Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9:

Forslag til folketingsbeslutning om skattefrihed for præmiepenge til medaljevindere ved OL.

(Fremsættelse 09.10.2008).

Forhandlingen er åbnet, og det er først skatteministeren.

Efter beslutningsforslaget pålægges regeringen inden årets udgang at fremsætte lovforslag om skattefrihed for præmiepenge, som Team Danmark uddeler til medaljetagerne ved OL. Ved OL i 2008 har Team Danmark udbetalt i alt 1,3 mio. kr. Team Danmark udbetaler 100.000 kr. for en guldmedalje, 70.000 kr. for en sølvmedalje og 35.000 kr. for en bronzemedalje.

Regeringen har sympati for tanken om at støtte OL-medaljetagerne, men regeringen finder ikke, at der er grundlag for at fremsætte lovforslag som foreslået her. Der er nemlig ikke flertal for et sådant forslag. Regeringen har i forbindelse med finanslovforhandlingerne undersøgt, om det inden for rammerne var muligt sammen med regeringens støttepartier at skabe et flertal for et lovforslag om skattefrihed for den præmiebonus, som Team Danmark udbetaler, men det har vist sig ikke at være muligt. Som følge heraf giver det ikke nogen mening at fremsætte et lovforslag, og regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Regeringen har ansvaret for, at der er blevet skabt en forventning blandt de danske OL-medaljevindere om at få en større økonomisk bonus, men det kan så ikke lade sig gøre gennem skattefritagelse. Jeg har forstået på kulturministeren, at hun inden for de kommende dage vil afklare, hvorledes Kulturministeriet ad anden vej vil have mulighed for at give medaljevinderne en sådan yderligere økonomisk anerkendelse af deres indsats.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Anders Samuelsen.

Tak for det. Når vi har fremsat forslaget, er det ud fra sådan et principielt synspunkt om, at når der er en minister, der slår ud med armene og soler sig i kameraernes glade lys og oven i købet klapsalver fra dem, som han giver løftet til, så bør der selvfølgelig være vægt bag ordene, og så bør man kunne føre det ud i livet. Det har jo vist sig, at det tilsyneladende ikke er tilfældet, og det skaber - synes jeg jo - en uhyre problematisk situation. Når man har en ansvarlig minister, som går ud og lover folk noget og giver dem en - må man sige - helt klar forventning, altså, når ministeren ligefrem lover, at de kan opnå skattefrihed, er det vel også noget, som der er vægt bag ved.

Jeg kan også godt tælle til 90, som ministeren kan, og konstatere, at der tilsyneladende ikke er flertal bag forslaget, så jeg har to spørgsmål:

For det første: Hvilke konsekvenser og hvilke samtaler har det internt i regeringen ført til, i forhold til hvad man som minister kan tillade sig at sige udadtil?

For det andet: Man vil søge at skaffe midlerne ad anden vej. Er det et løfte om, at midlerne kommer, eller er det bare en forhåbning?

Ministeren.

Se, jeg er enig med hr. Anders Samuelsen i, at når en minister udtaler sig, skal man have en klar forventning om, at det er noget, som regeringen vil søge gennemført, og det har vi også søgt gennemført. Det har vi søgt gennemført i forbindelse med de drøftelser, som vi havde under finanslovforhandlingerne, og jeg kan forstå på dem, som har ført forhandlingerne, at det ikke har været muligt at skabe et flertal bag ved forslaget, og derfor virker det nyttesløst at fremsætte et konkret forslag.

Til den anden del af hr. Anders Samuelsens spørgsmål vil jeg gerne gentage, hvad jeg sluttede af med at sige: Jeg har forstået på kulturministeren, at hun inden for de kommende dage vil afklare, hvorledes Kulturministeriet ad anden vej vil have mulighed for at give medaljevinderne en sådan yderligere økonomisk anerkendelse af deres indsats.

Hr. Anders Samuelsen for den sidste korte bemærkning.

Nu kan det jo godt være, at der ikke er flertal for det her forslag, men derfor kunne det jo godt være, at regeringen faktisk ville stå ved sit løfte og leve op til et af de slogans, som Venstre har haft, nemlig at Venstre ved man hvor man har - og dermed ved man forhåbentlig også, hvor man har regeringen. Altså, én ting er, at man ikke kan skaffe flertal for det, men derfor kunne regeringen jo godt støtte op om det forslag, når man nu selv har været ude at sige, at det er regeringens politik, altså når kulturministeren har været ude at sige, at det her er politikken på området. Ministeren sagde jo ikke: Jeg ønsker at give skattefrihed, og nu vil jeg afsøge Folketinget for at se, om der er flertal for det. Enhver, der har set indslaget i fjernsynet, kan huske, at ministeren sagde: Det er hermed vedtaget. Det var nærmest pr. dekret, man får jo mindelser helt tilbage til enevældens tid.

Derfor igen mit spørgsmål: Hvilke konsekvenser har det her haft? Har man ført nogle kammeratlige samtaler med den nuværende justitsminister og tidligere kulturminister i forhold til, om det er måden at agere på? Det spørgsmål vil jeg gerne have svar på.

Derudover vil jeg gerne have svar på, om man agter at stemme for det, der jo er regeringens politik, nemlig det her forslag, på trods af at man ikke har flertal for det. Det er jo faktisk muligt at gøre det.

Skatteministeren.

Hvorledes man stemmer til forslaget her, har for mig at se ikke så meget at gøre med, hvorledes man forholder sig til det bagvedliggende forslag. Beslutningsforslaget, som vi taler om her i dag, om at pålægge regeringen at fremsætte et forslag er et spørgsmål om, hvorvidt først og fremmest regeringen, men derefter Folketinget skal tage det arbejde på sig at udarbejde et lovforslag og behandle det i Folketingssalen. Der har jeg det sådan, at med den tætpakkede politiske dagsorden, som Folketinget har, mener jeg, at vi bør bruge vores tid på de forslag, som der er mulighed for at få vedtaget, og i hvert fald ikke på de forslag, hvor man på forhånd har afklaret, hvorvidt der er mulighed, og konstateret, at der ikke er mulighed for at få dem vedtaget.

Derfor er det regeringens holdning, at selv om jeg, som jeg nævnte i min indledende tale, klart har sympati for intentionerne bag - man kunne mene, at vi nærmest har været først på banen - så er det sådan, at når der ikke er flertal for forslaget, finder vi ikke, at der er behov for at fremsætte et lovforslag på området.

Så er det hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Tak for det. Som skatteordfører for et økonomisk meget ansvarligt parti er jeg jo fuldt bevidst om, at man kun kan bruge pengene i samfundet én gang, og derfor skurrer det jo lidt i ørerne, når ministeren siger: O.k., der er godt nok ikke flertal i Folketinget for forslaget, så det ville blive stemt ned, hvis vi fremsatte det. Men o.k., vi finder en bagvej, vi finder en eller anden måde, så vi inden for ministeriets rammer kan finde nogle penge, der kan gøre, at man lever op til løftet. Brian Mikkelsen skal ikke selv punge ud, men et eller andet sted i ministeriet finder vi nogle penge, f.eks. hos Team Danmark selv, så man kan leve op til løftet.

Man gør det egentlig bare alligevel. Man bruger altså de penge, uden at der er flertal for det, så jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om han er enig i, at man kun kan bruge pengene én gang, og at det - hvis man finder dem inden for Kulturministeriets bevilling - faktisk er nogle penge, som ville have været brugt til noget andet i stedet for at blive brugt til at indfri det løfte, man måske var lige hurtig nok til at slippe ud.

Skatteministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at Skatteministeriet ikke har penge at dele ud af. Det ville være helt artsfremmed for os, hvis vi skulle begynde at dele penge ud. Vi har slet ikke mulighed for det, vi har slet ikke fået bevilget puljer, vi kan dele ud af. Jeg er ret sikker på, at hr. Jesper Petersen godt ved det, men som lytter kunne man måske godt blive i tvivl om, hvilket ministerium der i givet fald måtte have en pulje at dele ud af.

Derfor vil jeg sådan set bare sige en gang til, at det, jeg egentlig kan sige om området, er, at jeg har forstået på kulturministeren, at man inden for de kommende dage vil afklare, hvorledes det ad anden vej kan blive muligt at give medaljevinderne en sådan yderligere økonomisk anerkendelse af deres indsats.

Hr. Jesper Petersen.

Selvfølgelig har skatteministeren ikke nogen pulje at dele ud af. Han kan lade nogle penge, som måske ikke skulle have været ud, slippe ud, men det er en anden sag. Det er Kulturministeriet, der har en pulje, og det er jo kulturministeren, der har lovet at finde pengene på anden vis, så det syntes jeg var udenomssnak.

Kulturministeriet har lovet, at det åbenbart et sted har nogle penge, der kan bruges til at leve op til løftet, så jeg vil bare bede ministeren om at bekræfte, at når regeringen finder de penge uden at have flertal for en ny bevilling – penge, der kun kunne være brugt én gang - vil den også oplyse Folketinget om, hvad det er, de penge ikke bliver brugt til, f.eks. hvad det er for nogle sportstalenter, som ikke får den opbakning fra Team Danmark, som de kunne have fået, hvis man ikke havde valgt at bruge pengene her til en ekstra bonus til OL-medaljetagerne, fordi man var lige kvik nok i replikken.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg har al mulig respekt for OL-deltagerne - ikke kun dem, der har vundet medaljer, men også alle de dygtige, der deltog uden at vinde medaljer - og derfor synes jeg i og for sig, at uanset vores holdninger til skattebetaling fortjener de vores fulde anerkendelse for deres store rollemodel for alle os, der dyrker sport på et noget mere afslappet plan.

Derudover vil jeg sige, at jeg altså ikke kan komme det nærmere, og jeg vil også sige, at jeg ikke har sagt, at kulturministeren vil finde. Jeg har sagt, at jeg har forstået på kulturministeren, at hun inden for de nærmeste dage vil afklare, hvorledes det ad anden vej vil være muligt at give medaljevinderne en sådan yderligere økonomisk anerkendelse. Hvorvidt det er muligt ad anden vej, kan jeg ikke udtale mig om, for jeg har ikke den enorme fornøjelse, det måtte være at være kulturminister.

Så er det hr. John Dyrby Paulsen for en kort bemærkning.

Ja tak. Nu ligger det mig jo fjernt at belære skatteministeren om noget på skatteområdet. Men det bliver jeg nok alligevel nødt til i denne sammenhæng, for det er rigtigt, at vi ikke deler penge ud på skatteområdet som sådan. Næ, når vi deler penge ud, tror jeg, skatteministeren bruger frasen et uberettiget provenu, som tilbageføres til nogle givne folk, og i denne sag kunne det jo så være medaljevinderne.

Men jeg vil godt holde fast i det, den tidligere spørger var inde på, nemlig: Har skatteministeren nogen fornemmelse af, om den afgrænsning, der sker i et andet regi end Skatteministeriets, også omfatter andre medaljevindere end OL-medaljevindere? Omfatter det også VM-vindere eller EM-vindere? Hvis herrehåndboldlandsholdet genvinder EM-medaljer, bliver det så også undtaget, eller er det kun OL-medaljevinderne, regeringen har kig på?

Skatteministeren.

Jeg tvivler i hvert fald på, om vi vil uddele ekstra bonus til VM-vindere i poker.

Ønsker hr. John Dyrby Paulsen yderligere et spørgsmål? Så er der mulighed for det, værsgo.

Det lyder da beroligende, men det var jo sådan set ikke et svar på mit spørgsmål.

