Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om suspension af satspuljen.

Af Frank Aaen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 12.11.2008).

Forhandlingen er åbnet. Finansministeren.

Der er så ikke basis for alle gode gange tre, for her er der jo altså tale om et forslag, som deler os, men som efter min bedste vurdering - det vil jo vise sig - deler os rimelig entydigt, for jeg har en klar forventning om, at der vil være et meget bredt flertal imod beslutningsforslaget her.

Det hviler jo på en iagttagelse af, hvordan positionerne plejer at være, når vi genopfører den årlige tradition for, at Enhedslisten fremsætter forslag om at suspendere eller afskaffe satspuljen. Det kan jo for så vidt være en udmærket tradition. Til den hører så også, at jeg eller folk, der før mig har bestridt min position, stiller sig op her i Folketingssalen og fortæller, at der er god grund til ikke at afskaffe den satspuljemodel, vi har, fordi det faktisk er en meget positiv model.

Det er fint med ihærdighed fra Enhedslistens side, det gør det jo også muligt for mig at sige nogle ting om de mange fordele, der er forbundet med det nuværende system, og det gør jeg sådan set gerne.

Overordnet set giver systemet med satsregulering og satspulje jo en grundlæggende sikkerhed for reguleringen af overførselsindkomsterne, ligesom der er garanti for, at der hvert år kan afsættes betydelige nye midler til en målrettet indsats til gavn for de svageste grupper i vores samfund. Det er et bredt flertal, der står bag den ordning i Folketinget - det er jo faktisk kun Enhedslisten, der står udenfor. Det er også misvisende, når Enhedslisten taler om, at der sker fradrag i reguleringen af pensioner, kontanthjælp m.v., for det forudsætter jo, at man accepterer Enhedslistens præmis om, hvad der så at sige udgør den korrekte opregulering af indkomstoverførslerne.

I Danmark er det sådan, at indkomstoverførslerne reguleres med udgangspunkt i lønudviklingen, og derved adskiller vi os fra situationen i mange andre lande, hvor reguleringen af overførslerne følger prisudviklingen. Finland, Frankrig, til dels også Sverige, Norge og Tyskland har det system, at det er priserne, man regulerer for, hvor vi tager afsæt i lønudviklingen. Det betyder sådan set, at vi har en mere favorabel reguleringsordning end den, man har i andre sammenlignelige lande. Det sikrer, at overførselsindkomstmodtagere i Danmark så at sige følger den almindelige velstandsudvikling i samfundet, og det betyder, at købekraften for personer på overførselsindkomst som hovedregel vokser hvert eneste år.

Hertil kommer jo så, at satsreguleringen ikke er den eneste kilde til ændringer i indkomstgrundlaget for personer på overførselsindkomst. Over de seneste år har regeringen og Dansk Folkeparti gennemført en række markante forbedringer for folkepensionister og førtidspensionister med lave indkomster - senest er ældrechecken fra i år forhøjet til 10.000 kr.

Så man er nødt til at tage lidt større briller på end bare lige satspuljebrillerne, når man vurderer, hvad det er for en situation, danske overførselsindkomstmodtagere er i.

Samtidig sikrer vores system så, at der tages et særligt hensyn til de allermest udsatte grupper i vores samfund, fordi vi jo altså har en mulighed for at anvende satspuljen målrettet på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområderne med det sigte, at modtagere af overførselsindkomster tilgodeses. I 2009 er der afsat samlet set knap 10 mia. kr. målrettet svage og udsatte grupper i vores samfund, og det er jo langtfra sikkert, at disse midler ville have været afsat, hvis satspuljen ikke havde eksisteret.

Satspuljen har igennem årene finansieret en række større og væsentlige indsatser, bl.a. - for bare at fremhæve nogle - to psykiatriaftaler, som i virkeligheden ud over at opruste psykiatrien har været et bidrag til også at aftabuisere det at have en psykiatrisk lidelse, behandlingsprogrammer målrettet udsatte og svage grupper, handlingsprogrammer målrettet udsatte børn og unge, det, der hedder »En god start til alle børn« i 2003, »Lige muligheder for alle børn og unge« i 2006 og »Lige muligheder« fra 2008. Senest tog partierne bag satspuljen - alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten - med udmøntningen af satspuljen for 2009 hul på endnu en større indsats rettet mod udsatte børn og unge, »Barnets Reform«, som fortsættes ved udmøntningen af næste års satspulje.

Derfor må jeg sammenfattende sige, at det fortsat er regeringens opfattelse, at den nuværende satsreguleringsordning og satspuljeordning på alle måder er en hensigtsmæssig måde at tjene fordelingsmæssige og socialpolitiske hensyn. Alle partier undtagen Enhedslisten står bag aftalen og bag de principper for satsregulering og satspuljen, som den hviler på, og på den baggrund er det næppe nogen overraskelse, at jeg altså traditionen tro her kan slutte af med at sige, at regeringen ikke støtter Enhedslistens forslag om at suspendere satspuljen.

Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Det er helt rigtigt, at det er et forslag, vi har fremsat flere gange før, men vi har jo set på en række andre områder, at når vi bliver ved med at fremsætte vores forslag, ender de til sidst også med at blive vedtaget.

Det, jeg gerne vil høre, er ministerens holdning til, at vi oplever, at mennesker i Danmark lever i fattigdom, og at en af grundene til, at de ikke ser den samme udvikling i deres muligheder, som andre i Danmark har fået, er, at deres indkomst halter langt bagefter. Så det er det ene spørgsmål: Mener ministeren, at det er rimeligt, at deres udvikling halter langt bagefter andres i samfundet, altså at pensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere kommer til at opleve en større og større ulighed i forhold til flertallet i samfundet?

Det andet spørgsmål er, om finansministeren virkelig mener, at det er rimeligt, at det er dem med de laveste indkomster, pensionister, kontanthjælpsmodtagere osv., der skal betale for de gode formål. Jeg er helt enig i, at det er en masse gode formål, satspuljen bliver brugt til, indsats mod menneskehandel, forbedret psykiatri osv., men jeg forstår bare ikke, hvorfor det er de fattigste i landet, der skal betale, og ikke dem med de bredeste skuldre.

Så er det finansministeren.

Jeg vil sige to ting: Hvis man kigger på indkomstudviklingen over en årrække op til nu, er det forkert at tegne et billede af, at f.eks. pensionisterne har haft en dårlig udvikling i deres købekraft - lad bare lige det være sagt.

Med hensyn til det andet om, at det er de svageste, der betaler, vil jeg sige, at det er en forkert tilgang, for det hviler jo på, at Enhedslistens synspunkt pr. definition er rigtigt, nemlig at overførselsindkomster skal reguleres fuldt ud med lønudviklingen. Der har jeg sådan set gjort en del ud af at sige her, at det er der ikke nogen naturlov om. Tværtimod er det sådan, at hvis man kigger på en række andre sammenlignelige lande, som jeg også tror at fru Line Barfod vil betragte som velfærdssamfund, kan man se, at overførselsindkomsterne der reguleres efter prisudviklingen. Så det er i virkeligheden noget relativt unikt, at vi har en regulering, der sikrer, at når der er lønfremgang på arbejdsmarkedet, er der tilnærmelsesvis en tilsvarende fremgang for overførselsindkomstmodtagerne.

Så er det fru Line Barfod for yderligere en kort bemærkning.

Det er helt rigtigt, at de økonomiske reguleringer, vi bestemmer i Danmark, absolut ikke er naturlove. Det er heller ikke en naturlov, at finansministerens løn stiger hvert år, men jeg har endnu ikke hørt finansministeren foreslå, at vi skal sætte den udvikling ud af kraft, og sige, at finansministeren ikke synes, at ministerlønningerne skal stige hvert år. Jeg forstår ikke, hvorfor finansministeren synes, at det er mere rimeligt, at hans løn skal stige, end at pensionisternes og kontanthjælpsmodtagernes løn skal stige, for slet ikke at tale om dagpengemodtagerne. Man har jo kunnet se, at dagpengene er blevet voldsomt forringet i forhold til, hvor stor en andel de dækker.

Hele den flexicuritymodel, som regeringen bliver ved med at anbefale rundtom i verden, og som jo går ud på, at det er ret nemt at fyre folk i Danmark, men at der så skal være en ordentlig indtægt til dem, der bliver fyret, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, halter jo længere og længere bagud, når man bliver ved med at forringe dagpengene.

Så er det finansministeren.

Jeg er sådan set både glad ved og stolt over at leve i et samfund, hvor vi har indrettet det på den måde, at også folk, der står uden for arbejdsmarkedet, mærker velstandsfremgangen i vores samfund. Og det er sådan set det, som satsreguleringen sikrer, nemlig at danske overførselsindkomstmodtagere får en regulering i deres overførsel, der tager udgangspunkt i, hvad det er for nogle lønstigninger, vi har i vores samfund, frem for det, man også kunne argumentere for, nemlig at man skulle sikre deres købekraft, altså, at hvis mælk og smør steg, så skulle pensionen eller kontanthjælpen, eller hvad det nu måtte være, reguleres i overensstemmelse med de prisstigninger, så man havde den samme købekraft.

Der er jeg sådan set meget tilfreds med at leve i et samfund, hvor vi regulerer ud over det for langt de fleste års vedkommende, for der kan jo selvfølgelig i teorien være år, hvor prisstigningerne overstiger lønstigningerne. Men at vi har et system, hvor folk uden for arbejdsmarkedet stiger i indkomst med velstandsstigningen, er jeg en meget stor tilhænger af, og det er sådan set det, vi gør her i Danmark.

Undskyld, der var endnu en kort bemærkning. Fru Özlem Sara Cekic.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre ministerens kommentar til, hvorfor folk på overførselsindkomster ikke skal stige i indkomst. Er der en bestemt overvejelse bag det? Er det, fordi man gerne vil tage de penge og bare putte dem i satspuljen? Eller er der et andet argument for, hvorfor de mennesker ikke skal have lige så stor lønstigning som ministeren og alle andre i den danske befolkning?

Så er det finansministeren.

