Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 53:

Forslag til folketingsbeslutning om totalt rygeforbud på folkeskoler og privat- og friskoler.

Af Christine Antorini (S) m.fl.

(Fremsættelse 26.11.2008).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Det er vigtigt at få de unge til så vidt overhovedet muligt at holde op med at ryge og få dem til at lade være med at starte med at ryge. Regeringen drøfter derfor gerne forslag, som understøtter indsatsen for at sikre et sundt læringsmiljø for elever og lærere inden for rammerne af den gældende lovgivning.

Den gældende lovgivning med de generelle regler om rygning på bl.a. uddannelsessteder fremgår af lov om røgfri miljøer, som hører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Efter denne lov er det på børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lignende for børn og unge under 16 år ikke tilladt for børn og unge og elever at ryge på institutionens område.

Kun på døgninstitutioner, opholdssteder, kostskoler, efterskoler og lignende, der fortrinsvis har unge i 15-16-års-alderen og derover, og som også fungerer som bolig for de unge - og kun der - kan det besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger i rygerum og på deres egne værelser. Det er i øvrigt uden betydning, om der er tale om offentlige eller private institutioner.

For lærere, pædagoger, forældre og andre gælder det ligeledes, at rygning ikke er tilladt på institutionens område, men at rygning kan tillades, hvis der indrettes indendørs rygerum, men ikke rygekabiner og altså ikke udendørs.

Beslutningen om at tillade rygning i disse nævnte undtagelsestilfælde træffes af de ansvarlige for institutionen. Og de institutioner, jeg her taler om, er altså, og jeg gentager: opholdssteder, døgninstitutioner, kostskoler, efterskoler og lignende, der fortrinsvis har optaget unge i 15-16-års-alderen og derover, og som også fungerer som bolig for de unge.

Det vil sige, at når det gælder folkeskolen, er der allerede et totalt rygeforbud. Eleverne skal helt uden for matriklen, hvis de vil ryge. Sådan er det allerede i dag. Det totale rygeforbud, som foreslås, vil altså kun have betydning for skoler, hvor 15-16-årige og ældre elever bor. Og her skal man jo have med i overvejelsen, at disse unge som regel ikke er tvunget til at være de pågældende steder. Man kan ikke udelukke, desværre, at der er nogle, der har røget i indtil flere år, og derfor kan man heller ikke udelukke, at hvis vi handler hen over hovedet på institutionernes ledelser og bestyrelser og siger, at der under ingen omstændigheder må ryges, heller ikke på de unges egne værelser, risikerer vi, at der er nogle, der fravælger de pågældende steder. Så det skal man lige have med i betragtning.

Det lokale ansvarsområde giver i dag råderum til at finde den bedst egnede metode for skolen og de elever, der bor der. Valgfriheden for den enkelte skole er jo et led i decentraliseringen, er et led i den tænkning, at skoleledelser og -bestyrelser nok er lige så børnevenlige, som vi er her i Folketinget. Det er derfor, vi er nogle, der tror på decentraliseringen. Den bygger på, at de derude, som vi har givet ansvaret, nok er lige så børnevenlige, som vi er.

Lov om røgfri miljøer er jo i øvrigt en udmøntning af en politisk aftale af 21. november 2006 om den fremtidige indsats for røgfri miljøer indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten. Ifølge denne aftale skal loven revideres i næste folketingsår, sådan at de nye regler kan træde i kraft den 15. august næste år, hvor loven har virket i 3 år. Og alene af den grund mener regeringen, at en nærmere drøftelse af dette beslutningsforslag bør ske i den forbindelse, altså i forbindelse med den kommende lovrevision, hvor drøftelserne jo vil starte allerede i det kommende efterår.

Af den grund afviser regeringen forslaget.

Tak til ministeren. Ministeren må lige blive, der er en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Tak. Jeg må sige, at jeg er noget overrasket over, at det skulle være et udtryk for liberalt sindelag, at man vil decentralisere ansvaret for, at der desværre er langt flere børn, som starter tidligere med at ryge, hvis man ikke gennemfører rygeforbud på det allersidste punkt, hvor der jo faktisk ikke er rygeforbud i folkeskolen. Det, der er konsekvensen af beslutningsforslaget, er jo, at et totalt rygeforbud er et totalt rygeforbud, det vil sige, at lærerne heller ikke kan ryge i rygerum i folkeskolen.

Så kan man spørge: Jamen gør det en forskel eller ej? Det interessante er, at det faktisk er blevet undersøgt, og det viser helt entydigt, at der de steder, hvor der er et totalt rygeforbud, også er et meget klart signal til alle om, at rygning altså er dødsensfarligt både for lærere og for elever. Og det virker; det udskyder de unges rygestart. I forhold til efterskolerne betyder det rent faktisk, at der ville der være 500 færre unge om året, som ville begynde at ryge - svarende til folkeskolen - hvis der også var totalt rygeforbud der. Gør det ikke indtryk på ministeren, på trods af at han henviser til liberalisme og at man ikke skal blande sig i børns og unges sundhed?

Ministeren.

Jo, det gør indtryk, og det kan også godt være, at fru Antorini og jeg, hvis vi sad i en bestyrelse for en døgninstitution, kunne blive enige om, at røgen altså skal fuldstændig ud derfra nu - og det kan også godt være, at det bliver resultatet af de drøftelser, der starter til efteråret.

Jeg har blot sagt: punkt 1, at der altså er nogle bestyrelser, som åbenbart har haft nogle grunde til ikke at forbyde røgen helt, og punkt 2, at hvis vi skal ind og forbyde det, hvad vi muligvis skal, er det altså noget, vi skal overveje og drøfte i forbindelse med revisionen af den gamle aftale, og de drøftelser starter allerede til september eller i hvert fald til oktober. Og det er jo det, der er den vigtigste årsag til, at jeg afviser forslaget - at vi allerede om et halvt år skal i gang med at drøfte hele dette lovkompleks.

Fru Christine Antorini.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at jo længere tid vi udskyder beslutningen, jo flere elever vil have debut med at ryge, mens de er på efterskole. Det er blevet undersøgt, at for hvert år, der går, drejer det sig om 500 flere elever i forhold til i folkeskolen. Derfor betyder tiden rent faktisk noget. Vi ved, hvor sundhedsskadeligt det er, når unge 15-16-årige allerede på det tidspunkt begynder at ryge.

Jeg vil bare spørge ministeren, om det så ikke i det mindste gør indtryk, at regeringens egen Forebyggelseskommission har været ude med en helt entydig anbefaling om et totalt rygestop for unge under 18 år. Det gælder så både for folkeskolen og efterskolerne, og det er altså regeringens egen Forebyggelseskommission, der anbefaler det.

Ministeren.

Både det, fru Christine Antorini siger, og det, som Forebyggelseskommissionen siger, gør absolut indtryk, men jeg tror ikke, at Forebyggelseskommissionen har forestillet sig, at dens forslag skal føre til lovgivning her i foråret. Det tvivler jeg meget på. Jeg tror, at det bliver til efteråret, vi ser på alle disse ting i sammenhæng, og det er derfor, jeg afviser forslaget.

