Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 50:

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 31 om tilslutning til, at der kan ydes statslige genudlån til Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet A/S, tilbage fra Finansudvalget.

Af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL).

(Fremsættelse 19.11.2008).

Sammen med dette punkt foretages:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 51:

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 25 om statslig garanti for tab, som Nationalbanken måtte få i forbindelse med overtagelsen og afviklingen af Roskilde Bank, tilbage fra Finansudvalget.

Af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL).

(Fremsættelse 20.11.2008).

Forhandlingen er åbnet. Økonomi- og erhvervsministeren.

Regeringen har ad flere omgange sammen med et bredt flertal i Folketinget vist, at den står vagt om den finansielle stabilitet. Første gang var tilbage i juli, hvor Nationalbanken efter drøftelse med Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og Finansrådet besluttede at stille den fornødne likviditet til rådighed for Roskilde Bank i en situation, hvor der var risiko for, at banken måtte gå i betalingsstandsning. Finansudvalget har med regeringens aktstykke 199 efterfølgende tiltrådt en statsgaranti for Nationalbankens likviditetstilsagn.

I august vurderede Roskilde Banks revision og ledelse så, at banken hverken opfyldte sit individuelt opgjorte solvensbehov eller lovens solvenskrav. Det var derfor nødvendigt at finde en ny løsning på bankens situation. Nationalbanken og Det Private Beredskab indgik derfor den 24. august aftale med Roskilde Banks bestyrelse om at købe samtlige aktiver og overdrage al gæld og andre forpligtelser bortset fra hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Aftalen blev indgået på baggrund af en tilkendegivelse fra regeringen om, at den ville søge Finansudvalgets tilslutning til at dække eventuelle tab, som Nationalbanken måtte lide som følge af overtagelsen.

Baggrunden for at give Roskilde Bank et likviditetstilsagn i juli var hensynet til den finansielle stabilitet. Det har ligeledes været det bærende hensyn ved Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde Banks aktiviteter i august.

Udviklingen på de finansielle markeder har efterfølgende bekræftet, at overtagelsen var nødvendig. Den finansielle krise medførte et regulært markedssvigt med fastfrosne pengemarkeder, som gjorde det vanskeligt for selv sunde pengeinstitutter at skaffe den fornødne likviditet. En løsning var derfor nødvendig, så pengeinstitutterne igen kunne finde likviditet. Det blev som bekendt til en bred politisk aftale den 5. oktober om sikring af finansiel stabilitet, som vi blot 5 dage senere omsatte til lov om finansiel stabilitet. Med loven spænder staten sammen med den finansielle sektor et sikkerhedsnet ud, så alle indskydere og andre simple kreditorer får fuld sikkerhed for deres tilgodehavender. Den statslige garantiordning kan ses som en generalisering af den løsning, som blev fundet for Roskilde Bank.

Ifølge lov om finansiel stabilitet er det afviklingsselskabets opgave at overtage nødlidende pengeinstitutter, hvis der ikke findes en anden løsning. Afviklingsselskabet har som følge heraf indgået en betinget salgsaftale med EBH Bank i forlængelse af, at Finanstilsynet har fastsat en frist for banken til at opfylde lovens solvenskrav. Afviklingsselskabet skal have midler til at sikre bankens drift, så det kan sikres, at banken overholder alle sine forpligtelser rettidigt.

Der kan være tale om et betydeligt beløb, som afviklingsselskabet skal tilføre banken ved en overtagelse. En nødlidende bank vil typisk have brug for både kapital til at overholde lovens solvenskrav og likviditet til at kunne honorere sine forpligtelser. Det samlede behov for midler i afviklingsselskabet afhænger af, hvor mange banker der kan blive tale om, og hvor store de er. I Roskilde Bank var der f.eks. brug for i alt 17,5 mia. kr.

Lov om finansiel stabilitet giver afviklingsselskabet mulighed for at optage lån til at få dækket sit finansieringsbehov. Afviklingsselskabet har derfor her og nu sikret sig en lånefacilitet ude på markedet til at kunne håndtere EBH Bank, men generelt vil det være billigere for staten, især i det nuværende finansielle klima, hvis afviklingsselskabet får mulighed for at deltage i den statslige gældudlåningsordning.

Jeg vil gerne påpege, at staten med en gældudlåningsordning til afviklingsselskabet ikke påtager sig flere risici i forhold til den risiko, som staten allerede har påtaget sig med lov om finansiel stabilitet. Europa-Kommissionen har allerede blåstemplet regeringens tiltag vedrørende afviklingsselskabet og håndteringen af Roskilde Bank.

Regeringen ønsker ufortrødent at stå vagt om den finansielle stabilitet, og derfor ønsker regeringen fortsat at søge Finansudvalgets tilslutning til både aktstykke 25 om Roskilde Bank og aktstykke 31 om statslige genudlån til afviklingsselskabet. Regeringen kan derfor ikke støtte de fremsatte beslutningsforslag.

Ja tak, og der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det har længe stået klart, at de bankpakker, der er gennemført, ikke på nogen måde løser finanskrisen. De har hjulpet nogle spekulanter, det erkender jeg, men ellers tror jeg, at alle, måske på nær ministeren, er fuldstændig klar over, at der er en ny bølge af kriser på vej i den finansielle sektor, at erhvervslivet ikke kan få de nødvendige lån, og at krisen vil ramme realøkonomien endnu hårdere, end den allerede har gjort. Alligevel fortsætter regeringen med hjælp til spekulanter og fortsætter med planer om, hvordan man afvikler banker.

Vil ministeren ikke erkende, at det er helt andre initiativer, der skal til for at sikre en velfungerende finansiel sektor, at f.eks. EBH Bank og andre skal videreføres i stedet for at afvikles, og er det ikke korrekt, at der er forhandlinger i gang om endnu en bankpakke, som indeholder andre principper end dem, der er udtrykt i de her to aktstykker?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at jeg grundlæggende er fuldstændig uenig i hr. Frank Aaens udlægning af den situation, vi har befundet os i det sidste par måneder. Der er ingen tvivl om, at det akutte problem, der var i Danmark for et par måneder siden, simpelt hen var, at der var et fastfrosset pengemarked. Det var der sådan set på verdensplan, og det betød med andre ord, at solide, veldrevne banker simpelt hen ikke kunne skaffe penge, fordi der ikke var nogen, der ville låne penge ud til hinanden. Alle sad og frygtede, at hvis man lånte penge ud, var der en risiko for, at man tabte dem.

Derfor var der behov for en løsning, så det markedssvigt, der var på pengemarkedet, kunne blive afløst af en velfungerende markedsmekanisme, hvor der blev udlånt penge til hinanden. Derfor blev lov om finansiel stabilitet vedtaget med et bredt politisk flertal, og der er ingen tvivl om, at lov om finansiel stabilitet har haft den virkning, som var hensigten med lovforslaget. Pengemarkederne er optøet, og det kan man allerede se nu, ikke mindst på det korte pengemarked, hvor der igen bliver lånt penge ud. Og med hensyn til den udlånsaktivitet, der har været fra udlandets side, vil jeg sige, at der også er tale om en optøning, i hvert fald i forhold til de større danske pengeinstitutter.

Endelig vil jeg sige til hr. Frank Aaen, at det naturligvis er klart, at regeringen følger situationen tæt. Der er noget, der tyder på, at der rundtomkring i verden er ved at være det, man kalder en kreditklemme, et såkaldt credit crunch, hvor der ikke bliver lånt de penge ud, som sunde, velfungerende virksomheder har behov for, og det er selvfølgelig noget, som regeringen har stor opmærksomhed rettet imod.

Hr. Frank Aaen.