Jeg er meget enig i skatteministerens bemærkning om, at alle OL-deltagerne og også deltagerne i De Paralympiske Lege, de handicappedes OL, i høj grad fortjener vores respekt og anerkendelse, men når man nu vil uddele ekstra bonus til OL-medaljevinderne, er skatteministeren så bekendt med, om regeringen overvejer at uddele milde gaver til andre medaljevindere, f.eks. ved VM - det kunne være i håndbold, fodbold eller andre sportsgrene, selv om det så ikke må være poker - på samme måde, som man åbenbart overvejer at tildele bonus til OL-medaljevinderne på?

Ministeren.

Jeg kan svare på mine egne vegne ved at sige, at i mit sportslige verdensbillede står De Olympiske Lege som noget helt særligt. Det er en begivenhed, hvor verden kommer sammen, som er dedikeret til, at hele verden retter fokus mod at mødes i fællesskab, hvor de ypperste sportsfolk mødes - ikke hvert år, ikke hvert andet år, men kun hvert fjerde år - for at dyste og mødes. Det er den kombination af mødet og dysten, fællesskabet på tværs af nationalitet, geografi og sportsgrene, der i mit politiske og sportslige verdensbillede gør De Olympiske Lege til noget helt særligt.

Jeg tror også, det har været de bevæggrunde, der lå bag den daværende kulturministers begrundelse for, at lige præcis OL-medaljevindere skulle have en særlig bonus. Det, der har været kendetegnende, har været, at Team Danmark på netop det område har givet en særlig bonus til medaljevinderne. Den bonus har der været en diskussion om, men for mig at se er De Olympiske Lege et helt særligt sportsligt og verdenspolitisk arrangement, som fortjener en særlig opmærksomhed.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu er det jo sådan, at den tidligere kulturminister jo ikke har gjort meget andet end det, et utal af borgmestre i Danmark har gjort, nemlig at de, når de har skullet fejre nogle medaljetagere, har benyttet anledningen til at annoncere, at der kommer et nyt stadion eller et eller andet, og de satsede på, at det nok gik igennem, for hvem turde gøre sig upopulær ved at være imod? Kulturministeren har så bare glemt, at han ikke er borgmester, og at Folketinget ikke er et byråd og al den slags.

Men én ting synes jeg står tilbage, og det er, om skatteministeren - som jo også må kunne tale på regeringens vegne - ikke kan bekræfte, at der ikke bliver tilført Kulturministeriet en eneste ekstra krone til at finde penge til OL-medaljetagerne. Så det er altså inden for Kulturministeriets eget budget, at man skal finde de her penge, hvis man er i stand til det.

Skatteministeren.

Jeg skal overhovedet ikke sige, hvorledes borgmestre har benyttet sig af lokale idrætsforeningers sejre på banen til at gennemføre projekter og ting, der er i egen interesse. Jeg kan i hvert fald helt klart sige, at jeg har forstået på kulturministeren, at det inden for de kommende dage vil blive afklaret, hvorledes det ad anden vej vil være muligt at give medaljevinderne en sådan yderligere økonomisk anerkendelse af deres indsats.

Hr. Per Clausen.

Det var sådan set ikke så meget det, jeg spurgte om, for jeg tror, jeg har forstået den sætning og indholdet af den. Men jeg spurgte skatteministeren, om det var sådan, at regeringen havde planer om at tilføre Kulturministeriet nogle penge til at indfri det her løfte, eller om det er sådan, at Kulturministeriet må klare det inden for sit eget budget.

Ministeren.

Spørgsmålet er sådan set ganske klart, og det er egentlig også godt opdaget af hr. Per Clausen, at jeg ikke svarede på det. Jeg ved ikke, om det var godt opdaget, for det var egentlig ret åbenlyst, at jeg ikke svarede på det. Hvis det nu var sådan, at jeg havde et helt klart svar, hvis det nu var sådan, at kulturministeren havde en færdig plan for, hvorledes det ville være muligt at tilføre medaljevinderne en sådan yderligere økonomisk anerkendelse af deres indsats, så havde det nok været ulig nemmere bare at præsentere det. Men det nærmeste, jeg kan komme det, er den sætning, jeg har gentaget op til flere gange og derfor ikke skal gøre en gang til. Jeg kan desværre ikke komme det nærmere i dag.

Så er det hr. Mikkel Dencker for en kort bemærkning.

Nu havde det egentlig været bedst, hvis det var den tidligere kulturminister, vi kunne have haft her i dag, men nu må skatteministeren så svare på vegne af regeringen. Sådan som jeg husker det berømte tv-klip, hvor den daværende kulturminister lovede skattefrihed til de her OL-atleter, som jo på fin vis havde vundet medaljer, var det med ordene: Det bekendtgør jeg hermed.

Jeg vil egentlig bare høre, om skatteministeren ikke er enig med mig i, at eftersom skat skal opkræves ved lov, jævnfør grundlovens § 43, skal den også fritages ved lov og ikke ved bekendtgørelser. Er ministeren ikke enig med mig i, at den daværende kulturminister begik en fejl, da han kom med den bekendtgørelse?

Skatteministeren.

Jeg kan ikke sige, at jeg har siddet ved forberedelsen til i dag og nærstuderet gamle tv-klip. Derfor kan jeg ikke ordret gengive, hvad den tidligere kulturminister har sagt. Jeg kan levende sætte mig ind i den tidligere kulturministers begejstring for den indsats, de danske atleter gjorde, men det er så en anden sag.

Det, der er kendsgerningen, er, at grundlovens § 43 fastslår, at ingen skat kan opkræves eller ændres, herunder fjernes, uden det sker ved lov. Men det er dog sådan, at før en lov træder i kraft, udsteder man en ikrafttrædelsesbekendtgørelse, og derfor er det ikke helt ved siden af, at der skal en bekendtgørelse til, før ting bliver skattefri.

Hr. Mikkel Dencker.

Men det normale er vel, at man først kan komme med en bekendtgørelse, efter at der er kommet en lov? Vi er vel enige om, at det er på den måde. Så det er vel en fejl, og ministeren kan vel godt bekræfte, at det er en fejl, og at der er sket et procedureskred, hvis vi kan kalde det sådan, i det her tilfælde? Kan ministeren ikke også bekræfte, at den normale procedure ville være, at man undersøgte med sit parlamentariske grundlag, om det parlamentariske grundlag kunne bakke op om en sådan lovændring, inden man kom med den? Kan ministeren bekræfte, at det var en fejl ikke at gøre det på forhånd?

Skatteministeren.

Jeg vil gerne bekræfte, at en ikrafttrædelsesbekendtgørelse normalt kommer efter en vedtagelse af en lov. Det er vist det klogeste, der er at svare her.

Derved blev det. Der er ikke flere korte bemærkninger til skatteministeren. Tak til ministeren.

Så er vi i ordførerrækken, og første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen.

I Venstre kan vi tilslutte os de betragtninger, som skatteministeren er kommet med. Der er tale om et sympatisk forslag, og der har været afsøgt muligheder for at skaffe et flertal, men det har ikke været muligt, og så ville det alene være et paradeforslag.

Vi har selvfølgelig også noteret os de meldinger, som kulturministeren er kommet med, og vi kan på den baggrund ikke støtte forslaget.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om Venstres skatteordførers holdning til det her forslag, for nu fik han jo sagt i sit indlæg, at Venstre egentlig mener, at det er et sympatisk forslag. Men jeg kan forstå på Jyllands-Posten i lørdags, hvor der er et citat af hr. Torsten Schack Pedersen, at han sådan set ikke mener, at det her er et særlig godt forslag.

Er det ikke frustrerende som skatteordfører at opleve, at der på den måde bliver givet løfter uden om ens regeringspartner, sådan som justitsminister Brian Mikkelsen har gjort det? Og mener hr. Torsten Schack Pedersen som skatteordfører, at det er en god måde at bedrive skattepolitik på - det med at skattefritage flere områder i stedet for at skabe klarhed over, hvad det er for nogle tilskud, vi giver, og sådan gå og sprede dem om sig? Er det betryggende for en skatteordfører at være i en regering på den måde?

Ordføreren.

Det sympatiske består jo i, at man anerkender en særlig indsats, og det gør man igennem skattesystemet. Det sympatiske kunne man jo videreføre til rigtig mange andre, som også udfører et stort og vigtigt stykke arbejde, og det ville jeg sådan set også synes var sympatisk.

Det centrale er, at der sker en anerkendelse, og der kan man sige: Jamen et eller andet sted kan et hvilket som helst beløb jo nærmest ikke blive stort nok i forhold til, hvad der ligger bag nogle af de indsatser, der ydes. Men som sagt - mulighederne har været afsøgt - og derfor ser vi ingen grund til at støtte beslutningsforslaget.

Hr. Jesper Petersen for sidste korte bemærkning.

Jamen jeg er overhovedet ikke uenig med hr. Torsten Schack Pedersen i, at det er et utrolig stort og flot arbejde, der bliver gjort af de her sportsmænd, der ofrer meget for at komme så langt inden for deres sportsgren, som de gør. Ingen tvivl om det. Og jeg er også glad for tilkendegivelsen af, at det er der sådan set også mange andre der gør, altså bringer ofre og gør et stort arbejde for at markere Danmark. Derfor har vi jo også en bonus, og den skal så skattefritages.

Jeg må følge op på, om hr. Torsten Schack Pedersen mener, at det er et godt skattepolitisk instrument sådan at sprede om sig med skattefritagelser til forskellige udvalgte grupper, og hvem der så er de næste.

Mit tillægsspørgsmål handler om det, skatteministeren før kaldte sit »sportslige verdensbillede«. Det synes jeg egentlig er meget interessant, at vi også får sådan en diskussion på det skattepolitiske område om hvilket sportsligt verdensbillede, man har. Og i mit sportslige verdensbillede er f.eks. cykelsporten utrolig fantastisk, og der er f.eks. Tour de France jo langt mere interessant end et løb til OL, der foregår hvert fjerde år.

Vil regeringen være parat til også at skattefritage f.eks. vindere af Tour de France?

Så er det ordføreren.

Nu har jeg nok svært ved at svare på regeringens vegne, det har skatteministeren nok lidt lettere ved.

Jeg synes jo, det er naturligt, som også skatteministeren sagde, at bolden ligger hos kulturministeren, som har lovet at komme med en melding de kommende dage, at se, hvad der er muligt. Der er jeg også sikker på at en nærmere afgrænsning, som hr. Jesper Petersen efterspørger, vil fremgå. Men det, der konkret har været meldt ud fra den tidligere kulturministers side, har vedrørt OL-medaljer.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Anders Samuelsen.

Venstre ved man hvor man har. Men gør man nu egentlig også det, for det er jo rigtigt, som det er blevet sagt af SF's ordfører, at vi har kunnet læse i avisen, at Venstres ordfører synes, det er en dårlig idé med skattefrihed. Og nu står Venstres ordfører på talerstolen og siger, at det er en sympatisk idé.

Altså, er det en dårlig idé, eller er det en sympatisk idé?

Ordføreren.

Jeg gentager gerne, at jeg synes, det er sympatisk, hvis folk skal betale mindre i skat. Derfor kan hr. Anders Samuelsen jo sammen med mig glæde sig til foråret, når Skattekommissionen kommer med sit udspil og vi generelt skal til at kigge på at få lavere skat, ikke bare på anerkendelse ved særlige lejligheder, men også for folk, der hver evig eneste dag yder en stor indsats på det danske arbejdsmarked.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis vi kan være med til at sikre en aftale, der i højere grad sikrer, at folk kan beholde en større del af deres indkomst, er det jo selvfølgelig også med til at motivere og fremme en vigtig arbejdsindsats, som der jo heldigvis er hundrede tusinder, ja, flere millioner, der dagligt yder på det danske arbejdsmarked.

