Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 7:

Forslag til folketingsbeslutning om udkast til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol).

Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 08.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen.

Som det fremgår af ministerens skriftlige fremsættelse, er formålet med dette forslag at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne medvirker til rådets vedtagelse af et udkast til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed, Europol. Formålet med udkastet til rådsafgørelse er at erstatte den nuværende Europol-konvention og de tre protokoller, der hører dertil, med en rådsafgørelse. Udkastet til rådsafgørelse indeholder dels alle de ændringer, der indgår i protokollerne, dels indfører den yderligere forbedringer med henblik på at gøre Europol i stand til at klare de nye udfordringer, som EU står over for, f.eks. i forhold til grænseoverskridende kriminalitet og terrorbekæmpelse.

Udkastet til rådsafgørelse indeholder bestemmelser, der i givet fald vil nødvendiggøre ændringer af dansk lovgivning. Danmarks medvirken til rådets vedtagelse af rådsafgørelsen forudsætter derfor Folketingets forudgående samtykke jævnfør grundlovens § 19, stk. 1. Danmark har på den baggrund taget et parlamentarisk forbehold over for udkastet til rådsafgørelse. En vedtagelse af forslaget til folketingsbeslutning her vil gøre det muligt for den danske regering at hæve det parlamentariske forbehold og medvirke til vedtagelsen af rådsafgørelsen. Derfor støtter vi i Venstre beslutningsforslaget, og vi vil samtidig opfordre alle Folketingets partier til at støtte op om det. Det er vigtigt, at vi har den bredest mulige opbakning bag en sådan politik.

Ministeren oplyser endvidere i sin skriftlige fremsættelse, at der sigtes mod at få udkastet til rådsafgørelse vedtaget snarest muligt. Det synes vi er en god strategi. Det skyldes, at forslag til retsakter vedrørende det politimæssige og strafferetlige samarbejde i EU, som ikke er vedtaget og offentliggjort på tidspunktet for Lissabontraktatens ikrafttræden, i givet fald vil bortfalde, og et sådant forslag vil derfor skulle genfremsættes og behandles efter den nye ordning i henhold til Lissabontraktaten. Uanset den nuværende tvivl med hensyn til tidspunktet for Lissabontraktatens ikrafttræden lægger vi i Venstre vægt på, at vi med det her beslutningsforslag kan hæve vores parlamentariske forbehold til udkastet til rammeafgørelse, sådan at det ikke er til hinder for en vedtagelse af udkastet til rådsafgørelse vedrørende oprettelse af Den Europæiske Politienhed, Europol.

Vi kan fra Venstres side således fuldt ud tilslutte os forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Messerschmidt som ordfører.

Forslaget, som Venstres ordfører jo så udmærket har redegjort for det mere sådan materielle indhold i, handler grundlæggende om, hvordan man internationalt på bedst mulig vis bekæmper international kriminalitet. Der må man nok sige, at EU i den grad har været i stand til at sætte sig mellem to stole: På den ene side har man forsøgt at igangsætte nogle initiativer om samarbejde landene imellem, samarbejde mellem forskellige politimyndigheder under det, man kalder det mellemstatslige samarbejde, og på den anden side har man inden for det overstatslige samarbejde og på en række andre områder virkelig givet forbryderne en håndsrækning.

Et af de områder - hvad der jo fuldstændig åbenlyst er en håndsrækning til den internationale kriminalitet - er selvfølgelig, at man har valgt at sige til landene, at de ikke må have deres nationale grænsekontrol længere. Det er helt klart, at de ekstremt lave priser på narkotika, den hovedløst store mængde illegale våben og den frygtelige tendens, der er til kvinde- og menneskehandel, direkte kan tilskrives, at det i dag er sådan, at hvis man bare er kommet ind fra en af de østeuropæiske grænser, så er der fri adgang til hele EU, så er der fri adgang til slaraffenland. Det er selvfølgelig en kæmpe håndsrækning særlig til den internationale kriminalitet. Derfor må man sige, at EU på det område har spillet totalt fallit.