I virkeligheden kunne spørgeren måske besvare spørgsmålet selv. Jeg noterer mig selvfølgelig, at SF for tiden ligesom indtager det privilegium at kunne mene alt omkostningsfrit. Men jeg betragter jo SF som et parti, der er med i forliget om satspuljen, som altså er en aftale, der sikrer, at der er en regulering af overførsler, der stort set modsvarer lønudviklingen, og at der så på en marginal reserveres et beløb, som i stedet kan bruges meget målrettet på initiativer, der sigter mod de svagest stillede. Og det er jo det, vi gør.

Jeg har også stået her og peget på, at vi f.eks. i forhold til den økonomisk svagest stillede del af landets folkepensionister jo altså ved siden af den her automatiske reguleringsordning har lavet nogle meget målrettede initiativer, f.eks. en ældrecheck på 10.000 kr. Man må så forstå, at SF-synspunktet er, at den check skulle have været mindre, for den skulle bare lige være stor nok til at dække forskellen mellem den almindelige lønudvikling og det, der lægges i satspuljen. Jeg kan da godt gå hjem og regne på, hvor stor en nedskæring af ældrechecken vi skal sætte igennem for at opfylde ønsket i SF's synspunkt.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic.

Jeg har noteret mig, at regeringen i øjeblikket er dybt, dybt optaget af, hvad SF mener rundtomkring. Det er jo kun glædeligt.

SF er med i satspuljen. Vi ønsker bare en anden solidarisk fordeling, altså en anden solidarisk finansiering af satspuljen. Mener ministeren, at det er solidarisk, at man tager fra de fattige og giver til de fattige? Man kan jo sagtens lave de her projekter f.eks., som vi har foreslået i SF, ved at sige, at der skal være en regulering af energiafgifterne for at få pengene ind den vej. Hvorfor skal det være de fattige, der betaler deres egne projekter?

Så er det finansministeren.

Altså, grundlæggende er det jo skatteborgerne, der betaler alt, hvad vi beskæftiger os med i salen her. Der er ikke tale om, at de fattige betaler. Der er tale om, at vi har en reguleringsordning, der sikrer, at overførselsindkomstmodtagere har en udvikling af deres overførsler, der på nær en marginal fuldstændig modsvarer lønudviklingen, og at den marginal så reserveres den samme gruppe, kan man i virkeligheden sige, via nogle socialpolitiske initiativer, som finansieres via puljen.

Men jeg forstår, at det, der er SF's synspunkt - selv om SF jo altså er med i det her, men lad nu det stå - er, at vi burde have en fuldstændig millimeterjusteret udvikling, for så vidt angår f.eks. folkepensionister. Det er jo et interessant synspunkt, for hvis man lægger det til grund, er det jo altså sådan, at vi burde have afstået fra at lave ældrecheck i det omfang, vi har gjort. For den ældrecheck skulle alene have en størrelse, så den dækkede den her lille marginale forskel, der puttes i satspuljen.

Så stereotyp en tilgang til tilværelsen har regeringen ikke. Vi er stolte af i modsætning til en række andre lande at have en regulering, der tager afsæt i lønudviklingen, og glade ved, at vi samtidig kan reservere nogle beløb, der kan bruges socialpolitisk offensivt.

Så er der yderligere en kort bemærkning, og den er fra fru Yildiz Akdogan.

Tak for det. Som en del af parterne omkring satspuljeforliget er jeg enig med ministeren i, at der selvfølgelig er mange gode ting i satspuljen. Men ministeren er vel også enig i, at satspuljen består af nogle midler, der kommer fra et bestemt segment af det her samfund. Det kan vi ikke rigtig komme uden om.

Når det er sagt, vil jeg høre, om ministeren egentlig ikke kan se, at satspuljen ligesom alt andet måske også trænger til et lille serviceeftersyn, måske en modernisering i forhold til de udfordringer, som de nye tider stiller vores samfund over for.

Ministeren var selv inde på, at psykiatrien blev finansieret af satspuljemidlerne, og psykiatrien er jo et forholdsvis tungt og et meget relevant område - ikke mindst i lyset af den debat, der har kørt på, hvor mange forsømmelser der egentlig har været på området. Så jeg vil egentlig høre, om ministeren ikke kan se det rimelige i, at netop psykiatrien er et område, der burde indgå i finansloven og ikke finansieres af satspuljemidlerne.

Så er det finansministeren.

Nu er der jo i virkeligheden to diskussioner her. Der er en diskussion, der handler om satsregulering, altså med hvilke satser vi regulerer overførselsindkomsterne, og der bliver jeg selvfølgelig lidt forvirret over spørgsmålet, hvis det dækker over, at heller ikke Socialdemokratiet nu længere står på mål for den her lovgivning. Jeg lader tvivlen komme den anklagede til gode og går ud fra, at også Socialdemokratiet er enig i, at vi med den satsregulering, vi har i dag, faktisk har skabt en meget robust regulering, som sikrer, at danske overførselsindkomstmodtagere for alle praktiske formål får en regulering, der modsvarer velstandsstigningen i vores samfund. Det ligger til grund.

Så er der den anden del, der handler om, hvad puljen skal bruges til. Det fører nok for vidt her, men det er jo en vedvarende diskussion, der må være i kredsen af forligspartier: Hvordan sikrer man så, at de her puljemidler bruges tilstrækkelig målrettet i forhold til tanken bag dem, og hvordan sikrer man, at det ikke er sådan, at man over meget lang tid finansierer områder, som i virkeligheden burde gå i almindelig drift, men at man bruger puljen til netop at løbe ting i gang med? Og den diskussion ved jeg jo trives fint i satsordførerkredsen, og den kan jeg så ikke nå at folde yderligere ud her.

Det er helt korrekt. Men der er yderligere en kort bemærkning fra fru Yildiz Akdogan, værsgo.

Tak for det. Hensigten med spørgsmålet var at høre ministerens holdning til netop psykiatriområdet. Det er jo ministerens tidligere ressortområde, og derfor er jeg egentlig nysgerrig efter at vide, om ministeren ikke kan se en ræson i, at psykiatriområdet, som vi har hørt rigtig mange eksempler på i den grad er blevet svigtet, måske netop er et område, der er så tungt, at det ikke skal være afhængigt af nogle midler fra satspuljen, men gå ind i den faste pulje, der hedder finansloven. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ministerens helt personlige holdning til, altså hvad han synes netop som tidligere minister for det her område.

Så er det finansministeren.

Som jeg har forstået det, er den almindelige opfattelse i kredsen af satspuljepartier, at man nu i en årrække har løbet forbedringer i psykiatrien i gang via satspuljen, og at man nu nok nærmer sig det tidspunkt, hvor det ikke er det indsatsområde, der skal prioriteres fra satspuljen. Og det gør man jo så teknisk, ved at man, i det omfang der er tale om drift, så at sige løfter det ud af puljen og over i finansloven. Det er i hvert fald sådan, jeg selv har forstået holdningen i de aftaler, der er indgået i regi af sundhedsordførerne.

Jeg ønsker så i øvrigt at stå fuldt ved den massive indsats, der har været på psykiatriområdet fra satspuljen. For mig er der ingen som helst tvivl om, at uden satspuljen ville psykiatrien ikke have fået det fantastiske løft, psykiatrien har fået de seneste år. Og jeg mener sådan set også, at det er en særlig styrke, at løftet er kommet fra den her pulje, for det betyder, at det er et fuldstændig enigt Folketing, der har løftet psykiatrien frem. Ud over det at skaffe bedre rammevilkår derude har det også være med til at fjerne noget af det tabu, der historisk har knyttet sig til psykiatrien.

Tak til finansministeren. Vi går så i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er Venstres ordfører, fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Jeg plejer gerne at deltage i jubilæer, men jeg synes, at den her med tiåret for genfremsættelse af afskaffelse af satspuljen ikke behøver den samme store jubel. Så som udgangspunkt vil jeg lige starte med at sige, at Venstre altså ikke ønsker at afskaffe satspuljen. Vi er faktisk meget glade for, at vi har den her mulighed for at give udsatte grupper nogle muligheder, som de jo ellers ikke ville have fået. Vi har set det før, og vi ser det nu igen: Enhedslisten fremsætter sit forslag om at afskaffe satspuljen. Men Venstre mener altså til stadighed, at de mange fordele ved satspuljen fuldt ud berettiger dens eksistens.

Vi ser satspuljen som et middel til at nå målet om en større lighed i samfundet. For det første tages der overordnet højde for de mest udsatte grupper i vores samfund. For det andet tilgodeser den nuværende satsregulering modtagerne af overførselsindkomster, da reguleringen følger med den almindelige udvikling i samfundet. Og for det tredje sikrer satspuljen, at de indgåede aftaler sker med et bredt flertal. Det er jo faktisk i sig selv ret unikt, og det står også i stor kontrast til måden, vi på andre områder arbejder på her i Folketinget. Ud fra en konsensusorienteret tankegang tilvejebringes midlerne jo til de svageste grupper, og dette brede samarbejde ville jo gå helt tabt uden satspuljen.

I forhold til bekymringen om, at indkomsten eventuelt skulle falde i 2009 i forhold til andre grupper, må jeg jo så henlede opmærksomheden på alle de positive konsekvenser, der er af satspuljen. Det er jo sådan, at der netop hvert år tilføres yderligere en sum penge, og således viser det sig jo, at den akkumulerede pulje vokser hvert eneste år. Havde satspuljen ikke eksisteret, er der jo overhovedet ingen garanti for, at disse midler var blevet ført tilbage til - sagt med den præcise formulering - de svageste grupper, som vi har i vores samfund, og som har behov for den omsorg, vi kan drage ved at sætte meget specifikke, præcise projekter i værk.

Samlet set ser Venstre altså alle disse elementer som helt klare og meget positive argumenter for, at vi har satspuljen, og som argumenter imod en eventuel afskaffelse af satspuljen, som Enhedslisten ellers ønsker. Så for at gentage det første, jeg sagde, vil jeg sige, at Venstre ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Det er jo helt almindeligt i politik, at man bliver ved med at fremsætte sine forslag, indtil de bliver vedtaget. Det gør vi igen og igen, og vi kan jo se, hvordan det også kan få Venstre til f.eks. på miljøområdet at indse, at man har taget fejl og måske bliver nødt til at begynde at genbruge nogle af de forslag, som Enhedslisten tidligere har fremsat. Så det satser vi på også kommer til at ske på det her område.

