Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 89:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod offentliggørelse af meningsmålinger og exit polls på valgdage.

Af Lene Hansen (S) m.fl.

(Fremsættelse 27.01.2009).

Forhandlingen er åbnet, og det er ministeren for velfærd, der får ordet først.

Det er jo et beslutningsforslag, som drejer sig om at pålægge regeringen at fastsætte et forbud mod at offentliggøre meningsmålinger og exit polls på valgdagen, før afstemningsstederne er lukket.

Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det er der grundlæggende to årsager til.

Den ene årsag handler om presse- og ytringsfriheden, hvor man jo altid efter min og regeringens mening skal være ekstremt forsigtig, når man går ind og laver lovbestemte indskrænkninger af ytringsfriheden. Det fremgår jo også af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det er noget, forslagsstillerne selv er opmærksomme på.

Den anden årsag er, at sådan et forbud nemt kan blive hullet som en si, fordi vi jo har et samfund i dag, hvor der er mange forskellige muligheder for at formidle oplysninger via udenlandske internetforbindelser, satellitforbindelser osv., og man kan lave det selv på egne hjemmesider og blogs, og hvordan man nu kan gribe det an.

Endelig kan man sige, at der jo ikke er nogen forskning, der viser, at det giver en påvirkning af vælgerne. Der var en forsker, der udtalte sig i Kristeligt Dagblad i går, som bl.a. pegede på erfaringerne fra USA, hvor afstemninger jo af geografiske grunde foregår over så stort et spand af tid, at når de sidste skal stemme, kender de resultaterne i de stater, hvor der er blevet stemt først.

Men det er klart, at man skal være meget opmærksom på påvirkninger af vælgerne, men samlet set mener vi ikke, at der er grund til at lave et forbud af den her karakter.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Lene Hansen.

Tak. Ja, det her forslag har jo fået sådan en lidt blandet modtagelse i medierne, og det er selvfølgelig klart, for det er jo, som ministeren også er inde på, et spørgsmål om, hvorvidt vi krænker ytringsfriheden her. Og jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at der skal man være utrolig varsom. Derfor har jeg også stillet Justitsministeriet det spørgsmål, om der kunne være tale om, at vi på en eller anden måde kommer til at træde ytringsfriheden for nær.

Justitsministeriet siger jo i et svar til mig, at det vurderer Justitsministeriet ikke, og derfor overrasker det mig lidt, at Velfærdsministeriet kan anlægge en anden betragtning. Jeg mener naturligvis, at ministeren har fuldstændig ret i, at det er problematisk med et forbud, men jeg mener, at det her kan vurderes som et acceptabelt forbud inden for de grænser, som Justitsministeriet også lægger.

Ministeren.

Nu vil den betragtning, som Justitsministeriet jo typisk anlægger, være sådan en juridisk vurdering eller en, jeg ved ikke om man her kan bruge udtrykket, legalitetsvurdering, hvor der jo også er en samlet vurdering af, om det sådan i meget bred forstand er politisk hensigtsmæssigt.

Man kunne jo forestille sig, tror jeg, mange forskellige måder at lægge begrænsninger på ytringsfriheden på, uden at det ville stride imod nogle grundlæggende juridiske bestemmelser, men hvor man kan sige, at der er andre hensyn, der gør, at vi ikke ønsker at lave den slags begrænsninger.

Fru Lene Hansen.

Nu er jeg jo hverken jurist eller ekspert på området, men når Justitsministeriet skrev til mig, at man ikke vurderer, at det vil stride imod grundloven eller internationale konventioner, herunder grundlovens § 77 og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention om ytringsfrihed, at fastsætte begrænsninger med hensyn til tidspunktet for offentliggørelse af resultatet af meningsmålinger, tillod jeg mig at gå ud fra, at der så ikke var nogen problemer i forhold til, at det, vi ønsker, er, at der skal være ro på valgdagen, og at når valgdagen er slut kl. 20, hvor afstemningsstederne lukker, kan man offentliggøre alt det, man overhovedet vil.

Men jeg kan forstå, at ministeren anlægger en anden betragtning. Jeg synes jo, at man kan forsvare demokratiet på mange måder, og naturligvis er ytringsfriheden en utrolig væsentlig del af det, men der er jo bare forskellige metoder, som vi allerede tager i anvendelse, hvor ytringsfriheden er lidt begrænset.

F.eks. at holde sig inden for taletiden. Det er jo sådan set en måde at begrænse den på, og det er ikke i strid med grundloven - det vil jeg sige med det samme, hvis nogen mener det. Det er bare en venlig forbrugeroplysning.

Ministeren.

Det var også lige præcis det, jeg mente med min besvarelse, nemlig at det jo er sådan nogle helt grundlæggende forhold, Justitsministeriet tager hensyn til, men inden for grundlovens og konventionernes rammer kan der jo være et betydeligt spillerum for, hvordan man forvalter ytringsfriheden. Og det er jo så der, den vurdering kommer ind, at det vil være at gå ud og pålægge pressen og andre nogle begrænsninger, og når der så oveni kommer, at det er tvivlsomt, om man kan håndhæve det forbud, er det altså den samlede vurdering, at det synes vi ikke der er brug for.

Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

En samlet vurdering, siger velfærdsministeren, og dermed har velfærdsministeren jo også sagt, at det sådan set ikke er det strengt juridiske, der er problemet her. Vi ved jo også fra det notat, vi har fra Justitsministeriet, at det ikke er det juridiske, der er forkert her. Det er altså et spørgsmål om, om man politisk synes, at det er et problem eller ej.

Det, som det her forslag handler om, er så at tage stilling til, om vi synes, at den meget begrænsede tidsforskydning af, hvornår man må ytre sig - det er jo ikke at begrænse folks ytringsfrihed, men at sige: I må først ytre jer lidt senere, når valget er overstået. Det er jo det, det handler om – det er så stort et problem, at det overskygger det problem, at der rent faktisk er vælgere, der kan blive påvirket. Der mener vi fra socialdemokratisk side - ligesom i øvrigt mange andre europæiske lande - at det forhold, at man kan blive påvirket i valgprocessen, vejer tungere end den lillebitte ting, at man som medie lige skal vente nogle timer med at offentliggøre sine resultater.

Kan ministeren bekræfte, at det altså handler om politik og ikke om jura?

Ministeren.

Jamen det handler altså om en politisk holdning til ytringsfriheden og i øvrigt til det forhold, at det i forhold til borgerne aldrig er særlig hensigtsmæssigt, at vi har nogle forbud, der ikke kan overholdes; at vi siger, det er forbudt, men at det alligevel vil vælte ud med exit polls og meningsmålinger. Og det er jo tit, at der går sport i det, når man faktisk kan vise, at der er et forbud, som man kan gennemhulle.

Jeg har ikke fundet det frem, men det foresvæver mig, at man under den socialdemokratisk ledede regering faktisk havde den her debat, rejst af den daværende opposition - jeg tror, det var SF eller Enhedslisten. Så det er jo nogle overvejelser, man har haft løbende gennem årene, og det er min erindring, og det kan godt være, at jeg husker forkert, at det tidligere er blevet afvist af Socialdemokratiet. Man kan sige, at der er endnu mere tungtvejende grunde i dag, for hele det der alternative informationsnet udvikler sig jo, jeg havde nær sagt time for time. Ikke at jeg synes, at det er entydigt positivt, men det gør det, og det gør, at man vil kunne gennemhulle et sådant forbud.

Hr. Rasmus Prehn.

Det er jo fuldstændig korrekt, at Socialdemokratiet her har rejst en meget principiel og meget vigtig demokratisk debat. Den debat har været rejst tidligere. Nu er det så bare sådan, at vi i Socialdemokratiet forbeholder os retten til at blive klogere og lytte til de argumenter, der er. Jeg ved ikke, hvordan man har det i partiet Venstre, men det kan jo være derfor, ministeren har skiftet til det parti, for der behøver man ikke skifte så meget mening; der kan man bare holde fast i noget, selv om der kommer nye argumenter frem.

