Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 79:

Forslag til folketingsbeslutning om videoovervågning i taxaer.

Af Kim Christiansen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2008).

Forhandlingen er åbnet. Transportministeren.

Dansk Folkeparti fremsætter her forslag om, at der skal være lovkrav om videoovervågning i taxaer, så vi kan beskytte taxachauffører mod overfald og røverier. Det synes jeg er et prisværdigt formål, og det tror jeg egentlig vi alle sammen kan tilslutte os.

Regeringen kan imidlertid ikke sådan uden videre støtte forslaget. Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at med hensyn til ordninger af den art, altså videoovervågning, bør det være overladt til chauffører og vognmænd at aftale, om der skal opsættes videokameraer i taxaerne, og det er også regeringens opfattelse, at der er store forskelle lokalt, i forhold til hvilke behov der er.

Man skal være opmærksom på, at der i denne forbindelse jo ikke er tale om en principiel diskussion om, hvorvidt det overhovedet er rimeligt eller ej, at der er videoovervågning i taxaer. Det er der allerede i dag mulighed for at etablere på frivillig basis, og derfor er vi i regeringen jo heller ikke imod videoovervågning i taxaer. Tværtimod kan det, som forslagsstillerne også nævner, forebygge vold og medvirke til opklaring af vold og andre ulovligheder begået i taxaer.

Det er sådan, at i hovedstadsområdet, dvs. det område, der dækkes af Storkøbenhavns Taxanævn, har ca. 300 taxaer videoovervågningsudstyr, mens den store hovedpart af taxaerne ikke har det; i alt er der 2.200 taxaer i hovedstadsområdet. I stedet for anvender man i hovedstadsområdet helt generelt overfaldsalarmer og GPS-udstyr.

I kommunerne uden for hovedstadsområdet ser vi et forholdsvis broget billede. Generelt er der dog en tendens til, at videoovervågningsudstyr i ret stort omfang har vundet indpas i de store og mellemstore kommuner; i f.eks. Århus og Odense har stort set alle taxaer overvågningsudstyr. Men der er også undtagelser, hvor kun meget få taxaer har videoovervågningsudstyr, det gælder f.eks. Aalborg.

I de mindre kommuner er det meget varierende, i hvilket omfang der benyttes videoovervågningsudstyr. Der er flere mindre kommuner, hvor man må sige, at stort set ingen taxaer anvender videoovervågningsudstyr.

Det er jo svært at vurdere, hvordan det vil gå, hvis der ikke gribes ind med lovkrav, men vi overlader det til frivilligheden. Men man kan jo godt forestille sig, at det på sigt under alle omstændigheder bliver standardudstyr i store og mellemstore kommuner, også fordi udstyret jo løbende bliver billigere og billigere.

I regeringen har vi stor forståelse for formålet med beslutningsforslaget. Vi er ikke umiddelbart til sinds at støtte det, men regeringen vil naturligvis aktivt og konstruktivt medvirke til forslagets behandling i udvalget, og så må vi jo se, om vi undervejs kan nå frem til en eller anden form for enighed om, hvad der skal til for at sikre det gode formål, som forslagsstillerne har, nemlig at forebygge kriminalitet og opklare kriminalitet i taxaer, for det er naturligvis et stort problem. Det vil vi gerne anerkende fra regeringens side, og derfor er der også god grund til at rejse diskussionen, sådan som Dansk Folkeparti har gjort det.

Tak til ministeren. Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Transportministeren siger, at det her er et stort problem. Man vil også gerne anerkende, at det er et stort problem. Omvendt mener man også, at det er bedst, at tingene bare løser sig af sig selv ad frivillighedens vej. Så siger ministeren noget andet, som skurrer i mine ører, og det er, at der er meget forskellighed i de lokale behov, hvorefter ministeren går videre til at opremse lige præcis det største problem, nemlig hovedstadens taxaer, hvor der kun er videoudstyr i 300 vogne, og hvor der er 1.900, som intet udstyr har.

Vi har i Retsudvalget fået henvendelser fra de chauffører, der kører i København, og de skriver til os: Kan I ikke godt nu sige til vores vognmænd, at de skal installere det her udstyr? For vi føler os utrygge, når vi kører i vores biler om aftenen og natten, og vi ville være meget gladere, hvis der var mulighed for, at der var et billede.

Får det ikke ministeren til at tænke, at det der med at gøre det på sigt måske i virkeligheden bare er at kaste problemerne foran sig? Når ministeren allerede nu anerkender, at der er et problem, hvorfor kommer man så ikke bare i gang?

Ministeren.

Jeg er faktisk fuldstændig enig i, at det er overraskende, at der i Storkøbenhavn ikke er flere taxaer, der har installeret videoovervågningsudstyr, og jeg forstår godt de chauffører, der henvender sig. Men det eksempel, fru Karen Hækkerup netop nævner, er på den anden side også et meget godt udtryk for, at der er store forskelle mellem behovene rundtomkring i landet. Der er andre steder i landet, hvor der ikke er det samme udtalte behov for videoovervågningsudstyr. Det, jeg så sætter spørgsmålstegn ved, er, om vi nu skal lave et lovkrav, der fastlægger centralt, at man alle steder skal have videoovervågningsudstyr, eller om vi kan finde en anden løsning på problemet. Men jeg er helt enig i, at det er overraskende, at man i Storkøbenhavn ikke er kommet videre, end man er.

Fru Karen Hækkerup.

Nu er det jo tredje gang, vi behandler det her forslag i Folketinget, og denne gang er der blevet skrevet en forbedring ind i forslaget, nemlig at det kun er politiet, der har mulighed for at gå ind og se på de her bånd. Det tror jeg måske kan få flere partier end tidligere til at tilslutte sig forslaget i dag.

Men jeg forstår simpelt hen ikke, at regeringen stadig væk bliver ved med at sige nej. Det her beslutningsforslag pålægger jo bare regeringen at komme med et lovforslag, og vi kunne så godt tage en drøftelse af, om der skal være mulighed for, at særlige bittebittesmå taxavirksomheder kan blive undtaget. Det kan vi jo sagtens drøfte, men hvorfor er det, at regeringen ikke vil være med til at sige: O.k., vi anerkender, at der her er et problem, vi anerkender, at chaufførerne rent faktisk gerne selv vil have kameraer? Når de skriver til os, at de er bekymrede over, at når politikerne på Christiansborg afviser deres krav, er det, fordi vi betragter dem som et lavstatusområde, så synes jeg, det bliver lidt flovt - for er det sådan, regeringen ser på de her taxachauffører? Er det, bare fordi det er lavstatusfolk, at man ikke vil hjælpe lige præcis den her gruppe arbejdere?

Ministeren.