Det sidste illustrerer jo lige præcis det, jeg sagde, nemlig at de bankpakker, der er gennemført, ikke har virket trods flere tusind milliarder kroner af skatteydernes penge, og at det stadig væk er sådan, at den finansielle sektor ikke fungerer. Derfor vil jeg gerne høre, om ikke ministeren kan indse, at det, som de her to aktstykker er et udtryk for, er noget, der ikke løser problemerne, og at det, vi har brug for - og det vil jeg gerne høre ministeren uddybe - er, hvordan vi sørger for at få løst problemet med den solvensklemme eller likviditetsklemme, der gør, at almindelige sunde virksomheder ikke kan få de lån, som de har brug for til at udvikle beskæftigelsen.

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige til hr. Frank Aaen, at det er regeringens opfattelse, at med det initiativ, vi tog med et meget bredt flertal i Folketinget, sørgede vi rent faktisk for med rettidig omhu at gå ind og løse det problem, der var med markedssvigt, så det forhåbentlig ikke kommer til at koste skatteyderne penge. Hr. Frank Aaen bliver ved med at påstå, at lov om finansiel stabilitet kommer til at koste skatteyderne penge, og det kan vi selvfølgelig ikke udstede nogen prognose for her og nu, men der er ingen tvivl om, at hvis vi intet havde foretaget os, ville det komme til at koste rigtig mange penge, først og fremmest for skatteyderne. Derfor har vi med det værn, der er lavet for at sikre et sundt fungerende pengemarked og dermed også en sikkerhed for, at der er adgang til likviditet, været med til at sikre en stabilitet, der ellers ikke ville være der.

Jeg vil sige, at hvis man ser på tallene og graferne for, hvordan markedet har ageret, efter at pakken blev vedtaget, kan man se, at det er helt tydeligt, at pakken har haft det, der var den annoncerede effekt. Men det betyder naturligvis ikke, at man så skal sige: Det var det. Vi vil naturligvis, som jeg også sagde i min første besvarelse, følge situationen nøje, herunder også hvilke initiativer der kan være behov for at tage, men lige nu mener vi, at det klogeste er at vurdere på situationen og derefter tage de nødvendige initiativer.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Det er vel rigtigt forstået, at når økonomi- og erhvervsministeren siger, at man ikke rigtig har nogen prognose for, hvad de her aktioner skal komme til at koste, så er det et meget præcist svar, nemlig at det ved man ikke noget om. Men det, man jo til gengæld ved, og det synes jeg da at økonomi- og erhvervsministeren skulle være lidt mere præcis om, er - det kan man i dag f.eks. læse en lang historie om i Børsen - at der er et meget, meget stort problem i det danske erhvervsliv med at skaffe penge til investeringer, fordi det jo ikke er lykkedes at optø pengemarkedet. Det vil sige, at det, økonomi- og erhvervsministeren siger er lykkedes, lige præcis ikke er lykkedes, i hvert fald hvis man skal tro, hvad dansk erhvervsliv siger.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at det, vi er enige om, er, at vurderingen helt klart er, at det er sværere at få adgang til lån og kredit i dag. Men jeg vil også sige til hr. Per Clausen, at det jo bestemt ikke er udtryk for, at den pakke, som et bredt flertal i Folketinget vedtog, ikke har virket. Den havde ét formål, og det var at sikre, at bankerne igen lånte penge ud til hinanden.

Det problem, vi ser lige nu, er et problem, der er af en helt anden kaliber. Det handler om, at bankerne for at kunne efterleve de solvenskrav, der er, har et problem med at sikre, at der er tilstrækkelig med kapital i bankerne. Det, vi har set ske i Europa, i mange af de europæiske lande, har været, at man på den ene eller den anden vis har tilført bankerne kapital, så der ved at øge kapitalen bliver mulighed for fortsat at have en udlånsvækst. Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at det altså er en noget anden problemstilling end den, der var den oprindelige problemstilling tilbage i september og oktober måned, hvor lov om finansiel stabilitet blev vedtaget.

Hr. Per Clausen.

Nu troede jeg jo sådan set, at en af grundene til, at det var vigtigt at sikre, at bankerne var villige til at låne penge til andre banker, var, at vi havde en interesse i, at økonomien i Danmark fungerede. Det vil sige, at de penge, der var i bankerne, også kunne blive investeret i produktion og boligbyggeri. Derfor forstår jeg ikke helt, at det slet ikke var det, der var hensigten, for det må da have været hensigten at få den danske økonomi til at fungere. Men lad det nu være. Sådan er det i hvert fald ikke gået.

Pointen er nu, om økonomi- og erhvervsministeren er enig i, at der nu er brug for en langt større direkte statslig deltagelse i den videre proces, som måske ikke bare handler om at stille penge til rådighed for bankerne, men også om at sikre sig, at de penge bliver brugt fornuftigt.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at med lov om finansiel stabilitet var hensigten som sagt at sikre, at pengemarkedet igen begyndte at fungere, og at der var den likviditet til rådighed, som var nødvendig, for at gode, veldrevne pengeinstitutter ikke pludselig kom i problemer, fordi ingen ville låne penge ud til hinanden.

Samtidig med at vi lavede lov om finansiel stabilitet, blev der lavet en politisk aftale, der faktisk indeholdt en lang række områder, som der skulle arbejdes videre med - øgede krav til bankerne, både for så vidt angår åbenhed om solvens og risici og spørgsmål om en bedre regulering af, hvilke regler der skal være opstillet, når banker ønsker at sælge egne aktier til kunderne. Og jeg kunne blive ved.

Der er faktisk en lang række andre politiske tiltag, med hvilke man går ind og stiller krav til pengeinstitutsektoren, som Folketingets partier under forhandlingerne med regeringen mente det var nødvendigt for os ikke kun at drøfte, men også offentligt at tage nogle skridt i forhold til. Så man kan sige, at det allerede er sat i værk. Det, der så udestår, er naturligvis at følge udviklingen, ikke mindst i forhold til de øvrige EU-lande, så vi har en sikkerhed for, at der bliver en afbalanceret tilgang til det, der kommer til at ske.

Tak til økonomi og erhvervsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger.

Så går vi til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Jacob Jensen.

Det er jo et vigtigt emne, som vi diskuterer her på foranledning af Enhedslisten, og jeg kan allerede starte med at annoncere, at Venstre ikke kan støtte de to beslutningsforslag, som vi behandler samlet. Enhedslisten er jo selvfølgelig i sin gode ret til at fremsætte alle de forslag her i Folketingssalen. Det er jo en del af demokratiet, folkestyret, men så skal man selvfølgelig også være klar over, at man sender en pris videre til danskerne, hvis en unødig forlængelse af sådan en proces, som vi jo er i i øjeblikket, kan gå hen at skabe en unødig uro på det danske finansielle marked.

Herhjemme ved vi jo godt, at når man har en aftale, som er bredt funderet i Folketinget med omkring 90 pct. af stemmerne, er det selvfølgelig en aftale, som holder vand. En aftale er en aftale, men i udlandet kan der jo godt være forvirring med hensyn til, hvorfor det nu er, at vi bliver ved med i det danske parlament at nøle med den her beslutning. Er der nogen usikkerhed omkring det? Kan det skabe uro? Kan det skabe ustabilitet? Det vil selvfølgelig koste et eller andet sted, og det er selvfølgelig en regning, som man så tilsyneladende fra Enhedslistens side er villig til at sende videre til danskerne, hvad enten de har bolig eller bil, eller de er lønmodtagere, hvis job kan være i fare, hvis kassekreditten hos deres arbejdsgiver kan gå hen og blive for dyr.

Men for vores vedkommende, for Venstres vedkommende, er det essentielle her, at vi skal sikre den stabilitet på det finansielle marked, som er så afgørende for udviklingen i vores samfund, ikke kun af hensyn til de implicerede banker, de implicerede låntagere, de indskydere, der er tale om, men sådan set for hele samfundet under et. At skabe aktivitet kræver selvfølgelig investering, og det kræver kapital, og derfor skal der være en tillid på lånemarkedet både internt mellem bankerne og mellem bankerne og udlandet.

