Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 46:

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af rent drikkevand.

Af Torben Hansen (S) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2008).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstillerne for interessen for det her vigtige emne, nemlig at sikre rent drikkevand i den danske vandforsyning og dermed også sikre drikkevand til de danske borgere. Regeringen er enig i, at det er vigtigt at sikre borgerne sundhed gennem sikring af rent drikkevand.

Vigtigheden af rent drikkevand blev særlig synlig med den forureningssag, som opstod i Køge i 2007. Der blev dengang nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. sammen med vandværkernes forening nærmere skulle vurdere, hvordan risikoen for mikrobiologisk forurening af drikkevandet kunne mindskes. Gruppens anbefalinger blev færdige i 2008 med en rapport der hedder »Redegørelse vedr. sikring af drikkevandet mod mikrobiologisk forurening«.

På baggrund af anbefalingerne i redegørelsen har jeg taget en lang række initiativer, som skal medvirke til at sikre rent drikkevand. Tre af disse initiativer imødegår de tre opfordringer i forslagsstillernes beslutningsforslag. På den baggrund må jeg også anbefale Folketinget at afvise beslutningsforslaget. Men jeg vil gerne uddybe, hvad jeg konkret har sat i værk af initiativer, for at vi fremover kan sikre vores drikkevand endnu bedre.

Forslagsstillerne har opfordret regeringen til at sikre rent drikkevand gennem indførelse af ledelsessystemet DDS i alle vandforsyninger. Der vil jeg gerne i dag gøre klart over for Folketinget, at jeg er positiv over for indførelse af ledelsessystemer i vandforsyninger, men vi må også huske på, at der er stor forskel på de danske vandforsyninger. Nogle er meget store, andre er meget små, og der er også meget stor forskel på, hvor mange man leverer vand til, hvor mange husstande man har som kunder. Før vi træffer beslutning om, hvilke krav der eventuelt skal stilles til ledelsessystemer, synes jeg det er meget vigtigt at få klarhed over mulighederne for og konsekvenserne af dette. F.eks. kan det være sådan, at et krav skal gradueres alt efter vandforsyningens størrelse.

By- og Landskabsstyrelsen er netop i gang med at gennemføre en sådan undersøgelse, og resultaterne vil blive drøftet med de relevante interessenter og herefter indgå i den endelige beslutning om indførelse af såkaldte ledelsessystemer.

Den anden opfordring er udarbejdelse af en national drikkevandsstatistik. Der er det sådan, at forslagsstillerne opfordrer regeringen til fremover at udarbejde en sådan national drikkevandsstatistik, der dokumenterer drikkevandets kvalitet i de enkelte forsyninger, og som kan give et overblik over omfanget af eventuel forurening af drikkevandet på grund af bakterier og andre uønskede stoffer.

Jeg vil starte med at slå fast, at det allerede i dag er et krav, at alle lovpligtige drikkevandsanalyser, herunder overskridelser af et eventuelt kvalitetskrav, indberettes til en fælles offentlig database om grundvand og boringer kaldet Jupiter. Det er også et krav, at ejeren af et alment vandforsyningsanlæg skal informere forbrugerne om drikkevandets kvalitet. De landsdækkende data findes således allerede i dag.

Arbejdsgruppen peger på, at to forhold er vigtige for at få en samlet oversigt. Dels skal udtrækningsmulighederne af Jupiterdatabasen forbedres, dels skal Sundhedsstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen sammenstille deres viden vedrørende forureningssager. Det er også en opgave, som By- og Landskabsstyrelsen er i gang med at tage hånd om, så forurening lettere kan opgøres og opgøres årligt, således at vi får en systematisk erfaringsopsamling.

Det tredje forslag er, at der skal arbejdes for og udvikles ny miljøteknologi på området. Der vil jeg gerne sige, at der ikke skal herske nogen som helst tvivl om, at vi i regeringen arbejder ihærdigt for at fremme miljøteknologi. Det er bl.a. en af de muligheder, vi har, for at skabe fremtidige arbejdspladser. Så jeg er fuldstændig enig i, at der skal skabes bedre rammer for ny miljøteknologi.