Når Venstres ordfører nu ikke kan se nogen problemer eller nogen dårlige sider ved satspuljen, vil jeg bare høre, hvorfor Venstre så ikke har foreslået, at det samme skulle gælde for folketingsmedlemmers løn og for andre højtansattes løn i Danmark. Hvorfor er det ikke derfra, man tager 0,3 pct. af lønudviklingen og siger, at de penge skal bruges til forskellige gode formål? Hvorfor er det de mennesker, der har de allerallerlaveste indkomster i samfundet, som man siger skal betale for en bedre psykiatri, for indsats mod menneskehandel og andre gode formål?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, man skal kigge langt tilbage i historien, for ikke nok med, at det er 10 år siden, at Enhedslisten startede med at fremsætte forslag om at afskaffe satspuljen - det er jo endnu flere år siden, at den overhovedet blev oprettet.

Det var jo ud fra et behov for at finde en vej for alle de mange tiltag, man havde ønsker om at lave for specifikke grupper, at man gik ind og sagde: Jamen så er det her, vi finder en logisk finansiering. Og den opbygning var samtlige partier enige om - med al respekt, bortset fra Enhedslisten. Men det var den måde, man kunne se man kunne styrke det bedst på. Og så skal vi jo huske, at det altid reelt er skatteborgerne, der sådan set leverer økonomien, så vi overhovedet kan finde finansiering, når det kommer til stykket.

Så er det fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Det er jo også skatteborgerne, der betaler vores løn, så det kunne man altså lige så godt bruge som argument for, at det var en række af de højtlønnede i det offentlige, der skulle være med til at betale. Ligesom skatteborgerne nu betaler til bankdirektørernes løn, kunne man også sige, at bankdirektørerne - eller hvilke grupper man nu ellers fandt her i samfundet, som man syntes måske havde lidt bredere skuldre - skulle være med til at betale. Derfor er det mest logiske at lade det være på finansloven og lade os alle sammen være med til at betale til de forskellige formål, der bliver dækket af satspuljen i dag.

Dagpengene er jo en af de indkomster, der virkelig bliver udhulet af den manglende regulering. Mener Venstre overhovedet ikke, at det er et problem - særligt i denne tid, hvor vi har finanskrise og arbejdsløsheden eksploderer - at dagpengene er blevet mindre og mindre værd, at dækningen er mindre og mindre i forhold til den løn, folk har, før de bliver fyret, og at vi derfor risikerer, at vi fuldstændig udhuler det flexicuritysystem, som Venstre ellers er så begejstret for?

Så er det ordføreren.

Jeg syntes, jeg lyttede meget skarpt til, hvad finansministeren sagde, og jeg hørte altså, at finansministeren sagde det, som jeg også bliver nødt til at sige nu, nemlig at det jo er sådan, at overførselsmodtagernes overførsler bliver reguleret efter lønudviklingen og ikke efter pristalsreguleringen. Så det er jo hult, når Enhedslisten bruger det som et argument, for så skulle vi jo faktisk vitterlig have lavet en mindre overførsel, og det gør vi ikke.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er den socialdemokratiske ordfører, fru Yildiz Akdogan.

Enhedslistens forslag om suspension af satspuljen er et forslag, der er blevet fremsat før, og forhåbentlig bliver det heller ikke sidste gang. En række af de problematikker, der rejses med det her beslutningsforslag, er nødvendige både at debattere og at forholde sig til. Socialdemokraterne deler Enhedslistens bekymring for vores folkepensionister, efterlønsmodtagere, kontanthjælpsmodtagere og andre borgere på overførselsindkomst. Især i lyset af regeringens nedprioriterede socialpolitik og den nuværende finanskrise er det nødvendigt med politisk handling. Vi deler således Enhedslistens ønske om, at der gøres noget for disse grupper. Spørgsmålet er så, om det er den rigtige måde blot at suspendere satspuljen for 2009 eller 2010.

Der kan siges meget om satspuljen og reguleringen af den. Ser man på det historiske forløb og baggrunden for, at der kom en satsregulering, skete det netop ud fra ønsket om en automatisk opregulering af vores overførselsindkomster. Dette skulle ses, i lyset af at vi ikke ønskede, at danske borgere, der var på overførselsindkomst, skulle blive fattige, når vi andre gik hen og blev rige. Inden 1990 skete der nemlig en årlig automatisk opregulering, hvilket betød, at man ved hvert års finanslovforhandlinger med de skiftende finansministre kunne bruge tid - i øvrigt med forskellige motiver - på at diskutere, om folkepensionen skulle sættes op, eller om den ikke skulle have lov til at følge den almindelige lønudvikling, og deri var der indbygget en risiko.

Den nødvendige opregulering af overførselsindkomsterne betød altså også en satsregulering, men med den klare bestemmelse, at midlerne fra reguleringen ene og alene skulle bruges til sociale formål.

Går midlerne så til sociale formål og efter hensigten? Både-og, kan man mildest talt sige, for ligesom med alt andet kan og bør der ske en forbedring også inden for satspuljen. Vi skal naturligvis være opmærksomme på og årvågne, med hensyn til hvor og hvordan midlerne i satspuljen uddeles. Det nytter ikke noget, når regeringen eksempelvis finansierer en stor del af psykiatriområdet via satspuljemidlerne. Og når vi ser på de udfordringer, der netop er med psykiatrien, er det måske en overvejelse værd at prøve at tænke i nye baner, f.eks. at få den ind under finansloven.

Vi deler Enhedslistens bekymring over en række af de tiltag, som denne regering har gennemført, og som ikke ligefrem har gjort livet nemmere for bestemte borgere i vores samfund. Fra Socialdemokraternes side foreslår vi derfor, at Folketinget afskaffer de alt for lave og socialt skæve ydelser som kontanthjælpsloftet, starthjælpen, 450-timers-reglen og varighedsbegrænsningen på sygedagpengene, som ikke er rimelige vilkår at leve under i det her samfund.

Derudover er det vigtigt for Socialdemokraterne, at satspuljemidlerne går til de rigtige formål, dvs. de sociale områder. Her er det relevant, at samtlige partier, der har indgået satspuljeforliget, ikke nøjes med blot at debattere satspuljens fremtid, men også kvalitetssikrer den og arbejder for at skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring uddelingen af satspuljemidlerne.

Når det er sagt, må man sige, at der naturligvis også er mange gode ting ved satspuljen, såsom at få sat gang i nye sociale projekter og initiativer. Et succesfuldt område er eksempelvis Reden, som bl.a. via satspuljemidlerne har vist, at der her er nogle mennesker, der kan hjælpes. Derfor giver det ikke mening, når Enhedslisten foreslår, at der skal ske en suspension af satspuljen, og at igangværende aktiviteter skal ind under finansloven. Visse sociale projekter skal have tid og mulighed for at blive afprøvet, og denne mulighed skabes bl.a. via satspuljen.

Som nævnt er Enhedslistens forslag aktuelt og relevant, især i lyset af finanskrisen. Mange af vores borgere på overførselsindkomst har det svært, og under den her regering med stigende fødevarepriser, dyrere kollektiv transport og ikke mindst dyrere medicin har de bestemt ikke fået bedre vilkår. Som en af forligsparterne til satspuljen går vi ikke ind for beslutningsforslaget i dets udformning, men dermed ikke være sagt, at vi ikke ønsker en modernisering og et servicetjek af satspuljen. Derfor håber jeg også, at debatten i dag ikke munder ud i en polemisk debat, som handler om for eller imod satspuljen, men går nærmere ind på, hvordan vi kan forbedre de sociale indsatser og skabe bedre rammer og muligheder for vores ældre, kontanthjælpsmodtagere, ja, kort og godt: borgere, som fortjener at have det godt i vores velfærdssamfund.

Det giver foreløbig anledning til to korte bemærkninger, først fra hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge til Socialdemokratiets holdning til finansieringen af satspuljen. Man hørte jo, at Socialdemokratiet på sin kongres sidste efterår vedtog, at de gerne ville være med til at nedlægge satspuljen i sin nuværende form - altså ikke initiativerne bag den, men finansieringen - fordi de syntes, det var urimeligt, at det var overførselsindkomsterne, der egentlig finansierede den, og de ville gerne have dem over på finansloven. Da de så efterfølgende kom med et finanslovudspil, var det helt glemt igen.

Nu var vi i Dansk Folkeparti egentlig lige gået hen og blevet helt glade for, at vi også havde Socialdemokraterne med, og jeg ved, at SF, som er et af forligspartierne, også tidligere har meldt det ud. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om hun vil være med til at lave satspuljefinansieringen om, så den i stedet kommer over på finansloven. Det er jeg nemlig ikke helt klar over, for Socialdemokratiets øverste myndighed, kongressen, siger, at man gerne vil, men i folketingsgruppen vil man alligevel ikke.

Så er det ordføreren.

Tak for det. Ja, lidt polemik skal der jo være. Jeg ved, at også Dansk Folkeparti gik til valg på at afskaffe satspuljen, men jeg ved ikke, hvor Dansk Folkeparti står lige nu.

Det er rigtigt, at vi på kongressen debatterede, hvordan man skulle forholde sig til satspuljen. Lige nu er det sådan, at der er en arbejdsgruppe, der kigger på det, og som med alt andet - som jeg også sagde det i min ordførertale - er der nogle ting, der selvfølgelig skal tages op til revurdering, for hvis nogle ting kan gøres bedre, skal det selvfølgelig gøres. Så det her med et eftertjek, den her modernisering, som jeg nævnte i min ordførertale, holder.

Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg forstår ikke helt det, fru Yildiz Akdogan siger om et servicetjek, så det håber jeg vi kan få uddybet. Jeg har jo også med stor glæde set den beslutning, der kom på Socialdemokraternes kongres i efteråret om, at Socialdemokraterne er imod satspuljen. Det viser jo, at det nytter, at vi bliver ved med at rejse diskussionen.

