Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

B 9 - Forslag til folketingsbeslutning om skattefrihed for præmiepenge for medaljevindere ved OL.

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 17. november 2008.

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Birgitte Christensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 10:

Hvad var baggrunden for, at regeringen ikke i lovforslag nr. L 190, 2006-2007 (vedtaget som lov nr. 538 af 6. juni 2007) baseret på regeringsgrundlaget ved forslaget om ændring af ligningslovens § 7, nr. 19, medtog medaljetagere ved OL som omfattet af skattefriheden? Skyldtes det, at regeringen (kulturministeren) ikke var klar over, at der skulle afholdes OL i 2008 eller skyldtes det, at regeringen (kulturministeren) ikke regnede med medaljer til deltagerne på det danske deltagerhold?

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til L 190, var sigtet med lovforslaget at skabe bedre vilkår for kunstnere – hvilket som anført var en udmøntning af regeringsgrundlaget fra februar 2005. At forslaget således blev gennemført med netop dette formål og med et indhold, der var målrettet kunstnere, var ikke en tilfældighed.