Jeg synes, det er en ualmindelig grov antydning at sige, at regeringen skulle have det syn på lige præcis taxachauffører. Tværtimod er vi stærkt optaget af at beskytte taxachaufførerne, som har et krav på at kunne udføre deres gerning uden at blive udsat for vold og anden form for kriminalitet. Men fru Karen Hækkerup skal lægge mærke til, at jeg sagde, at regeringen ikke umiddelbart kunne støtte forslaget, og at jeg afslutningsvis sagde, at regeringen aktivt og konstruktivt vil medvirke til forslagets behandling i udvalget, og så må vi se - sagde jeg - om vi kan finde en løsning, som vi så i fællesskab kan støtte.

Tak til ministeren.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen som ordfører.

Jeg vil gerne indlede med at takke Dansk Folkeparti for at sætte vedholdende fokus på trygheden og arbejdsmiljøet i forbindelse med taxaer. Jeg er sikker på, at det gør et stærkt indtryk på os alle, hver gang vi hører om et brutalt overfald på en taxachauffør, og vi må sige, at taxachaufførerne er en udsat gruppe - specielt dem, der kører i de større byer.

Venstre har også noteret sig, at Dansk Folkeparti med dette beslutningsforslag, som jo er det seneste i en række om samme emne, har bestræbt sig på at imødekomme en del af de synspunkter, der har været fremme i de tidligere debatter her i salen, herunder med en præcisering af, at det kun er politiet, der skal have adgang til at se optagelserne fra taxaerne.

Lad mig nævne de forhold, som Venstre tillægger betydning i den her sag. For det første glæder vi os over, at den eksisterende lovgivning gør det muligt ad frivillighedens vej at installere overvågning i taxaer. Det er der mange vognmænd der i et godt samspil med deres chauffører allerede har gjort, og jeg har noteret mig, at der ifølge de nyeste tal bare i det seneste år er sket en betydelig fremgang i antallet af taxaer, der ad frivillighedens vej har installeret overvågning. Og det er jo specielt i de større byer, hvor truslen om overfald og vold er størst.

Vi har altså i Venstre stor tiltro til, at det er i samspillet mellem arbejdsmarkedets parter generelt, det fungerer, også i dette tilfælde, hvor samspillet mellem den enkelte vognmand og hans chauffører fungerer godt, således at hvis chaufførerne føler sig utrygge, tager man selvfølgelig en snak om det, og så er jeg sikker på, at de fleste vognmænd går ind og installerer disse kameraer.

For det andet lægger Venstre vægt på privatlivets fred. Vi skal være påpasselige, hver gang vi installerer noget overvågning i det offentlige rum, og man kan godt sige, at en taxa i hvert fald er et halvoffentligt rum. Det er i hvert fald helt sikkert, at det, hver gang man gør det, skal ske efter nøje overvejelser og med stor omtanke.

For det tredje skal vi altid passe på med generelle og obligatoriske ordninger, som trækkes ned over hovedet på alle, selv om vilkårene er forskellige rundtomkring i landet. I det hele taget er der jo en tendens til, at vi vedtager for mange regler og love her i Folketinget. Det er et generelt problem, for det undergraver det personlige ansvar udeomkring i vores samfund.

For det fjerde er vi i Venstre - for at imødekomme forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti - villige til at gå ind og drøfte mulighederne for, at eksempelvis kommunerne gives mulighed for at stille betingelser om videoovervågning. Så er der nemlig mulighed for, at man tager hensyn til lokale forhold, der er mulighed for, at man tager hensyn til de store forskelle, der er, med hensyn til truslen landet over. Der er jo forskel på truslen på Nørrebro og truslen ude i Borris i Vestjylland. Derfor må vi spørge, hvorfor vi skal pålægge taxavognmænd i typiske landområder en udgift, selv om truslen er yderst minimal og sandsynligheden for et overfald er næsten ikkeeksisterende.

For det femte vil jeg sige, at vi skal sørge for at målrette de tiltag, vi laver, dér, hvor truslen er størst, og det skal selvfølgelig ske i en dialog med kommunerne som de bevilgende myndigheder og taxabranchen - dvs. taxavognmænd og chaufførerne. Sådanne målrettede tiltag betyder jo, at vi ikke skal satse på en obligatorisk tvangsordning, der er ens over hele landet, men at vi skal prøve at målrette tingene.

Derfor ser Venstre nu frem til udvalgsbehandlingen af dette beslutningsforslag. Vi er overbevist om, at vi kan finde hinanden på tværs af partier, og at vi kan finde en fælles tilgang til problemet, således at vi målretter vores tiltag til den reelle trussel, der er rundtomkring i landet.

Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Venstres ordfører snakker om privatlivets fred og siger, at det også gælder i en taxa, og det er jeg meget, meget enig i, men jeg synes lige, at man så skal præcisere for de mennesker, som måske sidder ude ved fjernsynsskærmene og følger med, at der altså ikke er tale om, at hele taxaturen skal filmes. Der er tale om, at der bliver taget et stillbillede, altså et fotografi, i det øjeblik man stiger ind i en taxa, og det fotografi er det eneste, der bliver optaget, men det fotografi vil til gengæld give mulighed for at identificere en eventuel gerningsmand, hvis der er behov for det.

Samtidig med det gør man det altså sådan, at det kun er politiet, der kan gå ind og åbne de her optagelser, så det vil sige, at det kun er, hvis der har fundet en forbrydelse sted, at der overhovedet er nogen, der får adgang til de her kameraers billeder.

Hvordan kan det overhovedet forstyrre privatlivets fred, at mennesker, som overhovedet ikke begår noget kriminelt, aldrig nogen sinde vil kunne blive opdaget af nogen som helst, og at det kun vil være politiet, der får adgang, og kun, hvis der er sket en forbrydelse?

Ordføreren.

Jeg slog vist også fast, at jeg mener, at forslagsstillerne har imødekommet vores betænkeligheder på det område, og det hilser vi velkommen. Alligevel finder jeg anledning til at bemærke, at hver gang vi taler om noget med videoovervågning, er vi altså nødt til at udvise omtanke og stor omhu, inden vi iværksætter det, og derfor må vi jo have nogle klare begrænsninger, så det ikke bliver et lille skridt mod et overvågningssamfund. Men det kan løses, er jeg overbevist om.

Tak til ordføreren. Fru Karen Hækkerup som ordfører.

Det her beslutningsforslag, som handler om videoovervågning i taxaer, støtter Socialdemokraterne.

Vi synes, det er rigtig, rigtig fornuftigt at bakke op om de taxachauffører, som ønsker den her sikkerhed, som ønsker, at der, når de starter vognen og kører ud i natten med en kunde, bliver taget et enkelt billede. Det bliver taget, når man stiger ind i vognen, og vil kunne bruges til at identificere en eventuel gerningsmand.