Hr. Anders Samuelsen for en sidste kort bemærkning.

Synes Venstres ordfører, at den tidligere kulturministers slåen ud med armene og det løfte, som han den dag gav til de glade idrætsudøvere, var en god måde at gøre det på, og at det var en klog handling, som den tidligere kulturminister foretog sig? Ja eller nej til det spørgsmål.

Dernæst: Det med at henvise til, at alle godt kunne tænke sig lidt lavere skat på arbejde, og at det er meget sympatisk osv., men at det ikke er nogen god idé sådan specifikt at vælge nogle ud, holder jo ikke. For vi har jo en lovgivning, som sikrer, at visse hædersgaver er skattefrie. Vi har oven i købet lovgivning, som sikrer en speciel lav skatteprocent på gevinster, som man har fået ved tipning, hvor det jo ikke ligefrem kan påstås, at det er den store fysiske anstrengelser, man har kastet sig ud i. Så det synspunkt, at det sådan skal være lige, holder ikke en meter.

Er det her ikke en hædersgave, som staten giver til de her idrætsudøvere? Og bør man derfor ikke også fra Venstres side støtte op om kulturministeren?

Ordføreren.

Hr. Anders Samuelsen starter med at spørge ind til, om det var en god idé at give et tilsagn. Jeg vil sige, at det altid er en god idé at sørge for, at man har opbakning til sine løfter. Hvis man vil komme med et herligt, positivt tiltag foran nogle tilhørere, er det en rigtig god idé at sørge for at have sonderet terrænet, så man ved, om man har et flertal bag sit forslag. Det tror jeg da at alle ministre skriver sig grundigt bag øret.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til hr. Torsten Schack Pedersen.

Næste ordfører er hr. John Dyrby Paulsen.

Ja tak. Jeg tror, at vi var nogle stykker, der den 25. august sådan ikke helt rigtig troede på, hvad vi så i fjernsynet. Da den tidligere kulturminister - kulturkejseren var jeg lige ved at sige - stillede sig op og nærmest sådan proklamerede over for den undrende offentlighed, at OL-medaljebonusserne hermed var skattefrie, var det første, jeg tænkte på, om manden havde fået solstik eller sommerkuller eller sådan noget. Det havde han åbenbart ikke. Han mente det.

Jeg tror, at den væsentligste årsag til den udtalelse var, at det var foran et rullende kamera, og at man vel nogle gange lader sig rive lidt med af euforien og glemmer, at vi her i Danmark har et demokrati, hvis spilleregler jo også skal overholdes. Det viste sig jo, at det var et hult løfte. Jeg fik efterfølgende den tanke, at det lidt lignede valgkampen i november sidste år, for regeringens valgløfter er stort set lige så hule, og det her var der heller ikke meget kød på.

De, der var genstand for det her løfte, altså sportsfolkene, kunne jo hurtigt mærke, at der ikke var meget kød på det her ben. Efterfølgende har en del af dem udtalt, at det ikke virkede, som om kulturkejseren havde baggrund for at indfri det løfte, som han så smukt havde givet dem den her solbeskinnede dag i august.

Så har vi finanslovforhandlingerne, hvor regeringen forsøger at få det med, og det skal regeringen. Når en minister af vanvare er kommet til at love noget, som han ikke kan holde, så skal regeringen selvfølgelig forsøge at få det igennem ved finanslovforhandlingerne. Det har de også gjort. Jeg ved ikke, hvor ihærdige de har været, og det skal jeg ikke blande mig i, men det lykkedes så heller ikke, og det synes jeg egentlig er ganske fornuftigt.

Jeg havde så troet, at Liberal Alliance havde trukket forslaget tilbage, men de har min anerkendelse af, at de opretholder forslaget, så vi kan få drøftet det igennem. Jeg troede sådan set, at det mest var blevet fremsat for at genere den tidligere kulturminister, Brian Mikkelsen. Det kan jeg så forstå at det også er, og det skal Liberal Alliance ikke høre et ondt ord for fra min side.

Det, der er problemet i et forslag som det her, er jo, når man som minister glemmer, at vi lever i et demokrati, og at vi har nogle spilleregler, der skal overholdes, og proklamerer både det ene og det andet og lover det tredje og det fjerde. Det duer simpelt hen ikke - heller ikke selv om man er en form for kulturkejser, eller hvad man nu opfatter sig selv som.

Socialdemokraterne kan naturligvis ikke støtte dette beslutningsforslag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Anders Samuelsen.

Det her forslag er sandelig ikke fremsat for at genere den tidligere kulturminister, slet ikke. Derimod er det fremsat for at værne lidt om respekten for politikerne. Altså, når man går ud og lover sådan noget som minister, må vi andre ligesom, synes jeg, kigge lidt på, hvad det er, ministeren siger. Den måde, han gjorde det på, var måske ikke så heldig. Men er der noget substans i forslaget, er selve forslaget en god idé?

Vi synes faktisk, at forslaget er en god idé. Man har i forvejen en lovgivning om, at visse hædersgaver er skattefrie, og det her er i bund og grund en hædersgave, så hvorfor egentlig ikke bakke op om kulturministerens fantastiske idé, som han fik den der udmærkede dag, da han vendte hjem fra Kina sammen med idrætsudøverne? Og det er det, jeg vil spørge den socialdemokratiske ordfører om: Er det egentlig ikke fair nok, at der er skattefrihed i forbindelse med sådan en erkendtlighed, som kommer fra staten, på samme måde som der er det ved hædersgaver?

Ordføreren.

Nu synes jeg, at vi skal holde tingene lidt adskilt. Vi havde jo en sag for nogle år siden. Folk får hædersgaver, når de f.eks. har reddet liv eller har sat deres eget liv på spil i nogle bestemte sammenhænge, og der synes jeg at det var fair nok, men det er altså noget helt andet end det her.

Det, der er problemet her, er jo ikke den bagvedliggende sympatiske tanke om, at nogle mennesker, der har gjort noget for Danmark, også skal have en ekstra bonus i form af skattefrihed, for de får en bonus i forvejen. Men den tanke kunne man jo udstrække til at gælde i mange forskellige sammenhænge, det kunne være i forbindelse med andre medaljevindere ved EM og VM, det kunne såmænd også være i forbindelse med hverdagens helte i form af sygeplejersker og hjemmehjælpere eller lignende. Hvorfor skal de så ikke også have det?

Så jeg vil sige: Nej, jeg synes, at der er mange problemer i den her sammenhæng. Det er ikke, fordi jeg har noget at udsætte på sportsfolkene, tværtimod synes jeg, at de fortjener alles respekt, og det gælder både dem, der har deltaget i De Olympiske Lege og i De Paralympiske Lege og andre sportsbegivenheder. De fortjener vores respekt, men jeg synes ikke, at det her forslag er et, der er lige til at gå til, om jeg så må sige.

Hr. Anders Samuelsen.

Hædersgaver gives ikke kun i tilfælde, hvor man har reddet liv. De gives også, hvis man skulle være så heldig at modtage Nobelprisen. Og som det står i en afgørelse fra april 2008: Det blev besluttet, at der skulle være skattefrihed for de indsamlede bidrag, som var samlet ind med henblik på at blive overdraget til en person, som havde gjort et stort stykke arbejde for at ændre reglerne om opholdstilladelse i Danmark. Der blev det afgjort, at den hædersgave, som man samlede penge ind til, skulle være skattefri.

Så det er ikke sådan, at man bare kan sige, at det er noget med at redde liv. Man redder ikke liv, fordi man deltager i OL. Det drejer sig om hædersgaver, og Folketinget har besluttet, at den form for hædersgaver skal der være skattefrihed i forbindelse med. Og det er jo en hædersgave, som Folketinget står bagved, og som man giver de her OL-deltagere, for det er os, der i den sidste ende har bevilget pengene til det, så hvorfor egentlig ikke bakke op om det? Det er jo en hæderværdig gerning, idrætsudøverne har gjort, når de har fået Dannebrog til at gå til tops.

Ordføreren.

Men vi er jo ikke uenige om, at det, der er gjort, er hæderværdigt, også af medaljetagerne ved OL, og som sagt også af de andre, der deltager ved andre olympiske lege, så det bliver vi jo ikke uenige om.

Der, hvor man må sætte grænsen, er der, hvor man siger: Hvordan skal vi i det hele taget få det her til at passe ind og afgrænse det, så det passer nogenlunde ordentligt? Hvad sker der så med andre medaljemodtagere, hvorfor skal de ikke også have det? Hvad sker der så med dem, der har deltaget, og som ikke lige nøjagtig har fået medaljer, men som også har ydet en god indsats i andre sammenhænge? Hvorfor skal de så ikke have skattefrihed i forbindelse med en eventuel bonus? Der er et afgrænsningsproblem i det her.

Så er der jo det i det, som jeg synes er meget åbenlyst. Hvis vi har en kulturminister, som nærmest opfatter sig som en kejser og stiller sig op, fordi kameraerne ruller, og lover - nej, ikke lover, men nærmest proklamerer - skattefrihed for det her, er der et gevaldigt problem i det og et gevaldigt problem i forhold til den demokratiske proces. Og det synes jeg er meget beklageligt i den her sammenhæng.

Så er det hr. Per Ørum Jørgensen for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu kunne man godt mistænke den socialdemokratiske ordfører for, at grunden til man ikke vil støtte forslaget er, at man måske vil latterliggøre eller udstille den nuværende justitsminister. Det kunne man sådan fornemme på ordvalg og retorik.

Men for at få seriøsiteten ind i den her debat, vil jeg godt spørge den socialdemokratiske ordfører: Når nu man bruger over ¼ mia. kr. på branding af Danmark for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark og gøre Danmark kendt i omverdenen, er det så ikke lidt småligt, at man ikke engang vil bruge 700.000 kr. på at belønne de danske OL-medaljevindere, som jo virkelig har sat Danmark på verdenskortet med deres præstationer?

Ordføreren.

Skal vi ikke starte med at få slået fast, at det jo ikke er Socialdemokratiet, der har fremsat det her beslutningsforslag. Det er Liberal Alliance. Nu skal jeg ikke kunne sige, hvilke motiver Liberal Alliance havde. Jeg gættede på nogle af dem, som jeg tror er rigtige, men det må Liberal Alliance jo stå for. Hvis vi virkelig ville have generet den tidligere kulturminister, havde vi fremsat et beslutningsforslag som det her, men det har vi ikke.

Nu skal vi jo stille heroppe og sige, hvad vi mener. Og det, jeg gav udtryk for i min tale, er det, vi mener.

Med hensyn til at brande Danmark vil jeg sige, at det kan man gøre på utrolig mange måder. Det bliver der også taget initiativ til, og de her OL-medaljevindere får også en bonus for det, og det synes jeg er udmærket. Men det er altså et problem, at man ikke respekterer de demokratiske processer, og at man stiller sig op som en anden kejser og proklamerer, at nu, fra i dag af, gælder det her, uden at have sit bagland i orden, og det havde kulturministeren ikke på daværende tidspunkt.

Hr. Per Ørum Jørgensen for en kort bemærkning.

Så har jeg desværre ret i min antagelse om, at det egentlig mest er drillerier også fra Socialdemokraternes side, når man har den holdning, at man egentlig ikke vil støtte det her. Eller også må det være en form for smålighed, at man ikke mener, at det er værd at give de her idrætsudøvere, som har ydet en sublim præstation for Danmark og gjort Danmark kendt i hele verden, 700.000 kr. for deres indsats. Det er altså ikke mange penge.

