Kommenteret oversigt
Over
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til folketingsbeslutning om udkast til rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed
 (Europol)Â
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til forslag til folketingsbeslutning har været sendt i høring hos:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.
2. Høringssvarene
Den Danske Dommerforening, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden har ikke afgivet høringssvar.
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter og Domstolsstyrelsen har ikke haft bemærkninger til udkastet til folketingsbeslutning. Â
Rigspolitiet er generelt positiv over for udkastet til folketingsbeslutning, da Rigspolitiet finder, at forslaget indebærer en styrkelse af Europol, som det centrale organ for det europæiske samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater.
Retssikkerhedsfonden giver udtryk for, at udkastet til folketingsbeslutning lægger op til, at Danmark (justitsministeren) kan tiltræde, at Europol fremover i højere grad vil blive en EU-institution, for eksempel med kompetencer over for EU’s andre organer. I den forbindelse anfører Retssikkerhedsfonden, at beslutningsforslaget bør beskrive og uddybe forslagets betydning og konsekvenser i forhold til Danmarks traktatmæssige â€retlige forbehold†i EU-traktaten, herunder omtale eventuelle spørgsmÃ¥l i forhold til grundlovens § 20.
Retssikkerhedsfonden bemærker, at ovennævnte ligeledes gør sig gældende i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget, nÃ¥r rÃ¥dsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) skal implementeres i dansk ret.Â
Â
Retssikkerhedsfond finder det kritisabelt, at der ikke kan gøres noget retligt ansvar gældende over for Europols personale.
Forslaget til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) er fremsat med henvisning til bestemmelser i EU-traktatens afsnit VI vedrørende Politisamarbejde og Retligt samarbejde i Kriminalsager (søjle 3). Danmark deltager fuldt ud i dette samarbejde, og det har Danmark gjort siden Maastricht-traktatens ikrafttræden den 1. november 1993.
Samarbejdet i henhold til EU-traktatens afsnit VI er af mellemstatslig karakter, og det danske retlige forbehold er derfor ikke til hinder for Danmarks deltagelse i samarbejdet. Danmarks tilslutning til afsnit VI i EU-traktaten er endvidere ikke sket i henhold til grundlovens § 20.
Det følger af det anførte, at forslaget til rådsafgørelse hverken rejser spørgsmål i forhold til Danmarks retlige forbehold eller grundlovens § 20. Det samme gælder i forhold til det lovforslag, der til sin tid skal gennemføre de ændringer, som rådsafgørelsen vil nødvendiggøre.
Med hensyn til Europol-ansattes retlige ansvar bemærkes følgende:
Når Europol i givet fald på grund af rådsafgørelsen overgår fra medlemsstatsfinansiering til fællesskabsfinansiering, vil Europol-ansatte være omfattet af EU’s personalevedtægt, og EU’s protokol om privilegier og immuniteter vil endvidere fremover finde anvendelse på ansatte i Europol.
Der vil dog blive gennemført en ændring af Rådets forordning nr. 549/69 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2 og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse. Ændringen vil betyde, at Europol-ansatte ikke vil have immunitet over for retsforfølgelse, hvis de indgår i et fælles efterforskningshold, jf. artikel 6 i rådsafgørelsen.
3. Forslaget til folketingsbeslutning
Det fremsatte forslag til folketingsbeslutning indeholder en ændring i forhold til det udkast, der har været sendt i høring.
Den første del af fjerde afsnit i pkt. 3.2 er således affattet på følgende måde:
â€Den mÃ¥de, som Europols kompetence er fastlagt i rÃ¥dsafgørelsen pÃ¥, afviger kun i begrænset omfang fra de tilsvarende regler i Europol-konventionen artikel 2. Konventionens krav om, at kriminalitet skal være organiseret, for at Europol har kompetence, videreføres dog ikke. Denne ændring vil f.eks. gøre det muligt for Europol at støtte medlemsstaternes efterforskning af grov, grænseoverskridende kriminalitet ogsÃ¥ i tilfælde, hvor der ikke fra begyndelsen er mistanke om, at der er tale om organiseret kriminalitet…â€.
Â
Formålet med ændringen er at tydeliggøre, hvori den begrænsede ændring af Europols kompetence, der følger af rådsafgørelsen, består.
Â