Jeg synes, det er meget vigtigt at pointere, at der ikke er tale om, at det er hele taxaturen, der skal filmes. Der er heller ikke tale om, at vognmændene selv kan sidde og rode rundt i optagelserne. Det skal være optagelser, som kun politiet har adgang til, og som kun kan åbnes, hvis der har fundet en forbrydelse sted.

Derfor ser jeg udelukkende det her som et skridt på vejen for at sikre taxachaufførernes arbejdsmiljø og for at hjælpe dem. Jeg må sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at både ministeren og Venstre afviser det. Jeg hører dog omvendt også nogle takter, som går på, at vi muligvis kan finde hinanden i udvalgsarbejdet. Man kan jo så håbe, at det vil lykkes denne gang; det er tredje gang, at sagen er på. Jeg håber, at de nye, lidt mere positive takter også vil blive fulgt op af en konstruktiv debat efterfølgende i Retsudvalget.

Socialdemokraterne er stærkt, stærkt optaget af, at de mennesker, som arbejder på udsatte steder - det er også taxavognmænd og taxachauffører - kan få den sikkerhed, der er brug for. Og jeg synes, det er vigtigt at nævne, at 3F, som jo organiserer mange af de her taxachauffører, selv har været ude at bede om, at den her overvågning bliver mulig, og selv har været ude at beklage, at et flertal i Folketinget ikke tidligere har villet bakke op om ordningen.

Jeg synes, at noget af det, der er vigtigt ved det her forslag - ud over at sikre taxachaufførernes arbejdsmiljø - også er at give en anerkendelse til taxachaufførerne, som siger: Vi betragter ikke jer som lavstatusområde. Når jeg siger det, er det, fordi det er det, de rent faktisk selv skriver til os. Taxachaufførernes Landsklub, som også støtter forslaget, har skrevet til os og spurgt: Hvorfor er det, at Folketinget ikke støtter det; er det, fordi I bare betragter os som lavstatus? Jeg synes, det er meget pinligt, at man må skrive sådan til Folketinget, og jeg synes, det er nødvendigt, at vi her i Folketinget giver svar på tiltale og siger: Nej, vi betragter absolut ikke taxachauffører som lavstatus, og selvfølgelig skal I have den sikkerhed, I gerne vil have.

Ud over at der skal opsættes videoudstyr i taxaerne, hvis forslaget bliver vedtaget, vil der altså også blive opsat skiltning, så alle, der stiger ind i en taxa, vil være vidende om, at det sker. Der vil være krav om, at persondataloven skal overholdes, så der ikke kan ske misbrug af de optagelser, der bliver lavet. Og endelig vil man lave en overgangsperiode, sådan at vognmænd, som ikke har udstyret, kan få tid til at få det bragt i orden.

Jeg synes med andre ord, at det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat denne gang, er endnu bedre end det, der blev fremsat tidligere. Jeg synes, at den sikkerhed, der skal være, for at det kun er politiet, som får adgang til billederne, er helt rigtig. Og jeg synes, at vi kun kan sige én ting, og det er: Lad os nu komme i gang, lad os hjælpe de chauffører, hvis vognmænd åbenbart er ligeglade med det arbejdsmiljø, som de ellers gerne ville have blev bedre.

Tak til ordføreren. Fru Hanne Agersnap som ordfører.

Jeg havde glemt, at forslagsstillerne kommer til sidst, så det er min tur nu i ordførerrækken.

Som vi har været inde på, er taxachaufførerne faktisk en udsat faggruppe i Danmark. Der er tydelig dokumentation i forslaget for, hvad der sker af overfald og uheldige situationer, og jeg synes, at der er behov for at sikre, at chaufførernes arbejdsmiljø forbedres væsentligt. De arbejder alle sammen alene og nogle om aftenen og natten, ofte i udsatte områder og af og til med truende passagerer, som kan være påvirket af både det ene og det andet. Det giver basis for megen utryghed, og der sker desværre også overfald og ulykker.

Hvis vi kunne sikre arbejdsforholdene for taxachaufførerne, kunne vi måske også fastholde chaufførerne længere i en branche, der er kendetegnet af meget stor udskiftning blandt de ansatte. Videoovervågning vil så også udgøre en garanti for både kunder og chauffører i tilfælde af f.eks. voldelige konfrontationer, hvor man ikke har kunnet afgøre anklager om, at også en chauffør har udført chikane og sådan noget. Det kan man også bruge nogle af optagelserne til. Vi vil derfor støtte forslaget.

Det har været fremsat før, hvor vi ikke har støttet det, og forslagsstillerne skal have tak for denne gang at have taget højde for vores tidligere betænkeligheder. De har indføjet en bestemmelse om, at kun politiet skal have adgang til videooptagelserne. Det har tidligere været vores væsentligste bekymring, at optagelserne kunne misbruges til selvtægt, smædekampagner, afpresning og sådan noget, og de har så også kunnet muliggøre arbejdsgivernes overvågning af chaufførerne i stort og småt. Det ville vi gerne forhindre.

Ved at støtte det her forslag får vi så yderligere strammet op om datasikkerheden for de eksisterende ordninger. Som ministeren fint fremlagde, er der jo allerede en hel del chauffører, der har installeret udstyr, hvortil der ikke er samme krav til standard og sikkerhed. Vi vil gerne have styr på det udstyr, der er installeret, og sikret, at det er politiet, der har adgang til dataene, hvis der har været anmeldt noget ulovligt. Det skal simpelt hen være videoovervågning, der primært kan forebygge overfald og sekundært selvfølgelig bidrage til opklaringen, hvis der er foregået noget.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kan jo ikke lade være med at bemærke, at SF har skiftet holdning i den her sag. Det er jo altid fint at blive klogere, og jeg medgiver også, at forslagsstillerne er så dygtige, at der lige er blevet forbedret lidt, hver gang vi har diskuteret det her forslag - og det har vi ufattelig mange gange. Det har jeg respekt for at man har gjort.

Men for lidt under et år siden, da vi diskuterede det senest, var et af SF's hovedargumenter, at ministeren havde sendt et brev ud til de lokale bevillingsnævn om, at man skulle se på det her. Så tænker jeg: Har der været sådan en række voldsomme overfald i ikkeovervågede taxaer i perioden fra for 11 måneder siden til i dag, siden SF har skiftet holdning? Eller har man tal på det?

Ordføreren.

Der har fortsat været overfald, og det er også dokumenteret i forslaget. I hvert fald har 3F's chaufførafdeling tilsendt os en række eksempler, men jeg har dem desværre ikke med her. Og hver gang har jeg faktisk følt, at de lå lidt på mine skuldre, så det har bidraget til, at jeg selvfølgelig har tænkt sagen grundigt igennem.