Jeg har på regeringens vegne hverken sagt ja eller nej til indholdet i forslaget; jeg har sagt, at vi drøfter det til efteråret. Og så har jeg tilladt mig at nævne, at det altså kun er meget få institutioner, som ikke er omfattet af et rygeforbud, og det er der, hvor voksne eller næsten voksne mennesker har mulighed for at ryge på deres egne værelser. Det har man vel lov at nævne, uden at man derved skal beskyldes for at være tilhænger af, at alle unge mennesker er nedsænket i røg.

Tak. En kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Tak. Jeg blev ellers så glad, da jeg hørte ministerens første tale, men nu kan jeg høre, at det måske mest drejer sig om, hvorvidt man skal vedtage det nu eller på den anden side af sommerferien. Derfor vil jeg bare lige spørge ind til, om der ikke er en grundlæggende forskel i det frihedssyn, som ministeren giver udtryk for, nemlig at frie skoler selvfølgelig er frie skoler, kontra et syn, der handler om, at vi skal bestemme det. Det er vel det, der er det afgørende.

Ministeren.

Jeg synes, jeg var ret klar. Jeg nævnte jo bl.a., at disse skoler må formodes at have ledelser og bestyrelser, som er lige så børnevenlige, som vi er. Ikke desto mindre har hr. Simon Emil Ammitzbøll selv været medlem af et parti, som syntes, at det, vi vedtog for 3 år siden, ikke engang var nok, og derfor kender han jo den fanatisme, som kan trives på dette felt.

Jeg står her som minister og prøver at holde mig ude af en substansdebat, for den synes jeg vi skal have til efteråret. Men jeg er sikker på, at fru Christine Antorini gerne tager kampen op med hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Den rygemæssige fanatisme og antirygningsfanatismen kender jeg jo fra nærmeste hold, det har ministeren ret i. Det skal dog oplyses, at alle medlemmer af det parti, jeg dengang var medlem af, stemte blankt. Det kunne man jo så gøre af individuelle årsager, så jeg har i hvert fald ikke skiftet standpunkt, hvis det er det, der antydes.

Igen synes jeg, at ministeren taler lidt udenom og siger: Vi kan se på det til efteråret. Er der ikke noget principielt i det her? Vil man ikke holde fast i det principielle i, at frie skoler er det, de hedder, nemlig frie skoler? De vælger selv bestyrelser, som selv kan træffe fornuftige beslutninger. Er det ikke o.k.?

Ministeren.

Jeg mener, at jeg uopfordret i min indledning nævnte de selvstændige skoler med de selvstændige bestyrelser og sagde, at de nok er lige så børnevenlige, som vi er. Men den diskussion, som hr. Simon Emil Ammitzbøll meget gerne vil have startet nu, bør altså foregå på et tidspunkt, hvor sundhedsministeren er her, for det er ham, som skal føre forhandlingerne til efteråret, og det er ham, der loyalt afventer Forebyggelseskommissionens forslag. Det er det, jeg henholder mig til.

Tak til ministeren. Det er hr. Per Bisgaard som ordfører. Nej, det er i stedet fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører.

Da ordføreren desværre blev forhindret i at kunne nå at komme på talerstolen på nuværende tidspunkt, har jeg lovet at fremføre ordførertalen. Derfor bliver det, som om det var hr. Per Bisgaard, der læste højt.

Jeg kan på Venstres vegne helt naturligt tilslutte mig undervisningsministerens tale og dermed også afvisning af forslaget. I maj 2007 blev loven om røgfri miljøer vedtaget med 96 stemmer mod 2, og Venstre var en del af det brede flertal. Stemmerne blev afgivet sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Med lovens vedtagelse blev det også besluttet, at indenrigs- og sundhedsministeren skulle fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2009-10. Det kan derfor undre, at Socialdemokraterne på nuværende tidspunkt har fremsat beslutningsforslaget, når der nu er god tid til at få evalueret denne lov frem til næste samling.

Det er synligt, at loven har virket, men det er også vigtigt at sende en hilsen til de mange skolebestyrelser, som både før og efter lovens vedtagelse har taget rygeproblematikken meget alvorligt og har fået skabt nogle lokale forhold, som fungerer. Som Venstrepolitiker og - for hr. Per Bisgaards vedkommende og i øvrigt også for mit eget - som tidligere lærer ønsker jeg ikke, at Folketinget går ind og detailregulerer på netop dette område, hvor skolebestyrelsen har store beføjelser. Jeg har stor tillid til, at de forældrevalgte bestyrelser sammen med ledelsen og lærerne kan sætte de nødvendige rammer.

Som tidligere nævnt er det jo altså sådan, at loven skal revideres ved en fremsættelse i næste folketingsår, og derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører. Nej, undskyld, jeg havde overset en kort bemærkning fra fru Christine Antorini, så ordføreren må tilbage igen. Fru Christine Antorini.

Tak. Ja, for Venstres ordfører skal ikke helt have lov til at slippe. (Anne-Mette Winther Christiansen (V): Det er i orden).

Et er at starte med at sige, at man først endelig vil beslutte sig, når rygeloven skal til genforhandling, men noget andet er, at man jo som politiker godt kan have en holdning til, om man synes, det er fornuftigt, at der skal gennemføres et totalt rygestop på folkeskolerne.

Det, der jo er sket, siden rygeloven blev vedtaget - med alle de huller, der var i den, fordi der var nogle partier, der alligevel ikke ville lave en konsekvent rygelov, men det tager vi til den tid - er, at der er kommet meget veldokumenterede undersøgelser fra både Institut for Folkesundhed og Kræftens Bekæmpelse, som viser, at det altså kun er det totale rygeforbud på folkeskolerne, der virker.

Derfor vil jeg spørge fru Anne-Mette Winther Christiansen, om det alligevel ikke kunne give ordføreren lyst til at have en holdning til, om det så ikke var en god idé at tage det lille sidste nøk, som er at gennemføre et totalt rygestop - som en holdningstilkendegivelse.

Ordføreren.

Jeg har stor respekt for, at man har valgt en revision af den lov, der blev vedtaget i 2007. Derfor mener jeg også, at vi skal respektere det, for vi har alle sammen en interesse i, at vi følger de regelsæt, vi sammen har sat. Og vi satte altså sammen det regelsæt, at vi skulle revidere det her og have en genforhandling om det i folketingsåret 2009-10.

Så derfor er det altså med stor respekt for, når skolerne og bestyrelserne selv har fået lavet de regelsæt, der passer hjemme lokalt, at det så også er dem, de fortsætter med, frem til at vi tager en revision af loven.

Fru Christine Antorini.

Så er jeg nødt til at spørge direkte: Er det sådan, at Venstre ikke vil være med til at lave den nødvendige lovgivning, så vi er helt sikre på, at vi kan være med til at udskyde rygestarten for børn mellem 15 og 16 år? For det er det, vi taler om: at udskyde rygestarten for børn mellem 15 og 16 år i folkeskolen og på efterskolerne ved at gennemføre en konsekvent lovgivning.

Skal jeg forstå det sådan, at det har Venstre i virkeligheden taget stilling til at man ikke vil, for det kan de selv finde ud af lokalt? Det er jo fair nok. Det betyder bare, at der på efterskolerne, hvor det er undersøgt, hvert år vil være 500 børn, som får deres rygedebut tidligere, fordi der er for liberale regler derude.

Ordføreren.