Det er det, som den nye finansielle pakke har været med til, som ministeren også var inde på for et øjeblik siden. Vi oplever jo, at nye lån begynder at strømme bankerne imellem, så pakken, som vi har vedtaget her med et meget bredt flertal, er altså begyndt at virke.

Nu ønsker regeringen så at søge tilslutning i Finansudvalget til to såkaldte aktstykker, som drejer sig om henholdsvis Roskilde Bank-sagen og om det, man kalder en statslig genudlåning til det såkaldte afviklingsselskab. Det skal jeg komme ind på om et øjeblik, men jeg kan allerede her sige, at det selvfølgelig er en tilslutning, som Venstre også gerne vil give regeringen.

Man skal selvfølgelig altid finde en balance imellem at sikre stabilitet på den ene side og at undgå, at man tilskynder til øget risikobetonet adfærd på den anden side. Og der føler vi, at balancen faktisk er fundet her, bl.a. fordi branchen jo i betydelig udstrækning er med til at tage en del af ansvaret selv og dermed også en del af risikoen. Derudover har man så også lagt en tidsbegrænsning på den her statsstøttegaranti, sådan at man ikke bare kan sige, at det fortsætter i det uendelige.

Så hele finanspakken, herunder etablering af afviklingsselskabet, vil efter vores opfattelse medføre, at der måske bliver en lidt mere ydmyg tilgang til det at drive virksomhed i Danmark med betroede midler, end der har været tidligere, bl.a. på grund af det, som ministeren også var inde på, om opstramning af udbyttemuligheder, udbyttebetalinger, bonusordninger osv. i den 2-årige periode.

I Venstre vil vi selvfølgelig også nøje følge med i, hvordan bankernes udlån og solvensgrad i øvrigt udvikler sig, for det er selvfølgelig for os helt afgørende, at stabiliteten på det finansielle marked genoprettes, og i øvrigt at der er tale om en markedsbaseret løsning, og at branchen samtidig får tid til at konsolidere sig, men også at bankmarkedet kommer til at fungere igen, sådan at helt almindelige danskere stadig har mulighed for at optage lån til sunde projekter, at man har mulighed for at optage lån til investeringer, at små virksomheder har mulighed for at fortsætte deres sunde forretninger, at landbruget har mulighed for at blive refinansieret, hvor det er fornuftigt, at boligejerne har mulighed for at låne til sunde projekter, uden at de i øvrigt bliver stavnsbundet. Vi skal ikke ud i, at sunde forretninger ikke kan fortsætte. Vi skal ikke ud i, at fornuftige investeringsprojekter bliver stoppet. Vi skal ikke ud i, at boligforbedringer og anden fornuftig aktivitet i private hjem bliver hindret. Det vil bringe mange job i fare og dermed grundlaget for rigtig mange familier, og derfor er vi nødt til at genskabe tilliden til det finansielle system, og det sker bl.a. gennem det, at vi nu giver Finanstilsynet skærpede beføjelser til at vurdere, hvorvidt de deltager i den indskyderordning, som vi har gennemført, og lever op til kravene om ansvarlighed.

Det er bl.a. derfor, at det såkaldte afviklingsselskab bliver etableret, så nødlidende pengeinstitutter kan blive afviklet på en fornuftig og hensigtsmæssig måde, uden at markedet går helt amok, eller i øvrigt at indskydernes indskud kommer i fare. Det vil skabe ro, og det vil skabe stabilitet.

Der er meget psykologi forbundet med det finansielle marked, det medgiver jeg, og derfor er tillid og ikke uro helt afgørende for, hvor investorerne placerer deres investeringer. Derfor er vi eksempelvis også meget opmærksomme på mindre bankers udfordringer i forhold til at skaffe ansvarlig lånekapital. Så det er også noget af det, som vi vil følge nøje i den kommende tid.

Sluttelig vil jeg sige, at grunden til, at vi kan lave en sådan markedsbaseret ordning, som vi gør her, faktisk er, at det helt tilbage fra 1990'erne og op gennem VK-regeringens tid har været en meget fornuftig og afbalanceret, sund økonomisk politik, der har været ført af skiftende regeringer.

Så vil jeg her til sidst i øvrigt rose forligspartierne for den ansvarlighed, man viser på tværs af Folketinget. Jeg synes, at det er rigtig flot i en utrolig svær situation for samfundet under et, at man så viser det ansvar, der ligger i at støtte op om en aftale. Så derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslagene fra Enhedslisten, men giver derimod tilslutning til, at både aktstykke nr. 25 og aktstykke nr. 31 kan gennemføres.

Det er hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Da ordføreren startede med helt udokumenteret at påstå, at en åben, demokratisk debat koster danskerne penge, vil jeg sige, at det er der faktisk ikke nogen dokumentation for overhovedet.

Skulle der endelig være tale om, at noget er blevet forsinket, kan ordføreren jo passende spørge regeringen, hvorfor man har et lovforslag, der er vedtaget den 10. oktober, og først den 18. november kommer til Folketinget for at få det lovforslag udmøntet. Så har der været en forsinkelse, er det dér. Så er det ikke på grund af den demokratiske debat, som vi har her i dag.

Vil Venstres ordfører så ikke erkende, at når man kigger i de aviser, som jeg tror de er glade for i Venstre - Jyllands-Posten, Børsen, Berlingeren - er der den ene artikel efter den anden om, at de bankpakker, der er gennemført, ikke virker, altså at det, som de her to aktstykker er en del af, simpelt hen ikke virker. Der skal en helt anden indsats til for at sørge for, at erhvervslivet f.eks. kan få de lån, der skal til, så de også kan udvikle beskæftigelsen, hvad der jo ikke mindst er brug for i øjeblikket.

Jeg vil spørge ordføreren: Skulle man ikke komme med nogle helt andre initiativer?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg kan finde en lille positiv bemærkning fra hr. Frank Aaen i det, hr. Frank Aaen spørger om, altså om han faktisk anerkender, at den bankpakke, den finansielle pakke, som vi her har gennemført med et bredt flertal, faktisk virker i en vis udstrækning. Man kan så diskutere hvor meget og hvor lidt, men jeg hører egentlig, at hr. Frank Aaen anerkender, at den har en virkning, at lånemarkederne er begyndt at tø op, og at helt almindelige danskere dermed igen kan få finansiering, og at helt almindelige virksomheder igen kan få finansiering til de projekter, som de lever af, og dermed også sikre arbejde til helt almindelige danskere og lønmodtagere i øvrigt.

Jeg ved ikke, om det var det, jeg hørte fra hr. Frank Aaen, men hvis det var det, vil jeg da anerkende det. Jeg synes, det er godt, at man selv i Enhedslisten er kommet til den erkendelse, at det er begyndt at virke.

O.k., så ved jeg godt, at Enhedslisten ønsker at statsliggøre stort set hele den finansielle sektor. Det ønsker vi ikke. Vi ønsker at skulle have en markedsbaseret løsning, hvor markedet eller branchen selv tager en del af ansvaret, men hvor vi fra statens side går ind og lægger en garanti under, simpelt hen for at genskabe den tillid og den stabilitet, som vi alle sammen har så stort behov for.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Ordføreren står bare og hører det, ordføreren gerne vil høre. Og det ville sikkert også være sådan udtalt, hvis det var en Venstremand, der havde sagt det.

Men jeg sagde, at trods bankpakkerne med de mange tusinde milliarder kroner kan vi jo læse i dagens aviser, sidste uges aviser og forrige uges aviser, at det ikke virker. Erhvervslivet kan ikke få de penge, de har brug for til at udvikle beskæftigelsen. Det er derfor, jeg siger, at det, som Venstre i dag står og siger at de vil have vedtaget, er en blindgyde.

Det, der er brug for, er en helt anderledes indsats, der sørger for, at vores finansielle virksomheder kommer til at virke: for det første, at vi får dem drejet væk fra spekulation, som er det, de har brugt mest energi på indtil i dag, og for det andet, at vi får tilført noget kapital, sådan at de kan komme i gang med at virke som det, de egentlig talt er skabt til at være, nemlig banker og ikke spillekasinoer.

