Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om udkast til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (B 7), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober 2008.
Jakob Axel Nielsen
Fg. justitsminister Â
/
Morten N. Jakobsen
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om udkast til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (B 7):
â€Mener ministeren ikke, at det generelt bør være muligt at retsforfølge Europol-ansatte, nÃ¥r de udøver andre grænseoverskridende aktiviteter end fælles efterforskningshold? I modsat fald bedes ministeren angive, hvilke omrÃ¥der ministeren ønsker undtaget og med hvilken begrundelse.â€
Svar:
Det fremgår af artikel 12 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter, at fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte på medlemsstaternes områder er fritaget for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger.
Som det fremgår af pkt. 3.7. i bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutning, gennemføres der en ændring af Rådets forordning nr. 549/69 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke artikel 12, artikel 13, stk. 2 og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse. Ændringen indebærer, at ansatte i Europol – i overensstemmelse med det gældende regelsæt – ikke vil have immunitet over for retsforfølgelse, når de efter regler i artikel 6 i udkastet til rådsafgørelsen indgår i et såkaldt fælles efterforskningshold.
Det følger af rammeafgørelsen af 12. juni 2002 om fælles efterforskningshold, at to eller flere medlemsstater kan oprette et fælles efterforskningshold, når der er behov for at foretage en strafferetlig efterforskning i medlemsstaterne, som kræver en koordineret og afstemt indsats.
Det følger af artikel 6 i udkastet til rådsafgørelsen, at Europols personale kan deltage som støttefunktion i fælles efterforskningshold. Det sker inden for rammerne af lovgivningen i den medlemsstat, hvor det fælles efterforskningshold arbejder, og i overensstemmelse med en aftale, som er fastsat mellem direktøren for Europol og de kompetente myndigheder, der deltager i det fælles efterforskningshold. I forbindelse med deltagelse i et fælles efterforskningshold må Europols personale dog ikke tage del i iværksættelse af tvangsindgreb.
Når Europols personale eventuelt deltager i et fælles efterforskningshold, er der tale grænseoverskridende aktiviteter, som udføres på andre medlemslandenes område. Det har derfor været nødvendigt at foretage ændringer i den nævnte forordning med henblik på at sikre, at Europols personale kan retsforfølges i sådanne tilfælde.
Herudover deltager ansatte i Europol ikke i andre grænseoverskridende aktiviteter, der udføres på andre medlemslandes område, og det har således ikke været nødvendigt at ophæve immunitet for ansatte i Europol i andre tilfælde.
Det kan endelig oplyses, at artikel 52 i udkastet til rådsafgørelsen indeholder nærmere regler om ansvar for andre aktiviteter, som skal udøves af ansatte i Europol. Det fremgår bl.a. heraf, at Europol for så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold er forpligtet til at erstatte skader, der er forvoldt af dets organer eller personale under udøvelse af deres hverv, i det omfang det kan tilskrives dem.