Jeg kan sige, at jeg med stor støtte har bakket op om, at man i Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse sammen har lavet nogle gode tiltag til undervisning, hvor man har prøvet at udnævne årgange, der var røgfri. Det har fungeret rigtig godt. Det undervisningsmateriale bliver stadig væk anvendt ganske betydeligt på skolerne.

Jeg mener, det er meget respektfuldt, at vi følger, at lærerne og skolerne selv får lavet de regelsæt. Jeg mener også, det er meget respektfuldt, at vi følger op på en evaluering om det her halve eller hele års tid, inden vi er helt færdige med revisionen, altså at vi så tager drøftelsen der. Jeg tror på, at det er helt rigtigt, at vi skal give det råderum og det arbejdsrum ude lokalt, til at skolebestyrelserne og lærerne får lavet de regelsæt, de vil bruge, og den undervisning, de vil planlægge - hvor de vil prøve at motivere eleverne til netop at lade være med at ryge.

Så må vi nok huske - helt ærligt - at børnene er forældrenes, og så må forældrene jo altså ind og have part i ansvaret for, hvad deres unge mennesker foretager sig. Og de må derfor også gå ind og påvirke deres børn til at have en fornuftig holdning til deres sundhed.

Tak. Jeg tror ikke, der er flere korte bemærkninger nu. Nej, så vi siger tak til ordføreren.

Hr. Martin Henriksen som ordfører.

Tak for det. Jeg vil starte med sige, at det er lidt uklart for Dansk Folkeparti, hvad det helt konkret er, Socialdemokraterne vil opnå med dette beslutningsforslag. Indledningsvis står der i forslaget, at regeringen skal gennemføre en lovgivning, der sikrer et totalt rygeforbud på folkeskoler, privatskoler osv. Afslutningsvis står der så i forslaget, at Socialdemokraterne er med i et forlig og i 2010 via deres arbejde i forligskredsen vil ændre rygeloven. Og man kan vel ikke foreslå begge dele, så vi synes ikke umiddelbart, det hænger sammen.

Men ikke desto mindre vil jeg forsøge at komme med et par betragtninger og kommentarer til forslaget. Umiddelbart kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget, da vi for ikke så lang tid siden indførte et rygeforbud for eksempelvis folkeskoleelever. Det gjorde vi med rygeloven. Hovedreglen i rygeloven er, at det ikke er tilladt for elever at ryge på skolens område, hverken indendørs eller udendørs. Lærere, forældre og andre, der opholder sig på en skole, må heller ikke ryge indendørs eller udendørs. Det generelle rygeforbud i rygeloven gælder ikke kun offentlige arbejdspladser, men alle arbejdspladser.

Det er tilladt, som det også er blevet sagt heroppefra, at indrette indendørs rygerum til lærere, forældre og andre, der opholder sig på skolen, men eleverne må ikke benytte sig af et eventuelt rygerum. Det er i øvrigt ikke tilladt for lærere og andre medarbejdere at ryge i samvær med eleverne, heller ikke hverken indendørs eller udendørs, på skolens område. I realiteten er der altså et totalt rygeforbud for elever på landets grundskoler.

Umiddelbart finder Dansk Folkeparti, at det på nuværende tidspunkt vil være for vidtgående at forbyde lærerne at ryge. Hvis man lokalt kan finde en løsning, der lever op til de førnævnte krav i rygeloven, synes vi, at man skal have lov til det.

Den eneste undtagelse er for skoler, der også fungerer som bolig for de unge, altså hvor de unge er 24 timer i døgnet og har bopæl, dvs. døgninstitutioner, opholdssteder, kostskoler, efterskoler og lignende, som har unge på 15, 16, 17 år. Her kan det besluttes at tillade, at de unge ryger i rygerum eller på deres egne værelser, og det synes jeg egentlig virker som en fornuftig balancegang, når der nu her er tale om, at eleverne rent faktisk bor på skolen.

Den 21. november 2006 indgik Dansk Folkeparti en aftale med et bredt flertal i Folketinget, og den 6. juni året efter blev aftalen omsat til lov og vedtaget. Formålet med loven er, at ingen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Loven fastsætter bestemmelser for røgfri miljøer på seks områder: indendørs, arbejdspladser, institutioner og skoler for børn og unge, andre uddannelsesinstitutioner, kollektive transportmidler og taxaer samt restauranter, barer, bodegaer osv., som i den grad også er blevet diskuteret livligt, må man sige. Loven trådte i kraft for ca. 2 år siden, og loven skal som sagt revideres i 2010.

Dansk Folkeparti afventer den kommende lovrevision og mener i øvrigt, at det nuværende rygeforbud er tilstrækkeligt.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører.

At fortælle en 14-, 15-, 16-årig, at hvis vedkommende drikker for mange øl eller ryger for mange smøger, dør vedkommende på et tidspunkt af en livsstilssygdom, appellerer ikke voldsomt til den gruppe. Det, der er kunsten i forhold til den her gruppe af unge mennesker, der er i risiko for at starte med at ryge, er sådan set, at forhindre, at de overhovedet begynder at ryge. Det er vigtigt. Jeg tror på, at Socialdemokraternes forslag er ret vigtigt i forhold til at stoppe den udvikling, vi har set, hvor bl.a. vores efterskoler nærmest er institutioner, der fremmer unge menneskers trang til at ryge, eller i hvert fald er steder, hvor de begynder at ryge.

Jeg synes, det her forslag er fornuftigt nok. Jeg har selv været en af dem, der syntes, at der var fortolkninger i rygeloven, der var lige grelle nok, f.eks. det med, at dagplejere ikke måtte ryge i deres eget hjem en lørdag aften, når der ikke var børn til stede. Men jeg synes, at vi i lige præcis det her tilfælde er nødt til at se på, at det er de unge mennesker, vi skal beskytte. Det er børnene og de unge, som jeg synes er den helt centrale kerne i dette forslag. Vi er nødt til at forhindre, at de begynder at ryge, og nu har vi set beviset for, at det rent faktisk er et forbud, der hjælper. Det er også et forbud, der gælder lærerne og de voksne, der i øvrigt er til stede sammen med børnene og de unge. Derfor kan SF støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører.

I den konservative folketingsgruppe kan vi ikke støtte forslaget. Det kan vi for det første ikke, fordi der jo er indgået en bred aftale, som den konservative folketingsgruppe er en del af, om en rygelov, hvori der i øvrigt også indgår en revision. Hvis man skal komme med yderligere betragtninger, vil det derfor være naturligt, at det sker i forbindelse med den revision.

Derudover har vi den holdning, at der er visse grænser for, hvor langt man nødvendigvis kan gå ad forbuddets vej. Som flere har været inde på, er der her tale om et forslag til regler for opholdssteder, kostskoler og efterskoler, altså de steder, man bor, hjemme hos en selv. Som Venstres ordfører var inde på, er vi også i Det Konservative Folkeparti af den betragtning, at børnene jo er forældrenes, og derfor har forældrene også et vist ansvar med hensyn til at tage nogle drøftelser med deres børn om, hvad man gør dér, hvor man bor. Det er så, uanset om man bor hjemme hos forældrene eller på en efterskole, hvor man jo f.eks. ville bo med forældrenes velsignelse.