Ordføreren.

Jeg synes nu nok, at der bliver taget en del tiltag i noget af den retning, som hr. Frank Aaen egentlig efterspørger.

Altså, der er jo en del opstramninger i forhold til det at drive finansiel virksomhed herhjemme i Danmark, som bl.a. skal være med til at sikre den mere ansvarlige linje, som jeg medgiver at der har været eksempler på ikke har været tilfældet i hele branchen i den tid, vi nu har været igennem. Det er, at man i den her 2-års-periode går ind og laver forbud mod bonusordninger, at man går ind og rådgiver om, hvordan man kan sælge egne aktier, at man går ind og laver regler for, hvordan man i øvrigt skal agere i forhold til udlån osv.

Der er masser af ting i den her pakke, som faktisk medfører en større ansvarlighed og dermed også sikrer, at vi undgår den helt unødige risikotagning, som man har set i forskellige projekter, bl.a. i Roskilde Bank, som jo tydeligvis var en af dem, som var helt ude på kanten af, hvad man næsten kunne forestille sig var lovligt, men det må vi så finde ud af ved en anden lejlighed.

Så jeg synes faktisk, at der ligger rigtig, rigtig mange gode ting i den retning, som også hr. Frank Aaen efterspørger, og som jeg med stor tilfredshed kan notere mig at hele Folketinget med undtagelse af Enhedslisten vil stemme for.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu er det jo altid rart at høre hr. Jacob Jensen fra Venstre tale om, hvor glad han er for, at der kommer mere regulering af kapitalmarkederne og finansspekulationen i fremtiden. Det er nye ord, men det er rart at høre.

Når det er sagt, vil sige til hr. Jacob Jensen, at det vel er sådan, at det er Børsen, som har skrevet om at nationalisere bankerne, at det er Berlingske Tidende, som har skrevet om kapitalismens død, og så er det vel ikke sært, at det dog også inspirerer til at stille hr. Jacob Jensen det spørgsmål: Tror han ikke, at når den slags medier skriver om vores samfundsøkonomiske problemer i det toneleje, er der brug for andet og mere end at hælde penge i bankerne?

Ordføreren.

Nu laver vi jo ikke lovgivning efter, hvad der står i Børsen, Jyllands-Posten, Politiken eller andre udmærkede dagblade. Vi laver lovgivning efter det, som vi tror er det helt rigtige for det danske samfund. Vi tror faktisk, at det er fuldstændig korrekt og rigtigt på det tidspunkt, vi nu er nået til, at komme med en løsning, som er, at branchen selv tager en stor del af ansvaret, og at staten er med til at sikre den ro og stabilitet, som er så helt afgørende, ikke i udgangspunktet for bankerne som sådan - jo, også dem - men for den effekt, som affødes af den stabilitet, der skabes: at folk igen får tillid til at kunne starte nogle projekter og få finansiering til de projekter, som er sunde og velfunderede, men som det ellers ikke ville have været muligt at gennemføre, fordi man ikke kunne skaffe kapitalen til dem.

Man kan også spørge, om det ikke havde været langt dyrere, hvis vi ingenting havde gjort, og sige: Jo, det havde det. Det havde været langt dyrere, det ville have fået uforudsigelig store konsekvenser, hvis man bare havde ladet stå til.

Så kan det godt være, at hr. Per Clausen har en holdning til, hvor meget regulering af kapitalmarkederne der skal være. Det har jeg også en holdning til, men jeg medgiver, at der altså er behov for det i den situation, vi står i. Og derfor synes jeg, det er ganske fornuftigt, at man i samarbejde med branchen, vel at mærke - det er jo ikke noget, vi trækker ned over hovedet på branchen - finder en løsning, som er bæredygtig.

Hr. Per Clausen.

Nu behøver hr. Jacob Jensen jo ikke at sammenligne det, man har gjort - man kan f.eks. i Børsen i dag læse dommen over resultatet af det, man har gjort - med ingenting at gøre, for jeg har kun hørt enkelte personer med tilknytning til Saxo Bank og en af de tænketanke, som hr. Jacob Jensen undertiden lytter til, fremføre det synspunkt, at det skulle være rigtigt.

Nej, det, det handler om, er, at det, man har gjort, er helt utilstrækkeligt, og det er jo den manglende erkendelse, som den diskussion, vi har i dag, er udtryk for. Realiteten er jo - på grund af bankpakken - at reaktionerne i dag fra erhvervslivet er, at man ikke mener, man kan få de penge, man har brug for, til at investere i fortsat produktion, og det er jo et meget alvorligt problem og burde også være det for Venstre.

Ordføreren.

Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det skulle have gjort det værre, at man nu går ind og stiller krav til bankerne om, hvordan de skal konsolidere sig, og om, hvordan de i øvrigt skal agere på et marked, som er i oprør. Altså, hele øvelsen går jo netop ud på, at man skal sikre, at der er tillid til de aktiviteter, der sker i den finansielle sektor udeomkring, at der også i udlandet er tillid til, hvad der foregår her i Danmark. Og det var derfor, jeg startede min ordførertale med bare lige i en sidebemærkning at nævne, at det faktisk kan skabe uro - unødig uro - hvis vi her i Folketinget nørkler rundt i alt for lang tid med noget, som et stort, stort flertal i øvrigt er enige i.

Jeg kan bare sige igen: Jamen det ville da have været langt værre, hvis vi ingenting havde gjort. Det ville da have været langt værre, hvis ikke der havde været nogen, der var kommet dem til hjælp, hvis vi bare havde ladet stå til og havde sagt: Jamen det må markedet og bankerne og virksomhederne jo selv finde ud af. Men det, vi gør her, er at komme dem til hjælp ved endnu en gang at åbne op for nogle muligheder, så sunde projekter, både private og i erhvervslivet, kan blive gennemført.

Lad mig så sige, som tidligere statsminister Poul Schlüter sagde: Det går op, og det går ned, men det skal nok gå alt sammen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Jacob Jensen. Og så er det hr. Morten Bødskov som ordfører.

Det er jo på sin vis en alvorlig debat, vi har i dag, men jo også en debat, vi har haft, fornemmer jeg, tidligere i Folketinget, da vi havde lovforslaget om finansiel stabilitet og loven om finansiel stabilitet til behandling her. Alligevel synes jeg dog, at det er på sin plads at rose Enhedslisten for, kan man rolig sige, i den grad at gå imod strømmen, for trods den brede enighed, der er i Folketinget om, hvordan man skal håndtere den alvorlige finansielle krise, vi befinder os midt i, hvor krisen raser, hvor stater udstikker garantier til højre og venstre og bliver medejere af banker og nu også er på vej til at blive medejere af større industrier, ja, så mener Enhedslisten altså, at vi skal gå den modsatte vej.

Så ros for det. Men det betyder ikke nødvendigvis, at Socialdemokraterne føler anledning til at støtte de to beslutningsforslag. Det kan vi under ingen omstændigheder. Vi er en del af aftalen om finansiel stabilitet, og vi ser behovet for at sikre Afviklingsselskabet, som er en del af loven her, likviditet og kapital til at overtage nødlidende pengeinstitutter som en helt naturlig udmøntning af den lov, vi har vedtaget en gang. I tilfældet med aktstykket omkring Roskilde Bank er sagen jo allerede behandlet i Folketingets Finansudvalg, og under den sagsbehandling vejede, som det også fremgik under den tidligere debat om selve loven om finansiel stabilitet, ikke mindst hensynet til finansiel stabilitet tungt, altså at vi skulle undgå, at låntagere og samfundet som sådan i øvrigt vil blive meget hårdt ramt af, at Danmarks ottende største bank på daværende tidspunkt ville bukke under. Det vejede meget tungt for Socialdemokraterne.

