Jeg vil starte med at sige tak for opbakningen til beslutningsforslaget, for sådan må man jo nu engang betragte de faldne bemærkninger - SF støttede forslaget varmt, og resten sagde, at det sådan set var fint, men de kunne alligevel ikke stemme for det. På Christiansborg stemmer regeringspartierne jo af princip ikke for noget, der kommer fra oppositionen, men jeg har trods alt forstået det sådan, at nu laver vi en beretning i Miljøudvalget, så får vi alligevel tingene gennemført, og det er rent faktisk vigtigt.
Det er sådan, at mange borgere, også i Danmark, i kortere eller længere tid oplever, at drikkevandet er forurenet. Hvis man ser på, hvad der har været bare inden for de senere år af store, spektakulære sager, er det vel Viborg, Studstrup, Rødby, Vojens, Herlufmagle, Egå, Møn og Køge, som alle jo kender. Så er der en masse sager, som ikke er så spektakulære, og som der egentlig ikke rigtig er nogen der opdager, ud over de mennesker der kommer til at sidde på toilettet i halve og hele dage. Rent faktisk er det jo sådan, at fra midten af 2006 til 2007 var der 122 forureninger, der blev indberettet til embedslægerne, og de udgør jo kun en mindre del af det samlede antal forureninger.
Det, der sådan set er det vigtige i forslaget her, er, at vi også begynder at betragte vand som en fødevare. Når man ser på, hvordan andre fødevarer og andre drikkevarer bliver produceret, er det jo under meget strenge hygiejniske forskrifter, men herhjemme har vi reelt ingen forskrifter for, hvordan vi egentlig behandler vores vand, hverken i selve indvindingsprocessen, i selve behandlingen, i distributionen eller i forbrugernes installationer. Det er derfor, dette forslag bl.a. indeholder et krav om tvungen DDS, også kaldet dokumenteret drikkevandssikkerhed, som er et kvalitetsstyringssystem, som både interesseorganisationen for de store vandværker og for de små vandværker rent faktisk er meget begejstrede for og gerne ser bliver et krav over det hele. Dermed kan vi rent faktisk undgå, at rigtig mange borgere bliver syge, og vi kan undgå rigtig mange af de forureninger, som vi ser til hverdag - forureninger, som jo egentlig mange gange sker inde på vandværkerne og meget ofte opstår, fordi der er nogle helt simple ting i processen på værket, som man reelt ikke har tænkt over, uanset om det drejer sig om det, man får fra leverandøren, eller hvordan vandet kommer ind og ud af værket.
Det næste, der ligger i forslaget, er en national drikkevandsstatistik, der både skal dokumentere vandet i de enkelte forsyninger og kan give et overblik over omfanget af eventuelle forureninger med bakterier og uønskede stoffer. Jeg har forstået det sådan, at der er et system på vej, og det synes jeg er glædeligt. Jeg må også konstatere, at jeg stillede nogle spørgsmål i sidste folketingssamling, og her blev det i hvert fald gjort klart, at det eneste talmateriale, man overhovedet havde, var det, der var registreret i Sundhedsstyrelsen om de 122 forureninger, der var indberettet, fordi folk rent faktisk var syge i længere tid. Men for at vi kan få et generelt overblik over situationen i dansk drikkevandsforsyning, skal vi have denne nationale statistik.
Det sidste, som jeg synes er det næstvigtigste punkt i beslutningsforslaget, er, at vi skal til at arbejde for, at der udvikles og indføres ny miljøteknologi, som muliggør kontinuerlig og aktuel måling af eventuelle forureninger, så forureningen opdages straks og man kan stoppe den eller i hvert fald stoppe brugen af vandet. Det er jo sådan i dag, at de prøver, der bliver taget af vandet - frekvensen af dem, antallet af dem pr. år - bliver jo taget, efter hvor mange kubikmeter der bliver udvundet, og man kan i princippet sagtens forestille sig, at på mindre vandværker, hvor der har været taget prøver den 1. marts og der måske går et halvt år til den næste prøve, finder man jo kun ud af, om der har været en forurening det halve år, hvis det er sådan, at der er rigelig mange, som lige pludselig sidder på toilettet. Men rent faktisk er det jo ikke det største forureningsproblem. Der er jo rent faktisk både tungmetaller og andre bakteriologiske problemer i vandet ud over almindelige colibakterier.
Det, der sådan set også er vigtigt, er at grave hele den miljøteknologiske del frem. Nogle af ordførerne siger, at der er givet penge. Jamen det er meget muligt, der er givet penge, men man opnår kun resultater, hvis det er sådan, at vi herindefra opstiller en helt konkret målsætning om, at nu skal der simpelt hen foretages kontinuerlige målinger, dvs. at man hele tiden skal måle på vandet.
Hvis det bliver den endelige beslutning i beretningen - og det håber jeg meget - vil der selvfølgelig også være nogle miljøteknologiske virksomheder, der kan modsvare det. Men de kaster sig jo kun ind i sådan et projekt, hvis det er sådan, at der er nogle, der stiller håndfaste politiske krav, og man skal hele tiden huske på, at den udvikling, der har været i dansk miljøteknologi, jo langt hen ad vejen er kommet, fordi der er blevet stillet håndfaste politiske krav om, at nu skal man leve op til det, nu skal leve op til det, og nu skal man leve op til det. Derfor tror jeg, det er meget vigtigt, at vi i den proces, vi går ind i, også får stillet de meget håndfaste politiske krav til miljøteknologi, så vandforsyningen kan stoppes øjeblikkeligt, i tilfælde af at der er en forurening, og ikke efter 1, 2 eller 3 måneder.
Helt opsummerende: Endnu en gang tak for de pæne bemærkninger, som vi jo så skal oversætte fra christiansborgsk til ganske almindelig politik, hvor vi rent faktisk får det her gennemført. Jeg er sikker på, at Socialdemokratiets forslag om et ordentligt kvalitetsstyringssystem på vandværkerne, der rent faktisk vil kunne forhindre forureninger, om en national drikkevandsstatistik og om en udvidet brug af miljøteknologi rent faktisk bliver gennemført. Det har jeg hørt fra de andre partier, pakket ind på mere eller mindre forblommede måder, og det er sådan set vældig fint, hvis vi får gennemført vores politik på området. Det er Socialdemokratiet glad for, så vi arbejder videre med sagen, også i udvalget.