Derfor vil jeg gerne høre, hvad det er, Socialdemokraterne mener med et servicetjek, for så kunne det jo være, at vi under udvalgsarbejdet, hvor jeg går ud fra at vi har flertal - ud fra det, partierne tidligere har tilkendegivet at de mener om satspuljen - kunne bruge det flertal til at finde ud af, hvad det er for nogle retningslinjer, der skal til for at få sat gang i det, som Socialdemokraterne kalder et servicetjek, og som vi håber munder ud i, at man fremover får en fuld regulering af overførselsindkomsterne og samtidig får sikret de sociale projekter, herunder selvfølgelig også får sikret, at der er projektmidler til at lave projekter, som fru Yildiz Akdogan var inde på.

Så er det ordføreren.

Tak for det. Som jeg sagde til den tidligere ordfører, er der en arbejdsgruppe, der netop kigger på, hvad der kan gøres i forhold til satspuljen. Nu er vi med i forliget, og vi holder fast i de ting, vi har sat i gang og vil arbejde videre med.

Hvis man nu skulle vende den om, kunne man sige, at Enhedslisten har fremsat det her forslag ret mange gange, og som jeg også sagde i min ordførertale, er der bestemt sympatiske ting i det. Der er mange ting, der lige skal sættes spørgsmålstegn ved, bl.a. f.eks. om det er rimeligt, at hele psykiatriområdet bliver finansieret via satspuljen. Det synes vi ikke at det er.

Så er der det andet. Lad os tage og følge den logik, som Enhedslisten bruger, og som hedder: Lad os afskaffe satspuljen og se, hvad der sker. Så vil jeg egentlig gerne høre: Tror ordføreren oprigtigt på, at der, hvis vi nu afskaffer satspuljen, vil ske den her årlige regulering på kontanthjælpsområdet, på dagpengeområdet og alt muligt andet med den her regering og dens støtteparti, der hedder Dansk Folkeparti? Tror ordføreren selv på det?

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Det er jo lige præcis det, forslaget går ud på. Hvis der er et flertal i Folketinget, der beslutter, at det er sådan, det skal være, vil det jo være sådan. Det, at man har satspuljeforliget, har jo ikke forhindret regeringen og Dansk Folkeparti i gentagne gange at skære i både kontanthjælp og dagpenge.

Jeg har ikke hørt fra fru Yildiz Akdogan, om det, Socialdemokraterne mener med et servicetjek - og som vi så ville kunne lave en beretning eller en betænkning ud fra i udvalget, eftersom der jo så ville være et flertal for det, hvis det går i samme retning, som den, vi andre gerne vil gå i - dels betyder, at vi finder en måde, hvorpå man får den fulde regulering for kontanthjælpsmodtagere og pensionister osv., dels sikrer, at der er midler til en social indsats, til en indsats mod menneskehandel, til psykiatrien osv. Så jeg vil gerne høre, om begge elementer er med, sådan som de var det i den kongresbeslutning, der blev truffet hos Socialdemokraterne.

Så er det ordføreren.

Tak. Jeg tror, jeg sagde det ret udtrykkeligt i min tale: Vi går ind for at støtte nogle af de skæve sociale områder, som skaber en ulighed i vores samfund. Bl.a. skulle kontanthjælpsloftet, 450-timers-reglen og varighedsbegrænsningen på sygedagpenge afskaffes. Det arbejder vi for, og det ved fru Line Barfod også godt.

I forhold til vores ældres generelle situation, vil jeg så sige, at det jo ikke er sådan, at Socialdemokratiet glemmer vores ældre. Faktisk har vi i vores skatteudspil været ude at sige, at vores pensionister er en af de grupper, som ikke er blevet imødekommet, og som ikke er blevet set i forhold til netop det her forslag til en skattereform, som regeringen er kommet ud med. Vi har faktisk foreslået, at der skal være et tillæg på 1.000 kr. til vores folkepensionister.

Så vil jeg igen understrege, at den arbejdsgruppe, der er blevet nedsat, netop er i gang med at undersøge, hvad der skal ske i forhold til satspuljeforliget, og hvordan og hvorledes processen skal foregå.

Så er der yderligere to korte bemærkninger. Først er det fru Vivi Kier.

Jeg må sige, at forvirringen bliver noget nær total herovre hos mig, for det er ikke ret lang tid siden, jeg igen hørte fru Mette Frederiksen blive citeret, og der blev sagt: Vi ønsker ikke at afskaffe satspuljen. Jeg synes, at ordføreren står og væver lidt rundt i det, har sympati for det her forslag, men vil hellere gøre det på en anden måde.

Ultrakort vil jeg spørge: Ønsker Socialdemokraterne at fastholde satspuljen, eller ønsker man at afskaffe den?

Så er det ordføreren.

Det skal jeg da sige meget klokkeklart til ordføreren, hvis ordføreren ikke har forstået det: Vi er med i satspuljeforliget, som jeg også sagde i min ordførertale, og vi agter også at forblive i den. Spørgsmålet er bare: Er der nogen områder, hvor vi burde kunne gøre det bedre, end vi gør? Og det mener vi der er, bl.a. på psykiatriområdet. Kan det passe, at psykiatriområdet, som er et så tungt område, skal finansieres af midler fra satspuljen? Det mener jeg personligt ikke, og det kunne man måske overveje at prøve at flytte til en anden pulje, f.eks. finansloven.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Vivi Kier.

Jamen man har jo altid lov til gerne at ville forny sig og gøre alle mulige ting. Jeg har siddet med i forhandlingerne i satspuljekredsen på begge områder, og jeg har oplevet, at også de nye vinkler, vi har valgt at kigge på det fra, sådan var måden, man skulle gå frem på. Jeg kan forstå, at det så er en anden måde, man ønsker det på.

Så har jeg bare lige et enkelt spørgsmål: Ønsker ordføreren, at vi vender tilbage til tidligere tiders pristalsregulering frem for den satsregulering, der hidtil har været bred enighed om, men som jeg ligesom kan fornemme er ved at smuldre bort?

Så er det ordføreren.

Tak. Som jeg sagde tidligere, er vi med i forliget, og det forlig går ud fra den regulering, der er. Det er ud fra den arbejdsproces, vi vil gå videre, også i forhold til det, jeg sagde tidligere, altså prøve at se på, om der er nogle områder, der kan forbedres. Og vi skal måske have et eftersyn for at se, om der er nogle områder, som måske ikke skal finansieres af satspuljemidlerne, men som skal ligge et andet sted.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg undrer mig lidt over den hårde kritik, som fru Yildiz Akdogan retter mod den socialpolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført, samtidig med at der jo er fuldstændig slinger i, hvad det overhovedet er for en socialpolitik, Socialdemokratiet vil føre. Jeg kan godt forstå, at man hellere vil skyde på alle de initiativer, som vi gennemfører, snarere end at fremlægge et regulært samlet udspil til noget, som man så kunne argumentere for var bedre.

Men kan vi ikke få bekræftet, at der på den socialdemokratiske kongres er taget stilling til, at satspuljeordningen, som den ligger i dag, skal væk? Men nu står fru Yildiz Akdogan og siger, at det skal den ikke alligevel, samtidig med at fru Yildiz Akdogans parti er helt afgørende for at danne flertal, så vi rent faktisk kan få den væk. Hvis der er noget, der er uhensigtsmæssigt for de svage grupper her i samfundet, er det da den tordnende uklarhed, som Socialdemokratiets ordfører giver udtryk for.

Så er det ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er, der gør, at hr. Morten Messerschmidt ikke kan forstå, hvad jeg siger. Jeg tror ikke, at det skyldes min jyske accent, men jeg skal da gerne prøve igen.

Vi har en arbejdsgruppe, der kigger på det her område, og lige nu er vi, som jeg sagde tidligere, med i forliget, og vi agter at arbejde videre med det forlig, vi har indgået. Så er spørgsmålet: Er der nogle områder under satspuljen, som der kunne arbejdes videre med på et andet område? Psykiatri er et af de klokkeklare eksempler, synes jeg, på, at regeringen – i øvrigt med Dansk Folkepartis støtte - ikke har formået at løfte opgaven.

Kan ordføreren betvivle, at det i den tid, ordførerens parti har været støtteparti for den her regering, er blevet dyrere, hvad angår fødevarepriser? Er den kollektive transport ikke blevet dyrere? Og er det i øvrigt ikke blevet dyrere at købe medicin?

Så er det hr. Morten Messerschmidt for yderligere en kort bemærkning.

Jeg er sikker på, at alle de tal, som fru Yildiz Akdogan nævner, er rigtige. Jeg har dem ikke lige på mig, for det er sådan set ikke det, vi diskuterer. Nu er det jo fru Yildiz Akdogan, der er ordfører, og derfor ville det være fint, hvis hun ville kommentere på den sag, som er på dagsordenen. Så kan vi altid snakke medicinpriser en anden dag.

For spørgsmålet er: Når nu Socialdemokratiet på det her område synes at være tungen på vægtskålen så at sige, er det så ikke mærkeligt, at fru Yildiz Akdogan sådan helt krampagtigt holder fast i, at vi har et forlig, og derfor vil vi ikke være visionære, så vil vi ikke tænke ind i finansårene 2010, 2011, 2012 osv. - nu må vi kun tale om 2009 - samtidig med at en socialdemokratisk kongres rent faktisk præcis har sagt det fornuftige, som vi i Dansk Folkeparti har sagt i 13 år?

Altså, er det ikke en lille smule mærkeligt, at man er så fokuseret på kun at tale 2009, når vi har muligheden for at lave noget rigtig godt i 2010, 2011 osv.? Kan vi ikke se lidt fremad og så prøve at overveje, om ikke Socialdemokratiet, hvis man valgte at følge det, som kongressen har udtalt, rent faktisk kunne være tungen på vægtskålen, så vi kunne ændre noget sammen? Det ville jo ikke være helt skidt.

Så er det ordføreren.