Jeg tror, at uroen på de finansielle markeder med det totale sammenbrud i Roskilde Bank ville have været enorm, ikke bare for kunderne i Roskilde Bank, men også for hele det danske finansielle system og for vores sektor i øvrigt. Det er en alvorlig situation, og vi kan til fulde se os selv i den procesbeskrivelse, som regeringen og ministeren havde ved indledningen af behandlingen af de her aktstykker. Vi mener, at den aftale, vi har lavet om finansiel stabilitet, er god, dels fordi den er med til at spænde et sikkerhedsnet ud under den finansielle sektor, således at det omtalte interbankmarked nu kan komme til at fungere, forhåbentlig, dels fordi det jo er en aftale, som indeholder nogle af de kritikpunkter, der har været, mod den grådighed, der har fundet sted i den finansielle sektor. Det sætter vi en stopper for, i hvert fald i de første 2 år, og har i aftalen udstukket præmisserne for en videre diskussion af, hvordan vi kan ændre den negative adfærd, som i nogle sammenhænge var med til at føre frem til den uheldige udvikling, vi har set i den finansielle sektor.

Jeg tror, at Enhedslisten ikke engang selv tør tænke på alternativet til de to aktstykker, som der altså er bred enighed om i Folketinget og i Folketingets Finansudvalg. Sæt nu, man ikke havde villet rulle en garanti ud under Roskilde Bank, sæt nu, at man siger nej til at give Afviklingsselskabet de fornødne midler, således at det kan overtage forpligtelserne i EBH Bank i Nordjylland, hvad vil der så ikke ske? Hvilke konsekvenser ville det ikke have for vores finansielle sektor og for lokalsamfundene, det danske finansielle system som sådan? Det ville have alvorlige konsekvenser, og derfor har Socialdemokraterne støttet de to aktstykker, og det fortsætter vi med at gøre, og derfor kan vi heller ikke støtte Enhedslistens to beslutningsforslag.

Til sidst skal jeg sige, at hr. Ole Sohn ikke kunne nå at være til stede, så jeg lovede at sige for ham, at SF også afviser de to beslutningsforslag og også støtter aktstykkerne i Folketingets Finansudvalg.

Ja tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det er jo god kutyme at sige tak for rosen, selv om jeg ikke er helt sikker på, hvor langt den skulle strækkes.

Jeg vil bare sige, at det, der er sket, siden vi gik imod de store aktstykker eller love, der er vedtaget, jo viser, at vi havde ret i, at de ikke virkede. De har sat en masse skatteyderkroner på højkant, men de virkede ikke, og derfor er der endnu en bankpakke undervejs.

Jeg så jo til min store glæde i morges i Børsen, at Socialdemokratiet er indstillet på at gå en anden vej, oven i købet at ville nationalisere bankerne, hvilket jeg har stor sympati for. Det svarer til, hvad vi selv har foreslået, nemlig at man ikke skal støtte de spekulanter, der har skudt penge i Roskilde Bank og EBH Bank, men at man skal redde den sunde bankvirksomhed og videreføre den. Det er jo det, vi hele tiden har sagt: Vi ønsker at videreføre banken, vi ønsker ikke at give socialhjælp til spekulanter.

Derfor vil jeg gerne spørge, om det er klogt at afvikle EBH Bank, også med tanke på det, Socialdemokratiet har udtalt i Børsen i dag, nemlig at man ønsker at videreføre banker i stedet for at afvikle dem. Hvorfor foreslår Socialdemokratiet så i dag, at vi støtter en afvikling af EBH Bank?

Ordføreren.

Jamen Socialdemokraterne ser aktstykket om EBH Bank som en naturlig udmøntning af den aftale, vi har lavet. Det, der står i Børsen i dag, er et næste skridt, kan man sige. Hvis vi kommer til at stå i den meget alvorlige situation, at der opstår en egentlig kreditkrise, så er Socialdemokratiets signal altså i dag sendt, og det er, at det ikke sker uden forpligtelser, og at vi mener, at staten skal engagere sig i det spørgsmål.

Med hensyn til nødvendigheden af hele aftalen om finansiel stabilitet, så tror jeg, at det, Enhedslisten skulle overveje at forholde sig til, er, hvad alternativet havde været, hvis der ikke var sket noget. Så tror jeg, det havde været en ganske alvorlig situation, vi havde stået i, og derfor har det været vigtigt for Socialdemokraterne at sikre, at den her aftale kunne spænde et sikkerhedsnet ud under den finansielle sektor, således at eksempelvis bankerne kunne begynde at låne penge af hinanden igen, at bankerne helt banalt kunne åbne, og at vi ikke skulle opleve den situation, som man har set visse steder i Europa.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Det har aldrig været meningen, at der ikke skulle gøres noget andet. Vi har aldrig sagt, at man bare skulle sidde og kigge på. Vi har sagt, at vi ikke vil være med til at give socialhjælp til spekulanten, der havde skudt 1,8 mia. kr. i Roskilde Bank i håbet om at tjene en frygtelig masse penge. Den spekulant må tage tabet. Til gengæld vil vi gerne have videreført alle de sunde dele af Roskilde Bank, og det, vi så foreslår Socialdemokratiet i dag, er, at vi også i stedet for at afvikle EBH Bank viderefører de sunde dele af EBH Bank.

Og så roser vi oven i købet Socialdemokratiet for at komme på bedre tanker, for i stedet for bare at give penge til spekulanter og til afvikling, så foreslår man i dag, at der skal skydes kapital i bankerne, og at det samtidig skal sikres, at staten har indflydelse på, hvordan de banker udvikler sig. Det er en meget mere konstruktiv linje - og ros for det - end den, der ligger i bare at hjælpe spekulanter og afvikle banker.

Ordføreren.

Der var ikke rigtig noget spørgsmål, så jeg ved ikke, om jeg føler trang til at gentage mig selv. Jeg vil blot understrege, at Socialdemokraterne synes, at den aftale, vi har lavet om finansiel stabilitet, har den rigtige balance og er nødvendig i den situation, vi står i nu. Hvad der så siden hen skal ske, er det, der er blevet adresseret i dag i Børsen, og det har jeg kommenteret én gang.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg skal prøve at formulere mig i et spørgsmål. Jeg vil godt spørge hr. Morten Bødskov, om jeg skal forstå det socialdemokratiske synspunkt sådan, at indtil i dag har det været rigtigt at afvikle banker og sikre spekulanterne, og i morgen er det formentlig rigtigt at bevare banker og sikre sunde bankforretninger. Tror hr. Morten Bødskov i grunden ikke, at det er klogest at starte med at gøre det rigtige frem for at gøre noget forkert i et godt stykke tid, før man gør det rigtige?

Ordføreren.

Jeg deler ikke den underliggende uenighed, der er om indholdet af aftalen om finansiel stabilitet. Og det gør jeg ikke, fordi - og det tror jeg også at Enhedslisten bør være opmærksom på - alternativet til den her aftale havde været kaos. Derfor støtter Socialdemokraterne selvfølgelig den aftale, der er lavet. Vi er glade for, at det trods alt er lykkedes at sikre en balance i aftalen, således at der, samtidig med at der bliver udrullet en statsgaranti, også sker det, at vi får lagt nogle spor for, hvordan adfærden skal ændre sig i den finansielle sektor fremover.

Det forstår jeg sådan set ikke hvorfor Enhedslisten ikke er tilfreds med, ikke mindst når man har set, hvordan adfærden har udviklet sig i dele af den finansielle sektor. Og med hensyn til hvad der så siden hen måtte skulle ske, vil jeg sige, at det, der tages bestik af, er, at der bliver bundet visse forpligtelser ved et eventuelt indskud af direkte kapital i et pengeinstitut.

Hr. Per Clausen.

