ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

Eksp.nr. 589627

 

25. november 2008

 

Besvarelse af spørgsmål 2 ad B 51 stillet af Erhvervsudvalget den 25. november 2008.    

 

 

 

 

 

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor aktstykke nr. 25 kommer flere måneder efter, at Roskilde Bank blev overtaget, og lang tid efter, at dele af banken allerede er videresolgt.

 

Svar:

Jeg kan henvise til bilag 4 til aktstykke 199, hvor det fremgår, at der udestår en række forhold, inden der kan forelægges et aktstykke for Finansudvalget. Det gælder blandt andet afklaring af juridiske forhold vedrørende statsstøttereglerne.

 

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at EU-Kommissionen afgjorde den 5. november 2008, at Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde Bank var forenelig med statsstøttereglerne. 

 

Jeg kan endvidere henvise til oversendelsesbrevet til aktstykke 25, hvor det fremgår, at årsagen til, at aktstykket, som var anmeldt til oversendelse i oktober, først blev oversendt den 4. november, var, at der har været behov for en nærmere juridisk stillingtagen til forholdet mellem statsgarantien, der allerede er ydet ved tidligere aktstykke 199 og den statsgaranti, der søges om i forbindelse med det nye aktstykke.

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk