alle de forkerte ting gennem årene, der er gået. Man har haft en fantastisk international optur og konjunktur med sig, men man har forsømt at lave de reformer, der skulle laves på de rette tidspunkter, man har forsømt at lave reformerne på de tidspunkter, hvor det ville være muligt at gennemføre dem på en sådan måde, at man fremtidssikrede det danske samfund.

Man har derfor hver eneste gang haltet bagefter med tiltag, som har været sådan lidt a la legen jorden brænder. Man har sprunget fra stol til stol, og det er jo også det, jeg hører Venstres ordfører stå og plædere for i dag: Nu kommer vi med den ene pakke efter den anden, ja, vi har en pakke til hver uge, og vi har også fundet på et smart navn til alle pakkerne. I virkeligheden er det at springe fra stol til stol, fordi man ikke har en samlet tilgang, og fordi man kommer for sent i alle tilfældene.

Det er i virkeligheden hovedproblemet i det, der foregår, og det er det også, når vi diskuterer det kommunale anlægsloft, som man har haft en principiel tilgang til, der var helt, helt forkert, fordi den har handlet om at styre alt for hårdt på de forkerte tidspunkter, og det har først og fremmest været skadeligt.

Det eneste, det har resulteret i, er, at der i de enkelte kommuner er brugt masser af administrativ tid på at sidde og bremse op og på at sidde og lave om på den planlægning, man havde i forvejen, og så har det resulteret i, at regeringspartierne sammen med Kommunernes Landsforening nu kan bruge tid på igen at sidde og forhandle om, hvordan man så afskaffer det, man indførte for få måneder siden.

Så man kan selvfølgelig sige, at jo, der er nogle DJØF-arbejdspladser i det, og det ved jeg der er mange DJØF'ere, der sætter stor pris på, og fred være med det, men det er også det eneste, der er i det. Det er en sølle tilgang, det er ikke nogen som helst sikker hånd på rattet, det er tværtimod udtryk for, at man springer fra tue til tue eller fra stol til stol for at undgå at komme ned på jorden, når jorden brænder.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak. Jeg lyttede meget opmærksomt, for der plejer jo da sådan en gang imellem at komme en enkelt konstruktiv bemærkning også fra den radikale ordfører. Den måtte man så lede helt forgæves efter denne gang.

Jeg skal undlade at gå ind og redegøre for alle de forskellige ting, som vi tidligere har været inde på, og blot stille et enkelt spørgsmål, og det er: Hvis vi helt konkret sætter fokus på, hvad det er, regeringen har gang i lige nu før forhandlingerne med kommunerne med hensyn til at få forøget anlægsaktiviteterne, få givet et boost til den kommunale økonomi og dermed også til beskæftigelsen, er den radikale ordfører så ikke enig i, at det er et godt tiltag?

Værsgo til ordføreren.

Det helt paradoksale er jo, at det er et tiltag, man slet ikke havde behøvet at sætte i gang, hvis man havde holdt fingrene væk for ganske få måneder siden. Det er jo det, der er det helt paradoksale i den her sag. Så jeg synes faktisk, at Venstres ordfører endnu en gang bidrager til billedet af, at man springer fra stol til stol. Man taler om det, man har gang i lige nu, og i næste uge er det så noget andet, man har gang i lige nu.

Det, der er problemet, er jo, at der ikke er nogen som helst principiel tilgang, og når Venstres ordfører ikke mener, at jeg som ordfører i den her sag kommer med noget konstruktivt, må det jo være, fordi vi efterhånden er derhenne, hvor Venstres ordfører på et så vigtigt område som kommunalpolitik ikke længere ønsker at deltage i principielle debatter.

Det vi har sagt, er jo, at vi synes, at man skulle have en mere principiel tilgang til det her område, hvor man bygger på større frihed til kommunerne og styrer på en anden måde. Man ville sagtens også kunne styre kommunernes økonomi ved f.eks. udelukkende at forholde sig til indtægtssiden uden at behøve at lave stop-go stop-go-politik, der i virkeligheden kun producerer administrative arbejdspladser og bureaukrati og ikke hjælper noget som helst i virkelighedens verden.