Jeg kan love hr. Morten Bødskov, at Enhedslisten støtter alle tiltag til at have større indsigt i kapitalbevægelser, til regulering og kontrol osv. Derfor har vi også støttet et dansk udspil i forhold til EU. Det gør vi selvfølgelig. Men det, som jeg bare ikke kan forstå, er, hvorfor Socialdemokraterne ikke i dag kan drage konklusionen af det, som man allerede har sagt, nemlig at hvis vi vil sikre, at der er kapital til virksomheder og til mennesker, der har brug for at låne penge til at bygge boliger for, købe boliger for, er vi nødt til at have en banksektor, der fungerer. Og som det ser ud nu, kan det ikke lade sig gøre, uden at staten involverer sig - ikke i at lukke banker, men i at bevare banker og udvikle dem.

Ordføreren.

Det, der sker med den nuværende aftale om finansiel stabilitet, er jo også, at de dele af bankerne, som kan videreføres, bliver videreført. Pointen er den, at den aftale, vi har lavet, sikrer et, kan man sige, solidt grundlag. Jeg tror aldrig nogen sinde at det her Folketing har været så langt ude på rampen, at man faktisk har sat hele bruttonationalproduktet ind på at sikre finansiel stabilitet, men det er jo faktisk det, vi har gjort. Og det giver forhåbentlig så meget ro, at vi kan undgå de negative sider af det, som man kunne have frygtet ville være sket med den finansielle sektor, hvis vi ikke havde gjort det, altså havde stillet en statsgaranti.

Det synes Socialdemokraterne er ganske udmærket er sket. Det er betydelig bedre end alternativet, som eksempelvis kunne have været det, som Enhedslisten foreslår, altså at vi skal trække aktstykket om Roskilde Bank tilbage, eller at vi skal lade være med at sikre Afviklingsselskabet de nødvendige midler til at varetage interesserne og forpligtelserne omkring EBH Bank. Alt det her kunne meget vel ende i meget store tilbageslag, ikke bare i lokalsamfundene, men også i den danske finansielle sektor, og det kan Socialdemokraterne ikke støtte.

Tak til hr. Morten Bødskov. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Colette L. Brix.

Med loven om finansiel stabilitet er der sammen med det private beredskab fundet en fornuftig løsning, som skal skabe den nødvendige tillid og sikkerhed til gavn for den danske økonomi. Borgere og virksomheder er ubegrænset sikret deres indskud, mens aktionærer og andre indskydere risikerer at tabe egenkapital og ansvarlig lånekapital.

Denne løsning sikrer med en statsgaranti i en overgangsperiode på 2 år, at der er en hjælpende hånd til, at bankerne selv kan konsolidere sig, samtidig med at der skabes ro hos den enkelte borger og virksomhed. Vi kan jo også se, at denne pakkeløsning mellem staten og den finansielle sektor fungerer.

I disse måneder er der en del mindre banker med dårlig soliditet, der er blevet overtaget af andre banker netop for at skabe mere solide pengeinstitutter. Den finansielle sektor har påtaget sig en ansvarlig rolle sammen med Nationalbanken og staten.

Med hensyn til Roskilde Bank har det private beredskab indskudt 750 mio. kr. i den ny bank, der har overtaget Roskilde Banks aktiviteter, mens Nationalbanken har indskudt lidt over 3,7 mia. kr. Men indskuddet fra det private beredskab tabes først, før Nationalbanken eventuelt taber noget. Derfor dækker statens garanti også først, efter at indskuddet fra det private beredskab er tabt.

Samlet har det private beredskab i henhold til loven om finansiel stabilitet forpligtet sig til at dække et tab på 35 mia. kr. Derfor er risikoen for tab i forbindelse med statens genudlån til Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet mindsket.

Enhedslistens alternativ til dette finansielle sikkerhedsnet er nationalisering af bankerne. Jeg tror dog ikke, at offentligt ejede banker kan drive virksomheder bedre end privatejede banker. I sidste ende er det her jo et spørgsmål om at have tillid til den markedsbaserede økonomi, også selv om det stormer og braser på de finansielle vande. Alternativet med en rent offentligt kontrolleret økonomi, hvor bankerne er ejet af staten, er ikke vejen frem. I Danmark har vi på mange områder fundet et fornuftigt samspil mellem den private og den offentlige økonomi. Det gælder også i spørgsmålet om at sikre finansiel stabilitet og tryghed. Men når det er sagt, så er der jo ingen af os her, der kan spå om fremtiden.

Med disse ord skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti ikke støtter de to beslutningsforslag.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det var bare lige et enkelt spørgsmål. Når nu fru Colette L. Brix siger, at Dansk Folkeparti ikke mener, at offentligt ejede banker kan gøre det bedre end private, så vil jeg bare stille det enkle spørgsmål: Kan det gå ret meget dårligere end det, som de private banker har præsteret det sidste halve år?

Ordføreren.

Ok ja, det kan gå meget værre. Jeg har masser af ting fra det offentlige i min hjerne, hvorom jeg kunne sige: Jeg vil nødig have, at vi skal have f.eks. en ny finansiel vækstfond, hvor man opkøber virksomheder, som man ikke har en kinamands chance for at få solgt og komme af med igen. Så derfor synes jeg, det er så vigtigt, at vi kommer i gang med den her hjælpepakke og får den til at virke derude. I alle tilfælde, hvilket hr. Frank Aaen selv har været inde på, må der blive ro, også i virksomhederne. Det er der, arbejdspladserne er. Det er der, roen skal være nu.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Men i USA har de måttet spendere flere tusind milliarder dollar. I Danmark har man måttet præstere en garanti fra staten på tretusinde milliarder kroner. Det er godt en gang et BNP. Jeg mener, at det er voldsomme summer. Det er da ganske voldsomme summer. Der er ikke nogen, der har set noget lignende nogen sinde, altså de mange penge, stater har måttet proppe i private pengeinstitutter. Derfor kan det næsten ikke gøres ringere end det, der er sket det sidste halve år.

Ordføreren.

Jeg er ikke i tvivl om, at alting kan blive bedre, og jeg er heller ikke i tvivl om, at det her er dårligt mange steder. Det vil jeg give hr. Frank Aaen fuldstændig ret i. Men hvis vi ikke havde gjort noget, så ved hr. Frank Aaen også udmærket godt, at det også havde været dårligt. Der var mange, der var begyndt at blive rigtig bekymret, og det var ganske almindelige borgere og ganske almindelige virksomheder. De var simpelt hen bange for, at deres indskud ikke var sikret. Vi snakkede om 350.000 kr. i garanti, vi snakkede om 400.000 kr., nogle var nede på 200.000 kr. Og vi var så oppe på 1 mio. kr.

Et eller andet sted nåede vi frem til, at de mennesker, der har sat penge i banken, og som har stolet på, at de penge stod der den dag, de skulle bruge dem, også fik dem. Det var meget, meget vigtigt for Dansk Folkeparti, at der ikke var nogen af sparerne, der havde gået et helt menneskeliv og sparet penge op på en indskyderkonto, som skulle opleve, at der blev lukket og sagt: Nej, på grund af at banken her ikke kan klare sin honorering mere og betale de forskellige regninger, så må vi desværre sige, at I ikke kan få jeres penge.

Det skete heldigvis ikke. Det er det allerallervigtigste, for det betyder tillid.

Tak til fru Colette L. Brix. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er næste ordfører hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Det kommer nok ikke bag på nogen, at Det Konservative Folkeparti ikke støtter beslutningsforslagene fra Enhedslisten. Vi er også kede af den form for spænden ben, man kan sige at de her debatter har medført. Vi havde hellere set en endnu større enighed, end det har været tilfældet. Men jeg vil gerne starte med at rose forligspartierne for den massive opbakning og det ansvar, der er taget.

Vi Konservative værner om Danmarks troværdighed, og herunder er den finansielle stabilitet et meget vigtigt element. Det er bl.a. den måde, vi vurderes på fra udlandet. Det handler ikke kun om, at vi skal tænke på branchen, det er sådan set ikke den, vi har sigte på, men det er den betydning, branchen har for hver eneste dansker, ikke bare den enkelte families økonomi eller enkelte persons økonomi, men så sandelig også betydningen for erhvervslivet.