Man kan så overveje, om det er det eneste lyksaliggørende at lave det her forbud - fru Christine Antorini kaldte det sådan det helt nødvendige - og der må man sige, at det også kunne føre til andre ting. Det kunne føre til, at det blev sejt at ryge; det kunne også føre til, at man så røg et andet sted; eller det kunne, som ministeren var inde på, nok så væsentligt føre til, at nogle grupper f.eks. ville fravælge de her tilbud, fravælge noget, som måske i virkeligheden kunne være væsentligt for dem af andre sociale årsager. Vi skal huske på, at nogle af de yderligere undtagelser, der er i den rygelov, der allerede eksisterer, jo netop er lavet af hensyn til mennesker med f.eks. særlige behov, som har brug for de her undtagelser, fordi de ellers ville undlade at benytte sig af tilbud, som de af den ene eller den anden grund kunne have behov for.

Også muligheden for, at man på den enkelte skole lokalt kan træffe nogle beslutninger, finder vi egentlig er ganske udmærket. I forhold til lærerne har man jo altså mulighed for, at ledelsen træffer beslutning om, hvorvidt der skal være et rygerum eller ej. Det er helt muligt inden for de gældende regler, at man på den enkelte skole vurderer, at der ikke skal være et rygerum, og at det ikke skal være tilladt for eleverne at ryge på deres værelser, og så har de mulighed for at vælge et andet sted at gå hen, hvis de er uenige i det. Dermed er der altså mulighed for, at skolerne selv kan lave regler på det her område, og vi synes derfor, at det som udgangspunkt er rimeligt at lade rygeloven stå, som den gør. Vi kan ikke støtte forslaget.

Ja tak. Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå på det, som den konservative ordfører siger, at selv om rygeloven skal til genforhandling, har De Konservative for længst taget stilling: Det er fint, som det er, at der er de huller i loven; det er sådan, at der ikke skal gennemføres totalt rygestop for folkeskolerne; det er fint nok, at unge 15-16-årige, der er på efterskole, selv får lov til at bestemme, om de vil ryge på deres egne værelser eller ej.

Det ligger, kan man så også sige, i tråd med det, som den konservative sundhedsminister var ude at sige, da regeringens egen Forebyggelseskommission faktisk foreslog lige præcis det, som vi Socialdemokrater foreslår her, nemlig et totalt rygestop på skoler. Hvad gik sundhedsministeren ud og sagde? Han sagde: Vi skal ikke ud at bestemme, hvad folk har mellem hænderne, uanset om det er noget, der kan drikkes, eller noget, der kan ryges.

Jeg vil bare spørge: Er det udtryk for den konservative sundhedspolitik også på folkeskoleområdet, at det skal vi ikke blande sig i, for herregud da, det kan være, at der er nogle børn, der starter for tidligt med at ryge, men det er ligesom deres forældres ansvar?

Ordføreren.

Altså, først vil jeg sige, at der er et totalt rygeforbud på folkeskolerne. Derudover er det rigtigt, at vi fra konservativ side siger: Lad os nu tage drøftelsen i forbindelse med revisionen af loven, men i udgangspunktet har vi den holdning, at vi ikke mener, at alt kan løses med forbud, og at alt heller ikke skal løses med forbud. Vi ser derfor meget frem til også at tage de drøftelser, som kommer i forbindelse med Forebyggelseskommissionens arbejde, hvor der jo, går vi ud fra, også vil være andre forslag til tiltag, man kan gøre for at hjælpe dem, der ikke bør ryge, med at komme ud af deres rygevaner.

Så jeg kan konstatere, at to konservative politikere kan have nogenlunde den samme holdning til den samme sag, og det er da kun udmærket.

Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Nu er det faktisk veldokumenteret, at forbud kan hjælpe. Jeg vil også tro, at det er derfor, at vi har en lovgivning i Danmark, der siger, at man ikke kan købe alkohol, hvis man er under 16 år, og at man ikke kan købe tobak, hvis man er under 18 år. Det er, fordi man ved, at det faktisk forebygger, at børn og unge for tidligt går i gang med noget, som vi ved er decideret sundhedsskadeligt.

Jeg vil gerne spørge fru Charlotte Dyremose, om det her skal tages til udtryk for, at hovedargumentet er, som jeg hørte i det første indlæg, at hvis man lavede et forbud, der ramte efterskolerne, ville det have den uhensigtsmæssige konsekvens, at der så ville være færre børn og unge, der valgte efterskolerne. Nu er det sådan, at Efterskoleforeningen faktisk bakker op om, at der er et totalt forbud også på efterskolerne. Kunne det få Det Konservative Folkeparti til alligevel at overveje, om der kunne være en idé i at beskytte børn og unge med et totalt rygestop?

Ordføreren.

Som sagt har vi det sådan i Det Konservative Folkeparti, at vi nøje overvejer tingene. Det er klart, at der altid er en balance mellem det, at man kan lave forbud - man kunne dybest set forbyde alt, hvad der var usundt - og så det, at vi hver især har et personligt ansvar, og at vi også skal have et rum at leve i.

Når Efterskoleforeningen går ud og bakker op, har Efterskoleforeningen jo den mulighed, at de kunne pålægge deres medlemmer at have et totalt rygeforbud. Det behøver vi faktisk ikke at blande os i fra Christiansborgs side.

Sagen er jo den, at ja, det kunne have den konsekvens for nogle, at de ikke valgte efterskolen. Det er jeg ikke i tvivl om at det kunne, ligesom der i forbindelse med indførelsen af rygeloven var diskussionen om væresteder, hvor man netop også vurderede, at der ville være nogle, der ikke ville gå ind på de her væresteder og dermed ikke ville få den nødvendige hjælp. Jeg er sikker på, at det argument også kan overføres til det her, og derfor er det jo, at vi siger, at vi afventer revisionen, tager stilling der, men at vi i udgangspunktet ikke mener, at der skal strammes yderligere.

Tak til ordføreren. Fru Marianne Jelved som ordfører.

Tak. Forslaget, som Socialdemokraterne har fremsat, og som vi behandler i dag, drejer sig om et totalt rygeforbud i folkeskolen og i de private og de frie skoler. Det er altså grundskolen, der tales om.

Det er jo bekendt, at Det Radikale Venstre stemte imod rygeloven i sin tid, fordi vi mente, at der var for mange undtagelser. En af de undtagelser, som beslutningsforslaget nævner, er, at man på den enkelte skole kan vælge at give lærerne et rygerum. Hvis man laver et totalt rygeforbud, jævnfør beslutningsforslagets bemærkninger, betyder det i praksis, at hvis der findes et udendørs areal, hvor eleverne ikke færdes, kan rygning tillades for personalet der - ellers er det ikke tilladt. Det forekommer mig lidt mærkeligt. Hvis man har et totalt rygeforbud, bør der heller ikke være et areal, man kan ryge på, selv om eleverne ikke færdes der, men o.k.

Så kan jeg forstå på beslutningsforslaget, at Socialdemokraterne på sigt, dvs. i forbindelse med revisionen af rygeloven til efteråret, vil arbejde på, at efterskoler og ungdomsskoler også omfattes af et totalt rygeforbud.

Den radikale folketingsgruppe har givet mig mandat til, om jeg så må sige, at sige, at vi sådan set har forståelse for intentionerne i forslaget, at det måske er lige lovlig meget at ændre reglerne fra den ene dag til den anden, her og nu, og at vi kan se, at der på sigt skal mere til, end der er på nuværende tidspunkt. Men vi synes også, at hvis der skal være en revision om et halvt år, var det måske rimeligt at tage det hele med i den bunke, der kommer der.