Sagen er, at vi her står med en argumentation, der går på, at der ikke er noget juridisk i vejen. Så vi skal alene tage stilling til, om vi synes, at denne lille bagatel, at man skal vente, til efter at valget er overstået, er et tilstrækkelig stort problem til, at det skal spærre for et forslag, der sådan set kan opfylde et meget vigtigere behov, nemlig det, at man ikke bliver påvirket i valgprocessen. Det er i øvrigt en regel, man har i mange andre lande.

Så er det ministeren.

Jamen så fik vi også på det rene, at der er nogle overvejelser, man kan gøre sig. Jeg mener altså, at betænkelighederne ved at lave et sådant forbud er blevet stærkere i kraft af de alternative informationsmuligheder, der er.

Men det er jo ikke noget argument at sige, at der ikke er noget juridisk i vejen for at gøre det. Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst er sket, men det er i hvert fald ret sjældent, at vi står og diskuterer noget her, hvor der kan være diskussion om, hvorvidt det er i strid med grundloven. Det kommer man jo ikke rigtig nogen vegne med.

Så altså: Ja, man skal altid være meget opmærksom på, om man påvirker vælgerne - det er jeg helt enig med forslagsstillerne i - men den samlede afvejning gør altså, at jeg ikke kan støtte forslaget.

Tak til velfærdsministeren.

Så går vi til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget om at forbyde offentliggørelse af meningsmålinger og exit polls på valgdagene, og årsagen er ytrings- og pressefriheden. Derudover er der jo ikke et entydigt forskningsmæssigt grundlag for at konkludere, at meningsmålinger og exit polls har en uhensigtsmæssig effekt på vælgerne. Meningsmålinger og exit polls kan jo også skærpe interessen for politik og deltagelsen i demokratiet. Konklusionen for os er, at vælgerne fortsat træffer deres egne afgørelser, selv om der kommer meningsmålinger og exit polls i løbet af valgdagen.

Praktisk giver det heller ikke nogen mening at begynde at begrænse mediernes rolle. Borgerne vil stadig væk kunne finde vej til meningsmålinger på internettet og fra udenlandske medier. Vi lever trods alt nu - heldigvis - i et højteknologisk informationssamfund. Venstre afviser derfor beslutningsforslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Lene Hansen, værsgo.

De årsager, som Venstres ordfører angiver for ikke at støtte forslaget, er jo stort set de samme, som ministeren også angav, men retfærdiggør det argument, at medieverdenen er blevet så teknologisk avanceret, at alle faktisk kan finde de oplysninger, de er interesserede i, at de æterbårne medier, altså DR1, TV 2 osv., på valgdagen så at sige er fyldt til randen med usikre exit polls og meningsmålinger, som tilsammen er med til at forvirre billedet?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, at man skal lægge meget mærke til - det har vi i hvert fald i Venstre gjort, da vi har overvejet det her - at det jo også i de forskellige forskningsmæssige undersøgelser, der er foretaget, er blevet tydeligere og tydeligere markeret, at borgerne trods alt tager stilling selv, at de træffer deres egen afgørelse og selvfølgelig jo så også orienterer sig om, hvad der kommer af forskellige meningsmålinger, exit polls og alle mulige andre undersøgelser, også i løbet af valgdagen.

I Venstre har vi tillid til, at borgerne godt kan træffe deres egen afgørelse.

Fru Lene Hansen.

Det har vi naturligvis også tillid til, men det skal jo også gerne ske på et fagligt velfunderet grundlag, og det er så dér, vi finder, at det kan være lidt problematisk med de her meningsmålinger på valgdagen.

I udlandet har man jo mange steder et forbud mod offentliggørelse af meningsmålinger og exit polls på valgdagen, og der har man jo sikkert været ude i de samme overvejelser. Det er rigtigt, at der ikke er nogen forskning, der beviser effekten, hverken en negativ eller en positiv, af de her målinger, men det skyldes jo en eller anden form for mangel på metode. Er ordføreren enig i, at det her er et politisk standpunkt, som vi bliver nødt til at tage, uanset at der foreligger videnskabelige undersøgelser på området, men ud fra en almindelig bekymring for, at demokratiet måske lader sig påvirke på selve valgdagen?

Ordføreren.

Som jeg har redegjort for, så har vi tillid til, at borgerne i sidste ende, når de når til at skulle sætte krydset, træffer deres egen afgørelse. Lad mig så føje til, at det også fremgår af en hel del af de forskellige tekstundersøgelser, der har været foretaget. De forbud i andre lande, man henviser til, er jo heller ikke effektive. Når man ikke kan lære sig at blive fuldstændig effektiv, så laver man et forbud på nogle områder, men man kan godt stadig væk gå ud og undersøge andre ting, f.eks. spørge dem, der endnu ikke har stemt, så man kan sige, at forslaget jo allerede er gennemhullet som en si.

Jeg tror sådan set, at det ville give endnu større forvirring for dem, der måtte være forvirrede på valgdagen. Men som sagt støtter vi os også meget til, at vi har tillid til, at borgerne selv træffer deres egen afgørelse. Og det viser undersøgelserne også at de gør.

Der er en kort bemærkning fra hr. Niels Christian Nielsen.

Ja, forvirring, forbud eller ej: Det, vi skal forholde os til, er jo overordnet set det, at borgerne bliver påvirket på selve valgdagen, og der er det igen, at de store landsdækkende medier som DR, TV 2 og andre elektroniske medier har en stor påvirkningsgrad. Det kan man så forholde sig til via undersøgelser eller ej. Men som ministeren også redegjorde for i forhold til den elektroniske verden, altså hjemmesider og Facebook, er det jo i småtingsafdelingen; hovedparten af danskerne følger det jo i de store landsdækkende elektroniske medier, og det er jo netop den vej, vi vil angribe.

Ordføreren.

Som jeg har redegjort for tidligere, har vi stor tillid til, at borgerne træffer deres egen afgørelse til sidst. Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig i, at vi her i Folketinget så arbejder med den politiske rolle, det er også klarlagt via ministerens redegørelse før, og det juridiske i det er også klarlagt, så selvfølgelig er det til syvende og sidst en samlet politisk vurdering.

Hr. Niels Christian Nielsen.

Overordnet er der jo ingen juridiske problemer i det her. Det er jo netop påvirkningen og holdningen på selve valgdagen, det handler om, og det synes jeg også at Venstres ordfører skal forholde sig til, for det er netop påvirkning af vælgerne eller ej på selve valgdagen, og i forhold til grundloven har man jo hemmelige afstemninger, så påvirkeligheden er også med til at være afgørende den vej.

Ordføreren.

Jeg føler sådan set ikke, at der er tilføjet noget nyt, så jeg kan henvise til de tidligere afgivne svar.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby.

Det her beslutningsforslag, som Socialdemokraterne har fremsat, virker jo - kan man sige - i og for sig ganske tillokkende, al den stund at danskerne, vælgerne, spørges, hvordan de egentlig oplever det her med meningsmålinger generelt, og selvfølgelig også, hvordan exit polls opleves, når man bliver spurgt både før, under og efter sin stemmeafgivning.

Det er selvfølgelig forbundet med en vis irritation, når man bliver ringet op derhjemme ved kødgryderne og man bliver spurgt om, hvem man kunne finde på at stemme på, hvis der var valg i morgen osv. Så kan man vælge at sige nej og sige: Jeg har altså ikke tid til at deltage i jeres opinionsmålinger. Man kan også vælge at sige, at det vil man faktisk gerne være med i, og så svare på de spørgsmål, der bliver stillet. Og det er ud fra den betragtning, at Dansk Folkeparti egentlig har sympati for, at man tager en diskussion om det her med, hvor meget man skal finde sig i af meningsmålingsdannelse. Men samtidig mener vi, at det der med at komme med et decideret forbud er ganske vidtgående og lidt mere end det, som vi kan tilslutte os.