Værsgo til spørgeren for anden og sidste korte bemærkning.

Det er jo længe siden, man har set frustrationen lyse så tydeligt ud af ansigtet og af hele kropssproget hos den radikale ordfører, men det er da til fulde blevet demonstreret i dag. Så det skal jeg da også undlade at gå nærmere ind på i dag, for det fortjener det sådan set ikke.

Men også lige præcis det, at den radikale ordfører ikke svarer på det, som jeg spurgte om, udstiller jo sådan set bare frustrationen fuldstændigt. Så jeg beder bare lige en gang til om, at vi lige nøjagtig sætter fokus på det, som man fra regeringens side har gang i sammen med kommunerne - de forhandlinger, der føres nu - for det er jo en fremstrakt hånd til kommunerne for at give et boost til den kommunale økonomi i den her situation, for at give et boost til anlægsinvesteringerne, for at få gang renoveringerne. Er det ikke godt tiltag?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes jo, det er interessant, at Venstres ordfører først og fremmest beskæftiger sig med den radikale ordførers kropssprog frem for at forholde sig til det, vi debatterer. Det er måske udtryk for, hvilken tilgang Venstre efterhånden har til principielle diskussioner om kommunalpolitik, og det kan jeg egentlig godt forstå, for man har ingen principper tilbage.

Hvis man havde haft en lille smule principper, havde man ikke været i den situation, at man behøvede at bruge flotte ord som boost i forbindelse med den kommunale økonomi og den slags ting på nuværende tidspunkt, for så havde man ikke haft et anlægsloft. Så havde man haft et aftalt grundlag med kommunerne om, hvordan man tilrettelagde sin indsats på investeringsområdet, således at man kunne gøre det i et fornuftigt flow.

Alle, der bevæger sig i praktisk kommunalpolitik, ved, at den tilgang, man fra VKO's side har haft på det her område, kun har været skadelig; den har kun været skadelig.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere til korte bemærkninger. Vi fortsætter derfor i ordførerrækken, og næste ordfører er fru Line Barfod, Enhedslisten.

Når man hører regeringens ordførere i denne tid, hører man gang på gang noget om, at krisen blæser ind over Danmark og krisen har ramt os osv., som om det var en orkan, der kom udefra, og overhovedet ikke noget, regeringen har noget ansvar for.

I det hele taget er det forrygende, at næsten ligegyldigt hvad, vi diskuterer i denne tid, så har regeringen intet ansvar. Det er altid nogle andres skyld. Jeg savner, at vi snart får en regering, som tør påtage sig et ansvar; som faktisk tør erkende, at man selv har et medansvar for alle de problemer, man har skabt, og alle de problemer, som vi i dag står med i Danmark. Alle de mange, der nu bliver arbejdsløse, er da i høj grad noget, som regeringen og Dansk Folkeparti har medansvar for med den økonomiske politik, man har ført - konkret i forhold til anlægsloftet, hvor man har forbudt kommunerne at sætte gang i de renoveringer, der ville gøre, at vi havde bygningsarbejderne i arbejde lige nu; der ville gøre, at vi fik nogle tidssvarende skoler; at vi fik de skoletoiletter, der blev talt så meget om i valgkampen; at vi fik sat gang i at få nogle ordentlige forhold på plejehjemmene, i plejeboliger osv., og ikke mindst, at vi fik gang i de mange hårdt tiltrængte klimainvesteringer, hvis ikke vi skal blive ramt af orkaner i fremtiden.

Så det er i høj grad regeringen og Dansk Folkeparti, der er skyld i, at masser af mennesker lige nu går arbejdsløse, og at masser af mennesker er bange for at måtte gå fra hus og hjem. Det er ikke bare noget, der er kommet til os som en naturkatastrofe udefra; det har vi selv et medansvar for, og det ville klæde regeringen, hvis den en dag turde erkende, at den politik, man står for, har slået fejl.

Jeg var i går til møde i Byggefagenes Samvirke, hvor folk kunne berette om den store arbejdsløshed, der breder sig, og hvor meget, man er bange for at komme til at stå i en stor social nedtur, hvor meget kollegaerne er bange for at måtte gå fra hus og hjem, og hvor meget man er bange for, at det kommer til at påvirke hele folkestemningen i Danmark, kommer til at påvirke hele den sociale situation.

Vi hører fra en lang række udkantskommuner, hvordan arbejdsløsheden eksploderer, så det er ikke et spørgsmål om, at regeringen og Dansk Folkeparti sådan skal dosere lidt hen ad vejen for at undgå, at vi kommer til at stå med stor arbejdsløshed. Det er sådan, at man mange steder står med den store arbejdsløshed; at masser af mennesker er blevet fyret; at mange mennesker er i en situation, hvor de må gå fra hus og hjem; at børn oplever, at de ikke aner, hvor de skal bo fremover, og hvad der skal ske med dem.

Hvad er så det svar, vi får fra regeringen og Dansk Folkeparti? Det er: Jamen vi tør ikke at slippe det løs, vi bliver nødt til at gøre det sådan i små portioner, og vi skal først se, at det går galt, før vi tør sætte ind.

Man har ikke den samme angst for at dele skattelettelser ud til de allerrigeste - skattelettelser, som de fleste regner med vil blive brugt på udlandsrejser, på pensionsopsparinger, og på at sikre nogle af de formuer, som de rigeste har mistet i forbindelse med finanskrisen. Det kommer ikke til at skabe arbejdspladser.

Vi ved, at når en bygningsarbejder bliver arbejdsløs, betyder det, at der er fire, der bliver arbejdsløse i de brancher, der ligger tæt på. Vi kunne få rigtig mange i arbejde og sikre rigtig mange arbejdspladser, hvis regeringen og Dansk Folkeparti ville love, at man fuldstændig fjerner anlægsloftet, og at kommunerne kan komme i gang med det samme, sådan som vi fra oppositionens side har foreslået det i lang tid.

Vi ville så også undgå hele det bureaukrati, som den radikale ordfører ganske rigtigt påpegede, og hele det problem, der er med, at man hele tiden sætter i gang og bliver stoppet, sætter i gang og bliver stoppet, i stedet for at man kunne lave en fornuftig planlægning.

Så der er nok komme i gang med, hvis man reelt mener, at man vil skabe arbejdspladser frem for bare at dele milliarder ud til de rigeste.

Tak til ordføreren. Der var ingen for korte bemærkninger, hvorfor jeg giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Lennart Damsbo-Andersen, til de sidste 5 minutter, værsgo.

Forhandlingerne i dag har vist, at det er godt, at vi har anlægsloftet til debat, og jeg er på sin vis glad for de meldinger, der er kommet fra de forskellige ordførere, for det understreger jo netop behovet for, at vi i oppositionen holder et vågent øje med de forhandlinger, der i øjeblikket foregår mellem KL og regeringen.

Jeg har noteret mig, at der, hvis man skærer igennem retorikken, og det kan man jo måske godt kigge igennem, trods alt fra Venstres og Konservatives side er et indtryk af, at man har opdaget, at der er en krise i Danmark, og at man også er indstillet på at være med til at løse de problemer på en eller anden led. Det er så det, man forsøger på ved at forhandle med KL i øjeblikket.

Jeg noterede mig så også, at Venstres ordfører sagde, at han var indstillet på at lytte til kommunerne, og det synes jeg faktisk er glædeligt. Det, som jeg tænker på, er jo så, at den måske fik en ekstra drejning, da han sagde, at Venstre faktisk er kommunernes ven. Der tror jeg nok, at der er nogle kommuner, der vil synes, at den ven er en ulv i fåreklæder, for jeg tror nok, der er nogle, der synes, at de har fået et ordentligt hak i tuden i de seneste år. Men lad det nu være, for man skal jo have mulighed for at bevise det modsatte, hvis det kan lade sig gøre.