Der har også netop i 2008 været en ansøgningsrunde for projekter, der finansieres via den miljøteknologiske handlingsplan. Et af temaerne var tilskud til udvikling af test af teknologier til onlinemåling af bakterier og kemiske stoffer i drikkevandet. Tre projekter har netop fået bevilget penge inden for dette område. Endvidere har By- og Landskabsstyrelsen i regi af vandpuljen i oktober 2008 igangsat to projekter om udvikling af ny teknologi til hurtig og præcis måling af bakterieindholdet i drikkevand.

Ud over de tre nævnte initiativer har jeg også bedt By- og Landskabsstyrelsen invitere Kommunernes Landsforening og de to vandværksforeninger til en drøftelse af, om den eksisterende vejledning for det tekniske tilsyn med vandværkerne kan gøres klarere, så vi også ad den vej kan hjælpe med at undgå kommende forureningssager.

Således er der altså igangsat en lang række initiativer, der ligger fint i tråd med opfordringerne til regeringen i beslutningsforslaget. Men på baggrund af de ting, jeg allerede har nævnt, må jeg anbefale, at man afviser beslutningsforslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Torben Hansen.

Tak til ministeren. Jeg skal vel egentlig forstå det høflige og venlige afslag, kan man sige, på den måde, at man sådan set er enig i intentionerne, og det er jo selvfølgelig altid rart. Men i forhold til eksempelvis den nationale drikkevandsstatistik vil jeg gøre opmærksom på, at ministeren i sidste samling på spørgsmål 137 og 138 har svaret, at der rent faktisk ikke findes en national oversigt over antallet af forureninger. Der findes en national oversigt over, hvor mange der er blevet direkte syge, og det er, fordi der skal være en henvendelse til embedslægeinstitutionen i det tilfælde.

I forhold til DDS, Dokumenteret Drikkevandssikkerhed, som er det, der rent faktisk kan fjerne de her forureninger, siger ministeren, at der er lidt forskel på store og små forsyninger. Det er der selvfølgelig også, men kan ministeren ikke bekræfte, at både DANVA og Foreningen af Vandværker i Danmark, som organiserer praktisk taget alle vandværker, både de store og de små, rent faktisk synes, at det her er en god idé, og at det så skal gennemføres?

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at vende tilbage til det, jeg sagde, og bare understrege det, nemlig at By- og Landskabsstyrelsen er i fuld gang med at tage hånd om begge disse forhold, så forureninger lettere kan opgøres, og så en årlig systematisk erfaringsopsamling af drikkevandsforurening kan sikres. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at hr. Torben Hansen har fuldstændig ret i, at det, vi snakker om nu, er at løbe en åben dør ind. Der er en meget stor opmærksomhed også fra de to foreninger på, at man skal gøre det bedre, at vi skal tage endnu flere initiativer, og der har hr. Torben Hansen jo også kun fra min side fået tilsagn om, at vi simpelt hen skal gøre noget mere.

Jeg har så bare på et par områder brug for at have en lidt bedre viden om, hvad der helt præcis skal gøres, om vi skal graduere det i forhold til forsyningsselskabernes størrelse, og hvordan de så er placeret. Men man må endelig ikke opfatte det, som om vi ikke vil gøre noget, for der er brug for, at der bliver gjort noget mere. Det er også det, arbejdsgruppen vender tilbage om.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så tak til miljøministeren. Vi går til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Eyvind Vesselbo.