Derfor er det klart, at man - i hvert fald når man kommer med Dansk Folkepartis udgangspunkt - har en vis skepsis, når der er nogle, der siger, at et samarbejde, som egentlig har fungeret rimelig godt på det, man ville kalde et multilateralt plan, altså via almindelige konventioner, pludselig skal flyttes ind i et EU-system. Det er klart, at man er skeptisk, når man i ministerens bemærkninger kan se, at man egentlig ikke ændrer så meget i beføjelserne og måden at samarbejde på, men at det nu bare lige handler om, at det her nu også skal være et EU-instrument, nu skal det her også ind under EU-paraplyen. Det kan man jo se at der er nogle helt konkrete ting der ændrer sig som en konsekvens af. Bl.a. anføres det under punkt 3.6 på side 5, at det som noget nyt vil være sådan, at formandskabet for Europols styrelsesråd fremover skal varetages af en af de tre medlemsstater, altså bliver det EU's formandskab, som også skal stå i spidsen for Europol, lige så vel som at vi kan se på side 6 i forslaget, at de almindelige regler om privilegier og immunitet, som gælder efter EU's regler, nu også skal gælde for ansatte i Europol.

Så der er ingen tvivl om, at den retning, det her forslag sigter mod, er at flytte et samarbejde, som egentlig har fungeret ganske fornuftigt uden for EU, og som egentlig har været ganske velfungerende mellem de forskellige politimyndigheder, når det har handlet om at udveksle informationer og kunne briefe hinanden og snakke sammen over grænserne, ind i en EU-kontekst med det EU-styrelsessystem, med det EU-bureaukrati, med de EU-beslutningsprocesser osv., som vi kender fra det eksisterende samarbejde. Derfor må man i hvert fald på baggrund af det her forslag stille et ganske enkelt spørgsmål, og det er: Hvad skal alt det her egentlig til for?

Jeg håber, at justitsministeren kan komme med en forklaring på, hvad det egentlig er, der er så galt med den måde, man har organiseret samarbejdet på på almindelig konventionsbasis i dag, at man er nødt til at flytte det her ind under EU-paraplyen og ændre alle de her beføjelser, ændre alle de her strukturer, sådan at det bliver EU’s organer, der pludselig får indflydelse på området. For mig at se er der da ingen tvivl om, at det her klart sigter i retning af, at man vil have det helt ind under søjle 1, altså helt ind under det overstatslige EU-samarbejde. Man går fra at have det helt uden for EU på konventionsbasis til at flytte det ind i det mellemstatslige i søjle 3, og så skal det selvfølgelig på et eller andet tidspunkt over i søjle 1 med flertalsafgørelser og EF-Domstol og kommissionsinitiativ osv. - alt det, vi kender.

Derfor vil jeg bare i al enfoldighed spørge: Hvad skal det nytte? Hvad er det egentlig, der er så dårligt ved Europol i dag? Hvad er det, der ikke fungerer ved Europol i dag, og som gør, at det skal blive bedre, når EU’s korrumperede og ineffektive myndigheder skal til at tage sig af det her område? Hvad er det præcis, det skal gavne?

Får vi et rigtig godt svar på det, kan vi godt støtte forslaget; får vi ikke noget godt svar på det, stemmer vi nej. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard.

Jeg vil igen tillade mig en glæde over, at der her dog er en del af EU-samarbejdet, som Dansk Folkeparti tilsyneladende i et eller andet omfang synes er positiv. Og selv om det har ligget i søjle I og været konventionsbetinget, så er det dog trods alt en del af EU-samarbejdet. Det synes jeg i virkeligheden man skal holde fast i, nemlig at vi her har et af de elementer i Den Europæiske Unions samarbejde, som Dansk Folkeparti er glad for.

Det, der så lægges op til her, er jo at styrke indsatsen, og det er derfor, at man vil styrke samarbejdet ved at lægge det over i fællesskabslovgivningen. Det står jo egentlig også meget klart i formålet. En af de ting, man gør, er jo, at man ligesom udvider mandatet i forhold til det, der handler om organiseret røveri i almindelighed, og så er det altså, at man i almindelighed ønsker at støtte og styrke de kompetente nationale myndigheders indsats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater.

Der er det bare, at jeg stilfærdigt spørger hr. Morten Messerschmidt: Kan vi i hvert fald ikke blive enige om, at det vil være godt at styrke det europæiske politisamarbejde for at opnå det?

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg ved godt, at det er sådan, at når man snakker med en radikal og talen falder på EU, så kommer der 12 stjerner ind i øjnene, og så løber fornuften tilsvarende ud af hovedet. Derfor er det jo lidt svært nogle gange at diskutere EU-politik med en radikal, for alt, hvad der kommer fra EU, er sakral visdom, som kun kættere kan fornægte. Men jeg vil alligevel gøre et forsøg, for man skal jo være venlig, og jeg er også glad for, at jeg sådan kan glæde hr. Morten Østergaard gang på gang. Hvis jeg var radikal, var der ikke ret meget at glæde sig over, og derfor er det jo godt, at jeg ligesom kan bidrage til en form for glæde.

