Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 35:

Forslag til folketingsbeslutning om dansk styrkebidrag til NATO’s rotationsordning til overvågning og afvisningsberedskab i islandsk luftrum som led i NATO’s integrerede luftforsvar.

Af udenrigsministeren (Per Stig Møller).

(Fremsættelse 06.11.2008).

Forhandlingen er åbnet. Den første er hr. Karsten Nonbo.

Som formanden sagde, er det her et beslutningsforslag om at meddele Folketingets tilladelse og samtykke til, at det danske luftvåben indgår i beredskabet omkring Island. Der er tale om et styrkebidrag på fire F 16-kampfly, som skal operere i en periode på 3 uger i første kvartal af 2009.

Vi ved fra Venstres side, at vi har et luftvåben, som både er villige, kompetente og dygtige til at indgå i et sådant beredskab, og vi kan stort set ikke andet end at sige ja og ønske dem både held og lykke og god tur derop. Vi ved, at de vil gøre et kompetent stykke arbejde.

Det samme skal jeg hilse og sige fra Det Konservative Folkeparti, idet hr. Tom Behnke vågnede her til morgen og opdagede, at han var syg. Men vi tilslutter os beslutningsforslaget fra Venstre og De Konservative.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Julie Rademacher.

Den kolde krig er slut. Der eksisterer ikke umiddelbart en trussel om angreb på dansk eller islandsk territorium fra den gamle østblok eller Rusland. En række tidligere fjendelande i Østeuropa er optaget som medlemmer af NATO, og karakteren af samarbejdet i NATO er derfor helt forandret.

Under den kolde krig var Islands geostrategiske betydning tydelig, og USA havde derfor i mange år et tæt samarbejde med landet, herunder en permanent base på Island. Den kolde krig er som tidligere nævnt slut og ligeledes tiden for den amerikanske base på Island. Islands geostrategiske placering eller medlemskab af NATO er der imidlertid ikke ændret på.

Vi er medlem af NATO og er derigennem loyalt forpligtet, men vi har også en historisk tradition for og ikke mindst en geografisk interesse i at samarbejde med de nordatlantiske lande, herunder Island. Vi ønsker at bidrage til Islands ret til suverænitetshåndhævelse, og det er glædeligt, at de danske F16-fly kan bidrage hertil. Hermed også en hilsen til flyvevåbnet.

Da der er tale om, at de danske F16-fly, som skal anvendes på Island, skal have Folketingets og udenrigsministerens samtykke, er der også taget højde for Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurdering af situationen. Vi tilslutter os derfor fra Socialdemokraternes side beslutningsforslaget her ved førstebehandlingen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Ib Poulsen.

I Dansk Folkeparti vil vi uden bemærkninger kunne tilslutte os udenrigsministerens forslag til folketingsbeslutning om at bidrage til NATO's rotationsordning vedrørende overvågning og håndhævelse af Islands suverænitet i luftrummet. I Dansk Folkeparti finder vi det både naturligt og logisk at påtage os ansvaret for et medlemslands sikkerhed. Dette har vi gjort tidligere, bl.a. i 2004 for de baltiske lande.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen.

Den finansielle krise har ramt Island hårdt, og forleden dag udtrykte den islandske præsident stor utilfredshed med, at Island ikke havde fået hjælp fra gamle venner - han tænkte vist især på Danmark og Sverige - og derfor kan man jo sige, at det så er positivt, at vi gør lidt aflad, ved at vi går op og hjælper dem med deres territoriale forsvar. Jeg ved ikke, hvor stor faren er for, at Island bliver angrebet. Landet var jo sendt på auktion på eBay for nylig for ikke særlig mange penge. Men under alle omstændigheder ligger der jo altid en trussel for et land, og vi støtter fuldt ud, at danske F16-fly skal deltage i denne operation, der medvirker til, at Islands suverænitet kan opretholdes, efter at amerikanerne har trukket sig ud. Så der bliver opbakning fra SF.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Helveg Petersen.

Der er også opbakning fra Det Radikale Venstre til forslaget her. Det virker som sund fornuft at kunne indgå den her type aftale og hjælpe partnere på den her led. Så det synes vi der er al mulig grund til at støtte fra Det Radikale Venstres side.

Så kunne jeg godt tænke mig at stille et enkelt spørgsmål til ministeren, for når nu NATO gør det her i Baltikum og nu også i Island, hvad er så de videre perspektiver i det her? Kunne man forestille sig, teoretisk set, hypotetisk set, at det også var en ordning, som kunne omfatte dansk luftrum på et tidspunkt? Altså, hvad er de principielle forskelle på - jeg er med på, at det er en teoretisk diskussion, men jeg synes, at det er konceptuelt interessant - at man ikke skulle kunne gøre noget tilsvarende i forhold til dansk luftrum eller luftrum i andre NATO-lande? Pointen er, når vi snakker specialisering og samarbejde i koalitionen, i alliancen, at vi så i fællesskab går ind og løser flere opgaver sammen med øvrige lande. Hvorfor skulle det så ikke også i teorien kunne omfatte Danmark? Jeg er spændt på ministerens svar. Vi støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Line Barfod.