Hvis vi tager udgangspunkt i selve det konkrete beslutningsforslag, som er kommet fra Socialdemokraterne, synes jeg netop også, at det her med problematikken omkring de netbaserede meningsmålinger, exit polls, jo medfører spørgsmålet om, hvordan man vil håndhæve det, i form af at der skulle være en lovovertrædelse. Skal det så være med politianmeldelser, skal det være med bøder og fængsel til journalister og internetportalejere osv.? Jeg synes sådan set, der er nogle ting, som selvfølgelig skal belyses ganske alvorligt, inden man går ud med et forslag som det her og gør det til lovgivning i Danmark.

Jeg synes også, der er en problemstilling omkring, at mange af vores internetmedier kommer fra udlandet, og det betyder selvfølgelig også, at man kunne forestille sig, at de fra internetportaler i Malmø eller Hamborg eller London kunne finde på at kontakte danskere og så sige: Nu laver vi en exit poll på en hjemmeside, og så kan vi se, hvad danskerne har stemt. Jeg tror ikke, at de exit polls, der kommer, er ret troværdige, og jeg tror heller ikke, at ret mange egentlig vil benytte sig af det tilbud, og jeg synes i hvert fald, det er noget, der vil være problematisk i forbindelse med at håndhæve et eventuelt reelt forbud imod det her med exit polls på hele valgdagen.

Så synes jeg også, at der er en fordel ved exit polls og meningsmålinger i det hele taget, og det er jo egentlig, at de for det første er med til skabe debat, også på selve valgdagen, altså f.eks.: Hvordan går det, hvordan synes du det er, har du været nede at stemme, fru Jensen? Der er mange ting, som folk sådan lægger mærke til, og mange ville jo så måske også ad den vej f.eks. finde ud af: Det er faktisk i dag, jeg skal ned at stemme, jeg må hellere komme af sted inden kl. 20. Jeg tror for det andet også, at det nogle gange ad den vej vil være med til samlet set at give en højere stemmeprocent, end hvis der ingen debat var omkring et valg her i Danmark. Jeg synes også, det er problematisk i forhold til pressefriheden i Danmark og ytringsfriheden for journalister og andre, som er meningsdannere, så jeg tror ikke på, at det i sund praksis vil være gavnligt for det danske samfund med et sådant forbud her.

Jeg synes, det er bedre, at vi lader det være op til befolkningen selv at sige nej tak til tilbuddet, når man bliver spurgt uden for stemmelokalerne, eller når man bliver ringet op derhjemme, og sige: Det har jeg faktisk ikke lyst til at deltage i. Og der synes jeg netop, at man har den personlige frihed til at sige ja eller nej, og det synes jeg egentlig også vi måske bare skulle prøve at lade være devisen i forbindelse med det her beslutningsforslag.

Vi kan ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lene Hansen.

Tak. Jeg er meget glad for, at ordføreren trods alle forbehold åbner en dør for, at det er et forslag, som vi kan snakke nærmere om, fordi der måske er nogle aspekter i forslaget, som ordføreren alligevel godt kan se fornuften i.

Men jeg vil gerne gøre det helt klart, at Socialdemokratiet sandelig ikke går ind for at forbyde udarbejdelse og gennemførelse af meningsmålinger og exit polls. Det, vi går ind for her, er, at man skal lade være med at offentliggøre resultaterne af de her meningsmålinger og exit polls, mens valghandlingen forløber. Altså, vi synes da også, at meningsmålinger og exit polls er ganske udmærkede redskaber for os politikere til ligesom at følge med i, hvad det er, danskerne synes der rører sig i den aktuelle debat. Vi vil da ikke undvære meningsmålinger og exit polls for nogen pris, men vi vil meget gerne vente med at se resultaterne af dem, til valgstederne lukker.

Ordføreren.

Jo, men det er jo altså sådan, kan man sige, at exit polls på valgdagen i bund og grund ikke er ret meget værd, når valget er afsluttet. I Danmark har vi jo faktisk mange kredse, som begynder at komme ind med deres resultater relativt hurtigt, efter at stemmeurnerne er blevet åbnet og man er begyndt at lave stemmeoptællingen på de enkelte valgsteder, så jeg tror ikke, at det gør den store forskel.

Altså, det, som ligger i det her forslag fra Socialdemokraterne, som jeg har læst det, er jo, at der skal være et forbud helt frem til klokken 20.00, således at de danske medier ikke må have lov til at beskæftige sig med meningsmålinger og exit polls på selve valgdagen. Det er sådan set det, jeg er lidt betænkelig ved, fordi jeg for det første mener, at det er et brud med de rettigheder, som man må have som journalist og som formidlingsrådgiver, eller hvad man nu er inden for medieverdenen osv. Jeg synes, at man skal lov til at passe sit arbejde så at sige. Og for det andet synes jeg også, at borgerne skal have lov til, hvis de har lyst til det, at åbne for nyhederne og høre, hvordan man tror at det går med valget i landet på et givet tidspunkt. Og det synes jeg ikke at de kan, hvis man går ind og laver et decideret forbud.

Altså, jeg kan godt lidt hen ad vejen synes, at det kunne være rimeligt, som det også blev efterspurgt, med en form for varedeklaration på, hvor stor en troværdighed der kan være af en given undersøgelse, men det er noget helt andet. Det er sådan set bare det med forbuddet - forbud, forbud, forbud - som vi ikke er så glade for i Dansk Folkeparti.

Fru Lene Hansen.

Nej, det er vi sådan set heller ikke, og det, vi nu foreslår, er altså ikke et forbud for journalister mod at ringe folk op i løbet af valgdagen eller foretage exit polls ude på valgstederne. Det er ikke det, det handler om. Det er alene et forbud mod, at vi skal høre om resultaterne af de her meningsmålinger i løbet af valgdagen, for som ordføreren også var inde på, er de jo forbundet med en meget høj grad af usikkerhed, og hvis man lytter for meget til resultaterne på valgdagen, kan man måske gå hen og få et helt forkert indtryk og måske handle ud fra noget, som er helt forkert.

Vi er fuldstændig enige i, at censur og forbud er noget, man skal være meget, meget varsom med, og derfor har vi jo også spurgt i Justitsministeriet, om det her er noget, som er problematisk i forhold til ytringsfriheden, og vi har fået et klart svar.

Ordføreren.

Jo, men jeg kan kun gentage, at jeg jo faktisk mener, at det ville være et brud med nogle rettigheder, hvis man gik ind og sagde, at det ikke måtte være lovligt at offentliggøre exit polls i løbet af en valgdag. Jeg tror faktisk, at det dels er med til at skærpe vælgernes appetit på at gå ned at stemme og dermed forhøje den samlede stemmeprocent, dels er med til, at den enkelte vælger tager stilling og siger: Jamen ved du hvad, jeg skal da også ned at stemme i dag. Jeg tror, at det er den rigtige vej frem. At sige, at det skal være forbudt, altså at der skal være forbud frem til kl. 20.00 mod at fortælle om, hvordan man tror det går med valget, synes jeg ikke er rimeligt. Jeg tror faktisk, at det er bedre at have åbenhed omkring valgdeltagelsen og om, hvad folk har stemt osv.