Det primære argument er det, som jeg nævnte i min ordførertale, og det var om adgangen til dataene - det var det, vi havde sidst. Det sekundære var det med, at der kunne være vogne, som det ikke var relevant for. Og det synes jeg at vi skal tage op i udvalgsbehandlingen. Det var derfor, man måske med frivillige ordninger kunne sige: De vogne, der kører aften og nat i udsatte områder, får det installeret. Men det viser sig jo, at det ikke virker sådan. Det virker, som om hele områder fravælger ordningen - f.eks. i hovedstaden, hvor der køres aften og nat.

Hvis vi i udvalgsarbejdet får mulighed for at sige, at der kan dispenseres for vogne, der kun kører skolebørn - der er nogle, der har en masse faste ruter, og som ikke har det udsatte arbejde - så er det o.k. med mig. Og det var egentlig det, der lå i, om frivillige aftaler kunne have klaret den del af sagen.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Nu må jeg jo acceptere, at der er flertal for det, der er flertal for i Folketinget. Jeg synes, at det er et unødigt pålæg af nye udgifter til erhvervslivet, men det er jo en smagssag - men fair nok. Hvis vi så har det udgangspunkt, at der er flertal, kunne man jo ud over at dispensere for de taxaer og vognmænd, som fru Hanne Agersnap nævner, også tale om, at der rent geografisk - således som Venstres ordfører var inde på - kan være nogle særlige problematikker. Altså, selv om en lille vognmand på landet også har sine biler ude at køre om natten, har han måske ikke de samme behov, som man har andre steder. Kunne man bløde det op endnu flere steder?

Ordføreren.

Ja, nu må vi jo tage noget i udvalgsbehandlingen. Altså, det skal selvfølgelig godtgøres, at der overhovedet ikke er et arbejdsmiljøproblem. Jeg ved ikke, om der er meget mindre vold på landet, eller om den har en anden karakter og sådan noget. F.eks. virker overfaldsalarmer, hvor kollegaerne kan træde til undsætning, i hvert fald ikke på landet. Så hvis der skal åbnes for dispensationsmuligheder, skal de jo præciseres fuldstændig, og det skal godtgøres, at der ikke er det arbejdsmiljøproblem.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Det er ikke så længe siden, at SF besluttede sig for, at man også gik ind for videoovervågning i boligområder, hvis bare det kun var politiet, der havde adgang til det. Nu er turen i dag så kommet til taxaer.

Jeg vil bare spørge: Er det grundprincippet, at der ikke er noget sted i det danske samfund, der ikke kan videoovervåges, hvis bare betingelsen om, at det kun er politiet, der har adgang til optagelserne, er opfyldt - så er SF med på at indføre det totale overvågningssamfund?

Ordføreren.

SF er stadig betænkelig ved overvågningssamfundet, men mener, at overvågning har vist sig som et nyttigt redskab nogle steder. I boligområder bliver der åbnet for det med, jeg mener, at det er seks meget præcise begrænsninger: tidsbegrænsning, boligområder til involvering. Jeg kan ikke huske præcis, hvilke indikationer der skal være, for at man skal kunne det.

Men det er rigtigt, at det er en udvikling, og SF har sagt, at det nogle steder kan være et relevant redskab. Men vi vil stadig væk gerne have meget skærpede regler for det.

Hr. Morten Østergaard.

Jamen jeg tror ikke, at der er nogen, der er imod tv-overvågning som sådan. Det er f.eks. i dag muligt for politiet bl.a. i boligområder at vurdere, at der her er behov for det, og at det her kan være formålstjenligt at have videoovervågning.

Men det, jeg er lidt ude efter, er jo den her stadige privatisering af det kriminalpræventive ansvar, som ligger i det her. Nu er det altså taxachaufførerne og ikke politiet og den sociale indsats og sådan noget, der skal sørge for, at der ikke er vold i taxaerne. Og det er boligområderne, der selv skal sætte kameraer op og afholde den udgift.

Der er det bare, jeg spørger: Var det ikke bedre, om nogle af de ressourcer og noget af den her indsats gik til at lave en egentlig kriminalpræventiv indsats i stedet for bare at sætte videokameraer op, så vi kan se, hvem der har lavet balladen?

Ordføreren.

Jo, en kriminalpræventiv indsats vil jeg altid foretrække frem for fokus på opklaring. Men hvor meget kan man få? Det koster måske 2.000 kr. at installere det her udstyr, der kan holde i mange år. Det er ikke meget kriminalpræventiv indsats, man kan få for det beløb. Det er et rimelig lønsomt virkemiddel. Så længe vi sikrer, at de tekniske muligheder for misbrug ikke er der, og at politiet har godkendt installationerne og sådan noget, så synes jeg, at det er et virkemiddel, vi kan gå ind for på de her afgrænsede steder.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Der er ordene »afgrænset område«, der er ordene »hvor det er nødvendigt«. Jeg hører, at Socialistisk Folkeparti faktisk nu og her gentager det, der altid er blevet sagt, og som vi fra konservativ side er enige i, nemlig at dér, hvor det er nødvendigt, kan vi godt være med til det. Hvis det er under nogle bestemte betingelser og rammer osv. osv., vil vi gerne være med til det. Der har vi jo været enige. Det er det retspolitiske principielle synspunkt om videoovervågning.

Men kan fru Hanne Agersnap ikke forklare mig, hvordan man så vil være med til et beslutningsforslag, der siger, at en hel branche, hver eneste taxa, skal have videoovervågning? Det er ikke længere kun et spørgsmål om der, hvor det er nødvendigt. Det var vi jo ellers enige om som grundsætning: at overvågning er o.k., hvis det er nødvendigt. Men findes der ikke taxaer i dette land, hvor man kan sige at det er dybt unødvendigt og overflødigt med et videokamera? Så hvorfor er det nu pludselig en hel branche, der skal gøre, at SF for første gang i historien fraviger sit ellers udmærkede synspunkt, som vi deler fra konservativ side?

Ordføreren.

Altså, det grundlæggende problem er jo, at det ikke har været installeret der, hvor det har været nødvendigt. Der, hvor vi har chauffører, der kører rundt og føler sig utrygge, der, hvor vi har haft overfaldene, ville det jo have været nødvendigt at have det installeret, og branchen har ikke gjort det af sig selv, selv om muligheden har været der.

Så det ene argument har handlet om alle de vogne, der kører rundt uden udstyret, og hvor chaufførerne adskillige gange har bedt os, om vi ikke kunne presse vognmændene til at installere udstyret. Det andet argument er så, at vi sikrer, at dataene ikke kan misbruges, ved at vi får strammet op på de frivillige ordninger for, hvordan man har tilgang til overvågningsdataene.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Det med at sikre data fremgår i forvejen af lovgivningen om tv- og videoovervågning, så det er ikke noget problem. Det vil være helt naturligt, at det bliver implementeret og inkorporeret i den lov, der i givet fald vil komme på et tidspunkt.