Derfor var det meget vigtigt, at der var et bredt flertal, der tog hånd om den krise, vi havde, og vi har gjort de ting, der var nødvendige for landet som helhed, og generelt står vi vagt om Danmark i De Konservative. Vi har jo haft vores fremragende økonomi- og erhvervsminister på talerstolen, hun har i detaljer gennemgået forholdet og forløbet op til, hvor vi står i dag, og de andre ordførere har også detaljeret redegjort for det, så det vil jeg ikke trætte Folketinget med, bare sige, at De Konservative selvfølgelig støtter det forløb, der er i gang med hensyn til aktstykket omkring Roskilde Bank og aktstykket omkring genudlåning i forbindelse med afviklingsselskabet.

Tak. Der er kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Gør det ikke indtryk på Det Konservative Folkeparti, at stort set alle erhvervsorganisationer, alle lokalbankerne, en af de største banker, faktisk den største bank, Danske Bank, samstemmende siger, at det her ikke er løst, at de har masser af problemer med at få penge til at investere i beskæftigelse, at der er brug for noget andet end det, det her store flertal i Folketinget har gennemført? Gør det ikke indtryk? Kan det ikke give den tanke, at det måske ikke var så klogt, som man troede, og at der faktisk er brug for noget helt andet?

Ordføreren.

Det, der gør indtryk, er, at alle har bakket massivt op om hvert eneste tiltag, vi har gennemført, og at der har været solid opbakning til, at resultaterne ville komme, og det er også det, vi har set: Alle de aktioner, der er taget, har givet en forbedring. Og nu venter vi på, at presset på den finansielle sektor løsnes og letter, sådan at tingene kommer til at fungere, sådan som vi kendte det fra tidligere, og det tror vi kommer til at ske over en relativt kort horisont.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning, den sidste.

Nu ved jeg jo ikke, om hr. Mike Legarth læser aviser (Mike Legarth (KF): Det gør han). Virkeligheden er i hvert fald noget andet: Dels er der kritik - også fra banker - af de bankpakker, der er gennemført, dels har man i ugevis skrevet om, at det ikke løser problemerne, og at man har problemer med at finansiere erhvervslivet, problemer med at finansiere beskæftigelsen. Og så står hr. Mike Legarth bare dér og siger: Nu venter vi på at se det hele virke.

Jeg mener: Det er da mangel på omhu. Det virker ikke. Man har sat 3.000 mia. kr. på højkant i en garanti, og det virker ikke, fordi der er brug for noget helt andet. Gør det ikke indtryk på Det Konservative Folkeparti?

Ordføreren.

Jeg tør ikke tænke på, hvor Danmark havde været - eller resten af Europa eller verden, hvis Enhedslisten også havde haft indflydelse på det - hvis vi havde fulgt de retningslinjer, som Enhedslisten har udstukket. Jeg mener, at vi ligger præcis dér, hvor vi skal ligge, i forhold til de ting, vi har gjort, og vi afventer nu, at de ting, vi har gjort, hjælper. Vi følger jo situationen dag for dag og forholder os dagligt til, hvad der kan gøres på den lange bane.

Vi har jo tidligere haft debatten her, og jeg er jo godt klar over, at hr. Aaen ikke støtter op om den vestlige samfundsmodel og gerne vil have, at det hele styrter sammen, sådan at staten kan overtage alle arbejdspladser og blive herre over de enkelte borgere i vores land, men det er nu engang ikke sådan, et stort, stort flertal i det danske Folketing gerne ser verden blive administreret på.

Tak til hr. Mike Legarth. Den næste i ordførerrækken er hr. Morten Helveg Petersen.

Finanskrisen påvirker alle dele af samfundet - ikke bare i Danmark, men globalt - og det sker vel i et tempo, som konstant må overraske os alle. Dermed skærpes jo også kravene til de politiske systemer rundtomkring i verden og i Danmark om at være utrolig opmærksomme, vagtsomme og agtpågivende i forhold til, hvordan udviklingen pågår.

Derfor er det sådan set også nyttigt, at vi har en diskussion i dag foranlediget af Enhedslisten, som er i sin fuldgode ret til at trække aktstykker fra Finansudvalget ned i Folketingssalen, og det synes jeg sådan set der er grund til at kvittere for. Det er en procedure, som er helt i orden og ideelt set vel kun kan styrke det beslutningsgrundlag, der skal være for disse vigtige beslutninger. Det synes jeg sådan set der er al mulig god grund til at kvittere for.

Vi afviser, jeg havde nær sagt selvfølgelig, de beslutningsforslag, vi behandler her. Vi var parate til at stemme for aktstykkerne i Finansudvalget, og derfor er vi selvfølgelig også imod de beslutningsforslag, Enhedslisten har fremsat. Men igen: Vi finder, det sådan set er udmærket at få en diskussion her i salen om så vigtige emner, og jeg vil gerne opfordre til, at vi får diskussionen igen i forbindelse med forespørgselsdebatten på torsdag, så vi i fællesskab og ikke mindst regeringen er meget opmærksomme på, hvordan udviklingen er på markederne, om det, vi har lavet hidtil, virker efter hensigten, og om der er grundlag for at justere. Det skal vi selvfølgelig konstant være meget opmærksomme på.

Men det korte af det lange er, at vi afviser de beslutningsforslag, vi behandler her. Vi er en del af den politiske aftale, som ligger til grund for de aktstykker, der hidtil har været behandlet i Finansudvalget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Ja tak. Den melding, der kom, var jo ikke så overraskende, og det synes jeg selvfølgelig også er i orden. Men jeg har et enkelt spørgsmål.

Lige nu er der jo en skarp debat om, at ved kommende bankredninger skal der skydes ansvarlig kapital ind i bankerne for at redde deres solvens, og er hr. Morten Helveg Petersen ikke enig i, at hvis en stat som den danske putter ansvarlig kapital ind i en bank, skal der medfølge indflydelse, så man ikke bare skal stille pengene til rådighed og lade banken selv styre videre bagefter?

Ordføreren.

Nu er det jo stadig en noget teoretisk diskussion, men det er da klart, at såfremt man skulle nå så vidt som til det, hr. Frank Aaen skitserer her, udestår der selvfølgelig en diskussion om krav og kriterier. Det vil jo være en selvstændig diskussion om, hvilke vilkår og hvilke kriterier der skal lægges til grund, og det kan vi jo have en lang diskussion om, men jeg forholder mig til, at det stadig er en noget teoretisk diskussion. Jeg sagde i min ordførertale, at der er al mulig grund til, at vi er opmærksomme på og følger udviklingen nøje, og så skal man jo ikke udelukke noget på forhånd.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Nå, så teoretisk er det vel heller ikke. For 2 dage siden puttede den amerikanske stat 115 milliarder i City Group og fik som modydelse aktier for at få indflydelse. Det samme er sket i England, det samme er sket i en lang række andre europæiske lande, så det er jo sådan set en realitet.

Så vidt jeg kan forstå af dagens debat i Danmark, anbefales der flere modeller i diskussionen om, hvordan man sikrer ansvarlig kapital i pengeinstitutterne. Den store forskel mellem de modeller er, om de giver indflydelse i form af f.eks. en aktiebeholdning som modydelse, eller man bare siger: Værsgo, I kan bare gøre med pengene, som I vil. Det er de to teoretiske modeller, der ligger, og dem kan Det Radikale Venstre vel godt forholde sig til.

Ordføreren.

Ja, og det er jo også derfor, jeg siger, at det jo er klart, at ifald man skal tage sådanne skridt - nu er det jo stadig teoretisk i en dansk sammenhæng, jeg sagde sådan set ikke noget om, hvad man har gjort i andre lande på lige netop det område - får vi selvfølgelig en stor diskussion om krav og kriterier i den sammenhæng. Men skulle vi ikke vente med den diskussion, til det i givet fald måtte være relevant? Det tror jeg er det rigtigste at gøre.