Nu kan jeg forstå, at Socialdemokraterne er imod at belønne de danske idrætsudøvere, men derimod ønsker at brandskatte dem på trods af deres flotte præstationer. Så er det bare, jeg vil spørge til selve substansen: Er de helt sublime præstationer, som de danske idrætsudøvere ydede i Beijing, ikke 700.000 kr. værd? Det vil jeg bede den socialdemokratiske ordfører om at forholde sig til, uanset hvem der har stillet det her forslag.

Ordføreren.

Altså, nu synes jeg, vi skal få det her ind i den rette sammenhæng. Det Konservative Folkeparti mener altså kun, at det er sublimt, hvis man får en medalje. Det er jeg uenig i. Der er mange andre præstationer, som er fuldt ud lige så sublime, og som må fortjene vores dybeste respekt, men som man ikke opnår medalje for.

Med hensyn til smålighed vil jeg sige, at vi i forsommeren stillede et forslag om, at udsendte danske soldater, der sætter livet på spil i en international mission, skal fritages fra at betale skat. Hvad var svaret fra Det Konservative Folkeparti? Det var at sige: Nej! Det vil vi ikke være med til. Men man vil gerne fritage atleter, der har vundet medaljer, fra at betale skat. De får også bonus i forvejen. Jeg er udmærket med på, at man giver dem en højere bonus - det er åbenbart også det, regeringen vil - det blander jeg mig ikke i, det er bare ikke en god idé at fritage dem fra at betale skat. Så giv dog den højere bonus fra starten, så de har noget at gå efter. Vær dog ærlige om det fra starten.

Der er ikke flere, der har ønsket en kort bemærkning eller fastholder et ønske om korte bemærkninger, og derfor siger jeg tak til hr. John Dyrby Paulsen. Næste ordfører er hr. Mikkel Dencker.

Jeg skal med det samme sige, at Dansk Folkeparti afviser det her forslag. Det gør vi, selv om vi absolut anerkender og er stolte af de store præstationer, der ligger bag, at så mange danske atleter er vendt hjem fra De Olympiske Lege i Kina med medaljer.

Årsagen til, at vi afviser forslaget her, er, at det er en helt grundlæggende forkert vej, som Liberal Alliance anviser, og som den tidligere kulturminister anviste ved atleternes hjemkomst, nemlig at belønne bestemte præstationer med en skattefritagelse. At gennemføre forslaget ville være at underminere retfærdigheden og solidariteten i vores skattesystem, da ikke alle former for indkomst så ville være underkastet skattepligt.

Efterfølgende ville vi så også kunne opleve, at andre grupper med rette kunne påstå, at lige netop deres præstation også var unik eller meget betydningsfuld og derfor også skulle skattefritages. Med andre ord ville vi med forslaget her bevæge os ud på en glidebane, hvor den ene indtægtsform efter den anden skulle gøres skattefri. Og skulle vi i Dansk Folkeparti - fuldstændig hypotetisk - kaste os ud på den her glidebane, var der altså andre grupper, vi synes står først for, når der skal uddeles skattefritagelse. Det gælder f.eks. de danske soldater i Afghanistan, og det gælder brandmænd og sygeplejersker, som jo alle udfører en vigtig indsats for samfundet. Men deres præstation transmitteres jo ikke direkte i fjernsynet, så de skal nok ikke regne med at få nogen særlig anerkendelse hverken fra Liberal Alliance eller fra nogen minister.

I Dansk Folkeparti undrer vi os over det forløb, der har været i forbindelse med emnet her siden august, hvor begejstringen over den danske medaljehøst løb af med den daværende kulturminister, der - som vi allerede har hørt her i dag, det er blevet refereret flere gange - kom til at give et løfte, som der ikke var dækning for. Siden har der været udfoldet mange anstrengelser for at få rettet op på den her bommert. Det er så endt med, at Liberal Alliance er trådt til og driller regeringen med at fremsætte forslaget her. Nu har vi så også konstateret, at Liberal Alliance faktisk mener, at indholdet bør vedtages.

Til slut vil jeg sige, at jeg undrer mig lidt over, at Liberal Alliance har valgt at opretholde forslaget. Praksis her i Folketinget plejer jo at være, at man som part i en finanslovaftale tilbagetrækker og ikke fremsætter udgiftskrævende forslag, som ikke er omfattet af aftalen. Da forslagsstillerne jo som bekendt er en del af den netop indgåede finanslovaftale, og da forslaget faktisk indgik i forhandlingerne, men ikke blev en del af aftalen, havde jeg faktisk forventet, at forslaget var blevet trukket tilbage inden i dag. Men den praksis i det politiske arbejde føler Liberal Alliance sig åbenbart ikke forpligtet af.

Jeg skal sige, at Dansk Folkeparti er imod forslaget.

Det er hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Til det sidste vil jeg godt sige, at det her forslag ikke var en del af den samlede finanslovaftale. Der kom ikke nogen afklaring på det her, der står ikke noget om det her i forligsteksten.

Umiddelbart efter at finanslovaftalen var indgået, gik finansministeren ud og proklamerede, at han ville forsøge at skaffe de penge, så det reelt vil være skattefrit. Det prøver vi så bare at fastholde ved at fastholde det her forslag og få ud af regeringen, hvad de agter at gøre, sådan at det her løfte bliver indfriet. Så det ligger fuldstændig inden for rammerne af, hvad der er rimeligt at gøre.

Derudover forstår jeg simpelt hen ikke argumentationen fra Dansk Folkeparti, som siger, at det er helt urimeligt og en ulighed, hvis vi begynder at indføre skattefrihed. Vil det sige, at Dansk Folkeparti ikke bakker op om den lovgivning, som giver mulighed for skattefrihed for hædersgaver? For det er da også ulighed. Der er en lovgivning i dag, som giver mulighed for, at hædersgaver skal være skattefri. Vil det sige, at man kan se et forslag fra Dansk Folkeparti bragt op i salen, som vil ophæve den lovgivning?

Ordføreren.

Nu kan jeg ikke huske, hvordan vi har stemt til det pågældende lovforslag eller række af lovforslag, som hr. Samuelsen refererer til, men jeg kan i hvert fald huske, at nogle af elementerne har jeg selv talt imod fra denne talerstol, så det er ikke alle de hædersgaver, der er skattefritaget, som Dansk Folkeparti bakker op om. Det kan jeg bekræfte.

Hr. Anders Samuelsen for sidste korte bemærkning.

Mit andet spørgsmål går så på: Når nu Dansk Folkeparti problematiserer lighedstankegangen, i forhold til at der er nogle, der bliver fritaget for at skulle betale skat, er det så ikke i bund og grund et udtryk for en ufattelig smålighed? Vi taler om OL, som er hvert fjerde år, vi taler om en samlet ekstraudgift, hvis vi skulle give skattefrihed jævnfør det, som en af de konservative ordførere fortalte for lidt siden, på omkring 700.000 kr. Det er jo altså ikke noget, der ligefrem vælter Gini-kvotienten i Danmark, hvis vi giver skattefrihed på det her område. Vi har fra statens side, fra samfundets side sagt, at vi gerne vil give en anerkendelse til de her idrætsudøvere, for hvem det for en dels vedkommende drejer sig om, at de er på SU i deres dagligdag og dyrker en masse sport i deres fritid og bringer hæder hjem til Danmark, og at påstå, at det skulle skabe præcedens for, at vi så skaber yderligere ulighed i Danmark, er det ikke lidt langt ude? Er det i bund og grund ikke et udtryk for en vis form for smålighed fra Dansk Folkepartis side?

Ordføreren.

Jeg må sige, at da vi tog stilling til ideen her, havde vi overhovedet ikke foretaget nogen beregninger eller spurgt om, hvad det kostede, så det er overhovedet ikke indgået i overvejelserne, hvor mange penge det drejer sig om.

Det handler om det rent principielle i, at man ikke skal stå - fordi man synes, det kunne se godt på fjernsynet - at komme med en bekendtgørelse om skattefrihed, og så skal vi andre bagefter komme og redde vedkommende i land. Den går bare ikke. Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at man sådan med rund hånd drysser skattefritagelse ud, hvor det nu lige passer ind i sammenhængen og det ser godt ud på fjernsynet. Det er en politisk diskussion, hvilke former for indkomst der skal være skattefritaget, og hvilke der skal være skatpligt på. Vi synes, at OL-medalje-penge skal være omfattet af skattepligt.

Godt, og derved blev det. Så er næste ordfører hr. Jesper Petersen.

Det må være dejligt for regeringen at have så stærk en støtte som Liberal Alliance. Regeringen havde ikke fået lovforslaget her på sit lovprogram, hvilket jo er højst mærkeligt, når man tænker på, hvor stort det blev slået op den dag i august. Og finanslovforhandlingerne gav heller ikke gennemslag for det, selv om det pludselig blev til et konservativt kardinalpunkt, som man kunne læse i dagspressen. Men Liberal Alliance insisterer, er vedholdende og fremlægger forslaget, så vi får debatten om det. Regeringen har virkelig en støtte, der vil noget i hr. Anders Samuelsen og Liberal Alliance.

Nu kommer debatten så, og som ret sportsinteresseret skatteordfører, er det egentlig rart for en sjælden gangs skyld at kunne komme til at diskutere sport, ikke bare foran flimmeren eller på sportsbaren, men faktisk her i Folketinget. Det første spørgsmål, jeg tænkte på, da jeg så den daværende kulturminister komme med det her forslag, var: Hvorfor lige OL? Landsholdet i fodbold havde i en længere periode klaret sig ret dårligt, men hvis man tror på, at det rent faktisk ville gøre landsholdet bedre, hvorfor så kun OL, hvorfor ikke også f.eks. VM og EM i fodbold. Som jeg fik nævnt tidligere, er jeg meget interesseret i cykelsport, en fantastisk sportsgren, hvor OL-landevejsløbet er et mindre betydningsfuldt løb, men hvor Tour de France er det, der er mest prestige i. Eller det smukkeste cykelløb af alle, Paris-Roubaix, som ingen danskere endnu har vundet. Hvis det virkelig giver et incitament til at gøre en ekstra indsats, vinde det her fantastiske cykelløb, hvorfor skulle skattefritagelsen så kun gælde OL og ikke også f.eks. brostensløbet i Nordfrankrig?

I virkeligheden kommer det her forslag jo kun, fordi den daværende kulturminister i slutningen af august i en opstemt stund efter OL i Kina, der bød på ærgerlig lidt debat om menneskerettigheder i Kina, gav sig til at kaste en skattelettelse ud til OL-medaljevinderne og på stribe kramme de glade sportsfolk, der stod bag ham og modtog den her nye bekendtgørelse om skattefritagelse. Man kunne se på den daværende kulturminister, at han var både glad og stolt. Det er det, der hedder »en kraftkarl«, der hvor jeg kommer fra.

Der var naturligvis passende glæde hos medaljetagerne, som kunne se frem til at spare lidt i skat. Glæden varede bare ikke længe, for det viste sig, at den daværende kulturminister havde lovet mere, end han kunne holde. Han har lovet en lovændring uden at have dækning for det i Folketinget og vist også, uden at regeringspartneren Venstre er ret begejstret.