Ligesom under det forrige beslutningsforslag, hvor jeg roste fru Ida Auken for at komme med nogle input til et meget vigtigt område, nemlig forureningen fra bilerne og påvirkningen af sundheden, vil jeg godt rose hr. Torben Hansen for at komme med et forslag her, som jo også skal tage højde for, at vi ikke bliver påvirket af vores drikkevand i negativ retning, altså med hensyn til sundheden. Jeg synes, det er fint, at oppositionen viser, at man stadig væk er interesseret i miljøområdet, og hele tiden fremsætter forslag til nogle initiativer, som kan ske på det her område. Det, der var problemet med det tidligere forslag, var, at det ikke rigtig var et forslag, der battede noget, og hr. Torben Hansen kommer nu med nogle forslag om ting, som regeringen egentlig er i gang med. Derfor ser det hele jo meget fornuftigt ud, men vi skal ligesom have styr på tingene, inden vi kan gennemføre det her. Men det er da nogle konstruktive og rimelig gode forslag.

Hvad angår indførelse af Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed, er der brug for, at man får et bedre indblik i drikkevandsproblemerne, altså problemerne med forureningen af drikkevandet, men det, som hr. Torben Hansen foreslår her, tager ikke højde for, at der faktisk er et varieret antal større og mindre vandværker i Danmark, som har forskellige måder at gøre det her på afhængigt af, hvor meget vand de leverer.

Med hensyn til udarbejdelse af en national drikkevandsstatistik må jeg sige, at jeg er meget enig med hr. Torben Hansen og Socialdemokraterne i, at der er brug for en drikkevandsstatistik, som belyser ikke bare forbruget af drikkevand - det har vi i dag - men også forureningen af drikkevandsboringer rundtom i landet. Man skal jo vide, at der på et eller andet niveau i dag ud fra den overvågning, der finder sted på drikkevandsområdet, på grundvandsområdet, er oplysninger om, hvor der er forureninger, hvor der måles bakterier. Det, som jeg kan forstå at hr. Torben Hansen foreslår her, er ligesom at få mere struktur på de her oplysninger, og det er jeg sådan set meget enig i.

Så er der spørgsmålet om at udvikle ny teknologi, og der mener jeg jo, at ministeren gav et meget udførligt svar om, hvad det er, der er i gang. Vi har jo sat en lang række projekter i gang med ny miljøteknologi på vandområdet, så der er vi sådan set også meget enige, og derfor synes jeg, at det her forslag er meget positivt. Det tager fat i en række af de ting, som regeringen vil komme med ganske snart, så derfor vil vi ikke stemme for det her forslag nu, men jeg regner med, at Socialdemokraterne, når vi sådan langt hen ad vejen er enige om tingene, støtter regeringen, når vi kommer med nogle forslag, som ikke ligger så langt fra det, som er foreslået her.

Men vi kan ikke støtte forslaget nu, vi venter på, at vi lige får resultatet fra den arbejdsgruppe, der er nedsat på området.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Torben Hansen.

Tak. Det er så den anden taler, der jo nærmest sovser forslaget ind i velvilje og slutter af med at sige, at man alligevel ikke kan støtte det. Kan vi så ikke vende debatten om og sige, at vi her efter første behandling tager beslutningsforslaget op i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, og at vi laver en beretning i fællesskab, hvor vi siger, hvad det egentlig er, vi gerne vil på det her område? Vil Venstre være med til, at der bliver lavet en beretning, der pålægger regeringen at tage nogle skridt inden for det her område med udgangspunkt i det her beslutningsforslag? Så ville jeg være ganske tilfreds, for så havde jeg fået gennemført det, jeg gerne ville.

Ordføreren.

Når man nu faktisk kommer hr. Torben Hansen meget i møde og gerne vil være med til at kigge på de her ting, kalder hr. Torben Hansen det, at vi sovser det ind i velvilje. Jeg synes, at hr. Torben Hansen skulle være glad for, at der på den her måde måske kunne findes en enighed. Jeg tror, at hr. Torben Hansen bliver endnu mere glad nu, for jeg forstod, at han ville være tilfreds og glad, hvis Venstre ville være med til at lave en beretning. Jeg kan sige til hr. Torben Hansen, at det vil vi sådan set gerne, for vi synes, der er nogle elementer her, som jeg tror vi kan blive enige om i en beretning. Og så skulle den sag jo være klaret.