Ja tak, og derved blev det. Tak til hr. Morten Helveg Petersen. Næste ordfører er hr. Villum Christensen.

Tak for det. Liberal Alliance kan ikke støtte de to beslutningsforslag. Som jeg hører argumentationen fra Enhedslisten, så hviler den jo på, at hvis ikke man kan løse hele problemet, kan man heller ikke gå ind for at løse aspekter af problemet. Jeg tror ikke, at ret mange i den globale økonomi med forstand på nationaløkonomi vil gå ind i en situation, hvor man havde det som en præmis, at man skulle løse den samlede globale finanskrise. Det synes jeg er et meget højt ambitionsniveau. Vi ved alle sammen, at der er fantastisk mange psykologiske processer knyttet til den krise, vi er i, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at der er en balance, som vi har hørt i argumentationen for de her forslag.

Vi kan se, at kurserne den ene dag stiger 7, 8, 9 pct. for næste dag at falde, og det fortæller os jo netop, at vi er nødt til at prøve os frem. Der er ikke ret mange økonomer, man kan kigge i øjnene og spørge: Det, du siger nu, er det noget, du er sikker på, eller er det noget, du tror? Hvis man gør det, vil de fleste være nødt til at erkende, at der er meget tro i det her. Det skyldes selvfølgelig, at vi har en samlet markedsøkonomi, hvor psykologi spiller meget ind. Det er ikke alene realøkonomiske størrelser, det er ikke alene tal, der bestemmer. Vi kan ikke fremskrive på en lineær akse, hvad der vil ske i fremtiden, og det føler jeg lidt er Enhedslistens præmis, nemlig at vi på en eller anden måde skal finde en totalløsning på hele det her problem. Det er selvfølgelig ikke muligt.

Jeg synes, at man med tilfredshed kan se, at der er ved at komme en lille smule ro på markederne. Vi kunne høre så sent som i går, tror jeg, det var, at det nu ikke længere er urealistisk, at vi får en rente på 2 pct. i Danmark, når vi kommer ind i 2009, og det er vel i virkeligheden det bedste bevis for, at nogle af de ting, der er sat i gang, i virkeligheden har været med til at understøtte den stabilitet, som er så livsvigtig for vores samlede økonomi.

Derfor synes jeg, det er væsentligt at give regeringen og forslagsstillerne her ro til at prøve sig frem, der er sådan set ikke andre muligheder, man kan simpelt hen ikke løse den samlede finansielle krise her fra Folketingets side.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger, tak til hr. Villum Christensen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Frank Aaen.

Det er jo svært at sige tak for den positive modtagelse af vores forslag, men jeg kan da i hvert fald sige tak for, at vi har haft en god debat. Og der vil jeg sige, at det ikke var det mindst vigtige for os, at vi fik den her åbne debat.

For uanset om vi er uenige om, hvordan den finansielle krise skal løses - og selvfølgelig skal vi ikke løse hele verdens krise på en gang, vi kan godt nøjes med at tage fat på at løse den danske - var der jo altså udsigt til, at de her aktstykker også bare skulle være gennemført bag lukkede døre i Finansudvalget med meget kort varsel, uden at befolkningen havde mulighed for at se den debat, der er og skal være i Folketinget om, hvordan de der vigtige problemer løses. Det er jo vigtige ting i vores finansielle sektor, der er på spil, og det er milliarder af skattekroner, der er på spil, og derfor må det selvfølgelig frem i åbenhed.

Jeg vil også gerne sige, at de, der i debatten har sagt, at Enhedslistens bud bare er at lade stå til, tager fejl. Det er altså forkert, og det kan kun skyldes, at man ikke har hørt, hvad der er blevet sagt gennem hele forløbet. Vi har hver eneste gang sagt, at det er et problem, der skal løses, vi har bare en anden model for at gøre det end den, som flertallet i Folketinget har stillet sig bag, og som jeg nu er sikker på at vi om kort tid får at vide at et flertal i Folketinget mener skal suppleres, fordi de også må erkende, at det, der hidtil er gennemført, ikke virker i forbindelse med at løse de reelle problemer ude i økonomien.

Vi har hele tiden sagt, at det er spekulanterne, vi ikke vil give socialhjælp. Vi har sagt, at vi gerne vil kigge på, om der er nogle i bankerne, der kommer i klemme, f.eks. i Roskilde. Det kunne være en kommune eller andre, der uskyldigt er kommet i klemme. Men spekulanter, som den ene velkendte person, vi ikke må få navnet på, der har skudt 1,8 mia. kr. i Roskilde Bank for at kunne score en stor gevinst, kan vi altså ikke se at samfundet skal have et ansvar for at holde hånden under og sørge for, at vedkommende får sine penge. Det er det, der har skilt metoderne: Om det er spekulanter, eller om det er bankvirksomheden, der skal reddes.

Der er de her to aktstykker begge sådan indrettet, at det er spekulanterne, der bliver reddet, mens bankerne bare afvikles. Og vi er altså imod, at man bare afvikler banker og eventuelt lægger dem ind under storbanker, så de bliver en del af en ny krise. Vi ønsker at tage fat i de grundlæggende problemer, som er ude på de finansielle markeder.

Jeg vil gerne gentage, at det, der er sket, jo ikke har hjulpet. Finanslivet får stadig væk ikke de penge, de har brug for, boligejere går stadig væk på tvangsauktion, mange mister deres arbejde, så det er jo ikke sådan, at man på nogen måde kan påstå, at det, der er gennemført - trods det store beløb - er gennemført.

Derfor siger vi, at vi synes, at vi i stedet for at bruge milliarder af kroner på at afvikle banker og hjælpe stakkels milliardspekulanter skulle begynde at se på, hvordan vi får en helt anden spekulationsfri pengeinstitutsektor her i landet, som sørger for, at de samfundsmæssige behov, der er for at have en velfungerende sektor, bliver sikret.

Jeg vil gerne sige, at det også er derfor, vi har den vigtige diskussion om, at når der næste gang skal skydes penge i - for det er helt sikkert, at det krav vil komme, og det vil blive foreslået her i Folketinget af ministeren, at der skal skydes flere penge i - skal det altså være på en måde, hvor det, som kaldes nationaliseringer, bliver virkelighed. Det skal forstås på den måde, at når den danske regering som stat stiller ansvarlig lånekapital og aktiekapital til rådighed for banker, skal den selvfølgelig også have en indflydelse for de penge, og så skal den selvfølgelig også bruge den indflydelse til at modvirke spekulation og til at fremme fornuftige investeringer.

Det, der er baggrunden for vores beslutningsforslag i dag, er jo, at vi ønsker at få den trukket tilbage for at åbne for en anden politik, som begynder at løse de grundlæggende problemer, som altså er spekulation. Det vil sige det grundlæggende problem, vi har, som betyder, at vores finansielle sektor er kommet i krise. Vi ønsker, at man lægger afgift på spekulative valuta- og aktietransaktioner, Tobinskat har det også heddet, at man får kontrol med handel med de der spekulative papirer, der hedder afledte finansielle instrumenter - fordi de er afledte, og ingen ved, hvad de er afledt til - at man skal begrænse cheflønninger i finanssektoren, bekæmpe skattely og genoprette samfundsejede banker og kreditinstitutter, så vi ikke er afhængige af, at det er private selskaber, der driver så vigtige dele af vores samfund.

For at slutte det af og sige det helt kort, så ønsker vi en finansiel sektor, der er vores, der er demokratisk styret, og som opfylder de behov, som samfundet har, som vi som borgere har. Vi siger, at spekulanterne kan få lov at beholde deres egen finansielle sektor, for vi er fuldstændig ligeglade med, om en spekulant snyder en anden spekulant for 1 mia. kr. - dem om det - bare det ikke skader det her samfund, bare det ikke er med til at ødelægge vores økonomi.

Tak til hr. Frank Aaen. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.