Ministeren var i sin indledning - synes jeg - også positiv på den led, at der er et problem i Danmark i forhold til ledighed og mulighed for at sætte nogle ting i værk i kommunerne i forbindelse med, at man gør noget ved anlægsloftet.

Det, der ikke er så tydeligt, er jo så, om man skal fjerne det, om man skal lette det, eller hvad man skal gøre. Og det, der heller ikke er så tydeligt, er: Hvor bliver det kommunale selvstyre af? Det er også noget af det, der er essensen i det forslag, vi har fremsat, nemlig at kommunerne skal sættes fri og have mulighed for selv at tage beslutninger. Det synes jeg heller ikke at ordførerne har sagt helt tydeligt.

Det, der så står tilbage, er Dansk Folkeparti. Der må jeg jo sige, at de meldinger, jeg har hørt her i dag, faktisk bekymrer mig ret dybt. Vi har jo fået meldingen om, at der bliver sagt: Hold fingrene fra anlægsloftet. Der er også blevet sagt tydeligt tidligere, at man måske rent faktisk ønsker at afskaffe det kommunale selvstyre. Det er da - synes jeg - nogle klare meldinger. Det, der er bekymrende, er jo så, hvilken indflydelse det får på, som jeg netop har sagt tidligere i dag, de forhandlinger, der i øjeblikket foregår mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Det er meget bekymrende, og det betyder da også, at man er nødt til at holde et vågent øje med, hvad der sker.

Men jeg vil gerne sige tak til ordførerne for den debat og de tilkendegivelser, der trods alt er kommet. Og fra forslagsstillernes side vil jeg godt sige, at vi er dybt optagede af den krise, der er i øjeblikket i Danmark. Den fyger hen over landet. Vi er bekymrede for den stadig strammere centrale styring, der foregår, men mest af alt er vi bekymrede over Dansk Folkepartis manglende ansvarlighed og manglende forståelse for, hvad der er nødvendigt at gøre for at sikre velfærden, for at sikre miljøet og for at sikre beskæftigelsen i Danmark.

Debatten har jo vist, at vi er nødt til at afvente KL-forhandlingerne, og så må det resultat jo nødvendigvis indgå i udvalgsarbejdet efterfølgende.

Ordføreren bedes lige blive stående, for det er ikke helt slut. Der er nogle enkelte korte bemærkninger, og den første er fra hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Tak. Nu er vi sådan ved afslutningen, og så skal vi jo ikke begynde at tage fat på de spørgsmål, vi har haft fat i, men prøve at opsummere det, og det vil jeg så gøre på den her måde:

Jeg er meget glad for, at den socialdemokratiske ordfører nu siger lige præcis det, som regeringen har gang i nu med forhandlingerne med kommunerne, helt nøjagtigt for at få sat lidt ekstra skub i den kommunale økonomi, helt nøjagtigt for at forøge anlæggene. Det er faktisk en god ting, og det er jo det, der står.

Til allersidst siger ordføreren så: Jamen o.k., så afventer vi resultatet af det. Og det beviser jo bare, at hele den debat, de timer, vi har brugt på det her, har været et fuldstændigt tidsspilde. Er ordføreren ikke enig i det?

Værsgo til ordføreren.

Næh, jeg har faktisk en helt anden opfattelse. Jeg synes, at den debat, vi har haft i dag, med klarhed har vist, at det er nødvendigt, at vi holder et vågent øje, da de meldinger, der er kommet, specielt fra Dansk Folkeparti, har været meget klare og tydelige, i forhold til at det ikke er afkræftet, at man ikke ønsker at gå ind og afskaffe anlægsloftet og gøre noget ved den del.

Meldingerne fra både Venstres ordfører og De Konservatives ordfører om, hvordan man forholder sig til den forhandlingspartner, man har i Dansk Folkeparti, har også været svage, så derfor synes jeg, at debatten har været rigtig god. Den har med klarhed vist, at der er nogle problemer i forhold til de forhandlinger, der foregår lige netop på den del.

