J.nr.

 

Den 3. februar 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål 3 ad B6 stillet af udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

     

Spørgsmål 3

Hvor mange ftalatholdige typer dyrelegetøj er det lykkedes Miljøstyrelsens kemikalieinspektion at lokalisere, siden ministeren bad Miljøstyrelsen undersøge muligheden for indgreb mod ftalatholdige produkter?

 

Svar

Kemikalieinspektionen har indsamlet 21 stykker dyrelegetøj, som er mistænkt for at indeholde PVC med ftalater. Legetøjet er udtaget i landsdækkende dyrehandler- og supermarkedskæder, og det er derfor inspektionens vurdering, at udbuddet af dyrelegetøj på markedet er godt repræsenteret.

 

17 af de 21 stykker legetøj viste, at indeholde ftalater og heraf indeholdt fire stykker dyrelegetøj ftalaten DEHP, som er kendt for sine skadelige virkninger på forplantningsevnen. Fire af de ftalatholdige stykker legetøj blev sendt til analyse for afgivelse af DEHP. Resultatet af analysen fremgår af svaret på spørgsmål 4.