Jamen vi har da ikke noget imod at arbejde sammen med Dansk Folkeparti, og vi ville også gerne være med i finanslovforhandlingerne, hvis Dansk Folkeparti ikke blokerede for det. Men det er desværre en kendsgerning, og det ved hr. Morten Messerschmidt vel også, at der bliver ført blokpolitik. Jeg behøver ikke engang at nævne ordet blokpolitik.

Hvad angår kongresbeslutningen, så ligger den sag hos partistyrelsen, og der bliver arbejdet videre med den. Jeg har ikke lagt mig fast på året 2009, tværtimod. Jeg har sagt, at vi skal prøve at kigge satspuljeforliget efter og se, om der er nogle ting, der kan forbedres, også fremadrettet, om der er nogle områder, som skal flyttes et andet sted hen. Jeg har ikke begrænset mig til 2009, så jeg ved ikke, hvorfor hr. Morten Messerschmidt anklager mig for det.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Tak for det. Jeg sidder og bliver mere og mere forvirret. Jeg ved godt, at fru Yildiz Akdogan prøver at præcisere, og alligevel føler jeg, at det bliver mere og mere dunkelt, hvad Socialdemokraterne egentlig mener.

Nu har jeg siddet med i flere satspuljeforhandlinger og har aldrig været i tvivl om, at satspuljen var et område, hvor vi kerede os rigtig meget om, hvordan vi fik pengene til at gøre mest gavn for de udsatte grupper. Vi har haft nogle gode forhandlinger om, hvilke grupper vi har prioriteret år efter år, og vi har ikke hvert år givet den samme gruppe et beløb. Der har været tydelig tale omkring bordet. Vi har lige netop revideret hele setuppet for, hvordan vi vil lave de aftaler, hvilke projekter vi vil beskrive, og hvordan vi vil lave evalueringer. Derfor undrer det mig såre, at jeg skal høre, at det nu skal lægges om og flyttes, at man er med, men at man alligevel ikke er med.

Kunne jeg ikke lige få den én gang til, for jeg mangler altså at forstå det: Hvorfor vil Socialdemokraterne ikke være med i satspuljen?

Så er det ordføreren.

Jamen jeg kan virkelig ikke forstå, hvorfor fru Anne-Mette Winther Christiansen har forstået det sådan, at vi ikke vil være med. Jeg har udtrykkeligt sagt på godt, korrekt dansk, at vi er med i forliget. Jeg kan ikke komme det nærmere end at sige, at vi er med i forliget.

Men når man sidder og arbejder med nogle ting, det kan være satspuljen eller noget andet, kan man spørge: Er der nogle områder, som man kunne undersøge nærmere, og som måske skulle finansieres andre steder? Og jeg har da også flere gange givet eksemplet med psykiatriområdet, som jeg synes burde høre ind under finansloven. Er det forståeligt, eller skal jeg gentage det?

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Tak. Det er ikke mig, der skal bestemme arbejdsfordelingen hos Socialdemokraterne, men de, som har siddet og ført forhandlingerne de sidste gange, jeg har været med, har på intet tidspunkt signaleret, at noget var helt, helt forkert. Med hensyn til kongresbeslutningen har vi læst i pressen, at den var meget entydig, og nu hører vi så, at den altså er ved at blive lodset over i et eller andet helt andet udvalg hos Socialdemokraterne, og der må den så finde et eller andet leje.

Hvordan har man så tænkt sig at komme ind med sine forslag? Har man overvejet, hvordan opbygningen så skulle være? Det ville da være interessant at høre her, hvilke tanker der allerede er på bordet.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, at vi bevæger os længere og længere væk fra emnet. Debatten går fra at være, hvad vi skal gøre med satspuljen, til at kredse om kongressen og om, hvad Socialdemokratiet vil gøre i forhold til det her. Jeg kan ikke forstå det. Fokus må være på satspuljen. Jeg har udtrykkeligt sagt og understreget, at området ligger under partistyrelsen, og at det er under udarbejdelse. Jeg kan vel ikke komme det nærmere. I og med at jeg ikke sidder i partistyrelsen, kan jeg heller ikke stå og forklare, hvad det er, der skal gøres eller siges.

Det, jeg siger nu, er, at vi sidder i Folketinget som socialdemokratisk gruppe og er med i det her forlig, og at vi gerne vil arbejde videre med det. Der er nogle områder, som vi gerne vil overvåge mere. Vi vil gerne have gjort det mere klart, om der er nogle ting, der skal tjekkes efter, om der er nogle områder, der ikke bør være finansieret under satspuljen. Det synes jeg egentlig hverken er mærkeligt eller uforståeligt.

Der er yderligere en kort bemærkning. Det er fra fru Anne Baastrup.

Jeg vil bare høre, om den socialdemokratiske ordfører er enig med mig i, at den diskussion om finansiering af satspuljen har været ført løbende, bl.a. har Dansk Folkepartis finanspolitiske ordfører jo også rejst spørgsmålet om, hvordan den bliver finansieret. Samtidig ved vi jo alle, at vi under forhandlingerne om satspuljefordelingen er meget opmærksomme på, hvordan den finansieres, sådan at pengene isoleres til at gå til folk fra overførselsindkomster. Så finansieringsgrundlaget er vi jo meget opmærksomme på under forhandlingerne. Samtidig har Dansk Folkeparti så ikke en kongres, der beslutter noget, de har en enkelt mand, men essensen er jo den samme.

Så er det ordføreren.

Jo. Jeg kan kun erklære mig enig med ordføreren. Som tidligere nævnt er Dansk Folkeparti jo også gået til valg på at afskaffe satspuljen, men det er i hvert fald ikke sket endnu. Vi ved ikke rigtigt, hvor de står i det her.

Det er fru Anne Baastrup for yderligere en kort bemærkning.

Jeg takker for det klare svar. Vi må så forvente, at vi løbende har en debat om finansieringen af satspuljen. Det håber jeg også at Socialdemokraterne vil være med til.

Så er det ordføreren.

Ganske kort: Helt bestemt.

Så kort kan det gøres indimellem. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg kan lige starte med at sige, at det skulle have været hr. René Christensen, som er vores ordfører på satspuljeområdet, som skulle have været her i dag, men han er desværre blevet forhindret, så jeg har påtaget mig opgaven at være ordfører for Dansk Folkeparti på B 44.

Jeg kan starte med en lille kommentar til Venstre, som jo kom med en kommentar om, at der nu var 10-års-jubilæum på at genfremsætte det her forslag. Så kan jeg jo minde Venstre om, at der faktisk også snart er 10-års-jubilæum på genfremsættelsen af afstemningen om euroen - det er jo så lidt tankevækkende, at man også har det den anden vej.

Jeg vil gerne starte med at sige, at Dansk Folkeparti bestemt ikke er tilhængere af satspuljen i den nuværende form; vi ønsker som udgangspunkt satspuljen nedlagt. Og det er ikke, fordi indholdet ikke er i orden og satspuljen ikke sætter mange gode initiativer i gang, for det gør den bestemt; at have en udviklingspulje, som satspuljen er, synes vi jo i Dansk Folkeparti er udmærket; man kan derigennem være innovative og prøve nye tiltag, hvilket jo kun er positivt. Problemet ligger derimod i finansieringen af puljen, idet den kommer fra reguleringen af overførselsindkomsterne. Vi synes ligesom forslagsstillerne ikke, det er rimeligt, at den finansieres ved at tage fra de folk, der allerede har mindst, som f.eks. landets folkepensionister. Som man kan se i bemærkningerne til forslaget, betyder det jo reelt, at folk på overførselsindkomst kommer længere og længere bagefter i lønudviklingen i forhold til resten af befolkningen. I stedet skulle man lave en innovativ pulje, som bliver finansieret direkte over finansloven, så man fjerner den urimelige regulering af overførselsindkomsterne.

Når det er sagt, vil jeg sige, at Dansk Folkeparti er med i satspuljeforliget, da der i øjeblikket ikke er flertal i forligskredsen for at få lavet den her finansiering om, hvilket vi jo ønsker. Vi kunne så vælge at gøre to ting. Vi kunne vælge at stå udenfor og ikke have nogen indflydelse, eller vi kunne vælge at gå med i forliget, hvorved vi så er med i udmøntningen af midlerne til de svageste i vores samfund. Der har vi i Dansk Folkeparti valgt, at det er vigtigst, at vi er med i udmøntningen af puljen og så gøre vores indflydelse gældende. Så længe der ikke er flertal for løsningen om at flytte finansieringen over på finansloven, vil vi være en aktiv deltager i satspuljen.

Jeg vil slutte med at sige, at vi siger nej til det her forslag, da vi jo er en del af satspuljeforliget og dette forslag ikke tager fat om de fremtidige udfordringer. Det her forslag lægger jo kun op til en suspension af satspuljen i 2010. I Dansk Folkeparti mener vi, at man skal have en mere langtidsholdbar løsning, ved at man laver en innovativ pulje, som er direkte under finansloven.

Der er foreløbig en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg må indrømme, at jeg altså er noget forundret nu, når hr. Dennis Flydtkjær siger, at Dansk Folkeparti ikke vil stemme for forslaget og ikke vil være med til en suspension. Altså, vi fremsatte jo forslaget i efteråret efter at have hørt hr. Kristian Thulesen Dahl, finansordføreren fra Dansk Folkeparti, der var ude at foreslå, oven i købet på et pressemøde - det pressemøde, der så fik vældig omtale, fordi fru Pia Kjærsgaard desværre fik et ildebefindende, men selve substansen på pressemødet kom jo også igennem medierne - at man skulle suspendere satspuljen. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, at Dansk Folkepartis ordfører nu kan stå og sige, at man ikke går ind for det. Hvem er det, der lægger linjen i Dansk Folkeparti?

Så er det ordføreren.