I mange år var der jo ikke særlig stor fokus på det nordatlantiske område. Det var nærmest sådan lidt kuriøst, det, der var deroppe nordpå, men i de senere år må man sige, at Nordatlanten har fået en helt anden og væsentlig betydning også i forhold til den sikkerhedspolitiske situation. Det gælder ikke kun for Danmark, men for hele verden, med det, der sker med hensyn til klimaforandringerne, som jo betyder, at vi risikerer, at man snart kan sejle både gennem Nordøstpassagen og Nordvestpassagen, og der er hele spørgsmålet om jagten på råstoffer under Nordpolen.

Det betyder, at vi altså også bliver nødt til på en hel anden måde at diskutere vores forhold til hele det nordatlantiske område, diskutere, hvor væsentligt det er at sikre, at de vestnordiske lande, Island, Grønland og Færøerne, fortsat er en del af Norden, og holde fast i, at for sikkerheden - ikke kun for Danmark, men for verden - er det rigtig, rigtig vigtigt at fastholde de vestnordiske lande som en del af Norden. Det mener jeg er vigtigt at vi holder fast i, og at man ikke kun diskuterer det her med at sende nogle fly op. Vi er positive over for, at Danmark skal gå ind og hjælpe med at løfte opgaven for Island, men vi synes, at det er rigtigt vigtigt, at man også ser længere end det, og at man diskuterer, hvad det er for en rolle, Vestnorden spiller, hvordan vi i Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd kan være med til at fremme, at de vestnordiske lande fortsat ser sig som en del af Norden og ikke begynder at kigge hverken til Rusland eller til Amerika, når de skal se, hvor deres fremtidige alliancer ligger.

Jeg tror, at det er fuldstændig afgørende, at vi har det med i vores verdensbillede, for ellers risikerer vi, at vi pludselig vågner op en dag, og så er det gået helt galt. Jeg har i hvert fald fået kuldegysninger i forbindelse med finanskrisen, når adskillige islandske politikere i fuld alvor begynder at flirte med, at de skal have en alliance med Rusland både økonomisk og militært i stedet for fortsat at være en stærk del af Norden. Derfor er det selvfølgelig også væsentligt, når vi snakker sikkerhedspolitik, at se på, hvordan Danmark og de andre nordiske lande agerer i forhold til den finanskrise, Island står i. At sikre Island som en stærk del af Norden handler jo ikke kun om at sende nogle fly op. Det handler i høj grad også om at gå ind og bistå i forhold til den krise, der er, og det handler selvfølgelig også om den beredskabsaftale, som Danmark og Norge har indgået med Island for at være med til at hjælpe i forhold til søberedskabet.

Så jeg håber, at man i regeringen også ser på finanskrisen ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv, og ser på, hvordan vi kan lave en sikring af den islandske økonomi og sikre, at de føler og oplever, at de er en del af et nordisk fællesskab, og at vi hjælper hinanden i Norden, frem for at de begynder at se andre steder hen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Villum Christensen.

I Liberal Alliance anser vi beslutningsforslaget som en naturlig og solidarisk forpligtelse over for et medlemsland, der ikke besidder kapaciteten til at håndhæve suveræniteten i eget luftrum. Vi mener, det er essentielt, at NATO er i stand til at yde samme høje niveau af sikkerhed for alle medlemmer. Derfor mener vi også, at overvågnings- og afvisningsberedskab i denne sammenhæng er en kerneopgave for NATO. Det er vigtigt, at vi både indadtil og udadtil signalerer seriøsitet og samtidig gør det klart, at alle områder i alliancen er lige meget værd, et synspunkt, vi som et lille land vil have svært ved ikke at forfølge.

På denne baggrund kan Liberal Alliance støtte op om beslutningsforslaget om et dansk styrkebidrag til NATO's rotationsordning i det islandske luftrum.

Tak til ordføreren. Så er det udenrigsministeren.

Jeg vil godt takke for den fuldkomne tilslutning til dette forslag. Jeg synes, det er vigtigt, at Island er klar over, at vi hjælper dem, og vi hjælper dem altså også med dette militære bidrag, således at afvisning fra luftrummet, hvis deres luftrum skulle blive krænket, vil finde sted - det går på skift mellem NATO-landene - og vi tager nu vores tørn. Vedrørende Island har vi selvfølgelig også tidligere og gør det fortsat arbejdet sammen med Search and Rescue, hvis der skulle ske noget. Men jeg vil også godt sige, at Island og Danmark også i udenrigspolitikken har et meget tæt samarbejde. Vi hjalp Island alt det, vi kunne, omkring deres kandidatur til Sikkerhedsrådet, naturligvis, stillede vores ambassader til rådighed. Omkring finanskrisen vil jeg sige, at Nationalbanken jo allerede før finanskrisen lavede en aftale i maj måned, som mig bekendt altså også er blevet brugt.