Jeg kan give et godt eksempel fra en af mine kollegaer, der i går fortalte, at der var en vælger, der havde fortalt ham, efter at han havde været inde at stemme, at der stod nogle og foretog exit polls ude foran valgstedet. Og så sagde vælgeren: Men jeg kan da berolige dig med, at jeg sagde til dem, at jeg stemte på Socialdemokraterne, men det gjorde jeg naturligvis ikke. Så kan man jo gå og drille hinanden på den måde. Det kan man jo aldrig nogen sinde gøre til noget, der er sandfærdigt og troværdigt. Derfor skal vi ikke tage det for andet, end det er: Det er exit polls, og det er noget, som er med til at skabe motivationen og viljen til at gå ned og sætte sit kryds, og det skal man selvfølgelig gøre.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det hr. Flemming Bonne som ordfører.

Nu tror jeg nok, vi skal passe på ikke at gøre den her debat til et spørgsmål om ytringsfrihed alene. Ytringsfriheden er selvfølgelig vigtig i næsten alle sammenhænge, men vi står altså her med et forslag fra Socialdemokraterne, som jo omhandler noget så væsentligt som en valghandling. Vi gør jo på mange måder alt for at skabe en fair og ordentlig valghandling helt frem til valgets afslutning, og vi sikrer på alle mulige måder, at der ikke kan øves valgtryk osv. Og jeg tror, at forslaget fra Socialdemokraterne skal ses i det lys.

Forslagsstillerne ønsker med det fremsatte beslutningsforslag at sikre, at der på valgdagen i forbindelse med bl.a. folketingsvalg ikke offentliggøres resultater af meningsmålinger og exit polls, før efter at valgstederne er lukket. Det synes jeg er et helt rimeligt krav at stille. Og at udvikle en model for varedeklarationsregler for brugen af meningsmålinger, så der klart og tydeligt redegøres for den statistiske usikkerhed, der er forbundet med de enkelte målinger, er vel også et rimeligt krav at stille i dagens Danmark.

Forslagsstillerne lægger vægt på, at der er sket en kraftig stigning i antallet af meningsmålinger og exit polls. Der henvises i bemærkningerne til, at der i forbindelse med folketingsvalget i 1998 - i gåseøjne - kun blev gennemført 18 meningsmålinger, og at dette tal var eksploderet til 61 målinger ved det seneste valg i 2005, altså en markant stigning.

Man kan gøre sig sine overvejelser om, hvad denne stigning er udtryk for. Der er vel ingen tvivl om, som det også blev påpeget af flere ordførere, at det moderne nyhedsbillede og mediernes konkurrenceforhold styrer den udvikling. Og hvad så? kan man spørge. Behøver det at være et problem? Sandheden er vel for os alle her, at det ved vi ikke. Vi ved ikke helt eksakt, om det er et stort problem. Vi kan have nogle fornemmelser, og jeg har en fornemmelse af, at sådan som det tiltager i styrke, kan det gå hen og virke som et uhensigtsmæssigt valgtryk i forhold til visse grupper af vælgere.

Vi er, som jeg sagde indledningsvis, forpligtet til at sikre en god, ordentlig og fair valghandling. Flere forskere påpeger dog, at konsekvensen af den øgede brug af meningsmålinger og exit polls vil være, at fokus i højere grad kommer til at handle om proces frem for om indhold, og at den interessante nyhedshistorie i valgkampen ofte bliver den nye meningsmåling frem for de nye politiske udmeldinger, som man kunne forholde sig seriøst til, inden man afgav sin stemme. Der er ingen viden om, hvordan exit polls og meningsmålinger påvirker vælgernes stemmeafgivelse, og det vil formentlig også være en vanskelig sag at fremskaffe sådan en reel viden.

SF finder beslutningsforslaget yderst relevant og anerkender de rejste problemstillinger. Vi kan se, at der er forskel på, hvordan de lande, vi normalt sammenligner os med, gør, der er dog et markant flertal blandt landene, som ikke tillader offentliggørelse af exit polls før efter endt afstemning.

Forslagsstillerne rejser spørgsmålet, om en begrænsning i retten til at offentliggøre meningsmålinger og exit polls vil kollidere med ytringsfriheden. Det mener vi ikke, som jeg har været inde på, er tilfældet, for en fri og uafhængig valghandling under betryggende former og uden valgpres på valgdagen vægtes højere. Derfor synes SF, at det er et godt forslag, og vi støtter det.

Tak til hr. Flemming Bonne. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Det vil sige, at vi går til næste ordfører, og det er fru Henriette Kjær.

Vi Konservative kan ikke støtte det her forslag af principielle grunde. Vi mener ikke, at exit polls er et større problem. Vi mener ikke, at de er så stort et problem, at de forstyrrer valghandlingen, og derfor vil vi ikke være med til at forbyde dem.

Man kan jo diskutere, hvilke effekter exit polls og meningsmålinger, der bliver præsenteret på selve valgdagen, har, og vi ved faktisk ikke rigtig noget om det. Man kan kun gætte, og der er jo flere forskellige muligheder. Den ene mulighed er, at man ser en meningsmåling eller får præsenteret en exit poll, hvor man kan se, at den ene blok fører, og så kan man opføre sig ligesom lemminger og tænke: Jeg vil gerne være på et vinderhold, så nu går jeg ned og stemmer på dem, der fører. En anden mulighed kunne jo være, at man sidder derhjemme og kan se, at den blok, man ikke holder med, fører, og så tænker man: Nu må jeg hellere komme op af sofaen og gå ned og være med til at ændre på resultatet.

Jeg tror ikke, der findes en endegyldig sandhed om, hvordan målingerne virker, men jeg ved, at danskerne er en meget oplyst befolkning. Vi har 9 års undervisningspligt, vi har gode valgudsendelser i vores public service-stationer, både i radio og tv, og derfor har de fleste danskere gjort op, hvad de vil stemme.

Så jeg må sige, som den tidligere ordfører, ordføreren fra Dansk Folkeparti, at man ikke skal tage det for mere end det, det er. Jeg mener altså, at der skal være plads til de her meningsmålinger i et demokrati som det danske. Og af den grund kan vi ikke støtte forslaget. Tak.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Lene Hansen.

Jeg skal lige skynde mig at slå fast igen, at det altså ikke er et forslag om forbud mod at udføre meningsmålinger og exit polls på valgdagen, vi stiller her. Det drejer sig alene om offentliggørelse. Det lyder lidt, som om nogle ordførere mener, at vi er imod meningsmålinger og exit polls. Det er vi ikke. Vi bruger dem selv og synes, de er nyttige.

Ordføreren siger, at det her ikke er noget stort problem, og at der i virkeligheden ikke er nogen forskere, der ved noget om det her. Der er dog trods alt flere forskere, bl.a. en forsker ved Aalborg Universitet, der i meget lang tid har påpeget, at det her kan have effekt på folks valg og måske i virkeligheden være afgørende for, om de mindste partier kommer over spærregrænsen. Det er også en af grundene til, at vi har stillet det her forslag.

Jeg har forstået, at der før i tiden var en gentleman agreement-aftale mellem de store medier om, at man simpelt hen på valgdagen holdt en vis form for radiostilhed - der var måske oven i købet et par dage før valget, hvor man også var stille. Det gjorde man jo af en eller anden grund; man må jo have vurderet, at der er et problem.

Ordføreren.

Jamen så tror jeg, at det problem efterhånden er ved at blive elimineret, eftersom vi har fået så mange medier, der konkurrerer om at komme med den ene vanvittige nyhed efter den anden. Man ender jo med at være så forvirret, at jeg tror, man holder fast i sin mavefornemmelse for det, man egentlig havde besluttet sig for at gøre, inden man blev præsenteret for de her undersøgelser.

Det er jo igen i fornemmelsesafdelingen, og det er det jo også for den omtalte forsker. Jeg tror også, at det i høj grad er, hvad man selv synes om det; om man principielt synes, det er i orden eller ikke i orden. Jeg mener altså, at vi godt kan håndtere det i et gammelt demokrati som det danske, hvor der er god undervisning helt ned i folkeskolen, og hvor de fleste har en ungdomsuddannelse, en mellemlang uddannelse og mange en videregående uddannelse.