Yderligere en kort bemærkning fra hr. Torben Hansen.

Tak. Det er jo altid glædeligt høre, at man rent faktisk kan få noget gennemført her i Folketinget. Det, som jeg også er lidt interesseret i at vide, er, når vi kigger på Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed og vi kigger på miljøteknologien og vi kigger på national statistik, om Venstre også vil være med til at kigge på, hvordan vi generelt får lavet tilsynet med eksempelvis vandtanke? Det kan man selvfølgelig vente med at svare på.

Det er jo sådan, at en stor del af de her vandværker har tanke, der er 20, 30, 40 eller 50 år gamle. Vil Venstre også være med til, at vi får lagt en passus ind i sådan en beretning, der siger, at der også skal være et eller andet fast eftersyn af de her vandtanke hvert 3., 4., 5. eller 10. år, for det er rent faktisk også der, en stor del af de problemer, der giver forurenet drikkevand, findes. Fra 2006 til 2007 havde man rent faktisk 122 tilfælde, hvor embedslægerne var involveret, og det var bl.a. på grund af beskidte tanke. Vil man også være med til, at vi tager det hjørne med ind i en indberetning?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at netop de sager, hvor man finder forurening, som har konsekvenser for borgerne, men hvor det måske ikke har vist sig endnu, er et vigtigt element at kigge på. Var det 145 tilfælde? Det er 145 for mange.

Men nu synes jeg, vi skal sætte os ned og prøve at finde ud af, hvordan vi laver den her beretning. Det er klart, at vi er meget med på at få en skærpet opmærksomhed omkring vandværkerne, altså om tankene og sikringen af dem. Så lad os sætte os ned og lave den beretning og finde ud af, hvor vi kan blive enige, og få noget fornuftigt ud af det.

Tak til hr. Eyvind Vesselbo som ordfører. Næste ordfører er hr. Jørn Dohrmann.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti også gerne ser, at vi sikrer, at vi har rent drikkevand, også i fremtiden. Vi er i hvert fald enige i den intention, som vi ser i forslaget her, nemlig at det vil sikre, hvordan man kan bevare den unikke situation, som vi er i i Danmark, nemlig at vi har rent drikkevand, når vi åbner for hanerne. Det, der er vigtigt for os, er selvfølgelig også, at vi går ind og ser på, hvad man så rent faktisk har gjort, og hvad vi kan gøre for at sikre, at drikkevandet fremover er så godt, at man bare kan åbne for hanen og så drikke det.

Vi ved jo, at der er nogle situationer i Danmark, som er opstået igennem tiden, og som vi gerne havde været foruden. Bl.a. har vi jo set det, at man nogle steder har haft forureninger af drikkevandsreservoirerne. Nogle af de steder, hvor man har skullet rense vandet, er der kommet nogle ting, nogle bakterier, i vandet, som ikke hører hjemme der, og som giver sygdomme. Derfor er det også rigtigt, at det gælder om, at vi på forhånd kan udelukke de situationer. Vi skal hele tiden følge med i, hvad det er for farlige giftstoffer, der f.eks. findes i vores undergrund, som kan trænge over i drikkevandet.

Men det alene gør det jo ikke, og flotte ord alene gør det ikke. Allerede i dag har vi jo indført et system, hvorved vi får det kontrolleret. Hvert femte år får man taget prøver af sit drikkevand; hvis man har en decentral vandforsyning, egen boring, egen brønd, så skal man i hvert fald have det kontrolleret dér. Selvfølgelig er det også sådan, at man der, hvor man har større indvindingsområder, hvor man har flere, der er koblet på samme central, har meget mere kontrol med drikkevandet.

Men som vi ser det i Dansk Folkeparti, kan det her ikke stå alene. Vi er nødt til at gå ind og også se på den situation, vi har i dag med terror og terrorsikring af f.eks. de her boringer, så man i hvert fald ikke bare lige kan gå ind fra gaden og eventuelt hælde kemikalier i de her følsomme områder. Det er vigtigt for os. Men det er også vigtigt for Dansk Folkeparti, at man, når der f.eks. opstår et problem med en utæt olietank, uanset hvem der har sagen, er parat til at skride ind med det samme og få fundet ud af det, få kortlagt hvor det er, hvor stort problemets omfang er, få renset op og få sikret, at det ikke breder sig, altså få stoppet ulykken.

Derfor må jeg sige, at som vi ser forslaget her, trænger det til lidt forbedringer. Mange af de problemstillinger, som også er skitseret her, er vi jo i gang med at løse. Når vi bl.a. både gennem finansloven og decentrale aftaler giver penge til ny miljøteknologi, så er vi på vej med noget af det rigtige på området her.

Dermed ikke være sagt, at vi ikke kan gøre meget mere end det, vi har gjort. Men forslaget, som jeg ser det, giver ikke det forkromede overblik over, hvordan vi får løst problemet hundrede procent her. Så vi er faktisk mere tilbøjelige til at lægge op til, at vi måske taler sammen i udvalget og ser på, om vi skulle lave en beretning, som kunne fortælle lidt om, hvad det egentlig er, vi ønsker på lang sigt på det her område.

I bund og grund synes vi, at man har gjort store fremskridt på området, men det er også et område, som vi vil holde meget, meget nøje øje med, sådan at vi ikke kun får sagt ud til befolkningen, at vi har lavet nogle handleplaner, men at vi faktisk også har handlet på det her område. Så jeg ser frem til diskussionen, også i udvalget, om, hvad vi rent faktisk kan gøre her. Men forslaget, som ligger her, er ikke den helt rigtige løsning, som vi ser det.

Tak til hr. Jørn Dohrmann. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, der er fru Ida Auken.

Vi ved alle sammen, hvor ubehageligt det er at komme til andre lande, hvor man ikke kan drikke vandet fra hanen uden at blive syg - jeg skal nok spare for detaljer - eller få et glas postevand, der smager af klor. I Danmark er vi i den unikke situation, at vi med tryghed kan drikke det vand, der kommer ud af hanen.

Alligevel har vi i de senere år oplevet nogle meget ubehagelige situationer, hvor borgere er blevet syge af drikkevandet. Vi husker nok alle sammen skandalen fra Køge, hvor borgerne måtte koge vandet for at undgå forgiftning med colibakterier. Det er situationer som disse, vi vil undgå med dette forslag om at indføre dokumenteret drikkevandssikkerhed i alle vandforsyninger. Man har gjort det flere steder, men langtfra i et flertal af forsyningerne.

Derudover vil forslaget skubbe til udviklingen og indførelsen af ny miljøteknologi, der kan sikre, at forureningen opdages, straks den sker. Miljøteknologi er et område, hvor Danmark op gennem 1990'erne blev førende, ikke mindst på vandområdet, som siden har skaffet os store eksportindtjeninger. Denne førerposition fik vi bl.a. som følge af, at der blev stillet lovgivningsmæssige krav, og ikke mindst derfor støtter SF Socialdemokratiets forslag varmt og kan kun undres over, at det ikke kan få opbakning fra hele salen.

Tak til fru Ida Auken. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Per Ørum Jørgensen.

Det er jo svært at bibringe denne debat meget nyt.

Også fra konservativ side er vi naturligvis optaget af at sikre borgerne rent drikkevand og undgå situationer, hvor danskerne skal løbe rundt med store vandflasker fra supermarkedet og hjem til privaten, som det jo er tilfældet i mange andre lande. Umiddelbart kunne man jo godt sige, at man kunne støtte dette forslag, da der jo ikke er elementer i forslaget, som vi grundlæggende er imod. Vi synes faktisk, det er en række gode initiativer, Socialdemokraterne fremlægger i forslaget.