Jeg vil bare gerne sige: Det er jo fuldstændig rigtigt, at man forsøger at udvide området for organiseret kriminalitet. Det, der er spørgsmålet - det er her, vi skal holde tungen lige i munden – er: Kunne den udvidelse måske have fundet sted inden for det eksisterende konventionssamarbejde, altså det, som Danmark tiltrådte i 1997, eller er det sådan, at den udvidelse kun kan finde sted inden for EU? Der er, tror jeg, svaret, at man nok godt kunne have fundet ud af at udvide det uden støttepædagogik fra EU-systemet.

Det er derfor, vi spørger: Hvad er det egentlig, vi skal bruge EU til i den her sammenhæng? Hvorfor kan vi ikke organisere det, som vi altid har gjort?

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Nå, men jeg forstår det sådan, at hr. Morten Messerschmidt siger, at det med formålet med hele den her øvelse er man sådan set enig i. Man vil gerne have et snævrere samarbejde mellem de forskellige politietater i de forskellige lande, selvfølgelig om grænseoverskridende kriminalitet. Det er jo godt, hvis vi er enige om det.

Så vil jeg bare spørge hr. Morten Messerschmidt: Virker det ikke på en eller anden måde sådan intuitivt rigtigt, at man flytter det over et sted, hvor man dynamisk og undervejs kan dirigere ressourcerne hen, hvor man vil, og at man kan diskutere den her type ændringer, som vi nu gør her, i det almindelige EU-regi med de afgørelser og den procedure, der findes der, i stedet for at man så skal til at lave tillægsprotokoller til konventioner og den slags ting?

Er der ikke her tale om, at man i virkeligheden styrker samarbejdet ved at gøre det meget mere operationelt og skabe muligheder for med en kortere horisont at skærpe indsatsen og forbedre samarbejdet og dermed leve op til det formål, som hr. Morten Messerschmidt sådan set også er enig i?

Hr. Morten Messerschmidt.

Nu ved jeg ikke, hvad hr. Morten Østergaard har imod tillægsprotokoller. Jeg tror ikke, at det er ubekendt for hr. Morten Østergaard, at tillægsprotokoller har samme status som den egentlige protokol og derfor bare er en udvidelse. I amerikansk ret, uden sammenligning i øvrigt, udvider man forfatningen ved tillægsprotokoller, de såkaldte amendments, og de har sandelig ikke mindre betydning end selve den gamle forfatning. Så det er et noget mærkeligt tvivlsspørgsmål, hr. Morten Østergaard prøver at rejse i forhold til tillægsprotokoller. Dem er der sådan set ikke noget galt med.

Vi synes, det er fint at samarbejde om at bekæmpe international kriminalitet, men i modsætning til Det Radikale Venstre har vi altså ikke sådan en – hvis jeg skal bruge hr. Morten Østergaards ordvalg - intuitiv vilje til, at det bare skal foregå i EU-regi. Jeg ved godt, at det kan være lidt af et wake up call – et opvågningsopkald; man skal jo oversætte - for hr. Morten Østergaard at få det at vide, men der er jo faktisk europæiske lande uden for EU. Derfor kunne det måske godt være en fordel - hvis man altså forestiller sig, at internationale netværk også har opdaget, at der er andre europæiske lande end EU-landene - at man rent faktisk fastholdt det her samarbejde på et konventionsplan i stedet for at gøre det til et EU-anliggende.

Så må jeg jo igen stille spørgsmålet: Hvad er det, der forhindrer, at man udvider det eksisterende samarbejde i stedet for at lægge det ind i EU? Jeg kan ikke se, at der skulle være nogen hindringer.

Tak til ordføreren. Så er det fru Karina Lorentzen som ordfører.

Vi må indse, at EU kommer til at spille en stadig større rolle i bekæmpelse af terror og organiseret kriminalitet. Jeg er helt overbevist om, at EU-borgerne sætter sikkerhed og tryghed ret højt på deres dagsorden, og at netop Europol bliver et vigtigt redskab til at bidrage til det, af den simple grund at forbryderbander i dag ofte samarbejder internationalt og dermed også i EU.