Som det er blevet fremført af andre ordførere, så mener vi i SF ikke, at OL-medaljevindere er ene om at skille sig ud eller er ene om at gøre en ekstra indsats for Danmark. Jeg har stor respekt for de sportsfolk, der ofrer meget for at blive dygtige til deres sport, og langtfra alle af dem har udsigt til store økonomiske pengepræmier ved at dyrke deres sport. Der er også bare så mange andre, der gør en stor indsats, og som har fortjent begunstigelse og anerkendelse fra samfundet: hverdagens helte i vores velfærdssamfund, vores pædagoger og lærere, sundhedspersonalet på de danske sygehuse eller plejehjem eller de udsendte soldater og læger i krigszoner rundtomkring i verden. Der er mange, der gør en stor indsats på forskellige måder og på forskellige områder. Vi gør hver vores, men vi er alle fælles om at bidrage til samfundet, både økonomisk og socialt, og det bør, som det har gjort hidtil, også gælde for sportsudøvere, nemlig at man er underlagt samme regler.

At den her lov har tilbagevirkende kraft, synes jeg heller ikke er helt uvæsentligt. Ofte er det jo lidt følsomt eller lidt farligt, hvis noget skal gælde med tilbagevirkende kraft på skatteområdet, og man skal typisk have en ret god grund. Godt nok er der ikke nogen ud over statskassen, som bliver ramt af en skattefritagelse med tilbagevirkende kraft til nogle OL-vindere. Det skulle da lige være, hvis der var nogle, som ville have anstrengt sig mere, hvis de vidste, at præmierne var dobbelt så store. Og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at vide, om justitsministeren fra sin tid som kulturminister ligger inde med en undersøgelse eller en rapport, som dokumenterer, at der skulle komme bedre resultater ud af at give skattefrihed til OL-vindere. Hvis der er det, synes jeg da, han skulle dele den med Folketinget, for så er der noget, vi ikke ved, men som han ved, og det har både Folketinget og offentligheden interesse i at få noget at vide om.

Men omvendt er det ikke nogen god grund til at lave lovændring med tilbagevirkende kraft. Selv hvis jeg skulle gå ind for en skattefritagelse af præmiepenge for idrætsudøvere, kan jeg da ikke begribe, hvorfor den er bagudrettet. Hvis det virkelig virker, hvorfor så først foreslå det efter OL og hvorfor kun for medaljevindere i 2008? Vi taler meget om at skabe incitamenter på skatteområdet, og så er det da ikke rettidig omhu at vente til efter OL.

Den eneste virkelige årsag til, at regeringens bebudede forslag om skattefrihed for OL-vindere skal have tilbagevirkende kraft, er, at den daværende kulturminister er kommet til at dumme sig noget så gevaldigt ved at strø om sig med løfter, han ikke kan holde. Han har kort sagt lovet skatteydernes penge bort uden at spørge deres repræsentanter, nemlig Folketinget, til råds, og nu er den daværende kulturminister så blevet forfremmet til justitsminister. Det er heldigt for rigets finanser, at det ikke er skatteminister eller finansminister, han er blevet, sådan som pengene fosser ud af kassen hos den tidligere kulturminister, så det kan vi jo i det mindste glæde os over.

Men det faktum, der står tilbage, er, at regeringen ikke kan komme igennem med sit forslag, må undskylde til de idrætsmænd og kvinder, som blev givet falske forhåbninger, og som skatteordfører for et økonomisk ansvarligt parti må jeg jo gøre det klart for regeringen, at pengene ikke kan bruges to gange. Skal der bruges flere penge på elitesport, er de bedre brugt på sportstalenter, og SF kan altså ikke støtte beslutningsforslaget, ligesom jeg har forstået at Det Radikale Venstre heller ikke kan. Jeg er blevet bedt om at meddele det af en af de radikale repræsentanter.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Jesper Petersen. Og så er det hr. Mike Legarth som ordfører.

Tak, hr. formand. Jeg er himmelhenrykt for, at jeg får den her lejlighed til at kippe med flaget og forklare, hvorfor vi i Det Konservative Folkeparti synes, at det vil være en god idé at gøre OL-medaljebonussen skattefri. Vi er jo sådan skruet sammen, at når vi ser dannebrog gå til tops, får vi en klump i halsen og glæder os over, at nationen har udmærket sig ude i den store verden.

Lad mig prøve at tage det element for element. Hvad er det for nogle atleter, vi synes skulle være omfattet af det her forslag, hvis det ellers var gået igennem, sådan som vi havde ønsket? Vi har heldigvis i dag hørt skatteministeren fortælle om den metode, som vi nu håber det lykkes kulturministeren at føre igennem, sådan at vi får belønnet medaljevinderne på en passende måde. Men det handler altså alene om atleter, der har deltaget i De Olympiske Lege, som afholdes hvert fjerde år, atleter, som vinder guld, sølv eller bronze, og på samme måde dem, som deltager i handicap-OL.

Så kunne man sige: Hvad med håndbold-VM og -EM og alle mulige andre sportsgrene? Jamen det her forslag er altså afgrænset til kun at være gældende for De Olympiske Lege, som vi synes er en helt unik og helt særlig sportsbegivenhed, og det drejer sig om en hæderspris, der udbetales af Team Danmark. Og hvorfor skal medaljebonus for andre mesterskaber så ikke være omfattet? Det er, fordi De Olympiske Lege og handicap-OL som nævnt er helt specielle og unikke sportslige begivenheder, som ikke på nogen måde kan sammenlignes med andre sportslige begivenheder. Det er et stævne, hvor alle nationers dygtigste udpegede, som har gjort sig fortjent til at kæmpe, deltager, og stævnet omfatter alle idrætsgrene på en gang - eller stort set alle idrætsgrene.

Hvorfor er forslaget så rimeligt? Det er det, fordi De Olympiske Lege og handicaplegene er begivenheder som kalder på en enestående præstation. Det er klart, at når man vinder en medalje ved OL, har man udmærket sig på en helt særlig måde i en konkurrence, der væsentligt overstiger eksempelvis Tour de France, som hr. Jesper Petersen så varmt talte for.

Hvad koster forslaget? Nu er det jo ikke så store præmier, atleterne reelt får. En guldmedalje giver 100.000 kr., en sølvmedalje 70.000 kr. og en bronzemedalje 35.000 kr. Så kunne man tale om, hvordan man belønner handicap-OL-deltagere, og måske er det en passende vinkel at se på det her forslag ud fra, for der udbetaler man ikke præmien direkte til udøveren, der har vundet medaljen; der udbetaler man beløbet til forbundet, og den enkelte udøver kan så søge hos organisationen og få medaljeprisen udbetalt til faciliteter, til træningsmetoder osv., og på den måde undgår de jo skatteproblemet.

Men jeg vil bare sige, at jeg helt overordnet synes, at vi ikke bør skelne, for når vi på andre områder, eksempelvis inden for kulturens verden giver hæderspriser til forfattere eller balletdansere, jamen så har et flertal i Folketinget jo medvirket til, at det er skattefrit, og vi har svært ved at se, hvorfor en OL-medalje ikke skulle være lige så god som en hæderspris til en forfatter eller en balletdanser eller anden form for kunstner. De bør sidestilles.

Årsagen til, at vi giver oplægget til den her idé, er jo, at vi gerne vil skabe motivation, ikke bare belønning, men også motivation til de her idrætsudøvere, som kæmper under så svære vilkår. Mange lever jo nærmest på en sulteløn. Vi har hørt andre ordførere nævne, at de er SU-modtagere. Det er jo ikke voldsomt rige sportslige ikoner som i mange andre sportsgrene.

Ja tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen.

Jeg må starte med at spørge hr. Mike Legarth, om han ikke kan bekræfte, at det, hvis man er SU-modtager, ikke ligefrem er topskatten, der tynger. Det er ikke så lang tid siden, jeg selv oplevede på skrækkelig vis, at SU'en ikke er så stor. Skatteniveauet er så til gengæld lavt, og får man så en bonus, som man skal betale skat af, er skatten også tilsvarende lav, når man er på SU. Det må hr. Mike Legarth kunne bekræfte.

Men jeg synes, det er interessant, at hr. Mike Legarth peger på, at det også er for at motivere idrætsudøverne til at yde bedre, at man giver den her bonus, og at den altså skal være skattefri. Det kan jo rejse mange spørgsmål. Hvorfor skal bonussen for det første så ikke være højere? Hvorfor kun til OL og ikke alt muligt andet? Og hvorfor ventede De Konservative egentlig med at fremsætte det her forslag til efter OL, hvis de mener, at det giver en større motivation til at yde? Så var man da flere uger for sent på den. Det kunne jo være, at vi havde fået mange flere medaljer, hvis De Konservative havde udvist rettidig omhu og åbenbart kan dokumentere, at det altså giver flere medaljer, hvis bonussen er større. Det kunne jeg godt tænke mig at få lidt mere at vide om fra hr. Mike Legarth.

Ordføreren.

Jamen det er jo netop et af synspunkterne fra ministeren, er jeg sikker på, nemlig at han har hørt de her historier i flyet hjem fra OL og har syntes, at der skulle være en motivationsfaktor. Der er vel ikke nogen tvivl om, at det virker motiverende med en mulighed for at vinde, og en gang skal jo være den første.

Så hørte jeg også tidligere fra en ordfører i debatten, at man som politiker ikke skal gå ud og melde noget ud, uden man er sikker på at have et flertal. Undskyld mig, men jeg er fuldkommen uenig i det. Jeg synes da netop, at en af vores opgaver som politikere er en gang imellem at tage et initiativ og fremsætte et synspunkt og så gå ud og tage den politiske debat og skaffe opbakningen på den konto. Det synes jeg da absolut er al ære værd. Det var også det, den tidligere kulturminister gjorde i det her tilfælde, og det synes jeg er positivt.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg føler trang til at stille det samme spørgsmål til hr. Mike Legarth, som jeg også stillede til skatteministeren før, at vi er nødt til at være på det rene med, at man kun kan bruge penge på Team Danmarks budget en gang, så for det tilfælde at man altså tager den derfra og jo ikke har fået en ekstra bevilling, fordi der ikke er flertal for det i Folketinget, så betyder det altså, at der f.eks. er en række sportstalenter, som kunne være dem, der i fremtiden giver danskerne medaljer, dem, der i dag ikke synes, de har træningsfaciliteter nok eller kan hyre de rigtige trænere, som kommer til at holde for, hvis Team Danmark inden for deres eget budget skal leve op til et uheldigt løfte fra den tidligere kulturminister. Og så må vi jo høre, hvilke talenter det er, der så ikke skal have de midler fremover.

Et tillægsspørgsmål til hr. Mike Legarth handler om den her diskussion om det sportslige verdensbillede. Jeg talte før om cykelsport, og sådan kan vi begejstres forskelligt. Jeg ved, at hr. Mike Legarth jo er tidligere racerkører, og for ham må Formel 1, NASCAR og andre vigtige begivenheder inden for motorsport jo også have stor betydning. Hvorfor er det åbenbart så ligegyldigt i forhold til OL, hvor der jo ikke er meget motorsport inde i billedet?

Ordføreren.

Ja, først og fremmest fordi idrætsudøvere i Formel 1 og NASCAR og mange andre sportsgrene, VM i fodbold, jo er stenrige sportsudøvere, som ikke behøver vores opmærksomhed med hensyn til en præmiering, og derfor er det, vi siger, at det her er en helt særlig begivenhed og er udtryk for en helt særlig indsats. Det er hovedsagelig amatører, der deltager, og derfor er det hensigtsmæssigt. Men i øvrigt synes jeg da, det er morsomt, at SF, der jo ellers altid har haft travlt med at fortælle kulturministeren, at han skærer ned, og at han ikke vil give penge til det ene eller andet, nu bebrejder ham at være en lille smule rundhåndet og positiv, fordi han synes, at de idrætsfolk, der går ud og yder en helt sublim præstation på vejene, gør os kendte derude i verden for nogle meget, meget billige markedsføringspenge. Så skal han have skældud for det. Vi burde alle sammen være stolte af det.