Det positive i situationen - og det lover jo godt for fortsættelsen - er jo, at netop de tre initiativer, der er nævnt i forslaget, er nogle, som regeringen i øjeblikket kigger på. De ligger lige nu på forskellige stadier.

Jeg tror egentlig, at konklusionen af denne debat må være, at det er positivt, at der er bred opbakning i Folketinget til at iværksætte en række initiativer. At vi så ikke kan træffe en beslutning i dag er selvfølgelig et spørgsmål om timing i forhold til de initiativer, der er i gang, og derfor kan vi ikke støtte forslaget. Men vi kan sagtens tilslutte os de intentioner, der ligger bag.

Jeg synes også, det er værd at fremhæve, at miljøteknologi er noget, vi fra konservativ side er meget optaget af, også når det gælder vandsektoren. Vi ser gerne, at man på miljøområdet øger indsatsen for at fremme ny miljøteknologi, både når det gælder om at sikre bedre løsninger herhjemme i Danmark, og når det gælder om at sikre danske virksomheder gode eksportmuligheder, da vi har et kæmpe potentiale, også på det område.

Selv om der utvivlsomt ligger gode intentioner bag forslaget her og forslaget som sådan jo også rummer gode initiativer, kan vi fra konservativ side ikke støtte det.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen, og næste ordfører bliver så hr. Torben Hansen som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg vil starte med at sige tak for opbakningen til beslutningsforslaget, for sådan må man jo nu engang betragte de faldne bemærkninger - SF støttede forslaget varmt, og resten sagde, at det sådan set var fint, men de kunne alligevel ikke stemme for det. På Christiansborg stemmer regeringspartierne jo af princip ikke for noget, der kommer fra oppositionen, men jeg har trods alt forstået det sådan, at nu laver vi en beretning i Miljøudvalget, så får vi alligevel tingene gennemført, og det er rent faktisk vigtigt.

Det er sådan, at mange borgere, også i Danmark, i kortere eller længere tid oplever, at drikkevandet er forurenet. Hvis man ser på, hvad der har været bare inden for de senere år af store, spektakulære sager, er det vel Viborg, Studstrup, Rødby, Vojens, Herlufmagle, Egå, Møn og Køge, som alle jo kender. Så er der en masse sager, som ikke er så spektakulære, og som der egentlig ikke rigtig er nogen der opdager, ud over de mennesker der kommer til at sidde på toilettet i halve og hele dage. Rent faktisk er det jo sådan, at fra midten af 2006 til 2007 var der 122 forureninger, der blev indberettet til embedslægerne, og de udgør jo kun en mindre del af det samlede antal forureninger.

Det, der sådan set er det vigtige i forslaget her, er, at vi også begynder at betragte vand som en fødevare. Når man ser på, hvordan andre fødevarer og andre drikkevarer bliver produceret, er det jo under meget strenge hygiejniske forskrifter, men herhjemme har vi reelt ingen forskrifter for, hvordan vi egentlig behandler vores vand, hverken i selve indvindingsprocessen, i selve behandlingen, i distributionen eller i forbrugernes installationer. Det er derfor, dette forslag bl.a. indeholder et krav om tvungen DDS, også kaldet dokumenteret drikkevandssikkerhed, som er et kvalitetsstyringssystem, som både interesseorganisationen for de store vandværker og for de små vandværker rent faktisk er meget begejstrede for og gerne ser bliver et krav over det hele. Dermed kan vi rent faktisk undgå, at rigtig mange borgere bliver syge, og vi kan undgå rigtig mange af de forureninger, som vi ser til hverdag - forureninger, som jo egentlig mange gange sker inde på vandværkerne og meget ofte opstår, fordi der er nogle helt simple ting i processen på værket, som man reelt ikke har tænkt over, uanset om det drejer sig om det, man får fra leverandøren, eller hvordan vandet kommer ind og ud af værket.

