Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om udkast til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (B 7), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2008.

 

 

Brian Mikkelsen

 /

 Morten N. Jakobsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om udkast til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (B 7):

 

”Ministerens kommentar udbedes til høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder af 14. oktober 2008, jf. REU B 7 - bilag 2?”

 

Svar:

 

Det fremgår af høringssvaret fra Institut for Menneskerettihgeder, at instituttet ikke har haft mulighed for at foretage en detaljeret gennemgang af udkastet til folketingsbeslutning, men at instituttet har bemærkninger af mere generel karakter.

 

Det anføres bl.a., at udkastet til rådsafgørelse styrker Europol og de nationale myndigheders indsamling, analyse og udveksling af oplysninger og efterretning om borgerne med henblik på terror- og kriminalitetsbekæmpelse, ligesom de nationale myndigheders samarbejde indbyrdes og med Europol styrkes.

 

Det er instituttets opfattelse, at udvidelsen af den personkreds, der kan søge i informationssystemet, aktualiserer behovet for et meget højt sikkerhedsniveau, herunder bestemmelser om registrering (logning). Det bemærkes i den forbindelse, at hvis andre kompetente myndigheder end Rigspolitiet skal have direkte kontakt til Europol, skal der tages højde for persondatalovens regler om videregivelse af oplysninger. Instituttet kan i øvrigt tilslutte sig Datatilsynets bemærkninger i høringssvar af 26. august 2004 til L 6 (Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af Europol-konventionen mv.), herunder Datatilsynets bemærkning om, at al adgang til Europols edb-baserede datasamlinger bør logges, ligesom der kun bør gives direkte adgang til at søge i informationssystemet for myndigheder, som har opgaver, der relaterer sig til alvorlig kriminalitet.

 

Justitsministeriet kan oplyse, at som anført under pkt. 3.3 i bemærkningerne til beslutningsforslaget svarer adgangen til at bruge Europols informationssystem efter rådsbeslutningen stort set til den gældende ordning. Der åbnes dog op for, at de udpegede kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan søge i Europols informationssystem, uden at dette sker via de nationale enheder. De pågældende myndigheder kan imidlertid ikke registrere oplysninger i systemet, og eventuelle søgninger vil kun vise, om de ønskede oplysninger er lagret i systemet, hvorefter nærmere informationer herom må indhentes via de nationale enheder.

 

Det bemærkes endvidere, at det følger af artikel 18 i udkastet til rådsafgørelse, at Europol i samarbejde med medlemsstaterne indfører passende kontrolmekanismer med henblik på kontrol af lovligheden af søgninger i alle de dataregister, der anvendes til behandling af personlysninger, og på at give medlemsstaterne adgang til registreringsmetoderne (logning) efter anmodning. 

 

Det kan endvidere oplyses, at det på nuværende tidspunkt – udover de nationale enheder og personer, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, i udkastet til rådsafgørelsen – kun er Rigspolitiet, som har adgang til Europols informationssystem. Hvis det på et senere tidspunkt måtte blive besluttet, at andre danske myndigheder end Rigspolitiet efter artikel 13, stk. 6, i udkastet til rådsafgørelsen bør have adgang til at søge i informationssytemet, vil dette kun ske, hvis der er særligt behov herfor.

 

Justitsministeriet er enig med Institut for Menneskerettigheder i, at i det omfang der gives andre myndigheder end Rigspolitiet adgang til Europols informationssystem efter artikel 13, stk. 6, vil disse myndigheder i forbindelse hermed skulle overholde persondatalovens regler.