Så er det hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Den konservative hr. Per Ørum Jørgensen spurgte direkte Dansk Folkepartis ordfører, om det ikke var småligt at undlade at stemme for det forslag, som jeg på vegne af Liberal Alliance har fremsat til debat her i salen i dag. Stemmer De Konservative for forslaget, eller er De Konservative lige så smålige som Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Det Konservative Folkeparti medvirker til en konstruktion, hvorved vi håber at kulturministeren finder 700.000 kr. netto, svarende til 1,3 mio. kr., eller noget i den stil, altså et beløb, der kan gives inden for kulturministerens eget budget til de her sportsudøvere på den måde, som skatteministeren redegjorde for. Derpå finder vi en anden konstruktion til at give det her bidrag, som vi har ønsket, og derfor kan vi af rent tekniske årsager ikke støtte forslaget.

Hr. Anders Samuelsen.

Hvis man f.eks. forestiller sig den situation, at Kulturministeriet ikke kan finde de penge på deres budgetter - det ville i øvrigt også være urimeligt, hvis de fandt dem på deres budgetter, for pengene ville så blive taget fra nogle andre, som har fået stillet i udsigt at modtage midlerne - og bliver nødt til at gå til Finansudvalget og bede om pengene, så kan man jo forestille sig, at det bliver et klart nej, for der sidder Dansk Folkeparti jo også på de afgørende stemmer, og resten af Folketinget er tilsyneladende imod det her forslag. Så hvis det ikke lykkes at skaffe pengene, og hvis jeg så igen fremsætter det her forslag, vil det så sige, at De Konservative så stemmer for, fordi man ikke vil være smålig hos De Konservative?

Ordføreren.

Jamen i Det Konservative Folkeparti har vi en ukuelig optimisme og tror fuldt og fast på, at kulturministeren vil lykkes med den her konstruktion, og vi håber, at det ender, som jeg her har beskrevet det.

Så er det hr. John Dyrby Paulsen for en kort bemærkning.

Det var jo noget af en oplevelse, det her. Jeg er glad for, at hr. Anders Samuelsen netop spurgte om, hvorvidt Det Konservative Folkeparti kunne gå ind for det her forslag, som deres egen minister dengang i august nærmest proklamerede for rullende kameraer uden at have baggrund for det. Nu ved jeg så, at det kan Det Konservative Folkeparti ikke; hr. Mike Legarth har brugt 5 minutter på at stå og rose det ud over alle grænser og siger så: Og så kan vi i øvrigt ikke gå ind for forslaget. Det var jo et noget besynderligt forhold og en noget besynderlig situation.

Så vil jeg godt sige, at vi ikke er utilfredse med, at nogen tager et initiativ, men vi er utilfredse med, at man som minister proklamerer et eller andet som en anden kejser og så i øvrigt hverken har opbakning til det eller noget som helst andet. For det, man gjorde, og det, der skete, var jo, at ministeren lovede en række sportsfolk noget bestemt, nemlig skattefrihed, og det kunne ministeren ikke leve op til. Det vil sige, at han i virkeligheden satte nogle meget kraftige forventninger i gang hos de her sportsfolk, som han ikke kunne leve op til.

Nu siger De Konservative så, at de vil gøre det på en anden måde, at de vil give pengene alligevel. Jeg skal bare lige høre De Konservative: Betyder det så også, at hvis de her sportsfolk får ekstra penge, og hvis de er på SU og dermed bliver skåret i SU, fordi bonussen bliver større, så vil De Konservative også sikre de sportsfolk på SU, at de får gavn af den her ordning?

Ordføreren.

Jeg kan sige til hr. John Dyrby Paulsen, at hvis den konstruktion går hjem, som vi forventer og håber - ikke forventer, det kan jeg jo ikke udtale mig om, men håber - så vil det også være sådan, at de, som modtager SU, via en særlig ordning, der rent faktisk findes i Skatteministeriet, kan blive fritaget for at blive trukket i SU. Det findes der allerede regler for, så det vil vi selvfølgelig medvirke til.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Tak for den klare melding. Vi må håbe, at den ikke er af samme karakter som den, kulturkejseren - kulturministeren - fremsatte i august.

Jeg har et andet spørgsmål, som jeg synes også er vigtigt. Se, nu er det jo sådan, at Det Konservative Folkeparti har været en del af finanslovaftalen sammen med Venstre, sammen med Dansk Folkeparti og sammen med Liberal Alliance. Skal vi nu forstå det sådan, at det, som Det Konservative Folkeparti ikke har fået igennem i finanslovforhandlingerne, kan man så gå ud og få andre til at fremsætte forslag om, at hvis Det Konservative Folkeparti ikke får det her igennem, altså en ny bonus til medaljevinderne, ja, så kan man gå ud i Folketinget og fremsætte beslutningsforslag om de ting, man ikke har fået igennem? Er det sådan, at man skal forstå det?

Ordføreren.

Man skal forstå det derhen, at vi bruger alle de ressourcer, vi kan, på at leve op til det løfte, som den daværende kulturminister sagde at han ville forsøge at opfylde til de medaljetagere ved OL, som vi hos De Konservative er så pavestolte af, og som vi synes skal have den belønning. Vi vil bruge alle vores politiske ressourcer på at leve op til det.

Så vil jeg sige, at jeg synes, der er gået jantelov i den her debat. Det handler om 700.000 kr. netto. I almindelig OL-sammenhæng vandt vi to guldmedaljer, to sølvmedaljer og tre bronzemedaljer, og i handicap-OL vandt vi tre guldmedaljer, to sølvmedaljer og fire bronzemedaljer. I alt handler det om 700.000 kr., der nu er gået storpolitik i. Det synes vi er jantelov af værste skuffe, men det har vi nu taget en debat om, og vi har hørt de forskellige synspunkter. Det ændrer ikke ved, at vi synes, at det er en god idé at gøre det her skattefrit. Det kan vi ikke komme igennem med, og det må vi bare erkende. Sådan er det jo med mange ting, hvor man har en idé og en holdning og et synspunkt og forsøger at få et flertal, men ikke kan få det. Så må man bruge andre midler til at forsøge at nå derhen eller tæt på det mål, man har.

Så til hr. John Dyrby Paulsen, der tidligere i debatten nævnte soldaterne som et element, der også skulle have skattefrihed: Nej, vi giver dem 55.000 kr. om måneden i stedet for - derfor.

Tak til hr. Mike Legarth.

Jeg blev ikke helt klar over, om hr. Jesper Petersen afsatte hr. Niels Helveg Petersen som radikal ordfører i denne skattedebat, men jeg vil blot sige, at det er formandens opfattelse, at hr. Niels Helveg Petersen opfylder alle de krav til kvalitet og erfaring, der skal til, for at man udmærket i en sådan engageret debat her kan være ordfører. Derfor har hr. Niels Helveg Petersen her mulighed for at agere som ordfører, hvis hr. Niels Helveg Petersen ønsker det.

Jeg takker formanden for hans storsind.

Det Radikale Venstre afviser forslaget. Hvis der skal flere penge til at give til vinderne ved OL eller andre store sportsbegivenheder, mener vi, at det skal gå den regulære vej. Så er det penge, som skal komme fra Team Danmark, og det skal være klart på forhånd. Det er den regulære måde at gøre det på.

Beløbet på de 750.000 kr. er jo i denne sag ikke det afgørende, for os er det sådan set mere et principielt problem. Vi bør i skattepolitikken, så vidt det overhovedet er gørligt, søge at behandle det, der er ens, ens. Ellers opstår der jo en uskøn konkurrence om, at snart en, snart en anden gruppe, som har udmærket sig, af hvilken grund det nu kan være, skal have tildelt særlige skatteprivilegier. Det fører til vilkårligheder og tilfældigheder, og det er ikke den vej, man skal gå.

Hr. Legarth var inde på motivationsfaktoren. Og det er sikkert rigtigt, at mange penge i nogle sportsgrene er en vældig motivationsfaktor - det er der ingen grund til at tvivle på - men hvis vi ser på De Olympiske Lege, vil jeg altså gerne gøre opmærksom på, at det land, der fik flest medaljer, nemlig Kina, vistnok efter de rapporter, jeg har set i aviserne, yder noget, der ligner 1 mio. kr. pr. guldmedalje. Det er sikkert stærkt motiverende i Kina, hvor beløbet også er mere værd, end det er her hos os. Men det er vel ikke den type af motivation, der er tale om. Hvis vi konkurrerer om motivationspenge, skal vi altså op i noget helt andet, end vi her taler om.

Så kan jeg forstå, at der her også var tale om en særlig tilkendegivelse, fordi det var idrætsudøvere, som ikke tjente mange penge. Og det er fuldstændig rigtigt. Nogle af disse sportsgrene er jo temmelig brødløse, det er oplagt, men det fører jo også til vilkårlighed, hvis vi skal til at differentiere. Lad os nu f.eks. sige, at Caroline Wozniacki vandt en medalje ved OL. Hun er i en sport, hvor der er masser af penge. Skal hun så ikke have skattefrihed eller hvordan? Skal vi også i den sammenhæng til at sondre? Denne diskussion fører, jo længere man går ned i den, til tilfældigheder og vilkårligheder, og vi må afvise forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Per Clausen.

Undskyld, der var markering for et spørgsmål, hvad jeg havde overset. Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Jeg er fuldstædig enig med hr. Niels Helveg Petersen i, at det er vigtigt, at vi beskatter lige, og at vi forfølger det princip i vores skattesystem. Men nu er det jo sådan, at vi faktisk har en lovgivning, som undtager hædersgaver fra beskatning. Og det her er jo en hædersgave, som vi giver. Det er jo netop ikke en belønning i forhold til, hvor meget fokus der er på den enkelte sportsgren, eller hvor meget man tjener inden for den enkelte sportsgren. Det er en hædersgave. Og der er lovgivning i forvejen, som siger, at hædersgaver beskattes på en helt anden måde end arbejde.

Det siger jo også sig selv, at det ikke kan være skat på arbejde - altså, et 100 meter-løb tager 10 sekunder, og det giver ingen mening at påstå, at det er skat på arbejde. Det er en hædersbevisning, og det er der altså skattefrihed for i forvejen, så hvorfor kan man ikke ud fra den synsvinkel støtte forslaget?

Ordføreren.

Jeg er helt på det rene med, at der er undtagelser fra reglen om, at man bliver beskattet - bl.a. ved hædersgaver. Det, jeg sagde, var, at vi så vidt muligt skal begrænse den type af ordninger, og vi skal i hvert fald ikke stræbe efter at udvide dem. Gør man det snart på det ene, snart på det andet område på et tidspunkt, hvor det er populært, så ender det i vilkårlighed og tilfældighed.

Hr. Anders Samuelsen.

Det synes jeg faktisk er et agtværdigt synspunkt, men sagen er jo den, at Det Radikale Venstre selv har været med til at støtte, at der er skattefrihed for visse hædersgaver, så man har jo selv betrådt den vej. Hvor er det lige, at forskellen mellem OL-deltagerne og andre folk ligger - folk, som får en hædersgave for forskning, som de har præsteret, og som så er skattefri, eller folk, som der er blevet samlet ind til, fordi de har gjort en stor indsats for at få ændret en specifik lovgivning i Folketinget, hvor der så er nogle, der synes, at det er et dygtigt stykke arbejde, de har gjort, og disse samler så ind til dem, og de får så skattefrihed for den gave, som der er samlet ind til her? Hvorfor er det, at OL-deltagerne lige præcis ikke kommer ind under den kategori, når man nu fra Det Radikale Venstre side godt kan acceptere, at de to andre grupper skal holdes skattefri?