Jeg mener altså, at man er i stand til selvstændigt at kunne sætte sit kryds, også uden at vi behøver at forbyde de her exit polls eller meningsmålinger på selve valgdagen - og så ved jeg godt, at de gerne må blive offentliggjort efter kl. 20.00 - det synes jeg altså ville være en unødvendig begrænsning.

Fru Lene Hansen.

Ja, det har jeg forstået at den borgerlige fløj mener. Jeg er stadig væk meget, meget uenig i den holdning, at det her er i småtingsafdelingen. Jeg tror faktisk, at vi står med et demokratisk problem.

Måske kunne der alligevel skabes et flertal her i Folketinget for, at vi så går ind og ser lidt på en varedeklaration på meningsmålinger. For uanset hvor oplyste danskerne er, tror jeg altså, at der er rigtig mange, der får et forkert indtryk af de bevægelser, som meningsmålingerne antyder. I de allerfleste meningsmålinger er der jo en usikkerhedsfaktor på i hvert fald +/- 3 procentpoint, og det kan altså godt give et fuldstændig andet indtryk, hvis man bliver klar over, at det her er forbundet med så stor usikkerhed, at man faktisk ikke kan tro på det.

Ordføreren.

Men det mener jeg jo så er mediernes og analyseinstitutternes problem - dem, der laver de her målinger. Og der sidder vi andre jo også og tager os til hovedet, når vi så ser det endelige resultat i forhold til de opgørelser, der har været offentliggjort tidligere på dagen. Derfor synes jeg netop ikke, de har den troværdighed, der gør dem farlige eller får dem til at udgøre et problem. For det er jo et slag på tasken, og mere skal man heller ikke tage det for. Vi ved, at vi først har det endelige resultat på valgaftenen, når det hele er talt op, og vi, der går op i de personlige stemmer, ved endda, at vi ikke engang har resultatet før dagen efter. Så vi tager det helt stille og roligt.

Men igen må jeg sige, at jeg altså synes, det er i småtingsafdelingen.

Hr. Rasmus Prehn har også ønsket en kort bemærkning. Værsgo.

Fru Henriette Kjær giver udtryk for, at det jo bare er et slag på tasken og ikke noget, vi rigtig regner for noget. Vi ved, at der er stor usikkerhed om de her exit polls, men vi ved jo også, at der rent faktisk er en befolkningsgruppe, som tilsyneladende lader sig påvirke lidt af dem. Hvis der er et parti, der står til at ryge under spærregrænsen, kan det være, at de borgere er mere tilbøjelige eller mindre tilbøjelige til at stemme på det pågældende parti. Så det kan rent faktisk være med til at skabe nogle psykologiske bølger, i forhold til hvordan folk stemmer.

Hvis det er sådan, at fru Henriette Kjær giver udtryk for, at det alligevel ikke er noget, vi kan regne med, at det kun er et slag på tasken, hvad er så det store problem med at udskyde offentliggørelsen af dem til senere? Hvad er problemet med det? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Det store problem er jo, at det er en glidebane, for der er mange andre ting, der kan påvirke valghandlingen. Det kan være en politisk kommentator - de er jo meget brugte lige for tiden - der om morgenen i en stor morgenavis kan sige farvel til et lille parti; det tyder på, at det ikke kommer ind. Og det betyder da lige så meget som en exit poll.

Det kan også være tv-stationen News, der sender hele dagen, og hvor der sidder en politisk kommentator, der hele dagen giver sin vurdering af, hvordan valgets udfald vil være. Det er da præcis det samme. Og vil man så også gå ind og forbyde det, for det påvirker jo også? Derfor synes jeg, at det socialdemokratiske forslag er en glidebane, og jeg er imod det.

Hr. Rasmus Prehn.

Det er ikke tænkt som en glidebane, det er jo netop tænkt som noget meget afgrænset. Og vi har fremsat et forslag, som indebærer det samme, som man også har i andre europæiske lande, og som er stærkt afgrænset til at handle om valgdagen.

Så er det rigtigt, at man kan forestille sig alle mulige ting, f.eks. at der er kommentatorer, der går ind og påvirker. Men vi har jo bare fra socialdemokratisk side haft den opfattelse, at netop det, at der er exit polls, og at der hele tiden kommer tal, der bliver kommenteret, er det, der gør, at der bliver meget, meget mere fokus på hele det her procescirkus op til et valg end på de politiske argumenter.

Vi tror på, at der vil være endnu flere kommentatorer, der vil sidde og udlægge teksten, jo flere exit polls der er. Jeg tror på, at hvis man siger, at man laver en karensperiode på valgdagen, så der ikke er exit polls, vil det betydeligt afdæmpe det fokus, der er på, hvem der ryger ind, og hvem der ryger ud osv., som jo kan skabe bølger i befolkningen, i forhold til hvem de så stemmer på, om de skal stemme taktisk og alle sådan nogle ting. Og det er jo bare med til at fjerne fokus på, at folk tager en ærlig stilling til, hvor det er, de er mest enige med folk, og så stemmer derefter.

Så er det ordføreren.

Men det mener jeg også at folk gør. Og jeg mener stadig væk, at det her er så lille et problem, at jeg ikke mener, vi skal ændre på det. Jeg mener også, at det ville være principielt at ændre på det, fordi det rykker ved grænserne for, hvad man skal tillade pressen at skrive på en valgdag.

Så jeg må simpelt hen gentage, at vi Konservative ikke kan støtte det ud fra principielle årsager, men også ud fra det synspunkt, at vi ikke synes, at exit polls og meningsmålinger offentliggjort på valgdagen, inden valghandlingen er afsluttet, udgør et problem.

Tak til fru Henriette Kjær. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører.

Set med radikale øjne er det en uskik at offentliggøre exit polls og meningsmålinger på valgdagen, som endda ofte offentliggøres med sensationens karakter, fordi man nu er i stand til at forudsige resultaterne og meget andet. Derfor synes vi egentlig, at det ville være klædeligt, hvis de tv-stationer og andre, som finder stor interesse i at excellere på den bane, var mere tilbageholdende af egen vilje.

For naturligvis bør vi alle sammen være interesserede i, at demokratiske valg afvikles på en så fair og ordentlig måde, som overhovedet muligt, og derfor synes vi, at det er en helt rimelig debat, som Socialdemokraterne rejser med det beslutningsforslag, der ligger her. Det er en sund debat at tage, også fordi den uanset udfaldet kan være med til trods alt at sende signaler til dem, der arbejder inden for det her felt, om, at der kan være grund til at tænke over, hvad man gør. Også ud fra et journalistisk og redaktionelt synspunkt kan der ganske enkelt være grund til at have overvejelser om, hvordan man griber sådan en opgave an og informerer om valgdage og valgresultater og lignende.

Om det så skal give anledning til at lave forbud mod at offentliggøre exit polls og meningsmålinger på valgdagen, synes vi ikke, at der er et fuldstændig entydigt svar på. Ud fra de først nævnte begrundelser, nemlig at vi alle sammen må være interesserede i, at demokratiske valg gennemføres på en så fair og ordentlig måde som muligt, kan man bestemt være fristet til at sige, at den ytringsfrihed og den pressefrihed, der ligger i at kunne offentliggøre sådan nogle undersøgelser på valgdagen, godt kunne indskrænkes til fordel for at sikre, at man har ordentlig afvikling af valg.

