Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om adgang til at ansøge om fremmedadoption for par i registreret partnerskab (B 36), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. januar 2009.
Brian Mikkelsen
/
 Jens-Christian Bülow
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om adgang til at ansøge om fremmedadoption for par i registreret partnerskab (B 36):
â€Ministeren bedes redegøre for, om homoseksuelle – enlige sÃ¥ vel som par – i dag kan adoptere en nevø eller niece eller andet nært familiemedlem, hvis forældre/familie er blevet dræbt i eksempelvis en trafikulykke.â€
Â
Svar:
Ifølge den gældende lovgivning på adoptionsområdet kan familieadoptioner, herunder adoption af en nevø/niece eller et andet nært familiemedlem, gennemføres af enlige eller af ægtefæller i fællesskab, jf. adoptionslovens §§ 4 og 5.
For registrerede partnere følger det af § 4, stk. 1, i lov om registreret partnerskab, at adoptionslovens regler om ægtefæller ikke finder anvendelse på det registrerede partnerskab. Registrerede partnere kan derfor ikke sammen gennemføre en familieadoption (eller en fremmedadoption), og en person, der har indgået registreret partnerskab, kan heller ikke adoptere alene. Det følger imidlertid af bestemmelsen i § 4, stk. 1, at en registreret partner kan adoptere den anden partners barn (stedbarnsadoption), medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land.
Der gælder ikke særlige regler om adoption for enlige homoseksuelle personer. Disse personer vil derfor kunne gennemføre familieadoptioner (og fremmedadoptioner) efter samme betingelser som andre enlige.