Ordføreren.

Jamen det er jo ikke sådan tilfældigt, hvorfor lige netop de ikke må komme ind under den. Nej, jeg mener i det hele taget, at man skal forsøge at undgå at udvide feltet af skattefri gaver. Der er nogle af dem, som jeg absolut i årevis har støttet og fortsat vil støtte, men jeg ønsker ikke at udvide mulighederne i sådan en lidt tilfældig, øjeblikkelig popularitetsjagt, som det her jo drejer sig om.

Tak til den radikale ordfører. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Per Clausen.

Jeg synes jo for så vidt, at den tidligere kulturministers forslag har givet anledning til mange interessante overvejelser, og jeg vil da gerne sige, at en af de første reaktioner fra min side var, at det da var glædeligt, for indtil det minut havde vi jo hver gang, vi havde rejst et spørgsmål, der havde skattepolitisk karakter, fået at vide, at det måtte afvente Skattekommissionens arbejde. Vi tænkte, at der nu åbenbart var åbnet op for måske at lave beskedne forandringer, forbedringer, af skattesystemet, uden at det behøvede at afvente Skattekommissionens rapport, hvis det var sådan, at det var indlysende fornuftigt.

Nu synes jeg ikke, at forslaget er indlysende fornuftigt. Jeg er sådan set lidt glad for, at kulturministeren valgte at gøre det på den måde, man gjorde, for det har jo givet anledning til, at folk måske har indtaget mere principielle standpunkter, end de ellers ville have gjort - og det er jo kun godt.

Jeg synes sådan set, at hvis Liberal Alliance går efter større retfærdighed på det her område, er det da fornuftigt at se på, om de ordninger, man har om skattefrihed nu, er fornuftige og rigtige.

Det er sådan set Enhedslistens udgangspunkt, at indkomster jo skal beskattes ens, og hvis der skal være forskel på, hvordan man beskatter indkomster, så nogle indkomstformer beskattes lempeligere end andre, burde det vel i grunden være de indkomster, som var direkte forbundet med arbejdsudøvelse, som blev beskattet lempeligere, og ikke alle mulige andre.

Jeg er enig med hr. Anders Samuelsen i, at der findes en række eksempler på, at man - i et land, hvor alle taler om, at det skal kunne betale sig at arbejde - beskatter indkomster, som ikke er forbundet med arbejde, lempeligere. Det er de her præmiepenge selvfølgelig, fordi det faktisk har krævet ganske meget arbejde at få medalje ved De Olympiske Lege. Og jeg deler lidt skatteministerens opfattelse af, at De Olympiske Lege er noget særligt, men det er også, fordi jeg er så gammel, at jeg kan huske, at de her præmiepenge i Danmark ville have ført til, at de stakkels mennesker havde fået frataget deres medaljer. Altså, når man er så gammel, ved man godt, at OL er vigtigere end Tour de France. Og jeg er glad for, at der er folk, der bærer traditionerne med sig.

Men skattepolitisk er jeg sådan set helt enig med Det Radikale Venstres ordfører, og det er vel ikke så overraskende, at man indimellem kan gribe hr. Niels Helveg Petersen og Det Radikale Venstre i at være så pragmatiske, at et par principper er røget. Jeg kan slet ikke forstå, at det kan overraske hr. Anders Samuelsen med den fortid, han har.

Så kan man sige: Jamen nu bliver det så ikke skatten, der redder det her; det bliver så inden for Kulturministeriets budget. Jeg går ud fra, at det er sådan, at kulturministeren har sit flertal på plads. Jeg kender jo i hvert fald en af forligsparterne til finansloven så godt, at jeg ved, at det er et parti, som er meget nøjeregnende, også med mindre beløb på kulturområdet. Det indgår jo altid i finanslovaftalerne, og det ville da være kedeligt at få forskønnelsen af Jellingstenene fordunklet af nogle penge til medaljetagere ved De Olympiske Lege.

Endelig kunne man jo også anskue det sagligt. Mit synspunkt er, når jeg flere gange er blevet spurgt af journalister, om jeg synes, der skal flere penge til Team Danmark, at det da kunne være en god idé. Men der skal også flere penge til breddeidrætten, og vi skal også helst sikre os, at det øvrige kulturliv i Danmark ikke lider skade. Så vi bliver nødt til at se på det i en helhed, og det går jeg da ud fra at kulturministeren må gøre.

Den tidligere kulturminister har i hvert fald tit fortalt os, når vi har forhandlet kulturpolitiske forlig, at nu skulle vi være klar over, at der ikke var flere penge til kulturområdet, for det havde finansministeren sagt. Og jeg har ikke hørt noget i dag, der tyder på, at det er anderledes.

Så jeg er måske lidt tvivlende over for, om den model, som i dag er blevet skitseret, lykkes, også fordi den blev skitseret lidt utydeligt. Og så vil jeg bare takke Liberal Alliance for at have indført et godt princip, når det handler om at lave finanslovaftaler, nemlig at man dagen efter selvfølgelig kommer med et udgiftskrævende forslag.

Jeg vil til Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre sige, at en sådan praksis vil gøre det meget nemmere for Enhedslisten at indgå i finanspolitiske aftaler efter det kommende valg. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Anders Samuelsen.

Ja, selv om det næsten er dagen derpå, vi fremsætter det her forslag, er vi alligevel kun nummer to i rækken, for virkeligheden er jo den, at finansministeren, allerede i samme sekund han trådte ud af døren efter forhandlingerne, lovede at skaffe de her penge. Så vi er jo bare på bagkant og prøver bare at følge op og få præciseret, hvordan vi skaffer de her penge. Der tager vi fat i det mest naturlige udgangspunkt, man kan tage fat i, nemlig den tidligere kulturministers eget forslag om at gøre pengene skattefri.

Jeg synes, man kan angribe det her spørgsmål fra flere vinkler. Den vigtigste vinkel i den her sammenhæng er for mig at se, at vi en gang imellem ligesom må prøve at bære lidt kollegialt over med hinanden, hvis man kan sige det på den måde. Den tidligere kulturminister kom galt af sted. Så enkelt er det. Han nåede altså faktisk at give nogle idrætsudøvere, som måske ikke alle er lige godt inde i de finere parlamentariske finurligheder, en forventning om, at de penge, som de havde gjort sig berettigede til, var skattefri. Så må vi ligesom spørge, om det ikke er fair nok, at vi løser den opgave og her internt i huset tager den diskussion med den tidligere kulturminister og forsøger at belære ham om, hvad man kan tillade sig at gøre, og hvad man ikke kan tillade sig at gøre. Jeg synes egentlig godt, at der måtte være lidt storsind herinde i salen, at man kunne slå lidt ud med armene og sige: O.k., han kom galt af sted, men det skal altså ikke gå ud over dem, som han nu har givet en forventning om, at beløbet var skattefrit.

Vi taler jo faktisk om nogle udøvere, som måske er på SU, og for hvem det faktisk gør en kæmpemæssig forskel, uanset om hr. Niels Helveg Petersen mener, det er et lille beløb. Det gør en stor forskel, om vi taler om, at man får 100.000 kr. med hjem eller man kun får 50.000 kr. med hjem, fordi man skal svare skat af pengene. Så den første vinkel på det her er sådan set, hvorfor vi dog ikke bare en gang imellem kunne sige: Jamen så lad os droppe alt det her drilleri, som vi jo selvfølgelig godt kunne udnytte muligheden for, når nu den tidligere kulturminister er kommet galt af sted; lad os se bort fra det i første omgang, løse problemet for idrætsudøverne og så tage opgøret med den tidligere kulturminister internt i huset og sætte ham på plads, hvis det er det, der skal til.

Jeg synes sådan set, at den konservative hr. Per Ørum Jørgensen på den måde slog hovedet på sømmet, da han sagde: Er det ikke bare for småligt ikke at ville støtte det her forslag? Jo, det er for småligt, og derfor undrer det mig, at der tilsyneladende blandt alle partier, inklusive hr. Per Ørum Jørgensens eget parti, er en enighed om, at man ikke vil støtte forslaget, men at man vil håbe på, at finansministeren finder en løsning via kulturministerens budget.

Det er jo fuldstændig rigtigt, som Enhedslistens ordfører påpegede, at det kun kan lade sig gøre, hvis man tager pengene fra nogle andre. Hvis man så i Kulturministeriet finder ud af, at det ikke er en god idé, er man jo nødt til at gå til Finansudvalget. Der kunne jeg sådan set godt tænke mig at få at vide fra De Konservatives side, om de har clearet med Dansk Folkeparti, at der så bliver sagt go til det, når man kommer med et aktstykke og beder om at få de her penge udleveret, sådan at man kan leve op til det løfte, som den tidligere kulturminister kom med.

En anden vinkel, som jeg kort skal berøre, er diskussionen om, hvorvidt det her er urimeligt, hvorvidt vi skaber ulighed i skattesystemet, fordi der så er nogle ting, som bliver skattefritaget i modsætning til andre ting. Jeg synes, det er klart og tydeligt - og det burde det være for enhver - at det, der her er tale om, er en hædersgave. Det er ikke noget med, at det er et beløb, som medvirker til, at man kan leve af at dyrke sin sport eller andet. Det er en hædersgave, og der er regler for hædersgaver i det her land. Vi har allerede truffet en beslutning bredt i Folketinget om, at der er visse indtægter, vi betegner som hædersgaver, og som derfor er skattefri. Og det, vi taler om her, er en hædersgave. Vi taler om en hædersgave, som vi i Folketinget står bag via de midler, vi har bevilget til bl.a. Team Danmark, og som så videregives til idrætsudøverne.

Derfor skal jeg bare samle op og konkludere, at jeg synes, det er bedrøveligt, at det åbenbart er rigtigt, som den konservative ordfører har påpeget, at det p.t. er småligheden, som præger Folketinget. Man vil ikke være med til det her, man vil hellere udnytte muligheden for at drille en tidligere kulturminister, som helt åbenlyst kom galt af sted. Det vil man hellere holde fast i end at slå ud med armene, løse problemerne for idrætsudøverne og så tage det interne opgør med den tidligere kulturminister her i lokalet.

Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. John Dyrby Paulsen.

Hr. Anders Samuelsens og Liberal Alliances omsorg for den tidligere kulturminister er jo nærmest rørende. Nu kan jeg forstå, at forslaget går ud på, at vi sådan nærmest skal være støttepædagoger for den tidligere kulturminister i alle mulige sammenhænge. Jeg skal hilse og sige, at så får vi rigeligt at lave. Og hvis Liberal Alliance også udstrækker det til at gælde de øvrige ministre, så kan vi stort set ikke bestille andet.

Skal jeg forstå det sådan, at Liberal Alliance vitterlig synes, at alt, hvad ministrene sådan går rundt og lover i tide og utide, skal vi nu bare bakke op om, også valgløfter og alt muligt andet? Og så skal vi i øvrigt tage det her inden døre og skælde hinanden lidt ud, men pengene skal vi bevilge til alle de vilde løfter, der nu kommer ud. Er det sådan, jeg skal forstå hr. Anders Samuelsens indlæg?

Ordføreren.