Det næste, der ligger i forslaget, er en national drikkevandsstatistik, der både skal dokumentere vandet i de enkelte forsyninger og kan give et overblik over omfanget af eventuelle forureninger med bakterier og uønskede stoffer. Jeg har forstået det sådan, at der er et system på vej, og det synes jeg er glædeligt. Jeg må også konstatere, at jeg stillede nogle spørgsmål i sidste folketingssamling, og her blev det i hvert fald gjort klart, at det eneste talmateriale, man overhovedet havde, var det, der var registreret i Sundhedsstyrelsen om de 122 forureninger, der var indberettet, fordi folk rent faktisk var syge i længere tid. Men for at vi kan få et generelt overblik over situationen i dansk drikkevandsforsyning, skal vi have denne nationale statistik.

Det sidste, som jeg synes er det næstvigtigste punkt i beslutningsforslaget, er, at vi skal til at arbejde for, at der udvikles og indføres ny miljøteknologi, som muliggør kontinuerlig og aktuel måling af eventuelle forureninger, så forureningen opdages straks og man kan stoppe den eller i hvert fald stoppe brugen af vandet. Det er jo sådan i dag, at de prøver, der bliver taget af vandet - frekvensen af dem, antallet af dem pr. år - bliver jo taget, efter hvor mange kubikmeter der bliver udvundet, og man kan i princippet sagtens forestille sig, at på mindre vandværker, hvor der har været taget prøver den 1. marts og der måske går et halvt år til den næste prøve, finder man jo kun ud af, om der har været en forurening det halve år, hvis det er sådan, at der er rigelig mange, som lige pludselig sidder på toilettet. Men rent faktisk er det jo ikke det største forureningsproblem. Der er jo rent faktisk både tungmetaller og andre bakteriologiske problemer i vandet ud over almindelige colibakterier.

Det, der sådan set også er vigtigt, er at grave hele den miljøteknologiske del frem. Nogle af ordførerne siger, at der er givet penge. Jamen det er meget muligt, der er givet penge, men man opnår kun resultater, hvis det er sådan, at vi herindefra opstiller en helt konkret målsætning om, at nu skal der simpelt hen foretages kontinuerlige målinger, dvs. at man hele tiden skal måle på vandet.

Hvis det bliver den endelige beslutning i beretningen - og det håber jeg meget - vil der selvfølgelig også være nogle miljøteknologiske virksomheder, der kan modsvare det. Men de kaster sig jo kun ind i sådan et projekt, hvis det er sådan, at der er nogle, der stiller håndfaste politiske krav, og man skal hele tiden huske på, at den udvikling, der har været i dansk miljøteknologi, jo langt hen ad vejen er kommet, fordi der er blevet stillet håndfaste politiske krav om, at nu skal man leve op til det, nu skal leve op til det, og nu skal man leve op til det. Derfor tror jeg, det er meget vigtigt, at vi i den proces, vi går ind i, også får stillet de meget håndfaste politiske krav til miljøteknologi, så vandforsyningen kan stoppes øjeblikkeligt, i tilfælde af at der er en forurening, og ikke efter 1, 2 eller 3 måneder.

Helt opsummerende: Endnu en gang tak for de pæne bemærkninger, som vi jo så skal oversætte fra christiansborgsk til ganske almindelig politik, hvor vi rent faktisk får det her gennemført. Jeg er sikker på, at Socialdemokratiets forslag om et ordentligt kvalitetsstyringssystem på vandværkerne, der rent faktisk vil kunne forhindre forureninger, om en national drikkevandsstatistik og om en udvidet brug af miljøteknologi rent faktisk bliver gennemført. Det har jeg hørt fra de andre partier, pakket ind på mere eller mindre forblommede måder, og det er sådan set vældig fint, hvis vi får gennemført vores politik på området. Det er Socialdemokratiet glad for, så vi arbejder videre med sagen, også i udvalget.

Tak til hr. Torben Hansen.

Der er ingen, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.