Dansk Folkeparti er jo et ansvarligt parti, og man har lige nu en forligskreds, så den går vi jo ikke ud og bryder nu. Vi ville jo ikke få noget ud af sammen med Enhedslisten - som ikke engang er med i forligskredsen - at gå ind og stemme for det her. Man er jo nødt til at tage sådan nogle ting inden for de aftaler, man har lavet; det er jo derigennem, man skal gøre det. Det var også derfor, jeg pointerede i mit spørgsmål til Socialdemokratiet, at hvis de nu havde været med i at ville lave det om, havde der trods alt været et flertal inden for forligskredsen. Nu har jeg så ikke hørt SF’s tale endnu, men så vidt jeg ved, er de også modstandere af den model, som der er i dag. Så det er derfor, vi har gjort det på den måde.

Grunden til, at jeg også siger, at man ikke kan stemme for det her forslag, er, at det kun gælder for et år. Her synes jeg, at vi skal lave en mere langsigtet løsning, altså at vi på længere sigt siger, at vi skal have en satspulje, fordi der er mange gode initiativer i den, men at finansieringen bare skal flyttes ind under finansloven.

Fru Line Barfod for yderligere en kort bemærkning.

Jeg er fuldstændig enig i, at satspuljen skal afskaffes, hvis vi skal finde en langsigtet løsning. Når vi har valgt denne gang at foreslå en suspension, er det, fordi det var det, Dansk Folkeparti var ude at sige at man ville gøre. Så gik vi selvfølgelig ud fra, at Dansk Folkeparti også mente det og ville stemme for det, men jeg kan forstå, at det er ren paradeforestilling.

Dansk Folkeparti indkalder bare til pressemøder og udtaler sig i pressen, fuldstændig uden nogen konsekvenser. Det er ikke, fordi man har tænkt sig at mene det kort tid efter, det er bare sådan noget, man går ud og siger for at love et eller andet til vælgerne, og så håber man, at de glemmer det igen, og at der ikke er nogen, der tager Dansk Folkeparti på ordet. Eller hvad?

Hvis man fik en suspension for i år, ville man netop kunne gå ind og lave forhandlingen om den langsigtede løsning og finde ud af, hvad det så er, vi gør efter 2010. Hvordan finder vi så finansieringen til alle de gode projekter, vi gerne vil gennemføre; hvordan laver vi en pulje til nye projekter; hvordan skal det hænge sammen; hvem skal sidde og fordele det osv.? Det ville man have muligheden for.

Men det store spørgsmål er: Var det en ren paradeforestilling, da Dansk Folkeparti og hr. Kristian Thulesen Dahl indkaldte til pressemøde og sagde, at man ville arbejde for en suspension?

Ordføreren.

Nu er spørgeren jo en garvet politiker herinde, så hun burde jo lige så godt som jeg vide, at når man har en forligsaftale, går man ikke ind og bryder den for at få det lavet om. På en eller anden måde er det jo lidt pinlig, for, som jeg har sagt tidligere, er jeg herinde som stedfortræder, og alligevel skal jeg stå og fortælle mange af dem, som har siddet her i mange år, hvordan tingene virker. Når man har en forligskreds, kan man jo ikke bare gå ud og bryde den, fordi man synes, at det her er anderledes.

Vi arbejder videre på i forligskredsen at få det her lavet om, og det vil vi da blive ved med at gøre, så vi går ikke bare ud og melder plat ud. Det her har været vores holdning i mange år. Det er vist nærmere Enhedslisten, der er mere uambitiøs, fordi de kun vil lave det om for 1 år. Og fordi vi har en aftale for 2009, som er gældende, kan vi jo godt begynde at forhandle om 2010, 2011, 2012 og 2013 og om, at finansieringen fremover bliver anderledes. Det løser jo ikke problemet på lang sigt, at vi bare suspenderer det 1 år. Vi skal have en langsigtet løsning, hvor vi får fjernet det, ud over at det er dem på overførselsindkomster, der kommer til at betale gildet. Sådan skal det jo ikke være.

Så er der en kort bemærkning fra fru Vivi Kier.

Jeg kan jo forstå, at Dansk Folkeparti gerne vil af med satspuljen, når det engang bliver muligt at få snakket sig frem til det i forligskredsen. Så står jeg bare sådan en lille smule undrende over for den brede politiske aftale, der ligger til grund for den satsregulering, vi har lavet af overførselsindkomsterne, som faktisk var et rigtig flot løft til alle de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Så spørger jeg: Ønsker man så også at fjerne satsreguleringen? Vil man erstatte den med en pristalsregulering, eller ønsker man at erstatte den med noget andet?

Så er det ordføreren.

Bare lige for at slå det fast, ønsker vi kun at nedlægge satspuljen på den måde, at det er finansieringen, der skal laves om. For initiativerne, som er i satspuljen, synes vi er gode nok. Bare lige for at slå fast, at det ikke er de initiativer, det er finansieringen af det.

I dag er det jo sådan, at de, der er på overførselsindkomst, får samme regulering af deres indkomst som dem, der er på arbejdsmarkedet, altså den lønudvikling, de har, bare minus 0,3 pct., som går til satspuljen. De 0,3 pct. mener vi skal fjernes, så det bare følger det, alle andre får i lønstigning, så de ikke kommer længere og længere bagud. For det er det, det betyder i dag. De kommer længere og længere bagud i forhold til resten af befolkningen. Det eneste, vi faktisk mener, er bare, at de skal følge resten af befolkningen i dens lønudvikling, hvilket ikke lyder som en helt urimelig ting.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Vivi Kier.

Jeg lytter og må så sige, at der også var en bred aftale om, at den lille procentsats, som man holdt tilbage for så at kunne lave nogle særlige tiltag for de mest udsatte grupper, jo betød, at vi jo uheldigvis har rigtig, rigtig mange mennesker uden for arbejdsmarkedet, som får en overførselsindkomst. Så det er rigtig, rigtig mange penge, vi laver rigtig mange gode initiativer for.

Har ordføreren en idé om, hvor man så vil finde de rigtig mange penge henne til finansieringen af satspuljetiltagene, som jeg kan forstå man gerne vil blive ved med - de skal bare ikke lige komme fra satsreguleringen?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, at jeg har forstået det ret. Det her er jo lidt, som man fodrer hunden med sin egen hale, når man siger, at de, der har mindst, skal betale til dem, der har mindst. Der siger vi egentlig bare, at de, der har mindst, da bare kan følge resten af os, og lad os da så i stedet for sørge for, at de får den samme regulering som andre på arbejdsmarkedet.

Finansieringen mener jeg skal over på finansloven, hvilket jeg allerede har nævnt flere gange. Hvordan finansieringen er, skal vi selvfølgelig nok kigge på, når vi kommer med vores finanslovudspil. Vi plejer jo altid at finansiere vores forslag. Men inden vi har fået et egentligt flertal for det, er der jo ikke nogen grund til at gå ind og sige, at det lige nøjagtig er der, vi finder det. For indtil videre skal vi jo først have forligskredsen med på at sige, at det her skal laves om.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er så SF's ordfører, fru Özlem Sara Cekic.

Jeg vil gerne starte med at sige, at vi synes, det er et meget, meget sympatisk forslag, og vi synes også ligesom Enhedslisten, at det ikke er en særlig solidarisk finansiering, der er af satspuljen. Vi er jo selv en del af satspuljeforliget i øjeblikket, men vi vil enormt gerne have, at selve satspuljen skal finansieres på en anden måde, så det ikke kun er de fattige, der betaler, men at det er alle, der via energiafgifterne er med til at finansiere satspuljen. Ud over det ønsker vi også en fuld regulering af overførselsindkomsterne, så det ikke er de folk, der er med til det.

Men vi kan desværre ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod. Værsgo.

Jeg kunne bare godt tænke mig en begrundelse for, hvorfor SF ikke kan støtte forslaget, når man siger, at man er enig.

Så er det ordføreren.

Det vil jeg gerne give ordføreren. Begrundelsen er, at vi synes, det er rigtig vigtigt, at der er en pulje til sociale formål - ikke til drift, men til udvikling, og vi tror også, at sådan en pulje vil gavne de mest udsatte i samfundet rigtig meget. Vi er meget i tvivl om, om en finansminister - især den nuværende, men i det hele taget en borgerlig finansminister - vil gå ind og give omkring 400-500 mio. kr. om året til at finansiere de her sociale puljer. Derfor synes vi, det er rigtig godt, at der er en pulje, hvor man kan betale de her sociale projekter, og derfor synes vi ikke, at man skal afskaffe den.

Så er det fru Line Barfod for yderligere en kort bemærkning.

Jeg er helt med på, at der skal være en pulje, men hvis partierne levede op til de udmeldinger, de er kommet med, om, at vi skal fjerne den finansiering, der er i dag, og få det over på finansloven og få en anden finansiering, og hvis vi skal have en række af de faste ting som psykiatri osv. fast på finansloven, men derudover også en pulje lige præcis til de ting, som fru Özlem Sara Cekic taler om, så ville der jo være et flertal, der havde besluttet, at der skulle være en pulje af den størrelse. Der ville være et flertal, der så havde fastlagt, hvordan retningslinjerne var for at fordele midler fra den pulje, og derfor forstår jeg ikke helt, hvorfor det er det argument, der afholder SF fra at støtte et forslag, hvis intentioner man ellers siger at man er enig i.

Så er det ordføreren.

Problemet er jo, om den nuværende regering vil gå ind og give 400-500 mio. kr. hvert år til at finansiere de her projekter. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at psykiatri og alt det, der hedder drift i forbindelse med psykiatri, ikke skal ligge i satspuljen, og vi pressede faktisk også på under de her forhandlinger for at flytte det, men det var simpelt hen ikke muligt, fordi der ikke var flertal for det.

Men samtidig mener vi også, at det er godt med nogle puljer, som udelukkende går til de sociale projekter og ikke bliver syltet ind i alle mulige andre ting, og derfor kan vi desværre ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er den konservative ordfører, og det er fru Vivi Kier.

Som mange andre talere før mig har været oppe at sige, er det jo ikke første gang, vi står og diskuterer satspuljer, og det er ikke første gang, vi står med et beslutningsforslag fra Enhedslisten.

Meget afhænger jo af de øjne, der ser. Nogle kan se, at glasset er halvt fyldt, og andre synes, at glasset er halvt tomt.