Nu er det så ikke hele beslutningsforslaget, der handler om det. Man kan sige, at der er meget, der er landet på den del, men det er bekymrende. Og derfor er vi selvfølgelig også nødt til at afvente resultatet, inden vi går videre med forhandlingerne i udvalget.

Hr. Erling Bonnesen for den anden og sidste korte bemærkning.

Tak. Nu kunne jeg så høre på den sidste del af besvarelsen her, at man sådan ligesom skulle prøve at komme lidt uden om det, det lige handlede om, og det bekræfter mig jo så bare endnu en gang i, at lige præcis de ting, som regeringen har gang i nu, faktisk er det, der virker derude. Det er det, der giver resultaterne. Det er det, der atter giver et rigtig godt skub i den rigtige retning.

Hvis man kunne få den konklusion med på vejen, jamen så er jeg da faktisk fantastisk glad for, at vi så også fik debatten til sidst, selv om det tog nogle timer at nå frem til det. Så satte det jo sådan set en tyk streg under, også med den socialdemokratiske ordførers tidligere tilslutning til det, at det faktisk er et godt skridt, vi har taget. Så jeg har også grund til at sige tak.

Værsgo til ordføreren.

Hvis man går ind og nærlæser vores beslutningsforslag, kan man jo se, at det, der handler om beskæftigelse, udgør en fjerdedel af de temaer, der er stillet op i forslaget. De andre punkter har vi ikke været så meget inde på, fordi der her har været sådan en klar melding om, at det er man fra regeringens og Dansk Folkepartis side åbenbart ikke indstillet på at gøre noget ved.

Men derfor er der jo ikke noget galt i at sige, at når vi ønsker en bedre beskæftigelse i Danmark, i kraft af at kommunerne får hævet deres anlægsloft, så er det jo godt nok et skridt i den rigtige retning, at regeringen er gået i gang med forhandlingerne med KL - efter måneders venten. Det er jo ganske udmærket. Det, jeg er bekymret for, er, hvad resultatet bliver, og om der bliver noget resultat. Der synes jeg, at det er vigtigt, at vi holder et vågent øje her i Folketinget, og det tror jeg også at ordføreren vil være enig med mig i. Hvis ikke man får et ordentligt resultat i forhandlingerne, er vi jo nødt til at handle herfra.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, værsgo.

Tak. Jeg noterede mig, at hr. Lennart Damsbo-Andersen i sin anden runde som ordfører for forslagsstillerne sagde om Dansk Folkepartis rolle, at der blev konkluderet fra ordførerens side - og det må jeg så gå ud fra er mig - at man skulle holde fingrene fra anlægsloftet, og at vi fra Dansk Folkepartis side skulle have ønsket at afskaffe det kommunale selvstyre. Jeg vil gerne lige have præciseret, om det virkelig var det, som ordføreren sagde, for så vil jeg da gerne selv have lov til at konkludere, hvad jeg har sagt, frem for at Socialdemokraterne skal gøre det.

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at det selvfølgelig ikke er noget, som hr. Hans Kristian Skibby har sagt her fra talerstolen i dag, det er et citat fra hr. Kristian Thulesen Dahl. Men da ordføreren blev spurgt i dag, om det nu også var rigtigt, blev det ikke afkræftet, så derfor bliver ordføreren taget til indtægt for det.

Hr. Hans Kristian Skibby for anden og sidste korte bemærkning.

Det er jo vældig festligt, at vi skal bruge andre folks citater, og så synes jeg jo, at jeg vil prøve at fortsætte i samme dur. I går aftes blev Socialdemokraterne - altså ordførerens eget parti - citeret for via deres kommunalordfører at have sagt, at et forslag om at pumpe 2 mia. kr. ekstra ud fra finansministerens side var sølle og uambitiøst. Det var ordene fra Socialdemokraterne. Efterfølgende har vi så oplevet i dag, at hr. Lennart Damsbo-Andersen siger, at det er et rigtig godt skridt i den rigtige retning.