Tak til ordføreren.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

I Enhedslisten synes vi, at det her forslag, som Socialdemokraterne kommer med, er sympatisk tænkt, for der er jo ikke nogen tvivl om, at det er en kæmpe sundhedsmæssig udfordring at beskytte borgerne og ikke mindst børn og unge mod røg. Derfor har vi også del i aftalen bag rygeloven fra 2007.

Vi er alligevel lidt skeptiske over for det her konkrete forslag, og det skyldes, at forslaget i virkeligheden alene handler om, at lærerne ikke må have et rygerum. Vores udgangspunkt i forbindelse med rygeloven fra 2007 var at skabe en lov, der sikrede folk imod passiv rygning, altså sikrede folk imod at blive røget på, om jeg så må sige. Vi mener ikke nødvendigvis, at det er et problem, at man på den enkelte skole har mulighed for at indrette et rygerum til lærerne - naturligvis ikke til eleverne, men til lærerne - hvis det lever op til alle de krav, der er, om, at der ikke opstår passiv rygning.

Til gengæld synes vi, at det er en meget relevant problematik, som Socialdemokraterne og Christine … (Tredje næstformand (Holger K. Nielsen): Fru Christine Antorini) … fru Christine Antorini rejser med hensyn til det her med, at mange efterskoleelever begynder at ryge, og det er klart, at det må vi diskutere, når rygelovgivningen skal revideres.

Tak til ordføreren. Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Jeg vil godt takke for den trods alt, kan man sige, positive modtagelse af intentionerne med forslaget.

Jeg vil blot spørge Enhedslistens ordfører, om hun har været opmærksom på, at der faktisk er kommet ny og meget veldokumenteret viden, der viser tre ting: Det er ikke det, at der er rygerum, der gør en forskel, det er ikke det, at der er rygeregler, der gør en forskel, og det er heller ikke det, at man hæver prisen på cigaretter, der gør en forskel; der er kun én ting, der ifølge Institut for Folkesundhed gør en forskel, og det er et totalt rygeforbud. Det er den viden, der er kommet, som er blevet lagt på bordet, og som gør indtryk på os. Jeg vil høre, om det er noget, Enhedslisten vil overveje som et argument i debatten.

Ordføreren.

Jamen det er klart, at vi går til de forhandlinger, der skal være om rygeloven, og er åbne og parate til at lytte til hvad som helst, og når der kommer ny viden, ny dokumentation frem, skal vi selvfølgelig også lytte til det.

Det, jeg forsøgte at understrege i min ordførertale, var, at vores udgangspunkt for rygeloven ikke var at forbyde mennesker at træffe det valg, at de vil ryge, men at beskytte folk mod passiv rygning, dvs. sørge for, at andre mennesker ikke bliver udsat for røg. Som udgangspunkt mener vi ikke, det er et problem, at man har mulighed for på den enkelte skole lokalt at beslutte, at man indretter et rygerum. Det har været vores udgangspunkt. Men det er klart, at vi selvfølgelig går til forhandlingerne med åbent sind i forhold til ny dokumentation på området.

Tak til ordføreren.

Hr. Villum Christensen som ordfører.

I dette høje Ting er der næppe nogen, der synes, at det er fantastisk, at unge ryger i skolen. Der er formentlig heller ikke nogen, der vil modsige, at det er lettere at påvirke unge end den mere modne del af befolkningen til at indtage dårlige vaner. Det er således indiskutabelt, at målet og intentionen med beslutningsforslaget er positivt.

Det spørgsmål, vi stiller, er, om rigid lovgivning er løsningen på alle samfundets problemer, når det handler om at påvirke eller ændre folks adfærd. Vi synes, det er et spørgsmål om, hvorvidt Folketinget er den rette myndighed til at løfte pegefingeren for den rigtige adfærd, når det reelt drejer sig om skolernes ordensreglement.

Vi har i 2007 vedtaget en rygelov, som har haft vidtgående konsekvenser for den personlige frihed. Vi synes bestemt ikke, det er tid til stramning nu, så i modsætning til ministeren vil jeg godt forholde mig til substansen i det her forslag.

Vi synes ikke, at det er tid til stramning nu, fordi vi har svært ved at se, hvorfor det altid er centrale påbud, der skal styre dette land. Hvad gør Folketinget bedre til at afveje den personlige frihedsberøvelse med sundhedsmæssige aspekter i sådan en sag, hvor de lokale bestyrelser jo sidder der for det samme? Akkurat som vi tager det personlige ansvar fra folk ved at lovgive på alle mulige og umulige områder, man kan bekymre sig om, så synes vi også, at vi herved tager ansvaret fra de lokale bestyrelser. Vi kan ikke forvente, at disse lokale bestyrelser skal tage deres ansvar alvorligt, hvis vi den ene gang efter den anden skal være bedrevidende og de kloge, der ved, hvad der er godt for dem og deres børn og unge. Og som ministeren så rigtigt spurgte: Hvorfor skulle de dog være mindre børnevenlige? Det forstår vi ikke. Lad dem dog selv bestemme, hvad der er godt, og hvad der er skidt for deres børns ve og vel. Man kan altså ikke bede dem om at være ansvarlige og derefter blande sig i alle mulige detaljer. De ved nok meget mere om børnene og deres problemer i lige præcis den aktuelle situation, de er i, og de konkrete og fysiske rammer, de er i, kan vi jo af gode grunde ikke kende til herinde på borgen.

Derfor ønsker vi ikke at støtte forslaget. Vi synes, der er for mange regler, mens andre tilsyneladende synes, at der ingen overgrænse er for bureaukratiets hærgen. Nej, vi ønsker ikke, at Folketinget skal gå endnu videre på dette felt og diktere ordensreglementer på skolerne, så derfor er vi imod forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at jeg ikke er stor tilhænger af det forslag, som Socialdemokraterne har fremsat her. I virkeligheden er det jo et udtryk for den forbudsromantik, som generelt breder sig i Folketinget og desværre også på den anden side af dette Tings tykke mure.

Det er jo efterhånden sådan, at der ikke findes et problem, man ikke mener man ikke kan løse med et nyt forbud eller en ny regel, og det er jeg og Borgerligt Centrum ikke særlig begejstrede for, og derfor er vi heller ikke særlig begejstrede for det beslutningsforslag, som er fremsat her i dag.

Det totale rygeforbud vil være en indblanding i bl.a. de private og frie skolers frihed, og vi mener, at frie skoler skal være det, som ordet siger, nemlig frie, og at de selv skal have lov til at træffe beslutninger.

Ministeren sagde i sin tale, at man ikke skulle diskutere det her før til efteråret, og det var der flere ordførere, der var inde på. Jeg vil sige, at jeg godt kan være lidt bekymret for, at det nu bliver overladt til sundhedsministeren - al respekt for ham i øvrigt - sundhedspolitikerne, Sundhedsudvalget, Forebyggelseskommissionens anbefalinger, for det her er ikke alene et spørgsmål om sundhedspolitik. Det her er et spørgsmål om, hvilket samfund vi gerne vil have Danmark skal være. Skal Danmark være et samfund, hvor vi giver frihed til borgerne, frihed til frie skoler til selv at træffe beslutninger, eller skal Danmark være et samfund, hvor staten - denne big mother-stat - af rendyrket, formynderisk, kvælende kærlighed går ind og siger: Vi ved bedre, end I gør, vi er klogere, end I er, og derfor skal vi træffe beslutninger på jeres vegne?