Nu er det på ingen måde omsorg for den tidligere kulturminister. Jeg påpegede faktisk ret klart, at jeg da synes, at vi skal tage det opgør med den tidligere kulturminister internt og belære ham om, hvordan man bør gebærde sig uden for huset. Nej, det er sådan set omsorg for de idrætsudøvere, som vel ikke kunne andet end tro, at det da var rigtigt. Der står en minister med næsten kors og bånd og stjerner på, og hvad ved jeg, og siger, at det hermed er proklameret nærmest pr. dekret, at sådan skal det være, og sådan er det. Så må man sige, at sådan skal det være, når man tænker på, hvor lille et beløb vi har med at gøre. Der er tale om en hædersbevisning. Vi har i forvejen regler på området hædersbevisninger, som gør, at de er skattefrie. Jamen altså, så lad os da få løftet den lillebitte problemstilling op. Det går der vel ikke noget af os for, og så må vi tage det andet opgør internt.

Nej, det er ikke samtidig et løfte om omsorg hver eneste gang, en minister lover et eller andet, men jeg mener også, at det her er en ganske unik situation. Det er faktisk yderst sjældent, man oplever, at ministre går ud og påstår, at de nærmest kan komme med dekreter, som derefter er gældende.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Jeg er enig med hr. Anders Samuelsen i, at de fleste ministre har forstået, at enevælden er afskaffet, og at de ikke bare kan gøre, som de vil; heller ikke kors og bånd og stjerner på hjælper noget i den her sammenhæng. Jeg skal hilse og sige, at det så heller ikke gør det i den her konkrete sag.

Se, nu er hr. Anders Samuelsen tilsyneladende den eneste, der støtter det her beslutningsforslag. Sådan er det jo. Man må jo kæmpe de kampe, der nu engang er. Hr. Anders Samuelsen nævnte flere gange hædersgaver. Nu er det jo sådan, at der er en definition af en hædersgave. Jeg ved ikke, om hr. Anders Samuelsen har undersøgt det nærmere. Det er jo noget, man får som en hæder for et eller andet. Det er ikke noget, der bliver udlovet som noget, man som sådan kan vinde. Det her er jo en konkret medalje. Det er en, man vinder. Man får en bonus af Team Danmark, og det synes jeg er fair, og det er fint, og det er ordentligt. Så kan de jo vælge at forhøje den bonus, hvis de synes, at det er ordentligt. Så burde de også have gjort det før.

Men er hr. Anders Samuelsen ikke enig i, at en hædersgave altså er en, man udvælges til; det er ikke en, man sådan kan vinde?

Ordføreren.

Jeg synes, at det måske er at trække den så rigelig langt, når den socialdemokratiske ordfører begynder at gå ud i den slags definitioner. Ethvert menneske, måske så åbenbart placeret uden for det her hus, er da fuldstændig bevidst om, at den der belønning, som vi giver til idrætsudøverne, som vinder medaljer, svarer til en hædersbevisning. Det er en anerkendelse af en bedrift, og det er, hvad det er. Sådan er det. Hvorfor dog gøre det til en intellektuel øvelse om, hvorvidt det er en præmiebonus eller ej, det ene eller det andet?

Man kan jo gå ind og kigge på de eksempler, vi i dag har inden for lovgivningen om hædersbevisninger. Der kan man da også gå ind og sige, at nå ja, hvad er Nobelprisen for en type, kontra det med indsamlede beløb, fordi der er en person, der har været i stand til at få ændret udlændingelovgivningen, kontra det, at der er nogle, der gør en meget agtværdig og hæderværdig indsats i forhold til at redde andre menneskers liv? Der kan vi da også lave store intellektuelle øvelser, men sagen er jo, at enhver ved, at det her er en hædersbevisning. Derfor synes jeg da godt, at vi kan gøre den skattefri. Det kunne vi gøre under den lovgivning, men vi kunne også bare slå ud med armene og sige: Der er en minister, der er kommet til at stille nogle noget i udsigt, så vi af kollegiale hensyn, ikke over for ministeren, men samlet, løfter den opgave og opfylder den forventning, som de berettiget måtte have.

Hr. Per Ørum Jørgensen for en kort bemærkning.

Tak for det. Allerførst vil jeg gerne anerkende over for Liberal Alliances ordfører, at man kan hæve sig over drillerierne og gå ind til substansen i den her debat - i modsætning til så mange andre ordførere, som, må jeg indrømme, har talt meget om proces. Jeg er ret sikker på, at den daværende kulturminister kunne have svært ved at forestille sig, at Folketinget skulle regeres efter janteloven frem for mange anerkendelser fra Folketingets partier til de idrætsudøvere, som har ydet en sublim præstation, som vi er stolte af, og som vi gerne vil belønne.

Nu kan vi jo selvsagt ikke støtte forslaget, som det ligger her fra Liberal Alliance, selv om vi i bund og grund er meget enige i indholdet, alene af den grund at der ikke er flertal for det. Men er hr. Anders Samuelsen så ikke på den baggrund glad for, at der ifølge ministeren ser ud til at være en anden løsning på vej, som så også kan tilgodese de danske idrætsudøvere?

Ordføreren.

Jeg mener simpelt hen, at den tidligere kulturminister begik en fejl. Han dummede sig. Der er ikke noget med, om det er jantelov eller ej i den sammenhæng. Han dummede sig. Det er først i andet hug, i forhold til om vi så kan løse den problemstilling herinde, at vi kan begynde at tale om jantelov eller drillerier på kryds og tværs og at tage nogle som gidsler. Det er, hvad det er. Så den del synes jeg ligesom vi skal adskille.

Jeg havde håbet på, at debatten i dag så kunne munde ud i, at der var en minister, som kunne sige: Vi kan ikke støtte det her, men til gengæld har vi fundet en løsning. Men det er jo ikke tilfældet. Den konservative ordfører, hr. Mike Legarth, understregede jo netop, at han håbede på, at der kunne komme en løsning. Så vi er jo stadig væk i en situation, hvor det er fuldstændig uafklaret, hvor idrætsudøverne befinder sig i et tomrum, og hvor der stadig væk ikke er fundet nogen løsninger. Og jeg er stadig væk meget i tvivl om, hvorvidt den løsning kan findes, for den skal højst sandsynligt findes gennem Folketingets Finansudvalg, og der vil Dansk Folkeparti, hvis de lever op til de principper, som de har lagt for dagen i dag, klart stemme imod det. Så vi er langtfra i mål endnu, desværre.

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Må jeg spørge på en anden måde: Er Liberal Alliances ordfører så ikke lidt forundret over, at der her i Folketinget råder den smålighed - jeg har brugt ordet før, og jeg vil gerne gøre det igen - og jantelov, i forbindelse med at man med et yderst beskedent beløb giver en anerkendelse til de danske atleter, som lavede en fremragende præstation ved De Olympiske Lege?

Ordføreren.

Det, jeg undrer mig over, er, at man ikke slår sig sammen herinde og siger, at nu løser vi lige problemet for de få udøvere, som er blevet stillet noget i udsigt af en minister. Jeg har egentlig ikke talt om jantelov eller sådan noget, for det er egentlig ikke det, jeg betragter det som. Jeg betragter det som smålighed, og det skuffer mig selvfølgelig, at det er tilfældet.

Men jeg kan egentlig godt forstå, at mange af Folketingets medlemmer synes, at kulturministeren måske fortjener en lærestreg for at løbe rundt og gøre den slags ting. Det synes jeg sådan set er o.k., og det er også derfor, jeg har sagt: Lad os tage den diskussion inden døre og lad os håndtere problemet, men lad os for guds skyld få det løst af hensyn til dem, som nu er blevet stillet noget i udsigt, som de tilsyneladende ikke kan føle sig sikre på, på trods af at det var en minister der afgav løftet.

Det er vel den tidligere kulturminister, ordføreren mener? Ja.

Så er det hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Jeg tager ordet, fordi jeg egentlig syntes, jeg efterhånden kendte hr. Anders Samuelsens holdning rimelig klart efter runden her med de mange spørgsmål. Jeg synes egentlig, at den tankegang om, at vi skal være lidt mere kollegiale herinde og ligesom redde hinanden, når der er nogen, der har begået en brøler, er ret interessant, men jeg synes alligevel også, den forekommer lidt farlig, for hvad vil der så ske næste gang, regeringen slår ud med armene og lover et eller andet, proklamerer skattefrihed til en eller anden gruppe? Skal vi så igen være parat til bare at sige: Åh, det var sgu en brøler, den lader vi passere.

Hvis det er sådan, at der er en form for kvote for det, vil jeg gerne høre, om vi kan regne med, at hvis vi f.eks. i næste uge foreslår, at nu skal SU'en være højere, eller at man skal have billig mad i alle skoler i landet, eller hvad det nu måtte være, er hr. Anders Samuelsen klar til i god kollegial ånd at sige: Det var en smutter fra SF, men ved I hvad, sådan skal det ikke være. Der skal være respekt for politikere, så vi holder hånden under dem og hjælper dem med at gennemføre forslaget, for vi skal ikke være så smålige, at vi ikke vil give lidt mere til de studerende, nu hvor der er nogen, der har lovet det?

Ordføreren.

For det første synes jeg, det er vigtigt, at SF's ordfører er opmærksom på, at man ikke må bande i Folketingssalen, når man har ordet. Det er den ene ting.

For det andet synes jeg sådan set, at selve det spørgsmål, der kom her, illustrerer lidt smålighed. Man gør det til en diskussion om, hvor grænsen går hist og her, og jeg skal komme efter dig osv., men hvorfor ikke kigge på den konkrete sag, få løst det problem og så komme videre? Hvor svært kan det være?

Jeg var ikke opmærksom på, at der blev bandet. Men det er selvfølgelig rigtigt, at hvis det er korrekt, er det ikke acceptabelt.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg må stå ved min synd og erkende, at der altså røg en af der. Men når man nu har kvoter for dumheder begået uden for Folketingssalen, er der måske også en eller anden form for kvote for bandeord herinde, så vi kan tilgive hinanden. Det håber jeg.

Jeg kan forstå, at nu, hvor der ikke er flertal for at give en ny bevilling til kulturministeren på området her, er hr. Anders Samuelsen interesseret i at lave en løsning gennem Finansudvalget, som altså skal bevilge flere penge til kulturministerens område. Lad os tage forskud på den diskussion, for så vil jeg da gerne vide, hvor det er, hr. Anders Samuelsen mener at man kan undvære de penge på Kulturministeriets område. Hvad er det for nogle sportstalenter under Team Danmark, der skal have frataget de penge til trænere og talentudvikling osv.? Eller kommer breddeidrætten til at holde for? Hvem er det, der i hr. Anders Samuelsens kollegiale ånd skal undvære de penge, der skal redde kulturministeren fra den dumhed, for at bruge hr. Anders Samuelsens egne ord?

Ordføreren.

Jeg tror desværre, hr. Jesper Petersen har misforstået proceduren. Proceduren er den, at den nuværende kulturminister nu prøver at finde pengene på sit budget, det vil så betyde, at kulturministeren skal prioritere og tage penge fra andre, og det synes jeg ikke om. Hvis det ikke lykkes at finde pengene, kommer kulturministeren til Finansudvalget og beder om pengene, og så er sagen sådan set ude af Kulturministeriets budget. Så er det ikke noget med at tage penge fra andre idrætsudøvere, så er det et spørgsmål om at finde ud af, om Folketinget er med på, at man overskrider de bevillinger, der er lagt op til. Det er vejen frem.

Jeg bryder mig ikke om den vej frem. Jeg ville hellere have valgt den vej, som kulturministeren selv lagde op til, nemlig det rene snit - skattefrihed. For det her kan vi vel godt tåle.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning? Nej. Så siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.