Men jeg vil gerne vende tilbage til det, der var udgangspunktet, nemlig at der kun skal være videoovervågning der, hvor det er absolut nødvendigt. Og SF's ordfører siger jo også her, at det princip vil man gerne prøve at holde fast i, men at det bare har vist sig, at der, hvor det er nødvendigt med videoovervågning i taxaer, har man ikke ad frivillighedens vej indført det.

Så er mit spørgsmål: Hvis man kunne lave en løsningsmodel, der betyder, at det kun er i de områder, hvor det er nødvendigt - hvor vi kan være enige om at det er nødvendigt - at man giver pålægget, og ikke der, hvor det ikke er nødvendigt, vil Socialistisk Folkeparti så være med til det og dermed fastholde det egentlige princip, nemlig at vi kun skal have videoovervågning, hvor det er nødvendigt? Det nytter ikke noget, at man nu her for første gang i historien tager en hel branche og pålægger dem, at de skal have videoovervågning. Kan vi nå så langt?

Ordføreren.

Det er da ikke utænkeligt, at vi kan nå hinanden lidt. Det var det, jeg sagde tidligere: Der er nogle tilfælde, hvor jeg kan se at det i hvert fald vil være et unødigt pålæg og det er vogne, der kun kører, jeg ved ikke, om det hedder fast kørsel - altså, hvor de har aftaler med skoler og væresteder og kører handicapkørsel og sådan noget. For nogle af dem kan man nok sige, at det ikke vil være nødvendigt at få installeret videoovervågning.

Så det er fra min synsvinkel ikke umuligt, at vi under udvalgsarbejdet kan nå hinanden.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som ordfører.

Jeg vil gerne starte med at rose forslagsstillerne for at have tilrettet forslaget ud fra de debatter og drøftelser, der har været, om det her meget principielle spørgsmål. Det skal forslagsstillerne have ros for, for det viser, at forslagsstillerne lytter til den debat, der er, og jeg synes altid, vi skal huske at rose hinanden, når det sker, for det er en meget vigtig proces i det politiske arbejde.

Så vil jeg også godt starte med at sige, at vi jo faktisk her er i gang med at behandle et forslag, som åbner for to meget principielle drøftelser. Den ene er hele princippet omkring tv- og videoovervågning: Hvor går grænserne for, hvad der skal tv/videoovervåges? Vi plejer at have sådan nogle almindelige tommelfingerregler om, at vi skal passe på med tv- og videoovervågning; vi skal passe på, at vi ikke får et overvågningssamfund, vi skal begrænse det mest muligt, og vi skal kun bruge det, hvor det er absolut nødvendigt. Og så kommer der et beslutningsforslag, som går ind og pålægger en hel branche at have det, uanset om det er nødvendigt eller det ikke er nødvendigt. Fra vogn til vogn skal der ikke foretages nogen vurdering. Fra kommune til kommune, fra landdistrikt til bydistrikt, fra dagtimer til nattimer skal der ikke foretages nogen vurdering; man skærer det simpelt hen over en kam og siger et helt erhverv. Som lovgivningen er i dag, er der ikke engang det krav til bankerne; ikke engang bankerne har et påbud om, at der skal være videoovervågning.

Men her tager man altså en branche, og hvorfor gør man så det? Det gør man - og det er så den anden meget principielle diskussion - fordi man siger: Her er en gruppe lønmodtagere, taxachauffører, der er særlig udsatte, dem er vi nødt til at gøre noget for. Det har man ikke gjort nogen andre steder i samfundet. Der kunne jo nævnes et hav af andre medarbejdere i andre brancher, som kunne have et tilsvarende behov. Hvorfor har man ikke taget dem med? Hvorfor er det kun taxachauffører? Hvad er det, der pludselig bryder de retsprincipper, der ellers har været? Vi går jo fra, at man gerne må have videoovervågning, til, at man skal have videoovervågning i hver eneste vogn.

Set fra konservativ side er det sådan, at videoovervågning er o.k., hvis det er nødvendigt. Det er vores udgangspunkt. Vi har også den klare opfattelse, at der skal være nogle helt præcise spilleregler for, hvem der må optage, hvad man må optage, hvordan det skal opbevares, hvor længe det skal opbevares, og hvem der må have adgang til det materiale - og her er det jo så indlysende logisk, at det kun er politiet, der kan få lov til at få adgang til materialet, og kun i forbindelse med, at der er en egentlig sag.

Der er set med konservative øjne heller ingen tvivl om, at taxachauffører i visse dele af landet på visse tider af døgnet kan være i en vis risiko for at blive udsat for overfald. Det vil vi gerne erkende. Derfor havde vi også håbet på, at de debatter, vi har haft, og den offentlige debat, der har været om det her, havde fordret, at endnu flere vognmænd frivilligt havde sørget for at få installeret det her udstyr der, hvor man kan sige at det er nødvendigt. Mange har allerede gjort det, bl.a. Århus, Herning, Esbjerg, Odense og mange andre byer. Der har man allerede det her, sådan nærmest helt obligatorisk. I hvert fald er det alle vogne, der har det. Men der er også nogle steder, hvor man ikke har gjort det ad frivillighedens vej, hvor vi havde håbet på at man ville have gjort det - bl.a. i København og Aalborg, der kan også nævnes andre byer. Det er jo lidt ærgerligt, at man i de områder, hvor der faktisk er et reelt behov, ikke har kunnet gøre det ad frivillighedens vej. Vi har faktisk den opfattelse fra konservativ side, at det burde være sådan, at der var videoovervågning i taxaerne f.eks. i Københavnsområdet, hvor der er en vis større risiko for, at chaufførerne kan lide overlast; der synes vi faktisk det bør være.

Så det, det hele handler om her, er, om man så, fordi der er et udtalt behov i f.eks. København, specielt i aften- og nattetimerne, weekender osv., skal sige, at alle taxaer i hele Danmark, ud i den allermindste lille flække, skal have videoovervågning. Det er vi noget bekymrede ved. Derfor vil vi gerne opfordre til, at alle partier nøje overvejer denne nydannelse i dansk retspolitik. Det vil være første gang nogen sinde, at man pålægger en hel branche, at man skal lave videoovervågning. Hvis man indfører tvungen videoovervågning, vil det altså være første gang i historien, og derfor synes jeg, man skal overveje det nøje.

Det er også derfor, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det ligger. Men vi vil gerne være med til at drøfte, hvordan vi får installeret videoer i taxaer der, hvor det er nødvendigt, f.eks. i København, Aalborg eller andre steder. Det vil vi gerne være med til at diskutere. Men beslutningsforslaget, som det ligger lige nu, kan vi ikke støtte.