Så kan det selvfølgelig være, at de unge mennesker, når de engang er blevet gamle og kommer til at leve et halvt år længere, vil være rigtig lykkelige for den beslutning, og er det så ikke meget godt? Nej, det er det ikke, det er nemlig ganske skidt, at man træffer beslutninger på vegne af andre i den slags sager, som vi ser her. Vi synes, skolerne selv skal vurdere, forældrene selv skal vurdere, og i virkeligheden også, at de unge skal være med til at vurdere.

Tak til ordføreren. Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Jeg har virkelig set frem til at høre, hvad Borgerligt Centrum vil sige, for jeg er jo godt klar over, at et socialdemokratisk beslutningsforslag om et totalt rygestop i skolerne simpelt hen må være vand på partiets frihedsmølle, og jeg har forstået, at det var et af hovedbudskaberne, at alle de der formynderiske forbud skulle væk.

Derfor vil jeg bare spørge, for at finde ud af, hvor vidtgående, kan man sige, Borgerligt Centrums politik er på det her område, om det så også betyder, at det nuværende forbud mod, at børn må købe tobak, hvis de er under 18 år, og alkohol, hvis de er under 16 år, skal fjernes, hvis og når engang Borgerligt Centrum får magt, som de måske har agt.

For god ordens skyld skal jeg sige, at hr. Simon Emil Ammitzbøll står som løsgænger i Folketinget.

Ordføreren.

Så længe det varer.

Jeg kan sige det på den måde, at det spørgsmål kan der svares enkelt på, for vi ønsker begge de to aldersgrænser ophævet. Så det er sådan set meget nemt at svare på det spørgsmål. Vi synes, det er fuldstændig formynderisk, og det er et tydeligt eksempel på, at man laver det her konfliktsky samfund, hvor man ikke skal turde tale med hinanden. Vi mener, at forældrene skal diskutere de her ting med deres børn, at lærerne skal turde diskutere det med børn og forældre, at købmanden også skal turde sige til en lille dreng, der kommer og gerne vil købe en masse whisky, at det skulle han måske overveje en enkelt gang til - at man tager konflikten ude i virkeligheden, der, hvor livet leves, i stedet for at lave regler herindefra.

Fru Christine Antorini.

Det synspunkt har jo så også som konsekvens, at det bliver vores allesammens skattepenge, der så skal være med til at finansiere de sundhedsudgifter, der jo desværre følger i kølvandet på, at man bare ophæver alt, hvad der er af regler, der faktisk skal hjælpe, i det her tilfælde børn og unge til at udskyde rygestarten. Det er jo altså ikke ny viden, at noget af det mest sundhedsskadelige overhovedet er rygning, og jo tidligere man starter med at ryge, jo større er risikoen for, at man bliver ved, og jo større er risikoen for, at det udvikler sig til nogle ganske alvorlige sygdomme, herunder også, at man dør i en alt for tidlig alder.

Det kan selvfølgelig være, at det, som hr. Simon Emil Ammitzbøll så ønsker, er, at man dør så tidligt, så man ikke er så dyr for sundhedsvæsenet. Men jeg er bare nødt til at spørge, om konsekvensen af det frihedsbudskab, som det lyder, er, at ordføreren er parat til, at fællesskabet i øvrigt skal investere massivt i det her frie valg, så man kan få lov til at ryge, lige så tosset man vil, lige så ung man er, på trods af hvor skadeligt vi ved at det rent faktisk er.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Vi har et humanistisk og et liberalt udgangspunkt, og det vil sige, at vi ikke kun har det med frihed med, vi har også det med mennesker med. Det betyder selvfølgelig, at der skal være et offentligt sundhedsvæsen, der kan tage sig af folk, hvis de bliver syge. Hvis fru Christine Antorini går ind og læser programmet for det parti, jeg dog er medlem af, vil hun kunne se, at vi meget skarpt prioriterer de offentlige udgifter og gerne vil være med til at opprioritere netop sundhedsområdet.

Jeg vil også sige, at jeg synes, der kommer nogle mærkelige dilemmaer, hvis man har det modsatte synspunkt. Den seksuelle lavalder er 15 år, og det kan man i rigtig kedelige tilfælde også ende med at dø af. Man kan komme i fængsel, når man er 15 år, og jeg går ud fra, at Socialdemokraterne stadig bakker op om, at den kriminelle lavalder er 15 år. Men man må søreme ikke selv bestemme, om man vil ryge eller købe en grøn Tuborg i den alder. Jeg har lidt svært ved at se sammenhængen mellem de ting. Og jeg synes, det er bedre at give folk det frie valg, samtidig med at vi oplyser om alle de konsekvenser, der kan være ved at træffe de ufornuftige valg.

Tak til ordføreren. Ordføreren for forslagsstillerne, fru Christine Antorini.

Jeg vil på vegne af Socialdemokraterne gerne takke for debatten. Vi har jo den holdning hos Socialdemokraterne, at selv om ting skal drøftes en eller anden gang ude i fremtiden, er det faktisk en god idé, at der er mulighed for, at nogle af de mere principielle ting kan komme til første behandling her i salen. Og vi mener, at lige præcis spørgsmålet om rygning er det utrolig vigtigt at vi også diskuterer i uddannelsessammenhænge.

Det er jo også rent faktisk derfor, at vi er her i salen i dag med uddannelsesordførerne og undervisningsministeren, på trods af at rygeloven, når den skal til genforhandling, går gennem sundhedsministeren. Det er, fordi vi nogle gange har brug for, at sager kan blive set i det perspektiv, vi har som uddannelsesfolk. Og noget af det, som uddannelsesverdenen og uddannelsespolitikere jo hele tiden drøfter, er, hvordan vi kan give de bedst mulige rammer for, at børnene og eleverne får den bedste undervisning, herunder også et sundt liv, så længe de er børn; og skolen har også et ansvar for at skabe de rammer.

Når vi bringer det op her nu, er det for at have, kan man sige, den mere principielle debat i en uddannelsessammenhæng, inden den ryger over i sundhedskredsene, men det er altså også, fordi der er kommet ny viden på området. Hos Socialdemokraterne gør det altså dybt indtryk, at en meget, meget stor undersøgelse, som Institut for Folkesundhed har været en del af, og hvori 3.000 elever fra Danmark og i øvrigt mange tusinde elever fra de øvrige europæiske lande er indgået. Det, den viser, er, at der er en entydig sammenhæng mellem, at man faktisk tager udgangspunkt i at beskytte eleverne med et totalt rygeforbud, og en udskydelse af rygestarten.

Som jeg nævnte i debatten, som vi havde i salen her for lidt siden, er der tre ting, som undersøgelsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab viser. Det er, at det altså ikke hjælper, at man laver et rygerum, hvor de voksne så kan gemme sig for eleverne. Det hjælper heller ikke, at man laver rygeregler, og det hjælper heller ikke, at man hæver prisen på cigaretterne. Jo, det hjælper lidt, men der, hvor man markant kan se en forskel på, hvornår børn og unges rygedebut - det er jo kedeligt, at man skal kalde det en rygedebut, men det er jo desværre det, det er - er, hvis man udskyder rygestarten. Det kan man gøre igennem et totalt rygestop. Det er det, der virker, fordi man får sendt et klart signal til alle dem, som færdes på skolen, om, at her ønsker vi ikke rygning: Det er ganske enkelt for farligt, og vi tager et medansvar for, at vi ikke vil have, at børn og unge for tidligt går i gang med at ryge.

Der er nogle, der her fra talerstolen har sagt - ikke mindst De Konservative - at det jo er forældrenes ansvar, og at det skal man ikke blande sig i. Men det er jo altså nogle gange sådan, at vi som lovgivere påtager os et medansvar for sundheden. Derfor går jeg da ud fra, at De Konservative trods alt stadig bakker op om, at der skal være et forbud mod, at man kan købe tobak, når man er et barn under 18 år, på samme måde som der skal være forbud mod at købe alkohol, hvis man er et barn under 16 år.

Der har vi jo taget medansvar for, at vi ved, at det ikke er godt, hvis børn og unge starter alt for tidligt med at ryge og drikke. Det er der, hvor vi siger: Lad os tage det sidste lille nøk i forhold til folkeskolen. Vi ved, at det virker, hvis vi gennemfører et totalt rygestop, som har den konsekvens - og det er jo det, der er det nye i det - at lærerne så heller ikke kan ryge på skolen, heller ikke i rygerum, som man i øvrigt kan i forhold til den rygelov, der er i øjeblikket.

Det gør altså også dybt indtryk på os, når Kræftens Bekæmpelse har været inde at kigge på, hvad der sker på efterskolerne. Jeg er nødt til at sige, at vi simpelt hen ikke synes, det er i orden, at der er så mange børn, som faktisk starter med at ryge den dag, de starter på efterskolen. De har været ude at undersøge det, og det er også derfor, Efterskoleforeningen er meget optaget af det, og selv om Efterskoleforeningen selvfølgelig har den mulighed, at man kan lave en massiv kampagne over for sine medlemsefterskoler, er det altså ikke Efterskoleforeningen, der kan vedtage landets love.

Derfor har Efterskoleforeningen også sagt, at de er positive over for, at der kommer et totalt rygestop også på efterskoler, for hvad er det for en virkelighed, de står over for? Den er, at man ved, at der hvert år er 1.900 elever, der starter og får deres rygedebut på efterskolerne. Det er da ikke en særlig pralende statistik. Hvis man holder det op imod, hvor mange der starter i folkeskolen, er der 500 flere af dem, der starter på efterskolerne, som dér starter som rygere, end det er tilfældet i folkeskolen. Og det er, fordi der er mere liberale rygeregler på efterskolerne.

Man kan så have den holdning, som hr. Simon Emil Ammitzbøll har, nemlig at det er herligt med liberale regler, at der skal være frihed for den enkelte, og det er helt ned i småbørnsalderen. Det er fair nok, men der er vi Socialdemokrater bare fuldstændig uenige. Der synes vi faktisk at vi skal påtage os et ansvar ved at sige: Nul, vi accepterer ikke rygning der, hvor der er børn og unge under 18 år til stede. Og det kan vi i første omgang løse ved et rygestop på skolerne og efterfølgende, når rygeloven bliver revideret, kigge på, hvordan vi også kan gennemføre det for efterskolerne. Vi taler her om børn, vi taler ikke om voksne. Det er en anden snak, hvor man i øvrigt også kan snakke om, hvordan man kan lave en sundhedsmæssig adfærd.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at Kræftens Bekæmpelse netop har gennemført en gallupundersøgelse. Nu ved jeg, at det ikke er det, der skal være hovedargumentet for politik, men der er trods alt nogle partier, som gør meget ud af at lytte til folkestemningen, og der vil jeg bare som en brugerinformation sige, at det faktisk er sådan, at over 75 pct. af danskerne bakker op om et totalt rygestop på de uddannelsessteder, skoler og efterskoler, hvor der er børn og unge under 18 år - over 75 pct.! Det er under 10 pct., der synes, det er en dårlig idé. Det siger noget om, at der faktisk er et markant ønske om, at vi politisk går ind og stiller os på børnenes og de unges side. Igen vil jeg sige, at det ikke skal være hovedargumentet. Vores hovedargument som socialdemokrater er, at det simpelt hen er så sundhedsfarligt at ryge, og jo tidligere man starter - desværre - jo mere sundhedsskadeligt er det, og jo sværere er det at slippe ud af rygningen. Og det er derfor, vi fremsætter det her beslutningsforslag.

Vi vil gerne kvittere for, at SF støttede forslaget, at Enhedslisten og De Radikale var positive i forhold til intentionerne, og vi håber, at regeringen, når rygeloven skal til revision, vil overveje en ekstra gang, om ikke man kan lade sig overbevise en lille smule af den viden, der er, om, hvad der virker, hvis man faktisk mener noget med, at man ikke synes, det er superfedt, at børn og unge begynder at ryge i en alt for tidlig alder.

Tak. Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes, det er alle tiders, at Socialdemokraterne nu åbent står ved, at de er et meningsmålingsparti - så kunne man måske opfordre til, at man sendte Lissabontraktaten til folkeafstemning, og man kunne sikkert også finde på mange andre ting, som danskerne synes man burde agere efter herinde - nå, men det er nok en anden diskussion.

Det, jeg ville spørge ind til, er forslaget. Vi kan jo alle sammen være enige om, at det er dårligt, hvis unge begynder at ryge, og at vi også skal påvirke unges holdninger. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det lidt mere tekniske i forslaget, for det har vi lidt svært ved at forstå i Dansk Folkeparti. Socialdemokraterne lægger jo sådan set ud med at sige, at Folketinget pålægger regeringen at gennemføre den fornødne lovgivning for at sikre et totalt rygeforbud på folkeskoler osv. - regeringen skal altså sørge for, at det sker. Så siger Socialdemokraterne til sidst i forslaget, at Socialdemokraterne ved en revision af rygeloven vil arbejde for, at rygeloven, forliget, bliver ændret, så rygeforbuddet også gælder for efterskoler og ungdomsskoler osv.

Så jeg vil bare høre, hvad der gælder, og hvad Socialdemokraterne ville gøre, hvis det ved en afstemning skulle vise sig, at der var et flertal for et sådant forslag. Hvordan stiller Socialdemokraterne sig så i forhold til forliget, og hvordan mener Socialdemokraterne forliget skal se ud?

Tak. Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at der er en gammel tradition - og det ved hr. Martin Henriksen også - for, at hvis man ønsker en politisk debat i Folketingssalen, kan man fremsætte et beslutningsforslag, og hvis der er et forlig på området, kommer beslutningsforslaget ikke til afstemning ved andenbehandlingen. Men det gør, at vi har mulighed for at få en drøftelse, vi får afprøvet politiske synspunkter og holdninger, og det er også derfor, at vi synes, at det er en skidt argumentation at sige, at man ikke har nogen mening om det her, og at det må vente, til der engang kommer en forhandling.

