Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 27. januar 2009
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en samfundspakke i stedet for en bankpakke
[af Frank Aaen (EL) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. januar 2009 og var til 1. behandling den 22. januar 2009. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Flertallet konstaterer, at dansk økonomi er tydeligt påvirket af den globale finansielle krise og de svage internationale vækstforhold. Der er dog stor usikkerhed om, hvor dyb og langvarig den økonomiske krise bliver. En af de centrale faktorer er kreditinstitutternes kreditgivning i de kommende år.
Flertallet peger i forlængelse heraf på vigtigheden af, at banker og realkreditinstitutter fortsat kan løse den væsentlige opgave, det er, at sikre finansiering til kreditværdige virksomheder og husholdninger. Dermed skabes grundlag for vækst til gavn for hele samfundet. Forudsætningen for, at kreditinstitutterne kan løfte denne opgave, er, at deres kapitalgrundlag er tilstrækkeligt. Men de private investorer er i den aktuelle situation tilbageholdende med at skyde yderligere kapital ind i bankerne.
Flertallet vurderer, at der er risiko for, at bankernes udlånspolitik strammes så meget, at selv sunde virksomheder kan få svært ved at låne tilstrækkeligt til at sikre drift, arbejdspladser og vækst. Flertallet er derfor enige om, at risikoen for en såkaldt kreditklemme udgør en alvorlig trussel mod samfundsøkonomien, som kræver en hurtig reaktion.
Flertallet støtter derfor, at behandlingen af lovforslag L 102 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutioner og L 103 om ændring af lov om finansiel stabilitet fremmes.
Flertallet kan på denne baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
 Hans Christian Schmidt (V) fmd. Jacob Jensen (V)  Jens Vibjerg (V)  Lars Christian Lilleholt (V)  Tina Nedergaard (V)  Colette L. Brix (DF) nfmd. Pia Adelsteen (DF)  Mike Legarth (KF)  Per Ørum Jørgensen (KF)  Orla Hav (S)  Benny Engelbrecht (S)  Morten Bødskov (S)  Niels Sindal (S)  Karsten Hønge (SF)  Flemming Bonne (SF)  Morten Helveg Petersen (RV)  Frank Aaen (EL)
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Liberal Alliance (LA) |
2 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL) |
 9  4 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
3 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 85
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget |
2 |
1. udkast til betænkning |