Vedrørende det, både fru Line Barfod og hr. Holger K. Nielsen spurgte om, nemlig hvad vi så gør ved siden af det rent militære, vil jeg sige, at jeg mener, det er vigtigt - når vi nu taler om Island - at Island er klar over, at vi selvfølgelig er deres nærmeste venner, og at vi er indstillet på, at vi er dem, de skal komme til, når de er i nød. Det har vi så også gjort i forbindelse med Nationalbanken, og der er vi altså også indstillet på at hjælpe yderligere. Island skal til gengæld også lige arbejde med IMF, således at man ikke bare smider pengene ned i - om jeg så må sige - et hul. Så det vil sige, at IMF skal gøre sit arbejde, og det vil vi meget gerne støtte op om og være med til at virkeliggøre. Når Island er blevet færdig med sine forhandlinger med IMF, er Danmark selvfølgelig også indstillet på at hjælpe Island ud fra den aftale, som måtte blive lavet mellem IMF og Island.

Fru Line Barfod har fuldstændig ret i, at det nordiske og især det vestnordiske område igen bliver vigtigt. Det var vigtigt under den kolde krig, hvor man talte om det gab, der var deroppe, og så kom 1990'erne, hvor man syntes, at nu var der fred i hele verden, og at der ikke kunne ske noget. Men det er fuldstændig rigtigt, som fru Line Barfod påpeger, at med klimaforandringerne, Nordvestpassagen og isen, der trækker sig tilbage, så det arktiske ocean pludselig bliver tilgængeligt og kan udnyttes, så er det da også vigtigt, at det ikke bliver et nyt spændingsfelt. Derfor er det vestnordiske område pludselig blevet vigtigt igen i verdensdagsordenen. Det var også derfor, vi tog det initiativ sammen med Hans Enoksen i maj måned, der gik ud på at lave den Ilulissatkonference mellem kyststaterne - og det var så Rusland, Canada, USA, Danmark, Grønland og Norge - som betød, at vi også blev enige om en aftale om, at det skulle være havretten og de internationale konventioner, som skulle gælde i forbindelse med at kunne gøre krav på noget deroppe. Vi blev også enige om, at vi i fællesskab havde en fælles forpligtelse til at sørge for, at vi, hvis der skulle ske ulykker deroppe - det kunne være miljøulykker, men det kunne også være menneskelige katastrofer - så havde et beredskab i gang, hvor vi solidarisk skulle hjælpe hinanden. Det mener jeg er meget vigtigt, for med den sejlads, der nu kommer oppe i nord, så vil der jo på et eller andet tidspunkt komme en ulykke, og det må vi jo forberede og forebygge. Så det er fuldstændig rigtigt.

Rigsfællesskabet mener jeg også er meget vigtigt at holde fast på, præcis som fru Line Barfod var inde på. Det prøver vi jo altså også ved at varetage Færøernes og Grønlands interesser. Det er ikke altid lige populært her i Folketingssalen, vil jeg godt sige. I den anledning vil jeg godt sige, at der er nogle, der ikke synes, at vi varetager rigsfællesskabets interesser med den hvalpolitik, som nogle her i Folketinget vil gå ind for. Der vil jeg sige, at vi også her i Folketinget må være klar over, at hvis vi skal bevare tilknytningen til det vestnordiske og det vestnordiskes tilknytning til os, så er vi altså også nødt til af og til at forstå deres ønsker på deres præmisser. Og jeg er helt enig med fru Line Barfod i, at vi skal bevare rigsfællesskabet.

Så det er jeg enig i, og jeg er glad for den opbakning, der er kommet, og jeg er også glad for den anledning, der her er givet fra hr. Holger K. Nielsen og fru Line Barfods side til lige at gøre det lidt bredere i forbindelse med Island. For selvfølgelig skal Island hjælpes, vi er deres nærmeste og bør være deres nærmeste venner.

Så spørger hr. Morten Helveg Petersen om, hvad det videre perspektiv i dette er. Det er jo altså det, at vi her viser, at hvis et land ikke har afvisningskapaciteten, så er NATO solidarisk, fordi NATO's luftrum er et solidarisk luftrum. Det betyder selvfølgelig også, at hvis vi en skønne dag skulle være ude af stand til - det håber jeg ikke sker - selv at afvise krænkelser af vores luftrum, så vil det være en fælles NATO-opgave, man kan appellere om. Så det gælder jo for alle, ligesom det gjaldt for de baltiske lande. Men jeg ville synes, at det var svagt, hvis Danmark ikke var i stand til at opretholde sin egen kapacitet, men det drøftes jo så i Forsvarskommissionen.

Tak til udenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.