Vi synes faktisk, at det her er så vigtig en ting i forbindelse med forebyggelse hos børn og unge, at vi kan have en drøftelse af det her. Forslaget vil ikke komme til anden behandling, men vi har fra Socialdemokraternes side givet en klar tilkendegivelse om, at vi mener, at det ikke kan gå hurtigt nok med at få lukket de huller, der er i rygeloven. Det gælder både det hul, at lærere faktisk kan ryge i rygerum på skolerne, og den store diskussion, der har været om efterskoler, ungdomsskoler, døgninstitutioner osv. Og det er, fordi der var en helt særlig diskussion om det, hvor man skulle se på, hvilke konsekvenser det kunne have for de her miljøer, at det blev udskudt til den seneste revision. Vi har med det her beslutningsforslag tilkendegivet, hvor vi står i den debat.

Hr. Martin Henriksen.

Tak. Men der synes jeg så bare, at det jo er lidt forvirrende, og det må folk, der eventuelt måtte følge debatten, også synes. Der er altså lidt signalforvirring, for på den ene side ønsker man med forslaget at pålægge regeringen noget, og på den anden side siger man med forslaget, at man ikke ønsker at pålægge regeringen noget, fordi man vil tage det op på et senere tidspunkt.

Så synes fru Christine Antorini ikke, at det er signalforvirring at udsende fra Socialdemokraterne, at man siger: På den ene side vil vi pålægge regeringen at gøre noget, og på den ene side vil vi ikke pålægge regeringen at gøre noget, fordi vi er med i et forlig; vi fremsætter et forslag, men vi vil ikke have det til afstemning?

Hvorfor fremsætter man det så? Der er jo også andre sammenhænge, man kan rejse principielle debatter i. Det var den ene del af det.

Så vil jeg også godt spørge fru Christine Antorini, om ikke fru Christine Antorini anerkender den problemstilling eller på nogen måde mener, at man skal tage hensyn til, at man også har mulighed for at ryge på efterskoler og institutioner, hvor unge altså bor. Eller skal man slet ikke have mulighed for at ryge på institutioner, hvor unge mennesker bor? Nogle gange er det jo også mennesker, som har nogle sociale problemer, hvor det måske kunne være med til at skubbe dem ud fra en institution.

Ordføreren.

Vi synes faktisk, at det er lidt svært at forstå det argument, at fordi man har nogle særlige problemer, skal man ligesom friholdes fra at slippe for at få sin rygestart. Det er som om, at hvis man har sociale problemer, har man særlig meget brug for at ryge en smøg.

Man kunne også vende det om og sige: Lad os kigge på, om det ikke er en rigtig god idé, at man de steder, hvor der er børn og unge, 15-16-årige - for det er dem, vi taler om, og det er dem, der er på efterskolerne - har en særlig forpligtelse til, uanset om der er sociale problemer eller ej, at sørge for, at der er et totalt røgfrit miljø, fordi det er til gavn for alle børn og unge, at de helst slet ikke starter med at ryge, og at de i hvert fald ikke lærer det, når de starter på efterskolen. Vi vil ikke anerkende det argument, at fordi man har nogle særlige problemer, skal man have særlig meget lov til at ryge smøger, når man er et barn, for det er desværre lige sundhedsskadeligt, uanset om man har sociale problemer eller ej.

Vi har altså en klar holdning til det: Vi ønsker rygestoppet, både i folkeskolen og på efterskolerne, og det ville være rart med en lige så klar tilkendegivelse fra de øvrige partier.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Nu, hvor hr. Martin Henriksen ikke har flere bemærkninger, vil jeg alligevel godt overtage der, hvor der blev startet. Altså, grunden til, at det med børn og unge med særlige sociale problemer kan være interessant i den diskussion, er jo netop, at det her er et typisk velpoleret middelklasseforsøg på at jage dem med særlige sociale problemer en ekstra gang. Det er sådan set det, vi ser. De skal sgu ikke … undskyld, de må ikke have lov at være i fred, heller ikke med deres cigaretter.

Jeg forstår, at Socialdemokratiet går ind for en kriminel lavalder på 15 år. 15-årige er altså selv i stand til at vurdere konsekvenserne af at begå kriminalitet. Er folk, der kan vurdere det, virkelig ikke i stand til at vurdere sundhedskonsekvenserne af at ryge?

Ordføreren.

Vi ved jo desværre, at det betyder meget, når man f.eks. starter på en efterskole, at der er de her ret frie regler om, at man kan ryge, når man vil. Det er desværre på grund af ønsket om at være sammen med gruppen, altså at det måske kan være lidt smart, at man starter med at ryge. Det kan være mange forskellige ting, der gør det.

Vi konstaterer bare, at Kræftens Bekæmpelse har undersøgt det her og har konstateret, at langt flere starter med at ryge, når de starter på efterskole - trods alt - end det er tilfældet, når de går i folkeskolens ældste klasser. Det er det, vi tager udgangspunkt i. Det bekymrer os, og det er også noget, som Efterskoleforeningen selv er bekymret for.

Hvordan man kan løse det dilemma, som hr. Simon Emil Ammitzbøll rejser, har efterskolerne også et svar på. Det er ved at kombinere det totale rygeforbud med egentlige rygestopkurser, som man kan tilbyde dem, der er rygere, når de starter på efterskolen. Det giver dem faktisk et meget sundere liv.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning i en urban tone.

Tak. Skal ske. Det er klart, at mere frihed vil give mere variation i de valg, mennesker vil foretage. Sådan vil det altid være. Ønsket om forbud og regler handler jo om at begrænse menneskers valg, sådan at de træffer mere ens valg. Men det, der undrer mig, er, at jeg ikke får svar på mit spørgsmål.

Når Socialdemokraterne mener, at 15-årige er i stand til fuldt ud at vurdere konsekvenserne af, at en kriminel handling er forkert og giver en bestemt straf, hvordan kan det så være, at det samme parti ikke mener, at en 15-årig, den samme 15-årige, kan vurdere konsekvenserne af at tage en cigaret i munden? Er det virkelig mere kompliceret at forstå rygningens farer end kriminalitetens ulyksaligheder?

Ordføreren.

Det er, fordi hr. Simon Emil Ammitzbøll set med vores øjne stiller dilemmaet forkert op. Hvis man tager f.eks. rygeloven, hvor man har sagt, at der ikke skal ryges på offentlige arealer, og hvis man vil ryge, må man gå uden for og gøre det, så har det jo faktisk den konsekvens, at der er færre, der ryger, eller at de gør det lidt sjældnere. Så det er forskellige typer af afvejninger, man lægger ind der, hvor der ligger grænser.

Man kan altid diskutere, om den kriminelle lavalder skal ligge på 15 år eller på 16 år, og om man må købe alkohol som 16-årig eller som 17-årig. Det er jo en helt konkret politisk vurdering, og det er fair nok, at hr. Simon Emil Ammitzbølls nye parti, som vi så ikke må nævne ved navn her fra, mener, at det er bedst, at man bare skal have frihed til hvad som helst, uanset hvor lille man er. Vi har bare den modsatte holdning, vi tager udgangspunkt i, at vi ved, hvor sundhedsskadelige cigaretter er, og vi ved, at jo tidligere børn begynder at ryge, jo mere sundhedsskadeligt er det. Der går vi ind og påtager os et politisk ansvar og siger, at vi godt vil sikre, at alle børn har et total rygefrit rum, og at det betyder, at det er total rygefrit, og at de voksne heller ikke ryger på rygerum - for det virker.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.