På den anden side set må vi jo nok også erkende, at det er meget svært at forestille sig, at man reelt kan lave noget, som så også hele vejen igennem vil kunne betyde, at man kan føre en sådan tankegang eller lovgivning ud i livet. Jeg mener, at det er rigtigt, når det er sagt, at man stort set altid vil kunne finde huller, der giver anledning til, at man så alligevel kan informere. Det er selvfølgelig kedeligt, men jeg tror, at det er vilkårene i presselivet i dag, at der er et jag efter at komme 10 sekunder før de andre med forskellige ting og sager, som man så må tage ind i sine vurderinger, når man bedømmer den helhed, man skal forholde sig til, også den helhed, man skal forholde sig til i forbindelse med et valg.

Så vi synes faktisk ikke, at det er så enkelt endda at sige, at man blot kan gennemføre et sådant forbud, selv om man kunne være meget fristet af det. Vi har egentlig meget lyst til, at vi efter første behandling i dag forsøger at få belyst, hvad mulighederne overhovedet er for, at man kan gennemføre noget med mening, således at man opnår den intention, som jeg forstår ligger fra forslagsstillerne, og holde det op imod, hvilke indskrænkninger det i givet fald så måtte betyde for dem, der måtte have et ønske om at formidle. Altså, på den lidt nøgterne måde kan man sige, at den indskrænkning primært består i, at de, der er mest nyhedsjagende og vil være 1 minut før de andre, så ikke ville kunne komme det lige nøjagtig den dag. Jeg ville i hvert fald personligt sagtens kunne leve med, at det var situationen. På den anden side set, er det jo ikke afgørende, hvad jeg personligt kan leve med, men måske mere hvad der reelt er til at forholde sig til.

I forhold til det kan jeg godt forstå ministeren, når hun siger, at det også er vigtigt, at man ikke i det her Folketing laver lovgivning, som vi måske endda på forhånd ved, at vi ikke er i stand til at håndhæve. Hvis bare det princip også kunne brede sig til en række andre områder i regeringen, ville egentlig meget være vundet alene ved den debat her. Så måske har vi opnået i dag, at det synspunkt kunne gå hen og brede sig i regeringen, at man skal lade være med at lave symbollovgivning. Så er vi da kommet et stykke.

Vi går ind i udvalgsarbejdet med åbent sind og åbne øjne og vil gerne være med til at have belyst hele området, for vi synes, at det er en helt fair og ordentlig debat, der rejses fra Socialdemokraternes side. Vi har ikke draget nogen konklusion på forhånd.

Tak til hr. Johs. Poulsen. Der var ikke ønske om korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Line Barfod.

I Enhedslisten synes vi også, at det er væsentligt at få rejst debatten. Det er svært at vide præcist, hvor meget det påvirker, at der kommer de her exit polls i løbet af valgdagen, og om det får folk til at gå til den ene eller den anden side, men det er i hvert fald sandsynligt, at det har en eller anden form for påvirkning. Derfor synes vi, at det er fornuftigt at få set på, hvordan det fungerer i de andre lande. Hvad er det for en måde, man regulerer det på, og hvad er konsekvenserne af det? Har ministeren ret i, at det bliver fuldstændig omgået, at det overhovedet ikke har nogen betydning at have et sådant forbud, eller har det rent faktisk en betydning?

Vi synes også, det er fornuftigt at få en snak med de store tv-stationer og andre af de store medier - for i dag er det jo ikke kun tv-stationerne, men i høj grad også de netudgaver af aviserne, som bliver opdateret hele tiden - for at finde ud af, hvordan deres holdninger egentlig er, og hvad mulighederne ville være for at lave en sådan regulering, og hvor meget de ville forsøge at omgå den. Det synes jeg kunne være væsentligt at få afklaret.

Så i Enhedslisten er vi meget indstillede på, at vi skal have den her drøftelse og nærmere undersøgelse i udvalgsarbejdet, og at vi skal se på, om vi bør gå ind i at lave en sådan regulering, som der er lagt op til her. Vi synes i hvert fald, at det er væsentligt at få afklaret, for vi mener, at folk på selve valgdagen altså skal have mulighed for at kunne gå hen og stemme uden hele tiden at blive påvirket af at få at vide, at valget nærmest allerede er afgjort, hvor det måske kan få påvirket deres stemme den ene eller den anden vej eller føre til, at de måske vælger slet ikke at stemme. Så vi tror, at det er afgørende at få set på det her, og det vil vi meget gerne medvirke til.

Tak til fru Line Barfod. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører.

Det kan godt være, at exit polls påvirker, det kan også godt være, at de ikke påvirker. Det er der jo i virkeligheden ikke nogen, der kan svare på. Men hvis et af de bærende argumenter for det her forslag er, at man skal beskytte valghandlingen mod unødige impulser udefra, som kan forstyrre, så tror jeg, man kan få rigtig travlt med alle mulige andre opgaver. Det lader sig selvfølgelig ikke gøre at afvikle en valghandling i et reagensglas, hvor man har styr på alle de påvirkninger, man kunne forestille sig. Jeg synes egentlig også, at der, hvis man kigger nærmere på det, er meget principielt i at gå ind og sætte bommen ned et sted, hvis man for det første ikke ved, om det har nogen betydning eller ej, og for det andet ikke kan sige noget om, om der er andre ting, der påvirker meget mere.

Vedrørende de her meget dygtige kommentatorer, som allerede er nævnt heroppefra, og som jo kan dukke op på skærmen allerede om morgenen, vil jeg sige: Lur mig, om ikke de er mindst lige så afgørende i den situation.

Liberal Alliance bryder sig ikke om unødige forbud, det turde være kendt, men jeg synes faktisk, at diskussionen er principiel, og den har også noget med ytringsfrihed at gøre. Jeg har ikke noget imod, at vi har diskussionen, men det, at vi ikke ved, om det virker at udstede et forbud mod noget, og det, at vi ikke ved, om der er andre ting, der er endnu værre, gør, at vi siger: Nej, vi stopper her. Det er ikke liberal politik at udstede forbud på sådan nogle områder. Jeg er også meget enig i ministerens vurdering af, at der er en form for si i det her. Hvad kan man overhovedet styre, dukker der en udenlandsk hjemmeside op, you name it? Der vil hele tiden kunne findes nye løsninger, når det er noget, der er spændende, og det er jo spændende, hvad der sker op til et valg.

Man kan jo også godt sige, at den her ekstra spænding, det her lille drama, der er op til valget, kan være med til at forøge interessen og dermed føre til en højere valgdeltagelse, og det kan vi jo også godt tage med, når vi nu er politikere.

Jeg synes, vi skal afvise forslaget, men diskussionen er spændende.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som både ordfører og gruppe.

Tak. Det her forslag er jo - jeg er lige ved at sige, især når man repræsenterer et parti i den størrelse, som jeg gør - et, som man kan være meget sympatisk indstillet over for, hvis det skulle kunne påvirke vælgerne, i forhold til hvordan de ville stemme. Men jeg vil allerede nu afsløre, at vi ikke er tilhængere af beslutningsforslaget, og det er der flere grunde til.

Jeg forstår godt, det kan være utrolig irriterende med de her exit polls, især dem, der bliver offentliggjort fra konkrete vælgeres exit polls, inden valghandlingen er afsluttet. Men sagen er jo den, at det er meget tvivlsomt, om vi overhovedet kan forhindre det. Hvis man har fulgt lidt med i franske valg, vil man vide, at i den sidste uge af valgkampen kommer meningsmålingerne fra Belgien, fordi man ikke må lave dem i Frankrig. Det vil sige, at de ikke holder op med at være der, de kommer bare fra et andet land. Man kan jo forestille sig, at hvis man endelig i alle EU-lande skulle udbrede sådan et forbud, ville vi alligevel ende i en situation, hvor der så kunne være sådan nogle småstater rundtomkring i verden, hvorfra man så kunne lave meningsmålinger, og dermed ville de alligevel blive gennemført.