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Allerførst vil jeg da godt lige kvittere for hr. Tom Behnkes relativt positive tilgang til forslaget og også det, at hr. Tom Behnke kan se, at der er et problem i hvert fald i Københavnsområdet.

I en tidligere fremsættelse af det her forslag havde vi faktisk den lille passus med, at det kun skulle være i større byer og større byområder, og det var selv samme hr. Tom Behnke med til at latterliggøre en anelse på det tidspunkt. Derfor tænkte vi, at det ville vi selvfølgelig ikke opleve en gang til, og så pillede vi det ud af forslaget. Nu foreslår De Konservative det så, og det må vi jo så se om vi kan finde en løsning på i udvalgsarbejdet.

Men mit spørgsmål går egentlig på, om hr. Tom Behnke også har et bud på, hvem der så skal vurdere, hvor det er nødvendigt, og hvad der er nødvendigt i den her sag.

Ordføreren.

Det, vi var imod i det tidligere forslag - hvor det er rigtigt at forslagsstillerne havde sådan en idé om, at det skulle være visse større byer og på visse tider af døgnet osv. - var problematikken i, at vi så med lovgivning skulle gå ud og sige, at bare fordi en by har så og så mange indbyggere, så har den by pr. definition et behov for, at der er videoovervågning i taxaer. Den slutning kan man ikke altid lave. Det vil være således, at uanset om der er tale om en stor by eller en lille by, er det en konkret vurdering i det pågældende bevillingsnævns område, altså typisk en kommunes område, om det vil være nødvendigt og hensigtsmæssigt, at man har det.

Vi vil godt være med til at lave en eller anden løsningsmodel, hvor det var bevillingsnævnene, der sammen med politiet, foretog den vurdering af nødvendigheden af videoovervågning. Hvis det er sådan, at man er enige om, at den nødvendighed er til stede, vil vi godt være med til at diskutere, om vi kan lave en lovgivning på en sådan måde, at man siger, at i de områder skal taxaerne have et udstyr a la videoudstyr.

Hr. Kim Christiansen.

Hvis nu man tager Nordjylland som eksempel, det kunne være sådan et område ude omkring Løkken: Jeg vil tro, det er relativt ufarligt at køre taxa der på den her årstid, men jeg vil vurdere risikoen til at være endda relativt høj i sådan et område, når vi kommer en 3-4 måneder længere hen.

Mit spørgsmål til hr. Tom Behnke går så på, om hr. Tom Behnke har et bud på, hvordan man kan komme til at sondre mellem det? Skal vi også have det her årstidsreguleret på en eller anden måde?

Ordføreren.

Se, det er præcis det, jeg har advaret imod ved tidligere lejligheder, nemlig at vi i Folketinget begynder at detaillovgive ned til, om den enkelte taxa kører om dagen, om natten, sommer eller vinter, weekend eller ikke weekend, i en stor by, i en lille by. Det skal vi ikke sidde og beskæftige os med herinde i Folketinget. Det er livsfarligt, hvis vi som lovgivere begynder at detailregulere ned til den enkelte taxa.

Hvis man skal det her, vil det være sådan - og det er jo det, jeg lægger op til - at vi godt vil være med til en åbning, hvor man kan se på en eller anden løsningsmodel, så man i de områder, hvor det er nødvendigt, får muligheden for at sige til vognmændene: I er altså nødt til at have det, fordi der er en risiko, det er nødvendigt. Det skal så være noget, der bliver sammenholdt med f.eks. bevillingsnævnet, politiet eller det kan sådan set også være vognmændene og chaufførerne sammen, der vurderer, hvad behovet er dér, hvor de kører.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som ordfører.

Det her forslag er jo blevet behandlet flere gange før og bliver nu fremsat med visse ændringer. Ved de tidligere lejligheder har Det Radikale Venstre også været skeptisk over for forslaget, og det er vi fortsat.

For det første er det stadig væk vores overbevisning, at det her burde kunne klares blandt arbejdsmarkedets parter. Der er intet til hinder for, at man sætter videoovervågning op i taxaer. Det findes i mange taxaer, og derfor burde det også for partier, der normalt går ind for, at vi har en dansk model, hvor arbejdsmarkedets parter fastsætter vilkårene, være noget, som man klarede i det regi som led i det almindelige samarbejde. Jeg tvivler på, at der er nogen arbejdsgivere, der synes, at det er en fornøjelse, når deres chauffører udsættes for overfald, og derfor har jeg svært ved at se deres interesse i det. Det fører formentlig ofte til sygefravær, og der synes en investering på få tusind kroner i et kamera ikke at skulle være den afgørende forhindring for at modvirke, at ens chauffører bliver overfaldet.

For det andet er det tilladt til forskel fra den diskussion, vi har haft tidligere på ugen, om videoovervågning i boligområder. Det, vi diskuterede om udsatte boligområder, var, om det skulle være tilladt, hvis man havde lyst til det i et boligområde, og at det skulle ske med politiets tilladelse. Det er en ret væsentlig forskel, men det viser også, synes vi, lidt af glidebanen, nemlig at hvis man giver tilladelse til at gøre nogle ting, er man alligevel fra Folketingets side ikke helt tilfreds med, at der ikke bliver overvåget nok. Og så kommer man og siger, at der nu altså pr. lov skal være overvåget. Jeg synes sådan set bare, at den diskussion set på tværs meget godt illustrerer, hvor vi går hen.

Derfor må jeg sige, at vi synes, det er fornuftigt, at man kan videoovervåge i taxaer, men vi er ikke tilhængere af, at man skal overvåge i samtlige taxaer. Dertil kommer selvfølgelig også det principielle synspunkt om, hvorvidt det er noget, vi skal lovgive om, og hvorvidt vi skal regulere erhvervslivet og indføre nye byrder osv. I mange andre sammenhænge diskuterer vi jo, hvordan vi kan lette byrderne, men i den her sammenhæng synes vi, at det virker som en overdreven regulering, hvor vi forsøger at foregøgle folk, at hvis vi nu vedtager det her forslag, bliver der mere tryghed i gaderne og - i det her tilfælde - i taxaerne. Hvis det fører til, at der i alle boligområder, i alle taxaer og på ethvert gadehjørne er kameraer, er jeg bange for, at det fører til utryghed, og så tror jeg, at folk bliver nervøse.

Derfor er det altså vores indstilling, at man skal være meget tilbageholdende med at lave overvågning, og derfor synes vi, at det er fornuftigt, at man har en ordning, hvor man kan gøre det, når man synes, det er nødvendigt, og vi synes også, at det er fornuftigt, at politiet i visse områder kan beslutte, at her er det fornuftigt at gøre det, ligesom man jo allerede i dag kan gøre det en række andre udsatte steder - tankstationer, banker osv.