Vi må også indse, at Europol faktisk allerede har gennemført en række succesfulde operationer, siden projektet blev søsat, bl.a. på områder som børnepornografi og menneskehandel.

Det kan formentlig heller ikke afvises, at Danmark nyder meget godt af det politi- og efterretningsmæssige samarbejde i Europol, og at Danmark tilsvarende rent faktisk har meget at byde på til gavn for andre EU-lande.

Konklusionen er da også, at det er meget vanskeligt at gå imod sådan et samarbejde, og det vil SF heller ikke, så vi ser faktisk meget velvilligt på det forslag, der ligger, men vi må så også sige, at forslaget indebærer en række ændringer, som skal facilitere samarbejdet mellem landene, og i den henseende er der flere ting, som optager SF's opmærksomhed, bl.a. de registre, som Europol nu får lov at oprette yderligere. Vi mangler nemlig en afklaring af, hvad det er for nogle registre, og hvordan de skal kontrolleres. Vi vil forsøge at afklare det i udvalgssamarbejdet. Vi skal nemlig være superopmærksomme på, hvad det er, vi får sagt ja til, for forslaget her indebærer også, at beslutningsprocedurerne ændres, sådan at man går fra enstemmighed til kvalificeret flertal og Danmark rent faktisk mister den vetoret, Danmark har haft tidligere.

Vi må sige, at vi er meget tilfredse med, at man nu også udpeger en uvildig dataansvarlig, som skal holde Europol i ørerne og kontrollere, at registreringen foregår fornuftigt. Det synes jeg er et meget stort og positivt fremskridt, da databeskyttelse er et vigtigt tema for SF. Jeg kan så i den anledning også undre mig over, at man ikke har sendt det her lovforslag til høring i Datatilsynet. Jeg synes, at det havde været fornuftigt at høre deres holdning til selve lovforslaget.

Jeg vil også i udvalgsarbejdet spørge ind til, om det forstærkede samarbejde med tredjelande kan medføre, at vi vil komme til at lagre oplysninger, som er fremkommet ved tortur. Det er naturligvis uacceptabelt. Men ellers vil SF forholde sig positivt, kritisk og konstruktivt til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget. Med forslaget giver Folketinget sit samtykke til, at Danmark i Rådet for Den Europæiske Union medvirker til vedtagelse af udkastet til rådsafgørelsen. Formålet med rådsafgørelsen er at erstatte den nuværende Europol-konvention og de tre dertil hørende protokoller med en ny rådsafgørelse, som dels indeholder alle de ændringer, der indgår i protokollerne, dels indfører yderligere forbedringer med henblik på at gøre Europol i stand til at klare de nye udfordringer, som Europol står over for, altså indførelse af fælles spilleregler for det politisamarbejde, som er så afgørende nødvendigt.

Den eneste chance, vi har for at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, er at samarbejde på tværs af landene og på tværs af landegrænserne, og sikre, at forbryderne ikke bare kan shoppe rundt fra land til land, og sikre, at den grænseoverskridende kriminalitet bekæmpes i et samarbejde, så forbryderne får det rigtig svært. Til det formål er Europol netop det politisamarbejde, der skal til for at sikre, at vi gør livet surt for den grænseoverskridende og organiserede kriminalitet, og på det grundlag kan vi som nævnt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som ordfører.

Set gennem Det Radikale Venstres briller medfører det at flytte Europol fra at være konventionsbaseret til at være fællesskabsbaseret - komme over i fællesskabssøjlen - en styrkelse af det europæiske politisamarbejde.

Vi synes, det er helt åbenlyst, at der er fordele ved at have et europæisk politisamarbejde. Der er masser af kriminalitetsformer, der er grænseoverskridende, og der er masser af grund til at rose det politisamarbejde, der har været, siden Danmark tiltrådte konventionen i 1997.

Når det er en fordel at flytte det over, så det bliver en del af fællesskabslovgivningen, handler det selvfølgelig om, at det dermed kommer ind og bliver en EU-institution på linje med alle mulige andre, det giver nogle muligheder i forhold til løbende diskussioner om budgetter osv. Men det betyder jo også, at det bliver et mere dynamisk samarbejde, fordi man i forhold til opgaverne kan træffe nye beslutninger i forbindelse med de almindelige EU-beslutningsprocesser om, hvad det er for nogle opgaver, der skal løses, uden at man skal igennem hele konventionsarbejdet, og uden at man skal igennem hele arbejdet med at lave tillægsprotokoller.