Dertil kommer også, at det, at man vil ytre sig om, hvilket parti man har tænkt sig at stemme på, hvis der er tale om en meningsmåling, eller hvilket parti man har stemt på, hvis der er tale om en exit poll, må være en del af ens ytringsfrihed. Det må være helt basalt, at man har lov til at fortælle, hvad man selv har tænkt sig at stemme på, eller hvem man har stemt på.

Derfor ligger der også et eller andet indgreb i forhold til både pressefrihed og ytringsfrihed, hvis man går ind og siger, at de her meningsmålinger eller exit polls ikke må offentliggøres, hvor sympatisk det i øvrigt måtte være. Derfor stemmer vi imod forslaget.

Dog vil jeg sige, at jeg synes, det kunne være interessant, hvis udvalget gik ind og så på, hvordan det egentlig påvirker, om det har en effekt, om det betyder noget. Men som også andre ordførere har været inde på, kan der jo være rigtig meget, der betyder noget. Jeg er lige ved at sige, at vi jo kunne nævne navnene på 5-10 kommentatorer, som sikkert betyder langt, langt mere for, hvad folk stemmer, og hvad de måtte mene om det ene, det andet og det tredje parti, end hvad en tilfældig meningsmåling måtte sige.

Når jeg kommer til den del, der handler om en model for varedeklarationer, så vil jeg sige, at jeg sådan set synes, at det vist står i bunden af de fleste af dem, og vi kan jo ikke forhindre, at folk tillægger meningsmålinger større værdi, end vi selv hver især måtte synes de burde tillægge dem.

Så overordnet set er konklusionen fra min og Borgerligt Centrums side, at vi godt forstår de bekymringer, der udtrykkes i forslaget, men vi tror ikke, at det kan lade sig gøre at gennemføre det i den virkelige verden, og vi er bekymrede for det indgreb, det vil kunne være i presse- og ytringsfriheden.

Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll, og så er det fru Lene Hansen som ordfører for forslagsstillerne.

Tak. Først og fremmest vil jeg gerne takke Folketinget for den livlige og engagerede og meget principielle debat om demokrati, som jeg synes det er fuldstændig nødvendigt at vi en gang imellem tager her i Folketinget. Vi er glade for og stolte over, at vi har kunnet rejse en så vigtig debat, for det, vi har ønsket med det her forslag, er faktisk i al sin enkelhed at beskytte selve livsnerven i vores demokrati mod al utilbørlig påvirkning på valgdagen. Så har jeg hørt, at det er der flere ordførere som er enige med os i, men at man mener, at det er en umulig opgave. Men selv om en opgave er umulig, skal man jo aldrig vige tilbage for at prøve.

Med hensyn til meningsmålinger synes vi jo generelt, at de er en ganske udmærket ting. De giver os politikere en udmærket mulighed for at høre, hvad danskerne er optaget af i den aktuelle debat, så det er altså ikke sådan, at Socialdemokratiet pludselig vil forbyde meningsmålinger og exit polls. Mængden af meningsmålinger er jo med til løbende at justere vores synspunkter og vores holdninger som politikere, og derfor anser vi da meningsmålinger for at være en vigtig medspiller i den demokratiske proces. Men de skal også kun være en medspiller, de må aldrig komme til at styre, hvorledes valgresultatet kan komme til at se ud.

Antallet af målinger er, som nogle har nævnt, eksploderet fra 18 i 1998 til faktisk at være mere end 100 i 2007. Selve udviklingen af styrkeforholdet partierne imellem bliver den gode historie. Yderst sjældent fokuseres der på valgdagen på de politiske budskaber, som valget jo egentlig skulle handle om. På valgdagen udsættes vi faktisk for et bombardement af meningsmålinger, og det bliver helt grotesk, når partiernes ledere bliver bedt om at kommentere på valgets resultat, før valget er afsluttet, ud fra de seneste meningsmålinger. Undertiden får man faktisk den fornemmelse, at vælgerne er helt overflødige.

Vi mener, at det er problematisk grænsende til det manipulatoriske, når meningsmålinger bruges som sandhedsvidner i valgkampen, især når vi ved, at den typiske meningsmåling har en usikkerhed indbygget, der svarer til i hvert fald plus/minus 3 procentpoint afhængigt af, hvor mange der deltager. Derfor ønsker vi bare med forslaget at sikre roen på valgdagen på den måde, at der ikke offentliggøres resultater af meningsmålinger eller exit polls, før valgstederne er lukkede. Før i tiden, da der ikke var så mange konkurrerende medier, regulerede de sig selv. Jeg tvivler meget på, at det vil være muligt at sige til medieverdenen, at det skal de gøre igen. Konkurrencen er alt for benhård.

Der er mange, der har nævnt, at vi ikke ved, hvilken effekt de meningsmålinger, der bliver offentliggjort og kommenteret på på selve valgdagen, har for valgets resultat. Det er også helt tydeligt, at nogle ordførere er helt klar over, at især kommentarerne kan have en påvirkning, men man kommenterer jo på de meningsmålinger og exit polls, der bliver offentliggjort i løbet af valgdagen. Så der er der altså en selvmodsigelse, synes jeg, i flere af indlæggene.

Vi finder simpelt hen, at den tvivl om effekten af valgdagens meningsmålinger, der er, skal komme vælgerne til gode. I stedet for de mange timers gætterier og spådomme i fjernsynet baseret på ofte helt ubetydelige forandringer i målingerne, som vi skal lægge øre til, kunne vi måske få debatten i gang om det politiske indhold. Måske kunne vi få flyttet fokus fra en tilfældig udvikling i en måling til det, det hele drejer sig om, nemlig at vælgerne i ro og fred skal kunne afgive deres stemme ud fra de indtryk, de har opsamlet i valgkampen eller før. Men lad os da blive fri for dem på valgdagen.

Den tankegang er der flere andre lande der for længst har fulgt op på ved at indføre begrænsninger i adgangen til at offentliggøre meningsmålinger og exit polls både op til og på selve valgdagen - og det uden at have eksakt viden ud fra et videnskabeligt, kontrolleret forsøg som afkrævet af flere ordførere her fra talerstolen. Et sådant kan jo ikke gennemføres, idet det ville kræve, at man skulle sammenligne det samme valg med og uden brug af meningsmålinger, og det lader sig jo ikke gøre.

Vi finder, at selve nerven i vores demokrati, nemlig valghandlingen, skal beskyttes mod de eventuelle negative konsekvenser, som en offentliggørelse af exit polls og meningsmålinger på valgdagen kan have. Det skal ikke være tilfældige tal i en tilfældig måling, der skal have indflydelse på valget.

Der er flere af ordførerne, der har rejst spørgsmålet om ytringsfriheden. Jeg har stillet spørgsmålet til Justitsministeriets jurister og fået deres vurdering, og det vil efter Justitsministeriets opfattelse ikke stride imod grundloven eller internationale konventioner, herunder grundlovens § 77 og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention om ytringsfrihed, hvis vi fastsætter begrænsninger med hensyn til tidspunktet for offentliggørelse af resultatet af meningsmålinger, der foretages på afstemningsdagen. At den grund tillod vi os at gå videre med sagen for at opfordre regeringen til at udforme nogle retsregler, som kan fremme vores formål.

Som det sidste punkt i forslaget foreslår vi, at regeringen udarbejder en model for varedeklarationer, der skal sikre, at der altid klart og tydeligt redegøres for den statistiske usikkerhed, der er forbundet med de enkelte målinger. En af ordførerne nævnte, at det var der allerede taget hånd om, men jeg er meget sikker på, at en almindelig veluddannet dansker ikke er helt med på de store usikkerhedsfaktorer, der i virkeligheden er indbygget i alle meningsmålinger. Jeg synes, at det er dybt bekymrende, at meningsmålinger ofte benyttes som et udtryk for en fuldstændig korrekt gengivelse af virkeligheden, hvilket de jo i sagens natur aldrig kan være. De er jo sandsynligheder med et meget højt niveau af usikkerhed. Derfor bør det efter vores mening være en pligt, i hvert fald hvis man anvender sådan nogle meningsmålinger i medierne, at redegøre for den store usikkerhed, der er forbundet med hver enkelt.

