J.nr. BLS – 401 - 00369

 

Den 12. marts 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 13 i sagen om B 46 – Forslag til folketingsbeslutning om sikring af rent drikkevand stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torben Hansen (S) m.fl.

 

 

Spørgsmål 13

”Hvornår foreligger resultatet af arbejdet med en forbedret statistik over

drikkevandskvaliteten, som Sundhedsstyrelsen og By‑ og Landskabsstyrelsen er i gang med ‑ og vil ministeren orientere Folketinget, når det foreligger?”

 

 

Svar

By- og Landskabsstyrelsen har igangsat et arbejdet med at forbedre udtræksmulighederne i den fælles offentlige database om grundvand og boringer (Jupiter-databasen) i samarbejde med GEUS. Jupiter-databasen indeholder bl.a. analyseresultaterne fra de lovpligtige analyser på vandforsyningerne, herunder eventuelle overskridelser af kvalitetskravene.

 

Arbejdet med at forbedre udtræksmulighederne i databasen forventes færdig medio 2009. By- og Landskabsstyrelsen vil sammen med Sundhedsstyrelsen herefter sammensætte deres viden om forureningssager. Jeg vil orientere Folketinget, når resultatet foreligger.