Vi synes, at det er en af de mest oplagte grunde til at have et samarbejde, bl.a. på området for retlige indre anliggender, at man har et samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og vi så jo som bekendt gerne, at det forbehold, der i øvrigt er over for samarbejdet om retlige indre anliggender, blev helt fjernet.

Men det, vi taler om her, er altså, at der gives carte blanche til, at Danmark tiltræder den her rådsafgørelse, så man får det over i fællesskabslovgivningen og dermed også sikrer, at man kan styrke det formål, som ligger i præamblen, nemlig at styrke de kompetente nationale myndigheders indsats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater.

For os er det simpelt hen god logik at gøre, hvad vi kan for at styrke det samarbejde, og det mener vi man gør her, ved at man får et mere dynamisk grundlag for politietaterne og samarbejdet mellem politietaterne i de forskellige lande. Vi er sikre på, at hvis det her gennemføres, vil det give et bedre politisamarbejde, og det er dårlige nyheder for dem, der bedriver grænseoverskridende kriminalitet, og dermed gode nyheder for alle os andre. Derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører.

Enhedslistens holdning til det her beslutningsforslag tager udgangspunkt i to grundsynspunkter, nemlig at vi ikke er tilhængere af, at EU skal overlades mere magt, og at vi ikke skal overføre mere magt til EU. Her sker der jo to ting meget hurtigt.

Det ene er, at man altså går fra Europol-samarbejdet mellem de europæiske lande, til at det bliver en del af EU’s institutioner. Samtidig bevæger man sig over til en situation, hvor der i langt de fleste tilfælde bliver tale om flertalsafgørelser, hvilket jo betyder, at Danmarks vetoret, som SF's ordfører også var inde på, i hvert fald er væk.

Det er jo muligt, som nogle har fremført, at det kan skabe mere effektivitet, hvis man gør det til en EU-institution. Jeg ved ikke, hvor opfattelsen af, at EU skulle være en særlig effektiv institution, stammer fra, men det er da et interessant synspunkt. Og det kan selvfølgelig også godt være, at det bliver mere effektivt, hvis man kan nedstemme lande. Men man kommer i hvert fald ikke uden om, at der hermed også i det, der handler om politisamarbejdet, sker det, at det bliver et spørgsmål, som afgøres ved flertalsafgørelser, hvilket vi ikke er tilhængere af i Enhedslisten.

Det er altså det ene element i det her forslag, der gør, at vi ikke kan støtte det, nemlig at det udvider EU’s magtbeføjelser, uden at det er sandsynliggjort, at det er nødvendigt at gennemføre den her øvelse for at sikre, at man bedre kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet end ved at beholde den nuværende struktur.

Det andet er, at man så også lige benytter lejligheden til at indføre nogle nye muligheder for at indsamle informationer, oplagre informationer og bevare informationer. Og man gennemfører også nogle andre stramninger, som vi heller ikke mener der er ført nogen egentlig argumentation for er nødvendige for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Så alt i alt vil jeg sige, at både ud fra et retspolitisk synspunkt og ud fra et EU-kritisk synspunkt kan Enhedslisten ikke støtte det beslutningsforslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Hr. Kim Mortensen som ordfører.

Da Socialdemokratiets ordfører, fru Yildiz Akdogan, ikke har haft mulighed for at være til stede i salen, skal jeg på hendes vegne som europaordfører tilkendegive, at Socialdemokratiet selvfølgelig kan støtte, at regeringen medvirker til vedtagelsen af den rådsafgørelse og dermed oprettelsen af Europol.

Vi mener, at der i alle forhold er brug for at give politiet på tværs af grænserne bedre mulighed for at udøve politiarbejde og sørge for, at landene i et forpligtende samarbejde bekæmper den organiserede og grænseoverskridende aktivitet.

Vi ønsker også, at Europol bliver et startsignal og sender et klart signal til dem, der begår grænseoverskridende aktivitet, om at ville forfølge dem, der bryder lovene, og dem, der systematiserer og organiserer den organiserede kriminalitet, og vi holder selvfølgelig med dem, der holder lovene, hvad enten det er i Danmark eller det er i andre lande.

Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Jeg vil gerne takke de partier, som i dag har været positive over for regeringens beslutningsforslag. Formålet med beslutningsforslaget er jo som bekendt, at der efter grundlovens § 19 opnås det formelle grundlag for, at regeringen på Danmarks vegne kan medvirke til Rådets vedtagelse af et udkast til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed, som ordførerne her og man jo også i daglig tale omtaler som Europol.