Jeg vil gerne som konservativ ordfører fremhæve, at satsreguleringen af overførselsindkomster i Danmark foregår i takt med lønudviklingen. I mange, mange andre lande foregår reguleringen i takt med prisudviklingen, men det betyder rent faktisk, at købekraften for mennesker på overførselsindkomst i Danmark vokser hvert år. Den brede politiske aftale, man lavede tilbage i 1990 om at satsregulere og give overførselsindkomstmodtagerne lidt flere penge mellem hænderne, betyder så, at der er en satspulje, som vokser år for år. Jeg synes, satspuljen er vigtig, for den betyder, at der er et puljebeløb, der i den grad har været med til at skabe nye, vigtige socialpolitiske tiltag for de svageste og mest udsatte grupper.

Fra konservativ side er vi altid åbne over for nye vinkler på vante mønstre, men vi finder altså, at vi får meget for de penge, der ligger i satspuljen, og vi ønsker ikke, at tiltag for de mest udsatte og svage grupper lægges over i finansloven. Vi finder, at den grundlæggende tanke om konsensus bag aftalerne om satspuljen er rigtig, rigtig vigtig, og hidtil har alle partier ment det her, undtagen Enhedslisten, det erkender jeg.

Vi kan ikke tilslutte os beslutningsforslaget, og det kommer næppe som nogen overraskelse. Jeg finder, at den satsregulering, som en bred vifte af politiske partier har været enige om, har været rigtig tænkt og har været en betydelig fremgang for alle de mennesker på overførselsindkomst, vi har i det her land.

Det giver anledning til en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Det kan være let nok at sige, at man synes, glasset er halvt fyldt, hvis man har flere flasker stående ved siden af til at fylde mere i. Men hvis man kun har det halve glas og ikke har nogen mulighed for at få mere, så kan det godt være, man ser lidt anderledes på det. Problemet er altså, at for en række af de her grupper bliver deres købekraft udhulet år for år, de får mindre og mindre i forhold til den almindelige udvikling i samfundet. For en dagpengemodtager gælder det, at en mandlig faglært LO-arbejders dagpengemaks. i 1982 udgjorde omkring 70 pct. af den løn, han havde haft hidtil. Da vi nåede 2003, var det nede på 60 pct. ifølge Beskæftigelsesministeriets oplysninger. Ifølge Ugebrevet A4 er vi altså nede på omkring 50 pct. i dag.

Mener fru Vivi Kier, at det er, at man holder det samme niveau, og at det er en fornuftig udvikling, særlig set i lyset af den stærkt stigende arbejdsløshed?

Så er det ordføreren.

Tak. Jeg må fastholde - og det er der dog gudskelov nogle ordførere før mig der har sagt - at dengang vi pristalsregulerede alene på overførselsindkomsterne, var det ikke så nemt for mennesker på overførselsindkomst, fordi det var meget svingende, om priserne gik op eller ned. Jeg siger ikke, at det er nemt heller den dag i dag, men vi er altså det land i verden, som har det fornemste overførselsindkomstsystem og de fornemste satser. Så gik man ind og sagde: Vi satsregulerer dem, så de følger med lønudviklingen i det her land. Så købekraften er altså vokset år for år, og jeg synes, det er en meget, meget fornem bred politisk aftale, der ligger bag, så jeg synes, satsreguleringen har været en rigtig fin måde at anskue overførselsindkomster på, så de også får en vækst i deres indkomst.

Så er det fru Line Barfod for yderligere en kort bemærkning.

Fru Vivi Kier svarede overhovedet ikke på mit spørgsmål, så jeg prøver en gang til. En mandlig faglært LO-arbejder havde en dagpengedækning i 1982, der var på omkring 70 pct. I 2003 var den på omkring kun 60 pct. af den hidtidige løn, og ifølge oplysninger fra Ugebrevet A4 er vi nu nede på omkring 50 pct. Mener fru Vivi Kier, at det er den rigtige vej, det går så, mener fru Vivi Kier, at det er godt for den flexicuritymodel, som De Konservative også påstår de bekender sig til, og hvor meningen er, at folk skal kunne opretholde deres leveniveau nogenlunde, når de bliver arbejdsløse, for hurtigt at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet, og mener fru Vivi Kier virkelig, at det så er rigtig smart, at man løbende udhuler dagpengene i forhold til en løn?

Så er det ordføreren.

Jeg finder det rigtig, rigtig vigtigt, at alle mennesker, der er klar og parat til at tage arbejde, skal ud på arbejdsmarkedet, så hurtigt det kan lade sig gøre. Dem, der ikke er det, men skal have lidt hjælp og lidt understøttelse til at komme ud på arbejdsmarkedet, skal vi hjælpe, alt det vi kan.

Så er der en gruppe mennesker i det her land, som står helt uden for arbejdsmarkedet, og som aldrig vil komme ind på arbejdsmarkedet. Det er den gruppe af mennesker, som det er overordentlig vigtigt at sikre også en indkomst, der følger med den almindelige lønudvikling i det her land, og derfor synes jeg, at satsreguleringen har været rigtig fin. Mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, men som er i stand til at tage et arbejde, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for hurtigt kan vende tilbage på arbejdsmarkedet og blive en del af den almindelige lønudvikling, der foregår.

Det er yderligere en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Jeg kunne høre på ordføreren, at hun synes, det er en retfærdig måde, man finansierer tingene på i dag, hvor man regulerer overførselsindkomsterne i takt med udviklingen i lønindtægterne, men det er ikke helt rigtigt, for der bliver jo taget 0,3 pct. væk hvert eneste år, og hvis du slår op i bemærkningerne til lovforslaget og ser på udviklingen fra 1994 til nu, kan du se, at en reelt enlig folkepensionist nu får 5.496 kr. mindre, og at en reelt enlig med højeste førtidspension får 8.760 kr. mindre. Og udviklingen bliver jo værre og værre, kan man sige, for næste år bliver forskellene endnu større. Vil du være med til at kigge på det, så vi kan få det lavet om, så disse grupper bare følger den samme udvikling, som alle vi andre gør, og så de ikke kommer længere og længere bagud?

Jeg gør lige opmærksom på, at man ikke må tiltale hinanden direkte her i Folketingssalen, så man må altså ikke sige »du«. Man kan sige enten ordføreren eller fru Vivi Kier.

Så er det ordføreren.

Tak. Nu var jeg næsten lige ved at glemme spørgsmålet, men det er der nu. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti er meget optaget af folkepensionisternes forhold, og det synes jeg er rigtig positivt, og vi har jo rent faktisk i den her regerings levetid givet rigtig, rigtig meget ekstra til folkepensionisterne, men det er jo værd at huske på, at man ved at læse alle ordførertalerne fra dengang, man i tidernes morgen vedtog den her satsregulering, kan se, at man valgte at sige, at 0,3 procentpoint skal holdes væk. Men vælger vi nu at sige, at de ikke skal gå til satspuljen, så er det jo ikke ensbetydende med, at de bliver flyttet over til overførselsindkomsterne. Det var ikke den måde, man lavede aftalen på. Så det er ikke et spørgsmål om at fodre hunden med dens egen hale, det mener jeg bestemt ikke det er.

Jeg er jo altid åben over for at gå i dialog, selvfølgelig er jeg det, men jeg vil stadig væk fastholde, at det var fantastisk flot set, og at vi altså er det land i verden, som har den fornemste politik på overførselsindkomstområdet.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg kan kun sige, at jeg er enig i, at vi har gjort mange ting for folkepensionisterne og også for førtidspensionisterne. Men kan ordføreren ikke se urimeligheden i, at de kommer længere bagud? Hvad vi har lavet tidligere, før vi lavede den her måde at regulere på, kan vi ikke bruge til noget nu. Og at vi har en bedre regulering nu, end vi havde dengang, kan vi godt være enige om, men hvorfor ikke gøre det endnu bedre og lave det, så de bare følger resten af befolkningen? Er det egentlig for meget forlangt?

Så er det ordføreren.

Jamen altså, jeg må sige, at det simpelt hen er fuldstændig forkert, når man siger, at de kommer bagud. Det er jo ikke rigtigt. Dengang Folketinget havde besluttet, at der alene skulle være en prisfremskrivning, kunne man snakke om, at nogle sakkede bagud. Og så steg lønningerne blandt alle de mennesker, der var ude på arbejdsmarkedet. Så sagde man: Det her skal vi gøre lidt bedre. Og så valgte man at sige: Vi laver en satsregulering.

Jeg kan godt høre, at det kan være, at jeg ikke har de rigtige pædagogiske værktøjer til at kunne forklare det her ordentligt, og derfor glæder jeg mig overordentlig meget til, at fru Marianne Jelved kommer på talerstolen om lidt. Så håber jeg, at hun sådan rigtig pædagogisk kan forklare, at det her ikke er noget med at fodre hunden med dens egen hale, og at det ikke er en uretfærdig måde, vi gør det på. Det er en fantastisk måde, vi gør det på i det her land, når vi giver satsregulering: Vi sikrer, at mennesker helt uden for arbejdsmarkedet også får del i den velstandsstigning, der kommer i det her land. Så jeg er ikke enig i det, der bliver spurgt om.

Tak til ordføreren. Og så går vi netop videre i ordførerrækken, og nu har fru Marianne Jelved jo fået en ekstra opgave som radikal ordfører, men det er frivilligt, om hun vil påtage sig opgaven. Værsgo.

Tak for tilliden.

Jeg synes jo, det er en interessant diskussion, for nogle gange får jeg sådan fornemmelsen af, at der er nogle, der virkelig tror, at der kun er en sandhed, når vi vælger at regulere overførselsmodtagernes overførsler efter lønudviklingen. Det er jo ikke rigtigt. Folketinget har i sin visdom for ret mange år siden valgt en bestemt metode at gøre det efter. Vi kunne have valgt en anden metode, som man også ville have kunnet argumentere for. Så det er meget vigtigt for mig at understrege, at der ikke er et bestemt lønreguleringssystem, der er det bedste eller det mest rigtige.

Det, der er det centrale, er også at være opmærksom på, at der faktisk i dag vil være nogle lønmodtagere, som ikke får så høj en lønstigning, som overførselsmodtagerne får, fordi der er mange forskellige niveauer i lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det kan man stille spørgsmål til finansministeren om og få meget pædagogiske fremstillinger af, hvordan der er valgt en ganske bestemt metode i Danmark.

Hvis jeg nu skulle forenkle det lidt, kunne jeg sige, at man kunne vælge en gennemsnits-LO-arbejders løn, og så kunne man sige: O.k., vi lægger os i underkanten af det, og så lægger vi 0,3 pct. oven på, og de 0,3 pct. går så til satspuljen. Nu har vi gjort det modsatte: Vi har valgt et bestemt lønstigningsniveau, og så har vi valgt at tage 0,3 pct. af det. Det, der er det centrale, og det, der er meget vigtigt at holde fast i, er, at vi i Danmark i modsætning til i andre lande har en meget stabil og fast udvikling og har haft det i ret mange år, og vi siger, at alle overførselsmodtagere skal have del i den værditilvækst, samfundet har. Det er langt, langt bedre, end hvis vi fulgte prisudviklingen. Det har ministeren gjort rede for her; det er der andre ordførere der også har. Det Radikale Venstre er meget stor tilhænger af, at vi sikrer, at værditilvæksten også kommer overførselsmodtagerne til gode.

Men jeg vil godt igen vende tilbage til det med lønudviklingen, for vi kunne have valgt så mange andre modeller at gøre det efter, for der er ikke en sandhed her. Derfor er det faktisk heller ikke særlig rart at høre, at der er ordførere, bl.a. også ordføreren for forslagsstillerne, som siger, at der tages noget fra nogle mennesker her. Nej, der er nogle mennesker, der får sikret, at deres indkomster også følger værditilvæksten i samfundet. Vi tager ikke noget fra nogen, men vi har valgt en metode til at regne satspuljen ud på, som gør, at det ser ud, som om vi tager noget fra nogen. Og det er selvfølgelig upædagogisk, og det burde vi have tænkt over allerede i 1990, da vi lavede den her aftale.

Det Radikale Venstre kan selvsagt ikke støtte det forslag her, og vi mener i virkeligheden også, at der er en form for manipulation i det, for Enhedslisten kunne argumentere for, at vi havde en anden form for regulering, at vi fulgte en anden lønudviklingsstatistik end den, DA's lønstatistik bygger på. Man kunne sagtens finde nogle andre måder at gøre det på, så det blev en anden regulering - også en højere regulering - som også ville kunne forklares. Men sagen er jo, at vi bare vælger en statistik og går ind og lægger et niveau på et ganske bestemt sted, og det er teknik. Der er i virkeligheden ikke så meget politik i det, som man skulle tro. Så vi støtter ikke forslaget her, og vi mener, at diskussionen skaber en forvirring i samfundet, som er ærgerlig.

Tak til ordføreren. Så er det fru Line Barfod som ordfører for forslagsstillerne, og det giver så dobbelt taletid.

Jeg vil gerne takke for debatten.

Hvis jeg skal starte med fru Marianne Jelved, vil jeg sige, at man selvfølgelig kan vælge mange forskellige reguleringer, og vi har i vores beslutningsforslag også peget på muligheden for en regulering, der i højere grad følger den reelle lønudvikling og ville give en langt større regulering end den, der er i dag. Men fru Marianne Jelved glemmer jo, at der ikke kun er tale om regulering. Man har kædet den sammen med satspuljen, og man har valgt at lave satspuljen sådan, at man siger: Vi tager en del af den regulering, der ellers skulle være 0,3 pct., og den lægger vi ind i en satspulje. Det er altså de partier, der har lavet satspuljeordningen, som direkte har sagt, at man tager noget af reguleringen og lægger den ind i satspuljen.

Det er rigtigt, at man kunne vælge mange forskellige reguleringer; det er en helt anden diskussion. Men det er de partier, der har lavet satsreguleringen, der har valgt at tage en del af reguleringen og lægge den i en satspulje frem for at sige, at de sociale tiltag - indsats på psykiatriområdet, indsats mod menneskehandel osv. - skal finansieres over finansloven. Man har valgt at kæde de to ting sammen, og det er det, vores forslag vender sig imod. Det er altså ikke os, der har valgt at sammenkæde nogle ting, der ikke hænger sammen, det ligger ligesom i ordningen.

I debatten er der flere, der har sagt, at forslaget her er blevet fremsat igen og igen. Det er fuldstændig korrekt, og vi vil blive ved med at fremsætte forslaget, indtil vi får det vedtaget. Vi har været utrolig glade for at se, at Socialdemokraterne på deres kongres vedtog, at man nu er imod satspuljen, og vi håber, at Socialdemokraterne snart får afklaret i den arbejdsgruppe, som jeg kunne forstå på ordføreren er nedsat, hvad man mener med, at man vil afskaffe satspuljen, og hvad man ønsker at stille i stedet. Så vil der jo være et flertal i Folketinget for, at vi får lavet en ordentlig regulering for de mange mennesker, der er afhængige af overførselsindkomster, både kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, pensionister osv., og samtidig ville vi kunne sikre en ordentlig finansiering på det sociale område, så der ikke kun er mulighed for at lave socialpolitik for de ganske få midler, der kommer til udbetaling via satspuljen, når man har finansieret psykiatri, indsats mod menneskehandel og mange andre gode ting.

Derudover undrede det mig altså rigtig meget at høre Dansk Folkeparti tale imod suspensionen. I forbindelse med suspensionen skal jeg lige sige i forhold til vores beslutningsforslag, at vi fremsatte det i efteråret og selvfølgelig havde regnet med at få det behandlet i efteråret inden vedtagelsen af finansloven, og det er derfor, vi har foreslået en suspension for 2009. Vi vil selvfølgelig foreslå, at vores beslutningsforslag bliver ændret, så det er i 2010, der skal ske en suspension, og at det er i forbindelse med forhandlingerne om den kommende finanslov, der skal findes en løsning. Det er ikke os, der er ansvarlige for, at forslaget først er kommet til behandling nu.

Flere har talt for, at der ikke er noget problem. Man siger, at der er rigeligt med penge, og at det er en rigtig god regulering. Jeg tror, det skyldes, at man ikke er afhængig af de penge. Hvis nogen foreslog, at folketingsmedlemmernes løn ikke længere skulle reguleres, så tror jeg nok, der ville lyde et ramaskrig, og at man ville begynde at tale om, hvor vigtigt det er, at vi kan følge med den almindelige udvikling i samfundet. Da det blev diskuteret, om der skulle være et loft over bankdirektørernes løn, kunne vi høre, det var fuldstændig urimeligt at forlange, at bankdirektører skulle klare sig for 2,5 mio. kr. om året, men jeg synes, det er rigtig svært at forstå, hvordan man kan sige, at 2,5 mio. kr. er alt, alt for lidt til en bankdirektør, og samtidig kan sige, det er helt urimeligt at kræve, at f.eks. folkepensionister ikke kun skal have 126.516 kr. om året, men skal op på de 132.012 kr., som de ville få, hvis der var en fuld regulering. Det er stadig væk meget, meget langt fra både folketingsmedlemmer og bankdirektører, og jeg synes, det ville være fuldt ud rimeligt, at de fik den fulde regulering. For de fleste af de mennesker, vi snakker om, ville det være mellem 5.000 og 8.000 kr. mere om året, og det kan man altså godt mærke i de små budgetter, der er tale om.

Dansk Folkeparti siger, at man går ind for vores forslag, men samtidig siger man, at man ikke kan stemme for det, og det forstår jeg simpelt hen ikke, når Dansk Folkepartis egen finansordfører, hr. Kristian Thulesen Dahl, på partiets pressemøde i august sidste år var ude med en klar melding om, at Dansk Folkeparti ville foreslå en suspension af satspuljen. Jeg forstår ikke, hvordan det hænger sammen med, at Dansk Folkeparti nu siger, at man er imod en suspension. Det hænger simpelt hen ikke sammen, og jeg synes, det havde været rart at få en ordentlig forklaring fra Dansk Folkeparti, for ellers virker det jo, som om det er ren parade, og at man kun siger noget, når man regner med, at tingene ikke bliver vedtaget, men når man faktisk har en mulighed for at vise, at man mener det, holder det ikke i virkeligheden. Det synes jeg ikke er en ordentlig måde at føre politik på.

Så er der det særlige problem, som vi står med i forhold til de mange dagpengemodtagere, især nu, hvor vi har en galopperende krise og flere hundrede mennesker bliver fyret hver eneste dag og vi samtidig ser, at en meget stor del af lønmodtagerne ikke har sørget for at være i a-kasse og være forsikrede. En væsentlig grund til det kan jo sagtens være - og det kunne flere undersøgelser godt tyde på - at det skyldes, at dagpengedækningen er blevet ringere og ringere. Hvis man alligevel ikke kan regne med at kunne opretholde sin levestandard og ikke kan regne med at kunne blive i sin bolig, når man bliver arbejdsløs, fordi dagpengedækningen er så lav, kan man diskutere, hvorfor man skal betale for at blive forsikret.

Jeg synes stadig væk, at det klart er det mest fornuftige og solidariske at betale til a-kassen og være med til at kæmpe for at få højere dagpenge, men det er klart et problem, når vi ser, hvor meget dagpengene er udhulet. Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesministeren i 2003, at i 1982 var dagpengedækningen for en mandlig faglært på LO-området 70 pct. af den hidtidige løn, i 2003 var den faldet til 60 pct., og ifølge en artikel for nylig i Ugebrevet A4 regner man med, at i dag ligger dækningen på omkring 50 pct.

Det er altså meget pludselig at stå uden halvdelen af sin indkomst, når man bliver fyret. Så er det meget, meget svært at få råd til at betale for sin bolig. Derfor kommer vi også til at se, at rigtig mange mennesker må gå fra hus og hjem i den kommende tid, hvis vi ikke får sat ind og får gjort noget, og derfor understreger det behovet for, at vi får en ordentlig dagpengedækning, som det er foreslået fra Enhedslistens side.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.