Jeg kan høre, at der ikke denne gang kan samles et flertal for at indføre disse begrænsninger, men jeg har også hørt en åbenhed fra flere af ordførerne, således at vi kan arbejde videre med forslaget i udvalget. Det ser jeg frem til, og jeg vil endnu en gang takke for en meget principiel debat her i Folketinget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Mit spørgsmål vedrører sådan set noget af det, som fru Lene Hansen var inde på i sin ordførertale, og det var det her med, at det ikke skal være tilfældige tal, som bliver udslagsgivende og ender med at være det, der betyder, at folk flytter deres stemmer. Der vil jeg gerne sige: Valgkampen foregår jo også på andre tider end i de 3 uger op til folketingsvalget, den foregår også lige efter valget og frem til næste valg. Der kommer jo mange meningsmålinger i hele perioden, og der kan man jo ikke komme uden om, at mange af de meningsmålinger også er utrolig meningsdannende, opinionsdannende, og at de også har en effekt på folk, for folk bemærker selvfølgelig, hvad der bliver skrevet.

Vi fik en måling meget tidligt i går morges fra et analyseinstitut, der hedder YouGovZapera. Jeg kender det slet ikke, men det er åbenbart et firma, der entrerer med Metroxpress og som har målt sig frem til, at Kristendemokraterne ville få 0,0 pct., og at Liberal Alliance ville få 0,0 pct. Man kan allerede der sige, at det jo siger sig selv, at der da vil være nogen, der stemmer på et parti, hvis partiet stiller op i et helt land. Så er der allerede ikke der en klar tilkendegivelse af, at folk jo selv ligesom må fokusere på, hvad de tror på og hvad de ikke tror på?

Ordføreren.

Jo, naturligvis, men ordføreren har jo sådan set med sit indlæg nu demonstreret en tro på, at meningsmålinger og exit polls har en effekt på en almindelig vælgers stillingtagen. Det bestyrker jo bare os i at sige, at vi på selve valgdagen på mange andre områder gør alt, hvad vi kan, for at beskytte vælgerne mod valgtryk. Der er regler for, hvordan vores stemmekabiner må have lov at se ud, der er regler for, hvilke opslag der må være i det lokale, hvor selve valghandlingen foregår. Der er mange måder, hvorpå vi forsøger at beskytte vælgerne mod valgtryk, og vi synes så, at det her kunne være endnu en måde på selve valgdagen. Hvad der sker i ugerne og månederne før, hører en anden historie til.

Hr. Hans Kristian Skibby. Man må gerne markere.

Jeg synes jo ikke, at det er noget, man sådan bare kan negligere. Det, der er argumentationen, som jeg hørte den, fra Socialdemokraterne, er, at det med, at noget er meningsdannende i en meningsmåling, er det, der er det problematiske. Om det så kommer før valget eller på selve valgdagen er vel i og for sig underordnet, for alt andet lige er det meningsdannende eller valgtrykkende, eller hvad det nu var, som ordføreren var inde på. Det er jeg ikke lige klar over. Jeg vil gerne sige: Eksempelvis har Socialdemokraternes egen udenrigsordfører engang været inde og klandre Hvideruslands præsident for at ville forbyde exit polls i Hviderusland. Så synes jeg jo, det er interessant, at man så i dag oplever selv samme Socialdemokrati stå her og ville forbyde exit polls før kl. 20.00. Det var nøjagtigt det samme, der var i Hviderusland. Hvordan kan man synes et om noget i Hviderusland og så noget andet om det samme i Danmark?

Ordføreren.

Det, vi har påpeget, også i de unge demokratier, er, at man skal være meget vagtsom over for netop valgtryk, og det undrer mig lidt, at ordføreren ikke kender udtrykket. Det er et godt gammelt udtryk, som især vi, der er vant til at afholde valg - vi er jo med meget ofte som tilsynsførende ved valgene - dagligt bruger, og vi er fuldstændig klar over, hvad det dækker, og vi er fuldstændig med på alle de regler, som netop skal beskytte vælgerne i valgsituationen.

Vi har ikke til hensigt overhovedet at forbyde hverken meningsmålinger eller exit polls. De må blive udført og gennemført i så vidt et omfang, som man nu kan overkomme. Det er alene tidspunktet for offentliggørelsen af disse meningsmålinger på valgdagen, vi er kritiske over for.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Tak. Nu synes jeg ellers selv, at jeg holdt en forholdsvis afdæmpet ordførertale, i forhold til at jeg egentlig er uenig i forslaget. Jeg blev altså alligevel bare en lille smule skuffet over ordførerens opsamling på min tale, forstået på den måde, at jeg godt kunne have tænkt mig, at der måske havde været lidt flere bemærkninger knyttet til spørgsmålet om pressefrihed og ytringsfrihed. Vil ordføreren ikke også forholde sig lidt til det? Det ville jeg blive glad for.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, og det tror jeg også jeg har sagt både i spørgsmålene til ordførerne i dag og i min ordførertale, at det er det vigtige spørgsmål i den her sag.

Man kan forsvare demokratiet på flere forskellige måder. Man kan sige: Vi forsvarer ytringsfriheden og ser stort på, at de manipulerende meningsmålinger og exit polls kan gå ind og forstyrre indtrykket af selve valghandlingen. Man kan på den anden side sige: Vi begrænser ytringsfriheden på et eller andet acceptabelt niveau, som vi gør på så mange andre områder, med det formål at få mere åbne, politiske diskussioner, som ikke konstant bliver vejet og målt i forhold til en eller anden tvivlsom meningsmåling.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Men hele spørgsmålet er jo: Hvorfor er det farligere at finde ud af noget og komme med budskaber, som er lavet kvantitativt, altså en meningsmåling, hvor man tæller sammen, end noget kvalitativt, hvor nogle siger noget, altså en kommentator eller en politiker, eller hvad ved jeg?

I en valgkamp brydes synspunkter, men de påvirkes jo også på mange andre måder. Skal der så også være begrænsninger i, hvor manipulerende politikere - eller i øvrigt journalister - må være? Det tror jeg bliver meget, meget svært.

Det, som jeg bare er bekymret for, er, hvor langt man kommer til at gå med de bedste intentioner, som jeg sagtens kan forstå, og jeg kan sagtens forstå bekymringen, men hvor langt kommer man til at gå og dermed presse både pressefriheden og ytringsfriheden? Munder hele den her diskussion, vi har i dag, så i virkeligheden ikke ud i, at vi i Danmark har brug for, at ytringsfriheden er meget mere hegnet ind, helt på grundlovsniveau, så vi ikke kan sidde eller stå i Folketinget og diskutere, om vi lige skal flytte grænserne for ytringsfriheden lidt? Burde det i virkeligheden ikke være noget, der var endnu mere fast?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om ordføreren var her, da jeg holdt min ordførertale. Jeg understregede jo netop, at vi på forhånd har undersøgt spørgsmålet om ytringsfrihed så grundigt, som man næsten kan. Jeg mener ikke, at en debat om, hvor grænserne for ytringsfrihed skal gå, er skadelige for demokratiet overhovedet, den er tværtimod utrolig principiel og nyttig.

Det, som vi synes er et meget stort problem, er jo, at meningsmålinger og exit polls på valgdagen bliver lagt til grund for kommentarer, som tager disse resultater utrolig alvorligt - langt ud over, hvad der er rimeligt at gøre, fordi der er så stor usikkerhed forbundet med disse målinger.

Tak til fru Lene Hansen.

Der ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.