Så er det, man kan stille sig selv det spørgsmål - eller rettere stille ordføreren det spørgsmål, hvem man egentlig skal tro på. Er det kommunalordføreren, hr. Rasmus Prehn, eller er det ordføreren her i dag, som står for, hvad Socialdemokraterne mener? Og er det et godt skridt i den rigtige retning, eller er det sølle og uambitiøst? Mig bekendt peger det i hver sin retning.

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil sige, at begge citaterne er rigtige, for vi taler om to forskellige ting. Den ene ting handler om, hvorvidt man vil give kommunerne selvstyre, og den anden ting handler om, om man, i kraft af at man laver en aftale med Kommunernes Landsforening, er i stand til at gøre noget ved beskæftigelsesforholdene i Danmark.

Ordføreren skal lige blive stående. Vi er ikke færdige endnu. Der er en mere, der har ønsket en kort bemærkning. Fru Tina Petersen, værsgo.

Jeg kunne jo ikke andet end lige vågne brat op, da jeg hørte, at ordføreren for Socialdemokratiet meget barsk, synes jeg, sagde, at vores gruppeformand i Dansk Folkeparti, hr. Kristian Thulesen Dahl, har udtalt, at han ønsker at nedlægge det kommunale selvstyre. Jeg kunne da godt tænke mig at vide, hvor det citat kommer fra. Er der noget i Dansk Folkeparti, vi er fuldstændig enige om, er det selvfølgelig, at selvstyret ikke skal nedlægges. Tværtimod synes vi, at det, kommunerne gør, er godt. Derfor er det med en vis undren, jeg hørte ordføreren. Og selvfølgelig ønsker jeg at vide, hvor ordføreren har det fra.

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg i min erindring ikke kan huske, at det er hr. Kristian Thulesen Dahl, der har sagt det; ikke netop det, for det er den anden del, han har sagt så sent som i går i en pressemeddelelse. Så på den led er det rigtigt.

Jeg beklager. Nu kan jeg jo ikke slå op i papirer her, hvor jeg står, men der er en klar og tydelig udtalelse fra et ledende medlem af Dansk Folkeparti i ledelsen. Man har sagt, at man ønsker at afskaffe det kommunale selvstyre.

Fru Tina Petersen for den anden og sidste korte bemærkning.

Jeg bliver jo nødt til at sige, at det er dumt at komme med citater, hvis man ikke nøjagtig kan huske, hvor de kommer fra. Du lagde ud med at sige, at det var fra hr. Kristian Thulesen Dahl, og nu er det bare sagt af en fra ledelsen. Det er jo det typiske og sædvanlige fra Socialdemokratiet. Jeg beklager meget, men sådan er det.

Du nævner miljøet og så mange andre ting, som Dansk Folkeparti ikke skulle deltage aktivt i. Der må jeg jo simpelt hen sige, at det ikke er korrekt. Vi indgår i energi- og strategiplaner osv. Så her synes jeg også, at det er sådan upræciseret, hvor ordføreren får det fra. Derfor beder jeg dig om at komme med nogle konkrete facts om, hvor du har hørt det fra - De har hørt det fra.

Ja, det er det der med tiltaleformen. Den kan godt smutte en gang imellem, så man benytter direkte tale i stedet for at sige hr. og fru. Det er helt o.k. Værsgo til ordføreren.

De bemærkninger, jeg er kommet med heroppefra som slutbemærkninger, er nogle, der forholder sig til den debat og den diskussion, der har været her i Tinget i dag. Jeg beklager så, at spørgeren ikke har været her hele tiden, men det er fremgået meget tydeligt af de indlæg, der har været fra ordføreren for Dansk Folkeparti, at han ikke bekymrer sig om de problemstillinger, vi har i landet i øjeblikket i forhold til beskæftigelsen, i forhold til ledigheden. Det gør han ikke. Han har gået meget mere op i, om det nu er nogle aftaler, der skal forhandles her i Folketinget eller med KL, eller med hvem det er. Det er derfor, jeg konkluderer, som jeg gør.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.