Jeg vil også sige, at hvis man skal ind på den her tankegang, vil det i hvert fald være en forudsætning for os, at der er - og det er jo så det, vi kan diskutere - et lokalt led i det og det ikke er noget, Folketinget trækker ned over hovedet på samtlige taxaer i hele landet, men derimod et spørgsmål om, at man giver nogle forstærkede muligheder for, at man eventuelt kan regulere det på lokalt plan. Og det skulle så være et forsøg på at være lidt fremkommelig, også i anerkendelse af at forslagsstillerne har flyttet sig.

Så vi deltager gerne i en diskussion, men samtidig vil jeg sige, at som forslaget ligger her, er det ikke vores kop te, ligesom det ikke har været det ved de tidligere lejligheder.

Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Det er bare lidt en principiel kommentar til det, hr. Morten Østergaard siger om arbejdsmarkedets parter. Jeg synes selvfølgelig også, det er ekstremt vigtigt, at arbejdsmarkedets parter får al mulighed for at finde nogle løsninger, men nogle gange er det altså sådan, at der er nogle politikere, der må gå ind og tage et overordnet ansvar.

Jeg tror sådan set, at vi ville være ringe stillet på mange, mange områder, når det drejer sig om arbejdsmiljø, når det drejer sig om sikkerhed på arbejdspladser, om barselsordning og alt muligt andet, hvis ikke det var, fordi Folketinget engang imellem sagde: Nu er det altså nok, nu vil vi gerne være med til at give en beskyttelse.

Jeg synes egentlig, at det, der er det store problem i denne sag, er, at taxachaufførerne jo faktisk gerne vil have den her overvågning. De vil gerne have den sikkerhed, men vognmændene vil ikke betale. Det er derom, at tvisten står. Jeg er meget enig i de betragtninger, der er kommet fra hr. Morten Østergaard, om, at det kan være, vi skal se på, om der kan være nogle steder, der skal fritages, men selve det principielle med, at det er et problem, som skal løses i Folketinget, kan jeg simpelt hen ikke forstå.

Ordføreren.

Jeg er i virkeligheden ikke så uenig med fru Karen Hækkerup i, at der er masser af grund til at regulere arbejdsmarkedet. Bl.a. har vi jo en arbejdsmiljølovgivning, som vi i øvrigt på lange stræk er fælles om, så det er ikke et udtryk for, at jeg ikke mener, man skal regulere arbejdsmarkedet, men det er et spørgsmål om hele tiden selvfølgelig at vurdere, hvor grænsen går. Jeg er sikker på, at hvis vi spurgte chaufførerne, ville de også gerne have, at Folketinget vedtog, at de alle sammen skulle have højere løn, men det er jo heller ikke noget som jeg tror at fru Karen Hækkerup vil mene at vi her i Folketinget skal blande os i.

Det er selvfølgelig langt mere alvorligt her, fordi det handler om chaufførernes sikkerhed. Bare for at præcisere: Det, jeg siger, er, at hvis vi skal ind på den her tankegang, er det ikke et spørgsmål om, at vi skal bestemme, hvilke områder der eventuelt kan fritages, så er det for os at se et spørgsmål om, at man skal have mulighed for lokalt at beslutte, at her hos os er alle taxaer videoovervåget. Det ville jeg være villig til at diskutere.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er jo gået hurtigt sådan en fredag eftermiddag, man skulle nærmest tro, der havde været valg. Men sådan er der så meget.

Jeg vil starte med at sige, at det her jo er en genfremsættelse i endnu en version af et forslag om videoovervågning i taxaer, som hr. Kim Christiansen og Dansk Folkeparti har fremsat. Det gode ved, at hr. Kim Christiansen har fremsat det her forslag i forskellige versioner så mange gange, er, at jeg sådan cirka en gang om året, når det her forslag bliver fremsat, får en af de sjældne lejligheder til at rose Dansk Folkeparti, så det vil jeg endnu en gang gøre, og hermed gjort. Og det skal forstås på den måde, at det er et af de sjældne eksempler på, at der rent faktisk bliver lyttet til debatterne, og at man ændrer forslaget i den retning, som debatterne er gået i, og det kan man jo kun være positivt indstillet over for. Denne gang handler det om, hvem der skal behandle den overvågning, der nu skal foretages.

Når det så er sagt, ændrer det stadig ikke ved min principielle holdning, nemlig at det her dybest set er et unødvendigt forslag. Jeg tror, vi alle sammen har stor sympati for de taxachauffører, som måtte blive overfaldet, og i det hele taget for de mennesker, som måtte blive overfaldet i det danske samfund. Men grundlæggende må man sige, at det allerede er muligt at videoovervåge i taxaer, for taxavognmænd kan installere det, hvis de har lyst, og hvis de mener, at det er nødvendigt. Hvis medarbejderne i taxabranchen så ikke mener, at det ikke sker nok, må de jo tage det op enten over for deres vognmand eller i den samlede branche, fordi det her dybest set er en sag for arbejdsmarkedets parter.

Så synes jeg også, man glemmer, at en vognmand jo ikke bare nødvendigvis er en kæmpe forretning, for det kan være en mindre forretning. Det kan være en forretning helt ned til, at der kun er en vognmand og en vogn, og skal han så også have tvunget videoovervågning, hvis han nu ikke selv synes, det er nødvendigt? Det ville da i hvert fald være fuldstændig tåbeligt.

I det hele taget synes jeg, det her forslag er udtryk for noget, som er mere og mere omsiggribende herinde på Christiansborg, nemlig at hver gang man vil løse et problem, så skynder vi os at komme med et eller andet lovtiltag, der kan poste byrder over på erhvervslivet, og det synes jeg er en utrolig dårlig idé, især i disse finanskrisetider, hvor det ikke er udgifter, erhvervslivet har mest brug for.

Sluttelig vil jeg sige, at forslaget her jo får mig til at sige, at den tyske sociolog Ulrich Beck havde ret, da han skrev bogen »Risikosamfundet« og talte om, hvordan politik ville udvikle sig og politikudvikling ville udvikle sig i fremtiden, nemlig at vi ser risici og farer overalt i samfundet og så finder på ny lovgivning og nye tiltag, der kan begrænse de risici. Men lige så snart de er væk, vil jeg love enhver, at der så kommer nye politikere, der kan finde på nye forslag, for der er altid noget, vi kan være bange og nervøse for.

Forslaget er sympatisk, men jeg synes ikke, det er en god idé. Jeg synes, det er overflødigt, og stemmer derfor nej. Og da jeg ikke må sige på vegne af mit parti, kan jeg i hvert fald sige, at Borgerligt Centrum er enig med mig.

Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører for forslagsstillerne.