Danmark har taget et parlamentarisk forbehold for udkastet til rådsafgørelse, i lyset af at udkastet indeholder bestemmelser, der vil nødvendiggøre ændringer af dansk lovgivning. Jeg er glad for, at det ser ud til, at der er et bredt flertal, der vil støtte vedtagelsen af beslutningsforslaget, sådan at Danmark kan hæve vores parlamentariske forbehold og medvirke til vedtagelsen af rådsafgørelsen.

Formålet med udkastet til rådsafgørelse er som bekendt at erstatte den nuværende Europol-konvention og de tre protokoller, som hører til konventionen, med en rådsafgørelse. Denne rådsafgørelse vil dels indeholde alle de ændringer, der indgår i protokollerne, dels indføre yderligere forbedringer med henblik på at gøre Europol i stand til at klare de nye udfordringer, som Europol står over for. Hvis rådsafgørelsen vedtages af EU's medlemslande, vil regeringen på et senere tidspunkt fremsætte et lovforslag, der gennemfører de nødvendige ændringer i dansk lovgivning.

Endnu en gang vil jeg takke de positive ordførere. Justitsministeriet vil selvfølgelig svare på de skriftlige spørgsmål, der allerede er stillet om sagen, og vi vil også stå til rådighed, hvis udvalgsarbejdet skulle give anledning til opklaringsspørgsmål.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg stillede sådan set justitsministeren et spørgsmål under min ordførertale, som han ikke svarede på, og derfor vil jeg selvfølgelig gerne stille det igen.

Ville de ændringer - de få ændringer - som man nu laver i selve Europols måde at arbejde på, ikke kunne være gennemført teknisk, hvis man havde fastholdt det som en konvention? Altså, kan det kun lade sig gøre at lave de ændringer nu, hvor det bliver flyttet ind i EU-regi? Det synes jeg selvfølgelig er et meget relevant spørgsmål at få svar på, for hvis det godt kunne gennemføres som en konvention, hvad i alverden er så begrundelsen for, at EU også skal til at tage sig af det her?

Ministeren.

Sådan som jeg har forstået det, ville det godt kunne gennemføres som en konvention. Men det, vi gør nu, er jo at forbedre hele samarbejdet.

Hvis man f.eks. kigger i beslutningsforslaget, vil man kunne se, at den måde, Europol arbejder på, jo opdateres, så formuleringerne f.eks. nu ændres fra »organiseret tyveri« til »organiseret røveri«, og at den måde, som arbejdet foregår på, i det hele taget opdateres og moderniseres. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at have et stærkt internationalt samarbejde på fronten her, og det vil vi selvfølgelig også bakke op om, og det forstår jeg jo så at flertallet af Folketingets partier også vil bakke op om.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det synes jeg jo er en særdeles interessant indrømmelse fra justitsministerens side, nemlig at de ændringer, man sådan set laver her, kunne man sagtens have lavet efter det gamle samarbejde, men man vælger alligevel at flytte det ind i EU. Kan vi så ikke få en begrundelse for, hvorfor det er, at EU skal til at tage sig af det her?

Altså, det er jo sådan set hele Europols struktur, man ændrer, det forhold, at det er EU-trojkaen, der kommer i ledelsen, det, at Kommissionen får stemmeret, alle de ændringer, som jo altid følger med, når man flytter noget ind i EU. Alle de positive ting, som justitsministeren er tilhænger af, kunne man have fået uden at flytte det ind i EU. Men hvorfor skal det så ind i EU? Hvad er begrundelsen for, at vi skal have EU til at tage sig af det her og ikke bare kan køre videre, som vi altid har gjort?

Ministeren.

Vi tror på, at forslaget her vil gøre Europol stærkere, mere handlekraftigt og mere funktionsdygtigt, også i samarbejdet.

Altså, forslaget her er jo en palet af små ændringer, meget små ændringer, som hovedsagelig har teknisk karakter. Men det har også den karakter, at vi moderniserer arbejdet ved at sige, at der altså er nogle nye kriminalitetsformer, som Europol nu kan håndtere og bekæmpe, og der tror vi bedst at vi kan gå i gang med den opgave gennem det arbejde, der er skitseret her i beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal hermed udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:41).

Mødet er udsat. (Kl. 11:41).