|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
Â
|
Besvarelse af spørgsmål 12 ad B 33 stillet af Erhvervsudvalget den 6.marts 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).
Spørgsmål 12: Mener ministeren, at Forbrugerombudsmandens nyligt indgåede aftale om retningslinjer om sms-lån garanterer forbrugerne, at der ikke bliver opkrævet ågerrenter i ÅOP?
Svar: Forbrugerombudsmandens retningslinjer for markedsføring af kortfristede eller mindre lån indgået som fjernsalgsaftaler (sms-lån) efter markedsføringsloven trådte i kraft den 1. marts 2009. Erfaringerne med retningslinjerne er derfor stadig begrænsede. Retningslinjerne er blevet til i samarbejde med branchen og Forbrugerrådet, og forudsætningerne for at retningslinjerne bliver fulgt af branchen, er derfor gode. Retningslinjerne indeholder regler om både markedsføring, kreditvurdering og vejledning, og jeg mener, at disse regler er med til at sikre forbrugerne, når de optager forbrugslån med løbetid på under tre måneder.
For at sikre, at retningslinjerne fungerer efter hensigten, vil Forbrugerombudsmanden efter et år vurdere, om retningslinjerne i lyset af den skete udvikling skal ændres.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85
|