Tredje gang er lykkens gang, er der et gammelt ordsprog, der siger, og det lader tilsyneladende også til at kunne være tilfældet med det her beslutningsforslag om at indføre obligatorisk videoovervågning i taxaer. Flere har allerede påpeget, at det her jo er et udbredt ønske fra chaufførernes side for at sikre et bedre arbejdsmiljø, så det her er først og fremmest en stor triumf for de chauffører og for de fædre og mødre, der går på arbejde i de sene nattetimer for at servicere os andre med stor fare for at blive overfaldet i nattelivet. Så det synes jeg er glædeligt, og jeg vil gerne kvittere for de direkte positive tilkendegivelser fra Socialdemokratiet og fra Socialistisk Folkeparti. Men jeg fornemmer også, at der fra V og K's side har været meget positive toner, så nu må vi se, om vi i udvalgsbehandlingen bliver enige. Jeg er selvfølgelig positiv over for at se på, om vi skal fritage en vognmand, der ligger og kører rundt ovre i Hvide Sande og stort set kun kører skolebørn. Det er klart, at vi må gå ind og kigge på, om vi kan finde en eller anden løsning på det; det er vi da positive over for.

Så vil jeg også lige sige til en af modstanderne af forslaget, hr. Morten Østergaard, som taler meget om arbejdsmiljø, at det ville have været dejligt, hvis man kunne have aftalt sig ud af det, men siden vi fremsatte det her forslag første gang, i 2006, er der altså stadig væk kun 20 pct. af taxaerne i Danmark, der har video i deres bil. Det kan godt være, at hr. Kristian Pihl Lorentzen kunne dokumentere en mindre stigning i antallet af dem, der har fået installeret et kamera, men så skal vi bare heller ikke glemme, at der også har været en stigning i antallet af bevillinger. Så procentuelt er der ikke sket en pind i det her, og jeg er bange for, at de enkelte vognmænd hellere vil købe fire nye alufælge end sikre deres chaufførers arbejdsmiljø, og det er jeg glad for at vi får sat en stopper for.

Så med den her positive tilgang til det glæder jeg mig meget til det videre udvalgsarbejde, og jeg tror, vi også når hinanden dér.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Vi er meget optaget af arbejdsmiljøet, og jeg vil tro, at forbedringer af bilens hjul også indimellem kan forbedre chaufførens arbejdsmiljø. Det er jo stillesiddende og gentaget arbejde, så det skal man vel ikke helt afvise.

Jeg har to konkrete spørgsmål. Det ene er, om hr. Kim Christiansen vil være villig til at diskutere en model, hvor man altså vendte det om og sagde, at det er kommunen, som i øvrigt er den, der giver taxabevillingerne, der også skal beslutte, at det er en betingelse for bevillingen, at der er videoovervågning, sådan at det ligesom bliver en lokal beslutning.

Det andet spørgsmål drejer sig om det, fru Hanne Agersnap var inde på, nemlig at det her betyder, at alle de der 20 pct. af taxaerne, hvor der er videoovervågning nu, så bliver underlagt en ny regulering, hvor det kun er politiet, der kan have adgang. Det er man enig om i de partier, der siger ja - eller hvad?

Ordføreren.

For lige at tage det sidste først vil jeg sige, at det jo også ligger i forslaget, at der skal være en overgangsperiode for dem, der allerede har video. Når vi skal lave et endeligt lovforslag om det her, skal der jo fastsættes nogle standarder for, hvordan det her udstyr skal være, og hvordan det skal fungere. Og så må vi sige, at hvis der er nogen, der allerede i dag har et velfungerende udstyr, må vi lave en overgangsperiode for dem, således at de ikke skal ud og skifte noget. Men lad os nu se, hvilke standarder man kan komme frem til for det her. Det her er jo ikke et lovarbejde, det er en intention om, at vi vil tilvejebringe et lovgrundlag på det her område

Med hensyn til om det skal være en lokal beslutning, vil jeg sige, at det kan jeg blankt afvise, for i dag ligger det ude ved vognmændene, og det, hr. Morten Østergaard gerne vil, er at lægge det ud til nogle kommunalbestyrelser - primært til teknisk udvalg for mange kommuners vedkommende. Jeg mener ganske enkelt ikke, de er i stand til at foretage den risikovurdering; det er noget, vi skal have politiet med ind over. Jeg vil sige, at i mindre kommuner, hvor de ikke skønner at der er behov for det her, kan man måske fra bevillingsnævnets side lave en ansøgning, og så kunne vi jo bemyndige ministeren til at dispensere.

Hr. Morten Østergaard.

Jeg synes egentlig, at det her virkelig er meget fornøjeligt, for det er jo sjældent, vi sådan forhandler lovforslag her nede i Folketingssalen; det bliver tit sådan noget meget principielt. Det er i virkeligheden meget fint.

Men nu siger hr. Kim Christiansen, at det er noget, vi skal have politiet ind over. I den model, som jeg har hørt at man arbejder med i boligområderne, er det også politiet, der ligesom skal godkende, at et boligområde kan gøre den slags ting. Kunne man så forestille sig - hvis man ikke har tiltro til kommunerne, som man ellers tiltror at give taxabevillinger - at man så sagde, at det var den lokale politikreds, der skulle vurdere det? Der er jo sådan nogle kontaktråd mellem kommunerne og politiet, hvor man altså kunne foretage den fælles vurdering og sige: Her i vores område har det desværre en sådan karakter, at det er nødvendigt med overvågning i alle taxaer som betingelse for at fastholde sin bevilling. Kunne man forestille sig det, hvis det er politiets vurdering, som hr. Kim Christiansen har mest tillid til?

Ordføreren.

Man kunne forestille sig, at man eventuelt kunne spørge politiet om at få en risikovurdering, men jeg vil ikke lægge mig fast på nogen model. Jeg synes, vi skal tage det i udvalgsarbejdet, selv om hr. Morten Østergaard erklærer sig vældig tilfreds med, at vi kan tage det egentlige lovarbejde hernede; det er jo egentlig også bare for at vise venlighed og for at involvere så mange som muligt i at få indflydelse på det her i øvrigt glimrende forslag.

Men jeg synes, vi skal tage det i udvalgsarbejdet og så lægge os fast på, hvordan vi her kan lave en løsning, som tilgodeser de vognmænd, der - som vi jo også erkender - måske dybest set ikke har et behov, fordi de kører skolebørn i dagtimerne, men som vi samtidig får givet en sikkerhed for, eksempelvis chaufførerne i Københavnsområdet, at de kan gå lidt mere trygt på arbejde i nattetimerne.

Tak. Det er rigtig nok en fornøjelse, at man kan forhandle direkte i Folketingssalen. Det skal der være stor ros fra formanden af. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.