ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

25. november 2008

 

 

Besvarelse af spørgsmål 12 ad B 50 stillet af Erhvervsudvalget den 25. november 2008.    

 

 

 

 

 

Spørgsmål 12:

I aktstykke nr. 31 henvises til, at overtagelsen af Roskilde Bank krævede en kapital på 17,5 mia. kr.  Hvad vil skønnet være, hvis en af landets største banker skulle komme i tilsvarende problemer, f.eks. som et tænkt eksempel opgjort som et gennemsnit af de 3 største banker?

 

Svar:

Det er ikke muligt at foretage et realistisk skøn over et finansieringsbehov i Afviklingsselskabet ved overtagelsen af de tre største banker eller andre banker på forhånd.

 

Alt andet lige vil finansieringsbehovet naturligvis afhænge af størrelsen på banken, men finansieringsbehovet i en given bank vil blandt andet afhænge af omfanget af de solvensproblemer, som har gjort det nødvendigt med en overtagelse, og af hvor mange kreditorer i den pågældende bank, som vælger at følge med over i den overtagende bank (datterselskab i Afviklingsselskabet).

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk